Legislator Case Law & Legislation
B19870004305 DK

Bekendtgørelse om planer for det kommunale civilforsvar

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 1. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en civilforsvarsplan, der på grundlag af en civilforsvarsfaglig analyse af kommunens struktur redegør for, hvorledes kommunens civilforsvar vil blive dimensioneret og organiseret under krig og andre ekstraordinære forhold.

Stk. 2. Civilforsvarsplanen skal tillige indeholde oplysning om bedriftværn, boligværn og beskyttelsesrum i kommunen.

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 2. Civilforsvarsplanen skal koordineres med kommunens plan for det civile beredskab.

Stk. 2. Civilforsvarsplanen skal, inden den vedtages i kommunalbestyrelsen, forelægges vedkommende politi- og sygehusberedskabsmyndighed til udtalelse.

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 3. Civilforsvarsstyrelsen udsender vejledende retningslinier for udarbejdelse af civilforsvarsplanen.

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 4. Civilforsvarsplanen og revisioner heraf samt udtalelser fra politi- og sygehusberedskabsmyndigheden indsendes til Civilforsvarsstyrelsen gennem civilforsvarsregionen inden 1. januar 1988.

Stk. 2. En revideret civilforsvarsplan indsendes hvert fjerde år.

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 5. Civilforsvarsstyrelsen kan meddele kommunalbestyrelsen sine bemærkninger til planerne.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan, efter indstilling fra Civilforsvarsstyrelsen, i særlige tilfælde, når væsentlige beredskabsmæssige hensyn taler derfor, bestemme, at en plan eller en revision heraf på ny skal behandles i kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Indenrigsministerens bestemmelse om fornyet behandling i kommunalbestyrelsen skal være meddelt senest 3 måneder efter indsendelsen af den pågældende plan eller revision heraf.

BEREDSKABSPLAN

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 6. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en beredskabsplan for kommunens civilforsvar.

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 7. Beredskabsplanen skal indeholde oplysning om omfanget af kommunens civilforsvar og om foranstaltninger, der skal iværksættes for at udbygge og organisere kommunens civilforsvar i overensstemmelse med civilforsvarsplanen, hvis der træffes bestemmelse om forhøjelse af beredskabet.

Stk. 2. Beredskabsplanen skal endvidere indeholde oplysning om foranstaltninger til iværksættelse af civilforsvarets bistand i katastrofesituationer.

Stk. 3. Beredskabsplanen skal indeholde bestemmelse om

1) udpegning og alarmering af personel,

2) tilvejebringelse og klargøring af materiel, faste anlæg og beskyttelsesrum,

3) etablering af hjælpetjenesten,

4) forhøjelse af beredskabet i bedrift- og boligværn.

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 8. Beredskabsplanen skal koordineres med kommunens plan for det civile beredskab og med vedkommende politi- og sygehusberedskabsmyndigheds civilforsvarsplanlægning.

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 9. Kommunalbestyrelsen skal løbende ajourføre beredskabsplanen.

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 10. Civilforsvarsstyrelsen udsender vejledende retningslinier for udarbejdelse af beredskabsplanen.

SAMORDNING

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 11. Såfremt to eller flere kommunalbestyrelser har samordnet deres civilforsvar, udarbejder civilforsvarskommissionen en fælles civilforsvarsplan og en fælles beredskabsplan for de pågældende kommuner.

IKRAFTTRÆDEN

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 395 af 8. juli 1982 om planer for det kommunale civilforsvar.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 23. JANUAR 1987

KNUD ENGGAARD

/Johs. Qwist

Bekendtgørelse 1987 43 Historic

Bekendtgørelse om planer for det kommunale civilforsvar

I henhold til § 17, stk. 4 i civilforsvarsloven (lov nr. 253 af 27. maj 1981 som senest ændret ved lov nr. 934 af 19. december 1986) fastsættes

CIVILFORSVARSPLAN

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →