Legislator Case Law & Legislation
B19870031305 DK

Bekendtgørelse om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt m.v. samt henstand m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1987 313 Historic

§ 1. Når en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, skal den pågældende inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor skattepligten ophører, indgive selvangivelse vedrørende skattepligtige indkomster, herunder særlig indkomst, samt skattepligtig formue for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten. Såfremt den pågældende ikke allerede har indgivet selvangivelse for det seneste indkomstår, skal der tillige indgives selvangivelse for dette indkomstår inden udløbet af den frist, som er nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ligeledes, når en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) eller e), ophører, medmindre denne skattepligt afløses af skattepligt efter kildeskattelovens § 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder endvidere, når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 4. Pligten til at indgive selvangivelse består, uanset at den i statsskattelovens § 22 nævnte bekendtgørelse ikke har fundet sted.

Bekendtgørelse 1987 313 Historic

§ 4. Ligningskommissionen i slutligningskommunen foretager ansættelsen, når selvangivelse er indgivet, eller efter at fristen i § 1 eller § 3 er udløbet. Ansættelsen foretages såvel for de i § 1 nævnte indkomstår som for eventuelle tidligere indkomstår, hvor ansættelse endnu ikke er foretaget.

Bekendtgørelse 1987 313 Historic

§ 5. Beregning og opkrævning af skatterne i forbindelse med en afsluttende ansættelse foretages af Statsskattedirektoratet med bistand af kommunerne. Det samme gælder udbetaling af for meget betalt skat, der skal tilbagebetales. Reglerne finder tilsvarende anvendelse på særlig indkomstskat, hvad enten der er tale om en sædvanlig eller afsluttende ansættelse.

II. Henstand og sikkerhedsstillelse m.v. med betaling af de skatter, der er pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a

Bekendtgørelse 1987 313 Historic

§ 6. Henstand efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5, er betinget af, at selvangivelse indgives efter § 1 eller § 3. Henstand er endvidere betinget af, at der ved senere afståelse af aktierne indgives selvangivelse om fortjenesten eller tabet ved afståelsen inden udløbet af den følgende kalendermåned. Vælger den skattepligtige ikke at få sin skat omberegnet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, skal der inden for den nævnte frist gives meddelelse til ligningskommissionen om aktieafståelsen. Reglerne i § 1, stk. 4, § 2 og § 3 finder tilsvarende anvendelse for selvangivelsen eller meddelelsen. Indgives selvangivelse eller meddelelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden samt adgangen til omberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7. Den pålignede skat forrentes i så fald med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand.

Stk. 2. Henstanden er endvidere betinget af, at der over for amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet) stilles betryggende sikkerhed. Sikkerhed kan bestå i aktier, børsnoterede obligationer, garanti fra et pengeinstitut eller anden sikkerhed efter amtsskatteinspektoratets (skattedirektoratets) bestemmelse.

Stk. 3. Hvis en skattepligtig, der ikke har fået henstand, vælger at få skatten omberegnet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, finder reglerne om selvangivelse i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Bekendtgørelse 1987 313 Historic

§ 7. Dør aktionæren, kan den myndighed, der bevilgede henstand til afdøde, tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde. Afgørelser truffet i medfør af 1. pkt. kan indbringes for Statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets afgørelse kan indbringes for Ministeren for Skatter og Afgifter.

III. Ikrafttræden

Bekendtgørelse 1987 313 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. juli 1987. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 76 af 8. marts 1982 om opkrævning af særlig indkomstskat.

Ministeriet for Skatter og Afgifter, den 25. maj 1987 ISI FOIGHEL

/Erik S. M. Hansen

Bekendtgørelse 1987 313 Historic

Bekendtgørelse om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt m.v. samt henstand m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a

I henhold til § 32 D, stk. 2, i ligningsloven og til § 12, stk. 2, 3. pkt., § 14, stk. 1, § 19, stk. 10, i lov om særlig indkomstskat m.v. samt til § 13 a, stk. 5, i aktieavancebeskatningsloven, bestemmes følgende

I. Afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →