Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 122 af 17. marts 1987 som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 473 af 4. juli 1987 om regulering af visse fiskerier foretages følgende ændringer
1. § 3, nr. 1, affattes således
1. Nordsøen,
1. august til 30. september 1987 ......... 2.000'
2. § 5, stk. 1, affattes således
»§ 5. Fartøjer, som lander torsk, kuller og mørksej hidrørende fra fiskeri i Nordsøen og Skagerrak pålægges et døgns liggetid for hver påbegyndt 1 tons torsk i hver landing udover det første tons torsk og et døgns liggetid for hvert påbegyndt 5 tons kuller og mørksej i hver landing udover de første 5 tons kuller og mørksej. Hele den ombordværende fangst af torsk, kuller og mørksej skal oplosses på een gang.«
3. § 7, affattes således
»§ 7. Et fartøj der på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum, må medbringe og lande højst 2 tons torsk hidrørende fra fiskeri i henholdsvis Nordsøen og Skagerrak og medbringe og lande højst 25 tons kuller og mørksej i alt, hvoraf mørksej må udgøre højst 10 tons. Hele den ombordværende fangst skal oplosses på een gang.
Stk. 2. Et fartøj der på en fangstrejse helt eller delvis fisker, medbringer og lander fiskearter til andre formål end konsum, må lande højst 15 tons torsk, kuller og mørksej i alt, hvoraf mørksej må udgøre højst 10 tons og torsk højst 2 tons. Hele den ombordværende fangst af torsk, kuller og mørksej skal oplosses på een gang.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan fartøjer, der på en fangstrejse kun fisker, medbringer og lander fiskearter til konsum, lande indtil 10 tons torsk såfremt fartøjsføreren,
- inden fangstrejsens påbegyndelse har fået påtegnet logbogsbladet hos fiskerikontrollen og,
- senest to timer før losningens påbegyndelse telefonisk har afgivet meddelelse til fiskerikontrollen på landingsstedet om den ombordværende mængde af torsk.
Fartøjer, der lander torsk i medfør af denne bestemmelse, er omfattet af reglerne i § 5 om liggetid.«
4. Efter § 27, indsættes
»§ 27 A. Ved fiskeri i Skagerrak og Kattegat i perioden 1. januar til 31. december 1987, begge dage medregnet, er det tilladt at fiske, medbringe og lande højst 685 tons tunge.«
5. § 31, stk. 1, affattes således
»§ 31. Når de i §§ 3, 4, 11, 16, 24 og 27 A anførte mængder er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, udsender Fiskeriministeriet i radioen og til Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening meddelelse om det tidspunkt, hvorfra fiskeri af den pågældende fiskeart er forbudt (forbudt fiskeart). Forbud mod landing træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden.«
6. § 34, affattes således
»§ 34. Når de samlede tilladte fangstmængder af en fiskeart, der er tildelt Danmark for 1987 i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger, er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, udsender Fiskeriministeriet i radioen og til Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening meddelelse om det tidspunkt, hvorfra fiskeri af den pågældende fiskeart er forbudt (forbudt fiskeart). Forbud mod landing træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden.«
7. § 35, affattes således
»§ 35. Uanset reglerne i Kommissionens forordninger om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster, som suppleret ved de til enhver tid gældende regler om føring af logbog m.v., skal ethvert fartøj, hvis længde overalt er over 12 m, og som deltager i fiskeri, føre såvel logbog som landingsopgørelse for hver enkelt fangstrejse.«
§ 2
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 11. august 1987.
Fiskeriministeriet, den 5. august 1987
LARS P. GAMMELGAARD
/Henrik Haarh
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af visse fiskerier
Ingen