Legislator Case Law & Legislation
B19870048305 DK

Bekendtgørelse om vedtægt for TV 2

33 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (33)

§ 1. TV 2 er en selvejende institution, oprettet i henhold til lov § 2. TV 2s hjemsted er Odense. § 3. TV 2 har til formål ved selvstændig programvirksomhed at § 4. TV 2 ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer (den centrale § 5. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af den samlede TV 2 § 6. Der kan oprettes 6-8 regionale TV 2 virksomheder som en del af § 7. På grundlag af ansøgningen optager den centrale bestyrelse §§ 7-21, og ved egne indtægter gennem salg af programmer og andre § 8. Når en regional virksomhed er godkendt af kulturministeren § 9. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af den regionale § 10. De regionale virksomheder kan tilbyde egenproduktioner, § 11. Såvel den centrale bestyrelse som de regionale bestyrelser § 12. Det påhviler direktionen at sikre, at alle udsendelser optages § 13. TV 2 finansieres ved midler, der overføres fra TV 2 fonden, jf. § 14. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter hvert år så § 15. Den centrale bestyrelse og de regionale bestyrelser fastsætter § 16. Hvert år inden 1. april afgiver de regionale bestyrelser til § 17. Den centrale bestyrelse opretter og bestyrer TV 2 fonden. § 18. TV 2 fondens midler anbringes i anerkendte danske § 19. Hvis tilstrækkelige midler til sikring af driften inden for den § 20. Den centrale bestyrelse aflægger hvert år inden 1. juli § 21. Den centrale bestyrelse kan optage forhandling med Danmarks § 22. Den centrale bestyrelse forhandler med Generaldirektoratet for § 23. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til de årlige § 24. Den centrale bestyrelse forhandler med Danmarks Radio om, i § 25. Ministeren for kulturelle anliggender beskikker for en 4-årig § 26. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte TV 2s § 27. Det regionale repræsentantskab fungerer som programråd for den § 28. Reklamer sendes i blokke mellem udsendelserne, således at § 29. Reklameindslag leveres i blokke af det statslige reklameselskab § 30. Den centrale bestyrelse kan stille forslag om ændring af denne Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (33 Articles)

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 1. TV 2 er en selvejende institution, oprettet i henhold til lov

nr. 335 af 4. juni 1986, hvis vedtægter fastsættes af ministeren for

kulturelle anliggender.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 2. TV 2s hjemsted er Odense.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 3. TV 2 har til formål ved selvstændig programvirksomhed at

tilvejebringe og sprede landsdækkende og regionale

fjernsynsprogrammer.

Stk. 2. TV 2 har i sin landsdækkende virksomhed til opgave at udsende

fjernsynsprogrammer, der omfatter nyheds- og aktualitetsstof,

oplysning, underholdning, kunst og kultur, idet der tilstræbes

kvalitet og professionalisme. Det skal tilstræbes, at mindst

halvdelen af programudbuddet består af dansk/nordisk produktion. TV 2

har et særligt ansvar for at gengive, kommentere og beskrive den

udvikling og kultur, der præger landets forskellige dele. I sin

formidling af nyheds- og aktualitetsstof skal TV 2 altid tilstræbe

saglighed og upartiskhed. Det samlede programudbud skal sammensættes

under hensyn til ønsket om alsidighed og mangfoldighed. Programmer

rettet mod mindre målgrupper skal indgå som et naturligt led i TV 2s

sendevirksomhed.

Stk. 3. De regionale virksomheder er i deres formidling af nyheds- og

aktualitetsstof samt i deres samlede programudbud med de

modifikationer, der følger af deres kortere sendetid, forpligtet af

de samme hensyn som nævnt i § 3, stk. 2. De skal i øvrigt i deres

programlægning lægge vægt på tilknytningen til regionen og i den

sammenhæng være opmærksom på ønskeligheden af produktion af regionalt

stof af landsdækkende interesse.

Stk. 4. TV 2 opbygges sådan, at den landsdækkende og de regionale

virksomheder driver en egenproduktion, der væsentligst består af

nyheds- og aktualitetsudsendelser. I disse kan der indgå større

eller mindre elementer af entreprise eller indkøb. For i de

landsdækkende nyheds- og aktualitetsudsendelser at sikre en reel

landsdækning indgås der nærmere aftaler mellem den landsdækkende og

de regionale virksomheder, hvorved de regionale virksomheder i en vis

udstrækning virker som regionale leverandører til den landsdækkende

virksomhed, jf. i øvrigt § 10, stk. 2. Derudover tilvejebringes

programmerne ved bestilling i entreprise eller ved indkøb fra

producenter uden for TV 2 virksomheden. Entreprisebestillinger kan

vedrøre enkelte udsendelser, udsendelser med fælles stofområde og

udsendelser med samme tidsmæssige placering. Ved entreprisemodellens

gennemførelse i praksis tilstræbes størst mulig fleksibilitet.

Programmer kan produceres som koproduktioner mellem TV 2

virksomhederne og uafhængige producenter.

Stk. 5. Ansvar i henhold til radiolovgivningen kan ikke overdrages

til andre.

Ledelse

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 4. TV 2 ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer (den centrale

bestyrelse), som udpeges og beskikkes af ministeren for kulturelle

anliggender for en 4-årig periode under hensyntagen til medlemmernes

personlige og faglige kvalifikationer, således at den samlede

bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel og ledelsesmæssig

indsigt. Ministeren for kulturelle anliggender udpeger formand og

næstformand.

Stk. 2. Medarbejderne i den landsdækkende TV 2 virksomhed udpeger en

repræsentant uden stemmeret til den centrale bestyrelse.

Repræsentanten udpeges, når der til virksomheden er knyttet 50

medarbejdere.

Stk. 3. De regionale bestyrelser, jf. § 8, udpeger i fællesskab

blandt deres medlemmer en repræsentant uden stemmeret til den

centrale bestyrelse. Repræsentanten udpeges, når 2 regioner er

godkendt. Repræsentanten kan kun have sæde i den centrale bestyrelse

indtil udløbet af medlemskabet af den regionale bestyrelse.

Stk. 4. Funktionsperioden for de repræsentanter, der udpeges efter

stk. 2 og stk. 3, følger bestyrelsens beskikkelsesperiode efter stk.

1.

Stk. 5. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem jf. stk. 1 eller

en ny repræsentant jf. stk. 2 og 3 for den resterende del af

beskikkelsesperioden.

Stk. 6. Umiddelbar genbeskikkelse/udpegelse kan kun finde sted een

gang.

Stk. 7. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af den

centrale bestyrelse.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 5. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af den samlede TV 2

virksomhed, med mindre kompetencen i henhold til lov er henlagt til

andre.

Stk. 2. I tilfælde, hvor bestyrelsen skal afgive en udtalelse til

ministeren, kan repræsentanterne uden stemmeret forlange, at

udtalelsen til ministeren ledsages af deres bemærkninger.

Stk. 3. Bestyrelsen tegnes af formanden eller i dennes fravær af

næstformanden eller af 2 af bestyrelsens medlemmer i forening.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Regioner

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 6. Der kan oprettes 6-8 regionale TV 2 virksomheder som en del af

den samlede TV 2 virksomhed. Oprettelsen sker på grundlag af

regionale ønsker og inden for de økonomiske rammer for den samlede TV

2 virksomhed. Det samlede antal regioner skal dække væsentlige dele

af landet, men ikke nødvendigvis være fuldt landsdækkende. Oprettelse

af regionale virksomheder er betinget af kulturministerens

godkendelse.

Stk. 2. Oprettelsen af en regional virksomhed forudsætter et lokalt

initiativ, som udmøntes i dannelsen af et repræsentantskab.

Repræsentantskabet skal sammensættes med en alsidig repræsentation

for det regionale kultur- og samfundsliv, og kan f.eks. bestå af

repræsentanter for oplysningsforbundene og seer- og

lytterorganisationer, erhvervsfaglige organisationer, andre folkelige

og kulturelle organisationer og eventuelt en støtteforening.

Personer, der ikke repræsenterer særlige interesser, kan vælges. Der

kan være repræsentation fra de berørte amtsråd.

Stk. 3. Repræsentantskabet undersøger behovet og muligheden for

oprettelse af en regional TV 2 virksomhed. På dette grundlag udformes

en ansøgning om godkendelse af en regional virksomhed, der med en

udtalelse fra amtsrådet/amtsrådene fremsendes til den centrale

bestyrelse.

Stk. 4. Ansøgningen skal sandsynliggøre, at der i regionen er

mulighed for at udvikle producenter uden for TV 2 virksomheden, som i

entreprise- og købssamarbejde med denne inden for en kortere periode

vil være i stand til at udfylde en nærmere bestemt sendetid.

Ansøgningen skal videre gennem en organisationsplan, en plan for

uddannelse af medarbejdere, en plan for den ansættelsesmæssige

udbygningstakt og en plan for opbygningen af de tekniske faciliteter

sandsynliggøre, at man efter en opbygningsfase vil kunne præstere en

daglig sendetid på i gennemsnit 30 minutter. Ansøgningen skal

indeholde retningslinier for programvirksomheden, der overholder de

overordnede principper om kvalitet, alsidighed og mangfoldighed,

tilsikrer saglighed og upartiskhed i formidling af nyheds- og

aktualitetsstof og præciserer programmernes særlige tilknytning til

regionen. Der redegøres for den forventede fordeling mellem

egenproduktion og entreprise/indkøb. Der henvises i øvrigt til § 3,

stk. 3 og stk. 4, der forudsætter en aftaleindgåelse om et samarbejde

mellem den landsdækkende og de regionale virksomheder i henseende til

nyhedsdækningen. Heraf følger, at de regionale virksomheders tekniske

faciliteter skal muliggøre samarbejde med den landsdækkende

virksomhed og de øvrige regionale TV 2 virksomheder. Der udarbejdes

et budgetforslag for budgetåret og et budgetoverslag for den følgende

3-års periode, der tager højde for den gradvise udbygning af

sendetiden, uddannelsesomkostninger, investeringsbehov m.v. Det skal

af budgetforslaget fremgå, hvorvidt der påregnes lokale tilskud til

virksomheden.

Stk. 5. Den centrale bestyrelse kan yde praktisk og økonomisk bistand

ved regionernes udarbejdelse af organisationsplan, plan for

uddannelse af medarbejdere m.v., jf. stk. 4.

Stk. 6. Amtsrådet/amtsrådene skal oplyse, om den virksomhed, der

beskrives i ansøgningen, efter amtsrådets/amtsrådenes vurdering

opfylder de ovenfor nævnte krav, herunder kravene til

repræsentantskabets sammensætning. Det oplyses endvidere, hvorvidt

amtsrådet/amtsrådene er vidende om, at andre lokale grupper ønsker

godkendelse som regional virksomhed. En ansøgning skal også

fremsendes af amtsrådet, selvom amtsrådets vurdering måtte være

negativ. Ved fremsendelsen skal stemmefordelingen ved amtsrådets

behandling oplyses, hvis vurderingen hviler på en afstemning, ligesom

eventuelle mindretalsudtalelser skal vedlægges.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 7. På grundlag af ansøgningen optager den centrale bestyrelse

forhandling med repræsentantskabet forud for bestyrelsens udformning

af de bemærkninger, der skal ledsage ansøgningen, når den fremsendes

til kulturministerens stillingtagen.

Stk. 2. Såfremt repræsentantskabet ikke har valgt en bestyrelse, skal

det forud for forhandlingen med den centrale bestyrelse af sin midte

vælge et arbejdsudvalg efter samme principper som den eventuelle

senere bestyrelse. Arbejdsudvalget fører på repræsentantskabets vegne

forhandling med den centrale bestyrelse.

Stk. 3. Ministeren for kulturelle anliggender godkender de regionale

virksomheder. Til godkendelsen kan knyttes betingelser eller

forudsætninger.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§§ 7-21, og ved egne indtægter gennem salg af programmer og andre

ydelser, tilskud m.v.

Stk. 2. Virksomhedens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 3. Den centrale bestyrelse afgiver, efter forhandling med de

regionale bestyrelser, hvert år inden den 1. april til ministeren for

kulturelle anliggender forslag til budgetrammer for det følgende år,

indeholdende dels hovedtal for drifts- og anlægsudgifter vedrørende

den landsdækkende TV 2 virksomhed, dels overførsler til de regionale

TV 2 virksomheder. Forslagene til budgetrammer for de regionale

virksomheder udarbejdes under hensyn til de enkelte regioners

sendetid samt til lokale produktionsforhold og varierende behov for

anlægsudgifter.

Stk. 4. Forslaget til budgetrammer udarbejdes i budgetårets pris- og

lønniveau og ledsages af forslag om størrelsen af overførsel fra TV 2

fonden for det pågældende år. Der redegøres særskilt for egne

indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud m.v.

Stk. 5. Forslaget til budgetrammer suppleres med budgetoverslag for

de tre følgende år og en redegørelse for foreslåede ændringer i

forhold til seneste budget og i forhold til tidligere principielt

godkendte budgetoverslag. Endelig skal forslaget indeholde en

beskrivelse af hovedlinjerne i den påtænkte programaktivitet i

budgetåret, herunder en redegørelse for udviklingen i produktivitet

og gennemsnitslønninger baseret på de seneste 3 afsluttede års

udvikling.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 8. Når en regional virksomhed er godkendt af kulturministeren

vælger repræsentantskabet for en 4-årig periode en bestyrelse på 5-7

medlemmer. Valget kan finde sted ved indirekte valg. Bestyrelsen

vælger selv sin formand. Medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd

kan ikke være medlemmer af den regionale bestyrelse. Umiddelbart

genvalg kan kun finde sted een gang.

Stk. 2. Bestyrelsen skal sammensættes under hensyntagen til

medlemmernes personlige og faglige kvalifikationer, således at

mediemæssig, kulturel og ledelsesmæssig indsigt repræsenteres.

Stk. 3. Bestyrelsen kan ikke afsættes i valgperioden. Hvis et medlem

udtræder, udpeger repræsentantskabet et nyt medlem for den resterende

del af valgperioden.

Stk. 4. Hvis bestyrelsen ikke opfylder sine forpligtelser i henhold

til § 9, stk. 1, kan ministeren for kulturelle anliggender fratage

den regionale virksomhed dens godkendelse som region inden for TV 2.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 9. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af den regionale

virksomhed og er ansvarlig for, at den drives i henhold til lov og

vedtægt for TV 2 som en del af det samlede TV 2. Bestyrelsen er alene

bundet af bestemmelser i love og vedtægter samt eventuelle

betingelser og forudsætninger, fastsat i forbindelse med godkendelse

af den regionale virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte en vedtægt for den regionale

virksomhed. Vedtægten må ikke tillægge bestyrelsen kompetence udover

hvad loven, vedtægten for TV 2 og eventuelle betingelser og

forudsætninger ved godkendelsen fastsætter.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 10. De regionale virksomheder kan tilbyde egenproduktioner,

entrepriseproduktioner eller indkøbte produktioner til den

landsdækkende TV 2 virksomhed eller til andre regioner.

Stk. 2. I forbindelse med fastlæggelse af det samlede budget for TV 2

virksomheden fastsætter den centrale bestyrelse med udgangspunkt i

markedsøkonomiske forhold rammer for vilkår vedrørende salg af

udsendelser til andre TV 2 virksomheder, herunder den landsdækkende.

Der kan fastsættes særlige vilkår for regionale nyheds- og

aktualitetsindslag i de landsdækkende udsendelser.

Stk. 3. En produktion skal tilbydes andre TV 2 virksomheder, førend

produktionen kan tilbydes virksomheder uden for TV 2.

Direktion

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 11. Såvel den centrale bestyrelse som de regionale bestyrelser

ansætter en direktion i overensstemmelse med den af den pågældende

bestyrelse vedtagne organisatoriske opbygning.

Stk. 2. Direktionen har det daglige programansvar og varetager den

daglige administrative og økonomiske ledelse. Direktionen ansætter

virksomhedens personale.

Stk. 3. Direktionen for den landsdækkende TV 2 virksomhed afgør

hvilke af de tilbudte regionale programmer, den ønsker at sende

landsdækkende.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 12. Det påhviler direktionen at sikre, at alle udsendelser optages

på bånd, og at disse opbevares i 3 måneder, jf. stk. 3. Ministeren

for kulturelle anliggender kan fastsætte nærmere regler om optagelse

og opbevaring af udsendelser.

Stk. 2. Klager over et program skal indgives til den ansvarlige TV 2

virksomhed inden 4 uger efter programmets udsendelse. Direktionen er

ansvarlig for, at klager behandles hurtigst muligt efter deres

modtagelse.

Stk. 3. Båndoptagelse af en udsendelse må ikke destrueres, så længe

en klagesag vedrørende udsendelsen verserer, jf. stk. 4.

Stk. 4. Klager over en afgørelse, truffet af direktionen, kan

indbringes for Radionævnet jf. radiolovens kap. 3.

Finansiering

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 13. TV 2 finansieres ved midler, der overføres fra TV 2 fonden, jf.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 14. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter hvert år så

vidt muligt inden den 1. juni med tilslutning fra Folketingets

finansudvalg den andel af afgifterne for benyttelse af

fjernsynsmodtagere og den andel af overskuddet ved reklamering i TV

2, der kan anvendes til TV 2 virksomheden.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter samtidig

budgetrammer for den samlede TV 2 virksomhed, herunder overførsler

til de regionale virksomheder. Der gives principiel tilslutning til

foreløbige budgetrammer for den følgende 3-års periode.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 15. Den centrale bestyrelse og de regionale bestyrelser fastsætter

hvert år inden den 15. oktober budgettet for det kommende år for

henholdsvis den landsdækkende virksomhed og de regionale

virksomheder.

Stk. 2. I budgettet indgår, foruden overførsel fra TV 2 fonden,

indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud m.v.,

tillige med eventuelt overførte overskud eller underskud fra

tidligere regnskabsår under TV 2 ordningen. Den centrale bestyrelse

fastsætter efter forhandling med de regionale bestyrelser

bestemmelser vedrørende tilskud til TV 2s programvirksomhed.

Stk. 3. I finansieringen kan ikke indgå indtægter ved

tv-transmitterede bingospil og lign. eller ved abonnementssalg ved

hjælp af dekoder.

Stk. 4. Den centrale bestyrelse fastsætter regler for udarbejdelse af

budget og regnskab, som skal følges af de regionale virksomheder.

Stk. 5. Ministeren for kulturelle anliggender træffer nærmere

bestemmelse om budgetprocedure i opbygningsperioden.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 16. Hvert år inden 1. april afgiver de regionale bestyrelser til

den centrale bestyrelse beretning samt revideret regnskab for den

regionale virksomhed for det forudgående år. Hvert år inden 1. juli

aflægger den centrale bestyrelse revideret regnskab for den

landsdækkende virksomhed for det forudgående år. De regionale

virksomheders regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor.

Regnskaberne for den landsdækkende virksomhed revideres af

Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå de

regionale virksomheders regnskaber. Ved gennemgangen påses navnlig,

at regnskaberne er undergivet betryggende revision, at midlerne er

anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser, og at der i øvrigt

er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne.

Stk. 2. Den centrale bestyrelse afgiver hvert år inden den 1. juli

til ministeren for kulturelle anliggender beretning over den samlede

TV 2 virksomhed. Reviderede regnskaber for den landsdækkende og for

de regionale virksomheder vedlægges.

TV 2 fonden

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 17. Den centrale bestyrelse opretter og bestyrer TV 2 fonden.

Stk. 2. Til TV 2 fonden indbetales

1) afgift for benyttelse af fjernsynsmodtagere og

2) overskud ved reklamering i TV 2,

i overensstemmelse med ministeren for kulturelle anliggenders

beslutning.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 18. TV 2 fondens midler anbringes i anerkendte danske

pengeinstitutter eller i børsnoterede obligationer.

Stk. 2. Den centrale bestyrelse udbetaler kvartalsvis forud til de

regionale virksomheder og den centrale virksomhed de beløb, der er

indeholdt i de af ministeren for kulturelle anliggender fastsatte

årlige budgetrammer.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 19. Hvis tilstrækkelige midler til sikring af driften inden for den

godkendte budgetramme ikke er til stede i TV 2 fonden, kan den

centrale TV 2 bestyrelse med godkendelse af ministeren for kulturelle

anliggender trække på en statsgaranti, hvis størrelse fastsættes

årligt af ministeren for kulturelle anliggender med tilslutning fra

Folketingets finansudvalg samtidig med fastsættelse af budgetrammer

for TV 2.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 20. Den centrale bestyrelse aflægger hvert år inden 1. juli

revideret regnskab for TV 2 fonden.

Stk. 2. Regnskabet revideres af Rigsrevisionen.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 21. Den centrale bestyrelse kan optage forhandling med Danmarks

Radio om overførsel af midler fra radiofonden til TV 2 fonden til

drift af TV 2, indtil der opkræves fuld afgift for benyttelse af

fjensynsmodtagere.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter med

tilslutning fra Folketingets finansudvalg den endelige størrelse af

det beløb, der skal overføres.

Sendernet

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 22. Den centrale bestyrelse forhandler med Generaldirektoratet for

Post- og Telegrafvæsenet om oprettelse af de fjernsynsstationer, der

er nødvendige for spredning af fjernsynsprogrammer for TV 2.

Bestyrelsen forhandler ligeledes om betalingen for brugen af

sendernettet. Den endelige betalingsordning fastsættes af ministeren

for offentlige arbejder efter forhandling med ministeren for

kulturelle anliggender.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 23. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til de årlige

budgetrammer, stilles forslag om sendetid. Den centrale bestyrelse

udarbejder efter forhandling med de regionale bestyrelser et forslag

til ministeren for kulturelle anliggender om fordeling af sendetid

mellem de regionale virksomheder og den landsdækkende virksomhed.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter hvert år så

vidt muligt inden den 1. juni sendetidsfordelingen for det følgende

år.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 24. Den centrale bestyrelse forhandler med Danmarks Radio om, i

perioden indtil TV 2 sendernettet er udbygget, at muliggøre, at TV 2

virksomhederne anvender de fjernsynsstationer, der anvendes af

Danmarks Radio, på nærmere fastsatte tidspunkter.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter efter

forhandling med ministeren for offentlige arbejder den endelige

fordeling.

Programråd

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 25. Ministeren for kulturelle anliggender beskikker for en 4-årig

periode et programråd.

Stk. 2. Programrådet består af 21 medlemmer, der repræsenterer

folkelige organisationer og foreninger m.v. 7 af medlemmerne udpeges

af lytter- og seerorganisationer.

Stk. 3. Ministeren for kulturelle anliggender træffer nærmere

bestemmelse om programrådets sammensætning, herunder om lytter- og

seerorganisationernes repræsentation efter stk. 2.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 26. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte TV 2s

programvirksomhed og kan afgive udtalelse herom til den centrale

bestyrelse og til direktionen.

Stk. 2. Programrådet afholder efter drøftelse med den centrale

bestyrelse 2-3 årlige møder, hvor repræsentanter for såvel den

centrale bestyrelse og direktionen for den landsdækkende virksomhed

som de regionale virksomheder er til stede.

Stk. 3. Programrådet vælger selv sin formand og fastsætter selv sin

forretningsorden. Udgifter ved programrådets virksomhed afholdes af

den landsdækkende TV 2 virksomhed, der tillige stiller

sekretariatsbistand til rådighed.

Stk. 4. Ministeren for kulturelle anliggender træffer bestemmelse

vedrørende vederlæggelse af programrådets medlemmer.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 27. Det regionale repræsentantskab fungerer som programråd for den

regionale TV 2 virksomhed. Det skal drøfte den regionale

programvirksomhed og kan afgive udtalelse herom til den regionale

virksomheds bestyrelse og direktør.

Stk. 2. Programrådet træder i funktion, når udsendelsesvirksomheden

er begyndt.

Reklamer

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 28. Reklamer sendes i blokke mellem udsendelserne, således at

udsendelser ikke må afbrydes, for at reklamer kan sendes.

Stk. 2. Reklameblokke skal annonceres som selvstændige programmer.

Stk. 3. Reklameblokke sendes med i alt 5 minutter pr. dag på

regionalprogrammerne og 10 minutter pr. dag på det landsdækkende

program.

Stk. 4. Det regionale reklameprogram placeres i en blok forud for det

daglige regionalprogram.

Stk. 5. Det landsdækkende reklameprogram placeres lige før og lige

efter aftenens primære nyhedsudsendelse.

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 29. Reklameindslag leveres i blokke af det statslige reklameselskab

med angivelse af, på hvilket tidspunkt blokkene skal placeres.

ndring af vedtægten

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

§ 30. Den centrale bestyrelse kan stille forslag om ændring af denne

vedtægt.

Stk. 2. Kompetencen til vedtægtsændring ligger hos ministeren for

kulturelle anliggender.

Ministeriet for Kulturelle Anliggender, den 3. juli 1987

H. P. CLAUSEN

/Niels-Jørgen Nielsen

Bekendtgørelse 1987 483 Historic

Bekendtgørelse om vedtægt for TV 2

Navn, hjemsted og formål

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →