Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 122 af 17. marts 1987 som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 522 af 5. august 1987 om regulering af visse fiskerier foretages følgende ændringer
1. § 7, affattes således
»§ 7. Et fartøj der på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum, må medbringe og lande højst 4 tons torsk hidrørende fra fiskeri i Skagerrak, dog således at fartøjet højst må medbringe og lande 4 tons torsk fra Skagerrak pr. kalenderuge, og medbringe og lande højst 25 tons kuller og mørksej i alt, hvoraf mørksej må udgøre højst 5 tons. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.
Stk. 2. Et fartøj der på en fangstrejse helt eller delvis fisker, medbringer og lander fiskearter til andre formål end konsum, må lande højst 15 tons torsk, kuller og mørksej i alt, hvoraf mørksej må udgøre højst 5 tons og torsk højst 2 tons, dog således at et fartøj højst må lande 4 tons torsk pr. kalenderuge. Hele den ombordværende fangst af torsk, kuller og mørksej skal oplosses på een gang.«
2. § 31, stk. 1, affattes således
»§ 31. Når de §§ 3, 4, 11, 13, 16, 24 og 27 A anførte mængder er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, udsender Fiskeriministeriet i radioen og til Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening meddelelse om det tidspunkt, hvorfra fiskeri af den pågældende fiskeart er forbudt (forbudt fiskeart). Forbud mod landing træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbuddets ikrafttræden.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. september 1987.
Fiskeriministeriet, den 25. august 1987
LARS P. GAMMELGAARD
/Allan Sommer
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier
Ingen