Bestemmelser om tillæg A til BL 7-1, Signaler

Bestemmelser om tillæg A til BL 7-1, Signaler

I medfør af § 82 og § 149, stk. 8, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, jf. bekendtgørelse nr. 93 af 8. marts 1982 om flyvesikringstjeneste, luftrumsorganisation, lufttrafikregler og luftfartsinformationstjeneste, § 13, følgende

1. Nød- og ilsignaler

1.1 Nødsignaler

1.1.1 Følgende signaler, anvendt enten samlet eller hver for sig, betyder, at alvorlig og overhængende fare er til stede, og at øjeblikkelig hjælp er ønsket

a) Et signal bestående af gruppen SOS (...---... efter morsesystemet) afgivet radiotelegrafisk eller på anden signaleringsmåde.

b) Et signal bestående af ordet MAYDAY afgivet radiotelefonisk tre gange.

c) Raketter eller bomber, der udkaster røde lys, og som affyres en ad gangen med korte mellemrum.

d) Et faldskærmsblus, som viser rødt lys.

Anm.: Artikel 41 i ITU's radiobestemmelser (Nr. 3268, 3270 og 3272) indeholder oplysninger om de alarmsignaler, der anses for at påvirke automatiske alarmapparater ved radiotelegrafering og radiotelefonering: 3268: Det radiotelegrafiske alarmsignal består af tolv på hinanden følgende streger udsendt i et minut, idet varigheden af hver streg er fire sekunder og varigheden af mellemrummet mellem to på hinanden følgende streger et sekund. Det kan udsendes manuelt, men udsendelse ved anvendelse af et automatisk apparat anbefales. 3270: Det radiotelefoniske alarmsignal består af to hovedsagelig sinusformede tonefrekvenser, der udsendes skiftevis. Den ene tone har en frekvens på 2200 hz, den anden en frekvens på 1300 hz. Hver tone udsendes med en varighed af 250 millisekunder. 3272: Når det radiotelefoniske alarmsignal frembringes automatisk, skal det udsendes uafbrudt i mindst 30 sekunder og højst i et minut. Hvis signalet frembringes ved andre midler, skal det udsendes så sammenhængende som praktisk muligt i en periode af omkring et minut.

1.2 Ilsignaler

1.2.1 Følgende signaler, anvendt enten samlet eller hver for sig, betyder, at et luftfartøj ønsker at tilkendegive, at det er i vanskeligheder, som tvinger det til at lande, uden at det dog kræver ydelse af øjeblikkelig hjælp

1) Gentagen tænding og slukning af landingsprojektørerne.

2) Gentagen tænding og slukning af positionslysene udført på en måde, som adskiller sig fra blinkende positionslys.

1.2.2 Følgende signaler, anvendt enten samlet eller hver for sig, betyder, at et luftfartøj har en meget vigtig meddelelse at sende angående sikkerheden for et luftfartøj, skib eller andet fartøj, eller angående sikkerheden for en person, der befinder sig om bord eller er i sigte

1) Et signal bestående af gruppen XXX (-..- -..- -..- efter morsesystemet) afgivet radiotelegrafisk eller på anden signaleringsmåde.

2) Et signal bestående af ordene PAN PAN afgivet radiotelefonisk tre gange.

1.2.3 For luftfartøjer, der deltager i medicinske transporter i områder med væbnet konflikt, kan tilsvarende anvendes følgende ilsignaler

1) Et signal bestående af grupperne XXX YYY (-..- -..- -..- -.-- -.-- -.-- efter morsesystemet) afgivet radiotelegrafisk eller på anden signaleringsmåde.

2) Et signal bestående af ordene PAN PAN MEDICAL afgivet radiotelefonisk tre gange.

2. Signaler til anvendelse i tilfælde af interception

2.1 Signaler fra det interceptende luftfartøj og svarsignaler fra det interceptede luftfartøj

Gruppe Signaler fra det interceptende luftfartøj Betydning 1 Om dagen: De er blevet Vingetipning i en position lidt over, foran interceptet. og normalt til venstre for det interceptede Følg mig. luftfartøj. Når det interceptede luftfartøj reagerer, påbegyndes et svagt, vandret drej, normalt til venstre til den ønskede kurs. Om natten: Som om dagen - dog blinkes der tillige med navigationslysene med uregelmæssige mellem- rum. Anm. 1: Meteorologiske forhold eller terrænet kan nødven- diggøre, at det interceptende luftfartøj indtager en position lidt over, foran og til højre for det interceptede luftfartøj og foretager det efter- følgende drej til højre. Anm. 2: Hvis det interceptede luftfartøj ikke er i stand til at holde trit med det interceptende luftfar- tøj, forventes det sidstnævnte at flyve en serie »race-track patterns« og at tippe med vingerne, hver gang det passerer det interceptede luft- fartøj. 2 Om dagen eller om natten: De kan En brat manøvre, udført som et stigende drej fortsætte på 90 grader eller mere mere bort fra det in- terceptede luftfartøj uden at krydse dets flyvevej (kurs). 3 Om dagen: Land på denne Flyver rundt om flyvepladsen, sætter under- denne flyve- stellet ud og overflyver banen i landingsret- plads. ning, eller hvis det incepterede luftfartøj er en helikopter, ved at overflyve helikopter- landingsområdet. Om natten: Som om dagen og tillige med tændte landings- projektører.

2.2 Signaler fra det interceptede luftfartøj og svarsignaler fra det interceptende luftfartøj

Gruppe Signaler fra det interceptede luftfartøj Betydning 4 Flyvemaskiner om dagen: Flyvepladsen, de Trækker understellet op ved passage af banen har anvist, er i en højde over 1000 FT (300 m), men ikke utilstrækkelig. over 2000 FT (600 m) over flyvepladsens nive- au og fortsætter med at flyve rundt om flyve- pladsen. Flyvemaskiner om natten: Blinker med landingsprojektørerne ved passage over banen i en højde over 1000 FT (300 m), men ikke over 2000 FT (600 m) over flyveplad- sens niveau og fortsætter med at flyve rundt om flyvepladsen. Hvis det ikke er muligt at blinke med landingsprojektørerne, blinkes der med andre tilgængelige lys. 5 Flyvemaskiner om dagen eller om natten: Kan ikke Blinker regelmæssigt med alle tilgængelige, efter- faste lys, men på en sådan måde, at det ikke kommes. kan forveksles med roterende lys. 6 Flyvemaskiner om dagen eller om natten: I nød. Blinker uregelmæssigt med alle tilgængelige lys. Helikoptere om dagen eller om natten: Blinker uregelmæssigt med alle tilgængelige lys.

2.1 Signaler fra det interceptende luftfartøj og svarsignaler fra det incerceptede luftfartøj

Gruppe Signaler fra det interceptede luftfartøj Betydning 1 Flyvemaskiner om dagen: Det er Vingetipning samt handling i overensstem- forstået. melse med den givne instruktion. Vil ef- Flyvemaskiner om natten: terkomme Som om dagen - dog blinkes der tillige med instrukti- navigationslysene med uregelmæssige mellem- onen. rum. Helikoptere om dagen eller om natten: Vugger med luftfartøjet, blinkes med naviga- tionslysene med uregelmæssige mellemrum og handler i overensstemmelse med den givne instruktion. Anm.: Yderligere handlinger, som kræves udført af det interceptede luftfartøj, er foreskrevet i BL 7-12. 2 Flyvemaskiner om dagen eller om natten: Det er Vingetipning. forstået. Helikoptere om dagen eller om natten: Vil efter- Vugger med luftfartøjet. komme in- struktionen. 3 Flyvemaskiner om dagen: Det er Sætter understellet ud og følger det inter- forstået. ceptende luftfartøj og - hvis banen efter Vil efter- overflyvning anses for at være anvendelig komme in- til landing - fortsætter indflyvning til lan- struktionen. ding. Flyvemaskiner om natten: Som om dagen og tillige med tændte landings- projektører (hvis muligt). Helikoptere om dagen eller om natten: Følger efter det interceptende luftfartøj og fortsætter til landing med tændte landingspro- jektører (hvis muligt).

2.2 Signaler fra det interceptede luftfartøj og svarsignaler fra det interceptende luftfartøj

Gruppe Signaler fra det interceptende luftfartøj Betydning 4 Om dagen eller om natten: Det er Hvis det ønskes, at det inceptede luftfartøj forstået. skal følge det interceptende luftfartøj til Følg mig. en anden flyveplads, trækker det intercepten- luftfartøj sit understel op og bruger de sig- naler, der er foreskrevet i gruppe 1 for in- tercepceptende luftfartøjer. Hvis det besluttes at frigive det intercepte- Det er de luftfartøj, anvender det interceptende forstået. luftfartøj de signaler, der er foreskrevet De kan i gruppe 2 for interceptende luftfartøjer. fortsætte. 5 Om dagen eller om natten: Forstået. En brat manøvre, udført som et stigende drej på 90 grader eller mere bort fra det interceptede luftfartøj uden at krydse dets flyvevej (kurs). 6 Om dagen eller om natten: Forstået. En brat manøvre, udført som et stigende drej på 90 grader eller mere bort fra det inter- ceptede luftfartøj uden at krydse dets fly- vevej (kurs).

3. Synlige signaler anvendt for at advare et luftfartøj, der uden tilladelse flyver inden for eller er ved at flyve ind på et restriktionsområdet, et forbudt område eller et fareområdet

En række projektiler, som ved deres sprængning fremkalder røde og grønne lys, afskudt med 10 sekunders mellemrum om dagen eller om natten, tilkendegiver over for et luftfartøj, at det uden tilladelse flyver i eller er ved at flyve ind i et restriktionsområde, et forbudt område eller et fareområde, og at det skal tage de nødvendige forholdsregler.

4. Signaler for flyvepladstrafik

4.1 Lys og lyskugler

4.1.1 Anvisning

Fra kontroltårn til

Lys Luftfartøjer i luften Luftfartøjer på jorden

Fast grønt 1) Tilladt af lande Tilladt at starte

Fast rødt 1) Giv plads for andet Stop luftfartøj og fortsæt i trafikrunden

En række Vend tilbage for at Tilladt af køre

grønne blink Lande 2) 1)

En række røde Flyvepladsen uegnet Forlad landingsom-

blink 1) For landing; land rådet i brug ikke

En række hvide Land på denne flyve- Vend tilbage til

blink 1) plads og kør ind til udgangsstedet på parkeringspladsen 2) flyvepladsen

Røde lyskugler Landing ikke tilladt i øjeblikket, uanset tidligere instruktioner

1) Rettet mod pågældende luftfartøj, se fig. 1.

2) Klarering til landing og kørsel vil derefter blive afgivet

på sædvanlig måde.

4.1.2 Luftfartøjets kvittering

Et luftfartøj kvitterer for et modtaget signal på følgende måder

1) I luften a) Om dagen: Ved vingetipning. Anm.: Dette signal behøver ikke at afgives af luftfartøjer, der befinder sig på baselinien eller indflyvningslinien (finalen). b) Om natten: Ved to gange at tænde og slukke luftfartøjets landingsprojektør eller, hvis en sådan ikke findes, ved to gange at tænde og slukke positionslysene.

2) På jorden a) Om dagen: Ved bevægelser med krængeror eller sideror. b) Om natten: Ved to gange at tænde og slukke luftfartøjets landingsprojektør eller, hvis en sådan ikke findes, ved to gange at tænde og slukke positionslysene.

4.2 Jordsignaler

Anm.: Detaljeret beskrivelse af jordsignaler findes i Annex 14.

4.2.1 Landingsforbud

En rød, kvadratisk flage med gule diagonaler (fig. 2) anbragt vandret i et signalområde betyder, at lan- ding på flyvepladsen er forbudt, og at forbudet sandsynligvis vil være af længere varighed.

4.2.2 Iagttagelse af særlige for sigtighedsregler under indflyvning og landing

En rød, kvadratisk flage med en gul diagonal (fig. 3) anbragt vandret i et signalområde betyder, at der på grund af manøvreområdets dårlige tilstand eller af andre årsager skal udvises særlig forsigtighed under indflyvning og landing.

4.2.3 Anvendelse af baner og rulleveje

4.2.3.1 En hvid flage af form som en håndvægt (fig. 4) anbragt vandret i et signalområde betyder, at start, landing og kørsel med luftfartøjer udelukkende skal foregå på baner og rulleveje.

4.2.3.2 Samme hvide håndvægt (se 4.2.3.1), men forsynet med en sort stribe tværs over hver af håndvægtens cirkulære flader og vinkelret på dennes skaft (fig. 5), betyder, når den er anbragt vandret i et signalområde, at start og landing med luftfartøjer udelukkende skal foregå på baner, hvorimod andre manøvrer kan foretages uden for baner og rulleveje.

4.2.4 Uanvendelige dele af manøvreområdet

Ensfarvede kors af en iøjnefaldende farve, gule eller hvide (fig. 6), anbragt vandret på manøvreområdet angiver et område, som er uanvendeligt for luftfartøjer.

4.2.5 Start- og landingsretninger

4.2.5.1 Et vandret anbragt, hvidt eller orangefarvet landings-T (fig. 7) betyder, at start og landing skal foretages i en retning parallel med T-ets stamme og mod overliggeren.

Anm.: Når et landings-T anvendes i mørke, er det enten belyst, eller dets konturer er markeret med hvide lys.

4.2.5.2 Et tocifret tal (fig. 8) anbragt lodret på eller i nærheden af kontroltårnet angiver over for luftfartøjer på manøvreområdet startretning, udtrykt i misvisende dekagrader.

4.2.6 Højretrafik

En mod højre afbøjet pil af iøjnefaldende farve (fig. 9) anbragt vandret i et signalområde eller ved enden af bane i brug betyder, at drej efter start eller før landing skal udføres til højre.

4.2.7 Lufttrafiktjenestens meldekontor

Bogstavet »C« i sort på gul bund anbragt lodret (fig. 10) angiver, hvor lufttrafiktjenestens meldekontor er beliggende.

4.2.8 Stedfindende svæveflyvning

Et dobbelt hvidt kors (fig. 11) anbragt vandret i signalområdet betyder, at flyvepladsen anvendes af svæveplaner, og at svæveflyvning finder sted.

5. Rangersignaler

5.1 Fra en signalgiver til et luftfartøj

Anm. 1: Disse signaler er bestemt for anvendelse af en signalgiver, hvis hænder om nødvendigt er belyst (for at lette fartøjschefens iagttagelse). Signalgiveren er vendt mod luftfartøjet og placeret a) foran venstre plantip og synlig for fartøjschefen, når signalerne gives til en flyvemaskine, b) hvor han bedst kan ses af fartøjschefen, når signalerne gives til en helikopter.

Anm. 2: Signalerne har altid samme betydning, hvad enten de gives ved hjælp af »bats« eller lysstave eller håndlygter.

Anm. 3: Luftfartøjets motorer nummereres fra højre mod venstre i forhold til en signalgiver, der er vendt mod luftfartøjet (dvs. at motor nr. 1 er yderste bagbords motor).

Anm. 4: Signaler markeret med et x) er beregnet til brug for helikoptere i luften.

5.1.1 Før følgende signaler anvendes, skal signalgiveren sikre sig, at der inden for det område, i hvilket luftfartøjet skal vejledes, ikke findes hindringer, som luftfartøjet kunne ramme under overholdelsen af bestemmelsen i BL 7-1, pkt. 3.4.1.

1. Fortsæt under signalgiverens vejledning

Signalgiveren vejleder luftfartøjet, hvis trafikforholdene på flyvepladsen gør det nødvendigt.

2. Benyt denne standplads

Armene holdes over hovedet i lodret stilling med håndfladerne mod hinanden.

3. Fortsæt til næstet signalgiver

Højre eller venstre arm holdes nedad, den anden arm holdes på tværs af kroppen med underarmen pegende mod næste signalgiver.

4. Kør lige fremad

Armene holdes lidt ud til siden med bagudvendte håndflader og føres gentagne gange opad bagud fra skulderhøjde.

5a) Drej til venstre

Højre arm holdes nedad, venstre arm bevæges gentagne gange opad bagud. Armbevægelsens hastighed angiver, hvor brat drejningen bør foregå.

5b) Drej til højre

Venstre arm holdes nedad, højre arm bevæges gentagne gange opad bagud. Armbevægelsens hastighed angiver, hvor brat drejningen bør foregå.

6. Stop

Armene krydses gentagne gange over hovedet. Armbevægelsens hastighed giver udtryk for stoppets presserende karakter.

7a) Aktiver bremserne

Underarmen løftes til vandret stilling på tværs af kroppen med fingrene udstrakt. Derefter knyttes hånden.

7b) Frigør bremserne

Underarmen løftes til vandret stilling på tværs af kroppen med hånden knyttet. Derefter strækkes fingrene.

8a) Bremseklodser anbragt

Armene holdes nedad i skrå stilling ud fra kroppen med håndfladerne visende ind mod kroppen og bevæges derpå indefter.

8b) Bremseklodser fjernet

Armene holdes nedad med fremadvendte håndflader og bevæges skråt ud til siden.

9. Start motor(er)

Venstre hånd løftes op over hovedet med det antal fingre udstrakt, der svarer til nummeret på den motor, som skal startes, og højre hånd bevæges i en cirkel i hovedhøjde.

10. Stands motorerne

En arm holdes i skulderhøjde med nedadvendt håndflade foran halsen. Hånden bevæges fra side til side med stadig bøjet arm.

11. Kør langsommere

Armene holdes nedad med håndfladerne vendt mod jorden og bevæges derefter gentagne gange op og ned.

12. Sæt motoromdrejningerne ned på den angivne side

Armene holdes nedad med håndfladerne vendt mod jorden, hvorpå en op- og nedadgående bevægelse med enten højre eller venstre hånd angiver, at motoromdrejningerne på henholdsvis venstre eller højre side skal sættes ned.

13. Kør lige tilbage

Armene holdes nedad med fremadvendte håndflader og bevæges gentagne gang fremad opad til skulderhøjde.

14a) Kør tilbage, drej halen til højre (styrbord)

Venstre arm holdes nedad, højre arm bevæges gentagne gange fra lodret stilling fremad til vandret stilling.

14b) Kør tilbage, drej halen til venstre (bagbord)

Højre arm holdes nedad, venstre arm bevæges gentagne gange fra lodret stilling fremad nedad til vandret stilling.

15. Fri bane

Højre underarm holdes i lodret stilling med tommelfingeren pegende opad.

16. x Forbliv svævende på stedet

Armene strækkes vandret ud til hver sin side.

17. x Flyv opad

Armene strækkes vandret ud til hver sin side med opadvendte håndflader og bevæges opad med en vinkende bevægelse. Armbevægelsens hastighed angiver, hvor hurtigt stigningen bør foretages.

18. x Flyv nedad

Armene strækkes vandret ud til hver sin side med nedadvendte håndflader og bevæges nedad med en vinkende bevægelse. Armbevægelsens hastighed angiver, hvor hurtigt nedgangen bør foretages.

19a) x Flyv vandret til venstre

Højre arm strækkes vandret til siden. Venstre arm svinges gentagne gange foran kroppen til samme side.

19b) x Flyv vandret til højre

Venstre arm strækkes vandret til siden. Højre arm svinges gentagne gange foran kroppen til samme side.

20. x Land

Armene krydses og holdes nedad foran kroppen.

5.2 Fra et luftfartøj til en signalgiver

Anm. 1: Disse signaler er bestemt for anvendelse af en fartøjschef, som befinder sig i cockpittet med hænderne klart synlige for signalgiveren på jorden. Fartøjschefens hænder kan om nødvendigt være belyste.

Anm. 2: Et luftfartøjs motorer nummereres fra højre til venstre i forhold til en signalgiver, der er vendt mod luftfartøjet (dvs. motor nr. 1 er den yderste bagbords motor).

Anm. 3: Under 1a) og 1b) angiver det tidspunkt, hvor hånden knyttes eller fingrene strækkes, det øjeblik, hvor bremserne henholdsvis aktiveres eller frigøres.

1a) Bremser aktiveret

Underarmen løftes til vandret stilling foran ansigtet med fingrene udstrakt. Derefter knyttes hånden.

1b) Bremser frigjort

Underarmen løftes til vandret stilling foran ansigtet med knyttet hånd. Derefter strækkes fingre- ne.

2a) Anbring bremseklodser

Armene strækkes vandret ud til hver sin side med håndfladerne vendt udad. Hænderne bevæges derefter indad, så at de krydser hinanden foran ansigtet.

2b) Fjern bremseklodser

Hænderne krydses foran ansigtet med håndfladerne vendt udad. Derefter strækkes armene ud til vandret til hver sin side.

3. Klar til at starte motor(er)

Hånden løftes med det antal fingre udstrakt, der svarer til nummeret på den motor, som skal startes.

6. Ikrafttræden

6.1 Denne BL træder i kraft den 20. november 1986.

6.2 Samtidig ophæves BL 7-11, 2. udgave af 21. november 1985.

Chr. Mørup

fg

/ P. Knudsen

fg

Ingen