Legislator Case Law & Legislation
B19870016705 DK

Bekendtgørelse om modtageordninger i danske havne for rester og blandinger af skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk

25 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (25)

Statutory Text (25 Articles)

Bekendtgørelse 1987 167 Historic

§ 1. I danske havne skal havnebestyrelsen drage omsorg for, at der i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse etableres ordninger til modtagelse af rester og blandinger, som indeholder skadelige flydende stoffer, der stammer fra skibe og platforme.

Stk. 2. Havnebestyrelsen skal sørge for, at modtageordningen, under hensyntagen til det normale anløb af havnen, har en tilstrækkelig kapacitet til at opfylde behovet for aflevering, uden at skibene forsinkes unødigt.

Bekendtgørelse 1987 167 Historic

§ 2. Ved »modtageordning« forstås enten et fast eller et mobilt anlæg til modtagelse af rester eller blandinger af skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk.

Stk. 2. » Ved skadelige flydende stoffer« forstås stoffer, som er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 166 af 1. april 1987 om klassifikation og kategorisering samt udtømning af skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk.

Bekendtgørelse 1987 167 Historic

§ 3. I følgende havne skal der etableres modtageordning til opsamling af rester og blandinger af skadelige flydende stoffer

1) havne, hvor der losses skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk,

2) havne, hvor der lastes skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk, hvis der inden lastningen fra tanke, som skal lastes, afleveres ballastvand eller tankskyllevæske indeholdende rester af kemikalier.

3) havne, hvor der foretages reparation af kemikalietankskibe, og hvor der inden reparationen afleveres ballastvand eller tankskyllevæske indeholdende rester af skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk.

Stk. 2. Modtageanlægget, jf. § 2, stk. 1, skal være således indrettet, at tilbagebeløb til skibets tanke ikke kan finde sted.

Bekendtgørelse 1987 167 Historic

§ 4. For etablering og drift af modtageordninger og for bortskaffelse af kemikalieaffald i forbindelse hermed gælder i øvrigt lovgivningen om miljøbeskyttelse, olie- og kemikalieaffald, kemiske stoffer og produkter samt regler udfærdiget i medfør af denne lovgivning.

Bekendtgørelse 1987 167 Historic

§ 7. Miljøstyrelsen kan meddele nedennævnte virksomheder påbud om at etablere en ordning til modtagelse af ballast- og tankskyllevæske, som indeholder skadelige flydende stoffer

1) virksomheder, der afskiber eller modtager skadelige flydende stoffer i bulk,

2) skibsreparationsvirksomheder, der reparerer kemikalietankskibe.

Bekendtgørelse 1987 167 Historic

§ 8. Hvis modtageordningen ikke har tilstrækkelig kapacitet, jf. § 1, stk. 2, kan Miljøstyrelsen efter forhandling med ministeriet for offentlige arbejder meddele havnebestyrelsen eller de i § 7 nævnte virksomheder påbud om, at der foretages den nødvendige udbygning af ordningen eller anlægget.

Bekendtgørelse 1987 167 Historic

§ 9. Miljøstyrelsens afgørelse efter §§ 7 og 8 kan påklages til Miljøankenævnet.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen blev meddelt den pågældende.

Bekendtgørelse 1987 167 Historic

§ 10. Den, som

1) undlader at etablere modtageordning efter § 3,

2) undlader at efterkomme påbud efter Kapitel 3 straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1987 167 Historic

§ 11. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 10. april 1987.

Miljøministeriet, den 1. april 1987

CHRISTIAN CHRISTENSEN

/Erik Lindegaard

Bekendtgørelse 1987 167 Historic

Bekendtgørelse om modtageordninger i danske havne for rester og blandinger af skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk

I henhold til § 26, § 53, stk. 2, og §§ 61-62 i lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet med senere ændring fastsættes efter forhandling med ministeriet for offentlige arbejder

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →