Legislator Case Law & Legislation
B19870015405 DK

Bekendtgørelse om autorisation af et ritual for provsteindsættelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1987 154 Valid

Bekendtgørelse om autorisation af et ritual for provsteindsættelse

Efter indstilling fra ministeriet har det den 6. marts 1987 behaget Hendes Majestæt Dronningen at autorisere nedenstående ritual for provsteindsættelse til brug i folkekirken

Provsteindsættelse finder sted ved den årlige landemodegudstjeneste.

Efter salmen efter prædiken går biskoppen for alteret og siger: Gud Helligånd, opfyld med lyst

din troende forsamlings bryst!

Koret eller menigheden

Med Himlens ild du os antænde,

af Kristi kærlighed at brænde!

For hjerterne dig åbenbar!

Oplys dem med din lampe klar,

så alle tunger trindt på jord,

som een bekender troens ord

og sjunger som i englekor

Halleluja, halleluja!

Biskoppen

Herre, udsend din Helligånd, så du skaber dig tjenere -

Koret eller menigheden

og fornyer din menighed dag for dag!

Eller

Som ved præstevielse.

Biskoppen

Lad os alle bede!

Herre, vor Gud, himmelske Fader, du, som ved din Helligånd oplyser de troendes hjerter, giv os, at vi af samme Ånd må vejledes til hele sandheden, så at vi altid kan glædes i hans hellige trøst, ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, een sand Gud fra evighed og til evighed!

Koret eller menigheden

Amen.

Såfremt det foretrækkes, kan der i stedet bruges denne latinske messe

Biskoppen

Veni, Sancte Spiritus, reeple tuoerum corda fideelium!

Koret

Et tui amoeris in eis ignem acceende, qui per diversitaetem lingvaerum cunctaerum gentes in unitaete fidei congregaesti.

Halleluja! Halleluja!

Biskoppen

Emitte Spiritum tuum, Domine, et creabuentur!

Koret

Et renovaebis faeciem terræ!

Biskoppen

Oremus.

Deus, qui corda fideelium Sancti tui Spiritus illistratioene docuisti, da nobis in eeodem Spiritu tuo recta saepere, et de ejus semper sancta consolatioene gaudeere, per Doeminum nostrum, Jesum Christum, Filium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitaete Spiritus Sancti Deus per oemia sæecula sæculoerem!

Koret

Amen.

Derefter holder biskoppen en tale til den nye provst.

Mens denne knæler ved alterskranken, siger biskoppen

Så lægger jeg dig på sinde med troskab og retsind at øve gerningen som provst i den danske folkekirke, at være biskoppen en tro medarbejder, at føre tilsyn med kirkernes og præsteembedernes ejendom og midler og påse, at de for kirken, dens præster og alle ansatte medarbejdere gældende love og bestemmelser overholdes, at rådgive og vejlede præster og menighedsråd og i alle ting foregå præsterne i dit provsti med et godt eksempel.

N.N.! Lover du mig, at du, efter den nåde, Gud vil give dig, samvittighedsfuldt vil gøre dette?

Den nye provst

Ja!

Biskoppen

Så indsætter jeg dig som provst for N.N. provsti. Vor Herres Jesu Kristi nåde være med dig.

Amen.

Derefter følger altergang, og gudstjenesten afsluttes på sædvanlig vis.

Kirkeministeriet, den 20. marts 1987

Mette Madsen

/Finn Langager Larsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →