Legislator Case Law & Legislation
B19870042405 DK

Bekendtgørelse om styrelse af de sociale højskoler

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

§ 1. Hver højskole ledes af en rektor (forstander) i forbindelse med et uddannelsesråd. § 2. Rektor udnævnes af Dronningen. § 3. Rektor repræsenterer højskolen udadtil. Rektor er ansvarlig for den daglige administration af højskolen. Rektor påser, at uddannelsesrådets beslu § 4. Rektor kan bemyndige andre til at optræde på sine vegne, herunder ved møder i uddannelsesrådet. § 5. Uddannelsesrådet består af rektor som formand, 4 repræsentanter for lærerne bortset fra timelønnede lærere, 2 repræsentanter for de pædagogisk-ad § 6. Uddannelsesrådet fastsætter selv sin forretningsorden. § 7. Inden for rammer, Undervisningsministeriet fastsætter, har uddannelsesrådet følgende opgaver vedrørende socialrådgiveruddannelsen (grunduddannels § 8. Der nedsættes et biblioteksudvalg med lederen af biblioteket som formand. Lærere og studerende skal være repræsenteret i udvalget. Brugere uden f § 9. Rektorerne for de sociale højskoler udgør en rektorforsamling, der mødes mindst to gange årligt. Lederne af årskursus kan være tilforordnet. § 10. Rektorforsamlingen har til formål at fremme administrativt og pædagogisk samarbejde mellem højskolerne og mellem højskolerne og offentlige myndi § 11. Undervisningsministeriet er øverste forvaltningsmyndighed for de sociale højskoler. § 12. Afgørelser truffet af Direktoratet for de Videregående Uddannelser vedrørende denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1987. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (15 Articles)

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 1. Hver højskole ledes af en rektor (forstander) i forbindelse med et uddannelsesråd.

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 2. Rektor udnævnes af Dronningen.

Rektor

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 3. Rektor repræsenterer højskolen udadtil. Rektor er ansvarlig for den daglige administration af højskolen. Rektor påser, at uddannelsesrådets beslutninger er lovlige, og sørger for, at beslutningerne udføres. Rektor afgør sager, der ikke er henlagt til uddannelsesrådet, og kan af uddannelsesrådet bemyndiges til at afgøre løbende sager. Rektor afgør sager, der ikke kan afvente behandling i uddannelsesrådet. Sådanne afgørelser forelægges snarest for uddannelsesrådet.

Stk. 2. Rektor forestår ansættelsen såvel af personale, der er omfattet af reglerne om uddannelsesrådets medvirken, som af andet personale. I det omfang ansættelsessager skal forelægges for Undervisningsministeriet til afgørelse, afgiver rektor indstilling herom.

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 4. Rektor kan bemyndige andre til at optræde på sine vegne, herunder ved møder i uddannelsesrådet.

Uddannelsesrådet

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 5. Uddannelsesrådet består af rektor som formand, 4 repræsentanter for lærerne bortset fra timelønnede lærere, 2 repræsentanter for de pædagogisk-administrative medarbejdere, 2 repræsentanter for de tekniske og administrative medarbejdere og 4 repræsentanter for de studerende, herunder de studerende i praktik.

Stk. 2. Repræsentanter for de ansatte og for de studerende vælges af og blandt de enkelte valggrupper. Ved valg af repræsentanter for lærerne skal hvert af hovedområderne, behandlingsfag, juridiske fag og samfundsfag, sikres mindst 1 repræsentant. Valg afholdes og opgøres i overensstemmelse med reglerne om forholdstalsvalg i bekendtgørelse om regler for valg til de styrende organer ved højere uddannelsesinstitutioner. Er der af en valggruppe ikke opstillet flere kandidater, end der skal vælges, bortfalder afstemningen.

Stk. 3. Repræsentanter for de ansatte vælges for 2 år og repræsentanter for de studerende for 1 år ad gangen. Valg afholdes i oktober måned. Der vælges suppleanter for repræsentanterne.

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 6. Uddannelsesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2. Uddannelsesrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 7 af dets medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er rektors stemme afgørende. I sager, der ikke er optaget på et mødes dagsorden, kan der kun træffes beslutning, når 9 af rådets medlemmer er til stede, og samtlige tilstedeværende medlemmer giver samtykke dertil. Eventuelle mindretalsudtalelser sendes med til Undervisningsministeriet i sager, der forelægges for ministeriet.

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 7. Inden for rammer, Undervisningsministeriet fastsætter, har uddannelsesrådet følgende opgaver vedrørende socialrådgiveruddannelsen (grunduddannelsen)

1) at fastsætte nærmere regler om undervisningen og eksamen i en studieordning og udarbejde en studievejledning,

2) at udtale sig om forslag til bekendtgørelser om styrelse af de sociale højskoler, om højskolernes uddannelse og om optagelse på højskolerne,

3) at tage stilling til højskolens budgetforslag,

4) at træffe beslutning om fordeling af højskolens bevillinger,

5) at træffe beslutning om ansættelse og afskedigelse af timelærere,

6) at afgive indstilling til Undervisningsministeriet om ansættelse af lærere og ledende pædagogisk-administrative medarbejdere (lr. 24 og derover) og om uansøgt afskedigelse af dette personale,

7) at afgive indstilling til Undervisningsministeriet om bortvisning af studerende, og

8) at dispensere i overensstemmelse med gældende bestemmelser fra regler om uddannelsen, herunder eksamen.

Stk. 2. Uddannelsesrådet skal endvidere

1) udtale sig om ansættelse af rektor,

2) træffe beslutning om sammensætning af biblioteksudvalget, jf. § 8, og

3) behandle andre sager, som Undervisningsministeriet eller rektor ønsker rådets udtalelse om.

Stk. 3. Før uddannelsesrådet træffer beslutning om ansættelse af timelærere og afgiver indstilling om ansættelse af lærere i normerede stillinger og af ledende pædagogisk-administrative medarbejdere, skal ansættelsessagen være behandlet i et bedømmelsesudvalg, som rådet nedsætter. Over halvdelen af udvalgets medlemmer skal have faglige kvalifikationer på niveau med det, der kræves for at blive ansat i den stilling, der skal besættes. Rektor er formand for bedømmelsesudvalg ved ansættelse af ledende pædagogisk-administrative medarbejdere.

Stk. 4. Uddannelsesrådet kan nedsætte andre udvalg med særlige opgaver. Udvalg, hvortil dele af uddannelsesrådets kompetence henlægges, kan kun bestå af medlemmer af uddannelsesrådet.

Biblioteksudvalget

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 8. Der nedsættes et biblioteksudvalg med lederen af biblioteket som formand. Lærere og studerende skal være repræsenteret i udvalget. Brugere uden for højskolen kan repræsenteres i udvalget.

Stk. 2. Biblioteksudvalget udarbejder bibliotekets bidrag til højskolens budgetforslag og afgør bibliotekets indkøbspolitik.

Rektorforsamlingen

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 9. Rektorerne for de sociale højskoler udgør en rektorforsamling, der mødes mindst to gange årligt. Lederne af årskursus kan være tilforordnet.

Stk. 2. Rektorforsamlingen vælger formand for 2 år ad gangen og fastsætter selv sin forretningsorden.

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 10. Rektorforsamlingen har til formål at fremme administrativt og pædagogisk samarbejde mellem højskolerne og mellem højskolerne og offentlige myndigheder.

Stk. 2. Rektorforsamlingen kan tage ethvert spørgsmål af fælles interesse op til behandling. Beslutninger truffet af forsamlingen er vejledende for de enkelte højskoler.

Undervisningsministeriets beføjelser

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 11. Undervisningsministeriet er øverste forvaltningsmyndighed for de sociale højskoler.

Stk. 2. Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, kan i særlige tilfælde tillade fravigelser fra bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 12. Afgørelser truffet af Direktoratet for de Videregående Uddannelser vedrørende denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1987.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 153 af 25. marts 1981 om styrelse af de sociale højskoler ophæves.

Undervisningsministeriet, den 16. juni 1987

BERTEL HAARDER

/Birgit Andersen

Bekendtgørelse 1987 424 Historic

Bekendtgørelse om styrelse af de sociale højskoler

I henhold til § 2 og § 3 i lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1987, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →