Legislator Case Law & Legislation
B19870050005 DK

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter lov om miljø og genteknologi til Levnedsmiddelstyrelsen

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1987 500 Historic

§ 1. Følgende beføjelser i henhold til lov om miljø og genteknologi udøves af Levnedsmiddelstyrelsen

1) Træffe bestemmelse i henhold til lovens § 9, stk. 2, eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf om udledning af genteknologisk fremstillede organismer eller celler fra de laboratorier, der er omfattet af lovens § 9, stk. 1, herunder om forbud mod udledning og om foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge, at udledning kan finde sted.

2) Træffe afgørelse i henhold til lovens § 9, stk. 3, om visse genteknologiske forsøg i undervisningsøjemed.

3) Træffe afgørelse efter lovens § 10 i de konkrete sager, som miljøministeren, jf. § 25, stk. 1, har bestemt skal træffes af ministeren i stedet for af amtsrådet.

4) Træffe afgørelse i henhold til lovens § 12, stk. 1, om fremstilling, salg, import og anvendelse af stoffer og produkter, som indeholder genteknologisk fremstillede organismer eller celler.

5) Træffe afgørelse i henhold til lovens § 13, stk. 1, om fremstilling, salg, import og anvendelse af levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser og tilsætningsstoffer, der indeholder eller består af genteknologisk fremstillede organismer eller celler.

6) Træffe bestemmelse i henhold til lovens § 17 om, at stoffer og produkter, jf. § 12, og levnedsmidler, jf. § 13, som importeres, og som er godkendt i et andet land, på visse betingelser ikke skal godkendes her i landet.

7) Pålægge amtsrådene og kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, omfattet af loven op til behandling og beslutning, jf. lovens § 25, stk. 2

Bekendtgørelse 1987 500 Historic

§ 2. Afgørelser, der er truffet af Levnedsmiddelstyrelsen i henhold til bekendtgørelsens § 1, nr. 1-2 og nr. 5-7, er endelige, jf. lovens § 24, stk. 1.

Stk. 2. Miljøministeren kan tillade, at afgørelser, der er truffet af Levnedsmiddelstyrelsen i henhold til bekendtgørelsen § 1, nr 1-2 og nr. 5-7, påklages til ministeren, såfremt afgørelsen er af principiel karakter eller i øvrigt må anses for at være af væsentlig betydning.

Bekendtgørelse 1987 500 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1987.

Miljøministeriet den 20. juli 1987

Christian Christensen

/Erik Lindegaard

Bekendtgørelse 1987 500 Historic

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter lov om miljø og genteknologi til Levnedsmiddelstyrelsen

I henhold til § 24 i lov nr. 288 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →