Legislator Case Law & Legislation
B19870054605 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mindstekrav til årsregnskaber, der vedlægges selvangivelsen, og om krav til det regnskabsmæssige grundlag

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1987 546 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 461 af 8. september 1976 om mindstekrav til årsregnskaber, der vedlægges selvangivelsen, og om krav til det regnskabsmæssige grundlag foretages følgende ændringer

1. I § 4 indsættes

»Stk. 2. Repræsentationsudgifter, der er fuldt fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 4, 2. pkt., skal anføres særskilt.

Stk. 3. Repræsentationsudgifter, der er omfattet af reglerne om begrænset fradragsret efter ligningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt., skal anføres særskilt og opgøres på et bilag til selvangivelsen, som opfylder specifikationskravene i det fortrykte bilag til selvangivelsen (formular S 31).

Stk. 4. Udbetaling af skattefri godtgørelse for rejse og befordring, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt., skal anføres særskilt.

Stk. 5. Personaleudgifter skal anføres særskilt.«

2. I § 8, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.

»Har den skattepligtige ikke omsætning af værdipapirer som sin næringsvej, skal obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer, der ikke opfylder mindsterentekravet efter lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld, særskilt specificeres med angivelse af pålydende rente og anskaffelsessum.«

3. I § 13 indsættes

»Stk. 6. Foretager den erhvervsdrivende udbetaling af godtgørelse for rejse og befordring, som i medfør af ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt., ikke er skattepligtig for modtageren, skal sådanne udbetalinger bogføres på en særlig konto og desuden specificeres for hver modtager på tilsvarende måde, som foreskrevet for A-indkomst og A-skat i bekendtgørelse nr. 545 af 20. december 1971 med ændringer. Oplysning om grundlaget for udbetalingen skal fremgå af de til grund for bogføringen liggende bilag.«

Ændringsbekendtgørelse 1987 546 Historic

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse fra og med indkomståret 1987.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige godtgør, at regnskabssystemet er indrettet således, at de krævede oplysninger i denne bekendtgørelse kun kan udfindes ved et uforholdsmæssigt stort ekstraarbejde, kan de pågældende oplysninger undlades for indkomståret 1987. Det samme gælder for indkomståret 1988, såfremt dette er påbegyndt inden 1. oktober 1987.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 13. august 1987

ISO FOIGHEL

/Henrik Louv

Ændringsbekendtgørelse 1987 546 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mindstekrav til årsregnskaber, der vedlægges selvangivelsen, og om krav til det regnskabsmæssige grundlag

I medfør af skattekontrollovens § 3, stk. 3, jfr. lovbekendtgørelse nr. 401 af 6. juli 1984 som senest ændret ved lov nr. 924 af 19. december 1986 og lov nr. 308 af 25. maj 1987, fastsættes efter indstilling fra Ligningsrådet følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →