Legislator Case Law & Legislation
B19870029905 DK

Bekendtgørelse om betaling for ophold på skolehjem m.v.

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1987 299 Historic

§ 1. Lærlinge, 2.dels efg-elever samt andre elever, der opholder sig på skolehjem, organiseret som selvejende institutioner og godkendt af Undervisningsministeriet samt med vedtægter godkendt af Undervisningsministeriet, betaler bidrag til kost og logi efter reglerne i §§ 2-4.

Bekendtgørelse 1987 299 Historic

§ 2. Lærlinge og 2.dels efg-elever, der ikke er forsørgere, betaler et bidrag til kost og logi for ophold på skolehjem, medens de gennemgår den for deres fag godkendte undervisning. Bidraget må ikke overstige 60 pct. af lærlingens eller efg-elevens overenskomstmæssigt fastsatte løn.

Stk. 2. Bidragets størrelse fastsættes af Undervisningsministeriet og udgør pr. 1. januar 1987 30 kr. pr. døgn.

Bekendtgørelse 1987 299 Historic

§ 3. Forsørgere betaler ikke det bidrag, der er nævnt i § 2. Forsørgere er personer, som på hjemstedet bor sammen med en eller flere personer, som er økonomisk afhængig af lærlingen eller efg-eleven. Såfremt de pågældende ikke er gift eller ikke har børn, skal boligfællesskabet og det økonomiske afhængighedsforhold have varet i mindst 1/2 år. Undtagelse fra denne tidsfrist kan gøres af skolehjemmene i ganske særlige tilfælde.

Stk. 2. Elever, der gennemgår en efg-uddannelses basisuddannelse, betaler ikke bidraget efter § 2.

Bekendtgørelse 1987 299 Historic

§ 4. For andre elever end lærlinge og 2.dels efg-elever, der optages på skolehjemmet, beregnes betalingen for kost og logi til et ugentligt beløb på grundlag af skolehjemmets budgetterede udgifter divideret med det ugentlige antal elever, som ventes at bo på skolehjemmet.

Bekendtgørelse 1987 299 Historic

§ 5. Skolehjemmets afgørelser om betaling for kost og logi efter reglerne i §§ 2-4 kan indbringes for Direktoratet for Erhvervsuddannelserne, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Bekendtgørelse 1987 299 Historic

§ 6. Såfremt det af særlige grunde ikke er muligt at indkvartere alle lærlinge og efg-elever, der normalt skulle optages på skolehjemmet, kan eleverne ved skolens foranstaltning midlertidigt indkvarteres på anden måde. Betaling for ophold m.v. sker efter reglerne i §§ 2-5.

Stk. 2. Forinden en skole træffer aftale om en sådan indkvartering, må skolen til Undervisningsministeriets godkendelse indsende fortegnelse - med angivelse af pensionspris - over indkvarteringsstederne, som skal være godkendt af de stedlige sundhedsmyndigheder.

Bekendtgørelse 1987 299 Historic

§ 7. Staten afholder de øvrige driftsudgifter for de skolehjem og indkvarteringssteder, der er nævnt i § 1 og § 6.

Bekendtgørelse 1987 299 Historic

§ 8. Regnskabsåret er finansåret. Budget- og regnskabsaflæggelse, revision samt dispositionsbeføjelser følger instrukser, fastsat af Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Statens bidrag udbetales forskudsvis i henhold til de af Undervisningsministeriet godkendte budgetter og reguleres på grundlag af skolehjemmenes regnskaber.

Stk. 3. Udgifter, der ikke er medtaget på de godkendte budgetter, dækkes ikke, medmindre Undervisningsministeriet har givet tilladelse til sådanne udgifters afholdelse.

Bekendtgørelse 1987 299 Historic

§ 9. Undervisningsministeriet kan tilbageholde bevillingen eller eventuelt lade denne bortfalde, såfremt de af Undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser om driften og de økonomiske og organisatoriske forhold, herunder aflønning af ledere, lærere og andet personale, ikke overholdes.

Bekendtgørelse 1987 299 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juni 1987.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 270 af 28. juni 1965 om driftstilskud til godkendte skolehjem for lærlinge ophæves.

Undervisningsministeriet, den 20. maj 1987

P. M. V.

HELGE THOMSEN

/Birgitte Ammitzbøll

Bekendtgørelse 1987 299 Historic

Bekendtgørelse om betaling for ophold på skolehjem m.v.

I medfør af § 11, jf. § 3 a og § 12, i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →