Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vagtvirksomhed
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 963 af 23. december 1986 om vagtvirksomhed foretages følgende ændringer
1. Overskriften til § 26 affattes således
»INDBRUDSVARSLINGSANLÆG«.
2. § 26 affattes således
»§ 26. Anvendelse af indbrudsvarslingsanlæg, der afgiver akustiske eller visuelle signaler på stedet, må kun finde sted, såfremt signalet automatisk ophører senest 3 minutter efter aktivering og først begynder igen, når anlægget aktiveres på ny. Indbrudsvarslingsanlæg i motorkøretøjer skal dog opfylde de krav, der fastsættes i detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr i henhold til § 68, stk. 1, i færdselsloven.
Stk. 2. Alarmsignalets styrke skal i øvrigt være tilpasset forholdene på stedet, således at der ikke opstår unødige gener for omkringboende og lignende.«
3. § 30, stk. 6, affattes således
»Stk. 6. Indbrudsvarslingsanlæg, der er opsat før den 1. januar 1987, er først omfattet af bestemmelsen i § 26, stk. 1, 1. pkt., den 1. januar 1989.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
JUSTITSMINISTERIET, DEN 10. APRIL 1987
ERIK NINN-HANSEN
/C. C. Duus
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vagtvirksomhed
Ingen