Bestemmelser om lufttrafikregler

Kapitel 1 Referencedokumenter og definitioner

Kapitel 1

Referencedokumenter og definitioner

1.1 Referencedokumenter

1.1.1 Annex 2 til Chicago-konventionen angående international civil luftfart, undertegnet den 7. december 1944.

1.1.1.1 Annex 2 kan købes i engelsk udgave ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV.

1.1.2 BL 5-8, Målflyvning, målbugsering, reklameflyvning og reklamenedkastning, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. november 1959.

1.1.3 BL 5-19, VFR-Nat flyvning med flyvemaskiner, seneste udgave, for tiden 4. udgave af 1. november 1986.

1.1.4 BL 5-38, VFR-Nat flyvning med helikoptere, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 1. november 1986.

1.1.5 BL 7-7, Skyflyvning med svæveplaner, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 13. maj 1982.

1.1.6 BL 7-9, Ubemandede friballoner, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. februar 1983.

1.1.7 BL 7-10, Definitioner til BL 7-serien, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 21. november 1985.

1.1.8 BL 7-11, Tillæg A til BL 7-1, Signaler, seneste udgave, for tiden 3. udgave af 20. november 1986.

1.1.9 BL 7-12, Tillæg B til BL 7-1, Interception af civile luftfartøjer, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 20. november 1986.

1.1.10 BL 7-13, Tillæg C til BL 7-1, Tabel over marchhøjder, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 21. november 1985.

1.1.11 BL 7-14, Tillæg D til BL 7-1, Svigtende radioforbindelse, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. april 1984.

1.1.12 BL 7-15, Tillæg E til BL 7-1, Længden af VFR-perioden, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. april 1984.

1.1.13 BL 7-16, Bilag 1 til BL 7-1, Særligt følsomme naturområder, seneste udgave, for tiden 2. udgave af 21. november 1985.

1.1.14 BL 9-1, Benyttelse af faldskærme, seneste udgave, for tiden 7. udgave af 15. maj 1983, som ændret ved BL 9-1 A af 1. august 1984.

1.1.15 Industriministeriets bekendtgørelse om søvejsregler, seneste udgave, for tiden bekendtgørelse nr. 39 af 26. januar 1983.

1.2 Definitioner

Se BL 7-10, Definitioner til BL 7-serien.

Kapitel 2 Lufttrafikreglernes anvendelse

Kapitel 2

Lufttrafikreglernes anvendelse

2.1 Lufttrafikreglernes territoriale gyldighed

2.1.1 Denne BL gælder for lufttrafik inden for dansk område samt for lufttrafik med danske luftfartøjer.

2.1.1.1 Et luftfartøj betragtes som dansk, når det er dansk registreret eller anvendes til erhvervsmæssig flyvning i henhold til en dansk driftstilladelse.

2.1.2 Ved lufttrafik inden for dansk område skal bestemmelserne i denne BL følges.

2.1.3 Ved lufttrafik med danske luftfartøjer over en fremmed stats territorium skal de internationale lufttrafikregler (ICAO Annex 2) med de afvigelser, som er fastsat af pågældende stat, følges.

2.1.4 Ved lufttrafik med danske luftfartøjer over åbent hav og områder, hvor ingen stat hævder suverænitet, skal de internationale lufttrafikregler samt sådanne yderligere bestemmelser, som inden for hver flyveinformationsregion er fastsat af vedkommende ATS-myndighed i medfør af de internationale lufttrafikregler, følges.

2.1.4.1 Inden for KØBENHAVN og SØNDERSTRØM flyveinformationsregioner er Statens Luftfartsvæsen vedkommende ATS-myndighed.

2.2 Lufttrafikreglernes overholdelse

2.2.1 Føringen af et luftfartøj, enten under flyvning eller på en flyveplads' manøvreområde, skal være i overensstemmelse med de almindelige regler og, under flyvning, tillige i overensstemmelse med

a) visuelflyvereglerne eller

b) instrumentflyvereglerne.

2.2.2 Statens Luftfartsvæsen kan fastsætte og i AIP offentliggøre, at flyvning inden for eller ind i angivne områder eller langs angivne ruter uanset vejrforholdene skal foregå på yderligere vilkår end anført i kapitel 4, eventuelt kun i overensstemmelse med instrumentflyvereglerne.

2.3 Ansvar for overholdelse af lufttrafikreglerne

2.3.1 Fartøjschefens ansvar

Fartøjschefen på et luftfartøj er, hvad enten han betjener styregrejerne eller ej, ansvarlig for luftfartøjets føring i overensstemmelse med lufttrafikreglerne. Dog kan han afvige fra disse regler under omstændigheder, der gør sådan afvigelse absolut nødvendig i sikkerhedens interesse.

2.3.2 Forberedelse til flyvning

Forinden en flyvning påbegyndes, er fartøjschefen pligtig at gøre sig bekendt med alle tilgængelige oplysninger, der er af betydning for den pågældende flyvning. Forberedelse til flyvning, der ikke skal foregå i en flyveplads' nærhed, samt til alle IFR-flyvninger, skal omfatte en omhyggelig gennemgang af tilgængelige, aktuelle vejrmeldinger og vejrudsigter, beregning af den nødvendige brændstofmængde samt fastlæggelse af en alternativ fremgangsmåde for det tilfælde, at flyvningen ikke kan gennemføres som planlagt.

2.4 Fartøjschefens myndighed

Fartøjschefen på et luftfartøj har den afgørende myndighed med hensyn til den flyvemæssige disponering over luftfartøjet i den tid, han er ansvarlig for luftfartøjets føring.

2.5 Indtagelse af spiritus, opstemmende eller bedøvende midler

Ingen må gøre eller forsøge at gøre tjeneste på et luftfartøj i nogen af de i luftfartslovens § 35 omhandlede stillinger, når han har nydt spiritus i et sådant omfang, at han er ude af stand til at gøre tjeneste på betryggende måde, eller, bortset fra tjeneste af underordnet sikkerhedsmæssig betydning, hvis han har en alkoholkoncentration i blodet på 0,40 promille eller derover.

2.5.1 Ej heller må nogen gøre eller forsøge at gøre tjeneste på et luftfartøj i nogen af de i luftfartslovens § 35 omhandlede stillinger, når han på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at gøre tjeneste på et luftfartøj på fuldt betryggende måde.

Kapitel 3 Almindelige regler

Kapitel 3

Almindelige regler

3.1 Beskyttelse af person, ejendom og natur

3.1.1 Et luftfartøj skal føres på en sådan måde, at andres liv eller ejendom ikke udsættes for fare.

3.1.1.1 Fartøjschefen skal drage omsorg for, at anden lufttrafik ikke unødigt hindres eller forstyrres.

3.1.1.2 Fartøjschefen skal endvidere drage omsorg for, at flyvningen bliver til så ringe ulempe for omgivelserne som muligt. Dette gælder særligt ved overflyvning af bebyggede områder, rekreative områder samt de i BL 7-16 anførte følsomme naturområder.

3.1.2 Minimumsflyvehøjder

Flyvning skal, bortset fra start og landing, foregå i en højde, som vil tillade, at landing i tilfælde af en nødsituation kan ske uden fare for personer eller ejendom på jorden eller vandet. De i kapitel 4 og kapitel 5 fastsatte minimumsflyvehøjder skal samtidig overholdes.

3.1.3 Marchhøjder

De marchhøjder, i hvilke en flyvning eller en del af flyvningen udføres, skal angives i

a) Flyveniveauer ved flyvning i eller over lavest, anvendelige flyveniveau eller, hvor en gennemgangshøjde er fastsat, ved flyvning over gennemgangshøjden.

b) Højde over havet (altitude) ved flyvning under lavest, anvendelige flyveniveau eller, hvor en gennemgangshøjde er fastsat, ved flyvning i eller under gennemgangshøjden.

3.1.4 Nedkastning og udspredning

Intet må nedkastes eller udspredes fra et luftfartøj, medmindre Statens Luftfartsvæsen har givet tilladelse dertil. Nedkastning og udspredning skal tillige, hvor dette i øvrigt kræves, foregå i overensstemmelse med indhentet klarering eller under hensyntagen til råd og oplysninger fra pågældende lufttrafiktjenesteenhed.

Anm. : Se tillige BL 5-8.

3.1.5 Slæbeflyvning

Intet luftfartøj eller anden genstand må slæbes efter et luftfartøj, medmindre Statens Luftfartsvæsen har givet tilladelse dertil. Slæbeflyvning skal tillige , hvor dette i øvrigt kræves, foregå i overensstemmelse med indhentet klarering eller under hensyntagen til råd og oplysninger fra pågældende lufttrafiktjenesteenhed.

Anm. : Se tillige BL 5-8.

3.1.6 Flyvning i forbindelse med faldskærmsudspring

Flyvning i forbindelse med faldskærmsudspring må, bortset fra spring i kritiske situationer, ikke foretages, medmindre Statens Luftfartsvæsen har givet tilladelse dertil. Flyvningen skal tillige, hvor dette i øvrigt kræves, foregå i overensstemmelse med indhentet klarering eller under hensyntagen til råd og oplysninger fra pågældende lufttrafiktjenesteenhed.

Anm. : Se tillige BL 9-1.

3.1.7 Kunstflyvning

3.1.7.1 Kunstflyvning må kun udføres med luftfartøjer, som er godkendt hertil, og må ikke udføres på en sådan måde, at den frembyder fare for andres liv eller ejendom på jorden eller for anden lufttrafik.

3.1.7.2 Medmindre Statens Luftfartsvæsen har givet tilladelse, må kunstflyvning ikke udføres

a) over tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder, beboede campingpladser samt områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft,

b) under instrumentvejrforhold,

c) i højder lavere end 2000 FT (600 m) over det højeste punkt inden for 1,5 km vandret afstand fra luftfartøjet.

3.1.7.3 Kunstflyvning skal tillige, hvor dette i øvrigt kræves, foregå i overensstemmelse med indhentet klarering eller under hensyntagen til råd og oplysninger fra pågældende lufttrafiktjenesteenhed.

3.1.8 Ubemandede friballoner

Se BL 7-9.

3.1.9 Forbudte områder og restriktionsområder

Flyvning må ikke finde sted inden for et forbudt område eller et restriktionsområde, medmindre det foregår i overensstemmelse med de pålagte restriktioner eller efter tilladelse.

3.2 Undgåelse af sammenstød

3.2.1 Flyvning i nærheden af andre luftfartøjer

3.2.1.1 Et luftfartøj må ikke flyve så nær andre luftfartøjer, at der kan opstå fare for sammenstød.

3.2.1.2 Luftfartøjer må ikke flyve i formation, medmindre de pågældende fartøjschefer har truffet aftale herom, og flyvningen foregår under overholdelse af bestemmelsen i pkt. 3.2.1.1.

3.2.2 Vigepligt

Når to luftfartøjer nærmer sig hinanden, skal det, der ikke har vigepligt, holde sin styrede kurs og fart.

Hverken denne eller andre bestemmelser i lufttrafikreglerne fritager dog fartøjschefen for pligten til at foretage sådanne manøvrer, der bedst tjener til undgåelse af sammenstød.

Et luftfartøj, der i henhold til nedenstående regler er pligtigt at vige for et andet, må ikke passere over, under eller foran dette, medmindre det sker i betryggende afstand.

3.2.2.1 Mødende luftfartøjer

Når to luftfartøjer styrer modsatte eller næsten modsatte kurser, og der er fare for sammenstød, skal begge ændre deres styrede kurs til højre.

3.2.2.2 Luftfartøjer på skærende kurser

Når to luftfartøjer i samme eller omtrent samme højde styrer kurser, som skærer hinanden, har det luftfartøj, som har det andet på sin højre side, vigepligt.

Fra denne regel gælder følgende undtagelser

a) Kraftdrevne luftfartøjer tungere end luft skal vige for luftskibe, svæveplaner, dragefly og balloner.

b) Luftskibe skal vige for svæveplaner, dragefly og balloner.

c) Svæveplaner og dragefly skal vige for balloner.

d) Kraftdrevne luftfartøjer skal vige for luftfartøjer, der ses at slæbe andre luftfartøjer eller genstande.

3.2.2.3 Indhentning

Et indhentende luftfartøj har vigepligt og skal, hvad enten det stiger, går nedad eller flyver vandret, holde sig klar af det indhentede luftfartøj ved at ændre sin styrede kurs til højre. Ingen efterfølgende ændring i de to luftfartøjers stilling i forhold til hinanden fritager det indhentende luftfartøj for denne forpligtelse, før det har passeret og er fuldstændig klar af det indhentede luftfartøj.

3.2.2.4 Landing

3.2.2.4.1 Et luftfartøj under flyvning eller et luftfartøj, som manøvrerer på jorden eller vandet, er pligtigt at vige for luftfartøjer, der er i færd med at lande eller foretage sidste del af indflyvning til landing.

3.2.2.4.2 Når to eller flere luftfartøjer tungere end luft nærmer sig en flyveplads for at lande, skal hvert af dem vige for ethvert andet, der befinder sig i lavere højde. Luftfartøjer i lavere højde må ikke udnytte denne regel ved at skære ind foran eller indhente et andet luftfartøj, der foretager sidste del af indflyvning til landing. Kraftdrevne luftfartøjer er dog pligtige at vige for svæveplaner.

3.2.2.4.3 Nødlanding

En fartøjschef, der er vidende om, at et andet luftfartøj er tvunget til at lande, er pligtig at vige for dette.

3.2.2.5 Start

Et luftfartøj under kørsel på manøvreområdet på en flyveplads skal vige for luftfartøjer, som er under start eller er ved at starte.

3.2.2.6 Luftfartøjer på jorden

I tilfælde af risiko for kollision mellem to luftfartøjer under kørsel på manøvreområdet på en flyveplads gælder følgende

a) Når to luftfartøjer styrer modsatte eller næsten modsatte kurser, skal begge luftfartøjer standse og, hvis det er muligt, ændre kurs til højre for at passere hinanden.

b) Når to luftfartøjer styrer kurser, som skærer hinanden, har det luftfartøj, som har det andet på sin højre side, vigepligt.

c) Et indhentende luftfartøj har vigepligt og skal holde sig klar af det indhentede luftfartøj.

3.2.3 Lanterneføring

3.2.3.1 I perioden mellem solnedgang og solopgang skal luftfartøjer under flyvning vise

a) antikollisionslys med det formål at henlede opmærksomheden på luftfartøjet, samt

b) navigationslys med det formål at angive luftfartøjets relative flyvevej over for en iagttager. Andre lys må ikke vises, hvis de kan forveksles med navigationslysene.

3.2.3.2 I perioden mellem solnedgang og solopgang skal

a) alle luftfartøjer under bevægelse på en flyveplads' trafikområde vise navigationslys med det formål at angive luftfartøjets relative bevægelse over for en iagttager. Andre lys må ikke vises, hvis de kan forveksles med navigationslysene,

b) alle luftfartøjer på en flyveplads' trafikområde vise lys med det formål at angive strukturens yderkanter, medmindre de på anden måde er tilstrækkeligt belyste,

c) alle luftfartøjer, der opererer på en flyveplads' trafikområde, vise lys med det formål at henlede opmærksomheden på luftfartøjet, og

d) alle luftfartøjer, som på en flyveplads' trafikområde har startet motorerne, vise lys, som angiver dette.

Anm. : De navigationslys, der omtales i pkt. 3.2.3.1 b), kan, hvis de er hensigtsmæssigt placeret på luftfartøjet, også imødekomme kravet i pkt. 3.2.3.2 b). Røde antikollisionslys, som er monteret for at imødekomme kravet i pkt. 3.2.3.1 a), kan også imødekomme kravene i pkt. 3.2.3.2 c) og 3.2.3.2 d) under forudsætning af, at iagttagere ikke blændes.

3.2.3.3 Alle luftfartøjer, som er udstyret med antikollisionslys for at imødekomme kravet i pkt. 3.2.3.1 a), skal vise sådanne lys under flyvning også uden for perioden mellem solnedgang og solopgang.

3.2.3.4 Alle luftfartøjer,

a) som er udstyret med antikollisionslys for at imødekomme kravet i pkt. 3.2.3.2 c), og som opererer på en flyveplads' trafikområde, eller

b) som er udstyret med lys for at imødekomme kravet i pkt. 3.2.3.2 d), og som befinder sig på en flyveplads' trafikområde, skal vise sådanne lys også uden for perioden mellem solnedgang og solopgang.

3.2.3.5 Uanset pkt. 3.2.3.1, 3.2.3.2, 3.2.3.3 og 3.2.3.4 kan det tillades, at en fartøjsfører slukker eller reducerer styrken af ethvert blinkende lys, hvis sådant lys

a) påvirker føringen af luftfartøjet, eller

b) blænder iagttagere uden for luftfartøjet.

3.2.4 Simuleret instrumentflyvning

Flyvning under simulerede instrumentflyveforhold må ikke udføres, medmindre

a) funktionsdygtig dobbeltstyringsanordning er installeret i luftfartøjet, og

b) en kvalificeret pilot gør tjeneste som kontrolpilot. Kontrolpiloten skal have tilstrækkeligt udsyn fremefter og til begge sider eller stå i forbindelse med en kvalificeret observatør, placeret på et sådant sted i luftfartøjet, at hans synsfelt supplerer kontrolpilotens på tilfredsstillende måde.

Anm. : Under anden flyvning end skoleflyvning skal begge piloter være certificerede til den pågældende form for flyvning.

Under skoleflyvning kan instrumentflyveforhold simuleres for eleven på betingelse af, at de i øvrigt fastsatte regler for skoleflyvning følges.

3.2.5 Manøvrering på og i nærheden af en flyveplads

3.2.5.1 Et luftfartøj, der manøvrerer på eller i nærheden af en flyveplads, er pligtigt at

a) iagttage anden flyvepladstrafik med henblik på undgåelse af sammenstød,

b) følge eller holde sig klar af trafikrunden,

c) foretage alle drej til venstre under indflyvning til landing og efter start, medmindre anden instruktion er modtaget fra vedkommende lufttrafiktjenesteenhed, eller andet er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen, samt

d) lande og starte mod vinden, medmindre hensyn til sikkerheden, til banesystemets udformning eller til øvrig lufttrafik medfører, at en anden retning må foretrækkes. Dog skal den bane benyttes, der af vedkommende lufttrafiktjenesteenhed er fastsat som bane i brug, medmindre hensynet til sikkerheden medfører, at en anden bane må foretrækkes.

3.2.6 Manøvrering på vandet

3.2.6.1 Når to luftfartøjer eller et luftfartøj og et skib nærmer sig hinanden, og der er fare for sammenstød, kan man fortsætte under nødvendig hensyntagen til de foreliggende omstændigheder, herunder de implicerede fartøjers begrænsede manøvremuligheder.

3.2.6.1.1 Fartøjer på skærende kurser

Et luftfartøj, som har et andet luftfartøj eller skib på sin højre side, er pligtigt at vige, således at passende afstand holdes.

3.2.6.1.2 Mødende fartøjer

Et luftfartøj, der styrer lige imod eller næsten lige imod et andet luftfartøj eller et skib, skal ændre sin styrede kurs til højre, således at passende afstand holdes.

3.2.6.1.3 Indhentning

Et luftfartøj eller skib, som indhentes, skal holde sin kurs, og det luftfartøj eller skib, som indhenter, skal ændre sin styrede kurs, således at passende afstand holdes.

3.2.6.1.4 Landing og start

Luftfartøjer, som lander eller starter på vandet, skal så vidt muligt holde passende afstand til alle skibe og undgå at hindre deres sejlads.

3.2.6.2 Lanterneføring for luftfartøjer på vandet

Mellem solnedgang og solopgang skal alle luftfartøjer på vandet vise lys, der i karakteristika og placering så vidt muligt er lig dem, der kræves ifølge bekendtgørelse nr. 39 af 26. januar 1983 om søvejsregler.

3.3 Oplysninger om flyvning

3.3.1 Flyveplaner

3.3.1.1 Afgivelse af flyveplan

3.3.1.1.1 Afgivelse af oplysninger vedrørende en påtænkt flyvning eller en del af en flyvning skal ske til en lufttrafiktjenesteenhed i form af en flyveplan.

3.3.1.1.2 Krav om afgivelse af flyveplan

3.3.1.1.2.1 En flyveplan skal afgives før påbegyndelse af

a) Enhver flyvning eller del deraf, for hvilken der ydes flyvekontroltjeneste.

b) Enhver IFR-flyvning.

c) Enhver flyvning inden for eller ind i angivne områder eller langs angivne ruter, når det er krævet af Statens Luftfartsvæsen.

d) Enhver flyvning, som indebærer passage af dansk landegrænse eller passage af grænsen for dansk territorialt farvand, medmindre Statens Luftfartsvæsen har tilladt undtagelser.

3.3.1.1.2.2 En flyveplan skal fremsendes til et meldekontor for lufttrafiktjeneste før start, eller, hvis afgivet under flyvning, til en passende lufttrafiktjenesteenhed eller en radiostation for lufttrafiktjeneste, medmindre der er indleveret standardflyveplan. Retningslinier for anvendelse og fremsendelse af standardflyveplaner fremgår af AIP.

3.3.1.1.2.3 Medmindre andet er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen, skal en flyveplan for en flyvning, for hvilken der vil blive ydet flyvekontroltjeneste eller flyverådgivningstjeneste, fremsendes mindst 60 minutter før start eller, hvis afgivet under flyvning, på et tidspunkt, som vil sikre, at den modtages ved pågældende lufttrafiktjenesteenhed mindst 10 minutter, før luftfartøjet forventer at nå

a) det påtænkte indflyvningspunkt i kontrolområdet eller rådgivningsområdet, eller

b) punktet for krydsning af en luftvej eller rådgivningsrute.

3.3.1.2 Indholdet af en flyveplan

3.3.1.2.1 En fuldstændig flyveplan skal indeholde oplysninger om følgende

- Luftfartøjets identitetsbetegnelse.

- Flyveregler og flyvningens art.

- Antal luftfartøjer, luftfartøjstype(r) og wake turbulence-kategori.

- Udstyr.

- Startsted.

- Forventet afgangstidspunkt (se pkt. 3.3.1.2.2).

- Marchfart(er).

- Marchhøjde(r).

- Flyvevej, som skal følges.

- Bestemmelsessted og beregnet tidsforbrug.

- Alternativ(e) flyveplads(er).

- Brændstofmængde udtrykt i flyvetid.

- Antal personer om bord.

- Nød- og redningsudstyr.

- Andre relevante oplysninger.

3.3.1.2.2 For flyveplaner afgivet under flyvning erstattes oplysningen om forventet afgangstidspunkt af tidspunktet over det første punkt på flyvevejen, hvortil flyveplanen refererer.

3.3.1.3 Udfyldelse af flyveplan

3.3.1.3.1 En flyveplan skal indeholde oplysning vedrørende alle relevante punkter til og med alternativ(e) flyveplads(er).

Disse oplysninger skal omfatte hele flyvevejen eller den del deraf, for hvilken flyveplanen afgives.

3.3.1.3.2 En flyveplan skal desuden indeholde oplysning om andre punkter, når dette er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen eller, hvis det skønnes nødvendigt, af fartøjschefen.

3.3.1.4 Ændringer til en flyveplan

3.3.1.4.1 Alle afvigelser fra en flyveplan, som er afgivet for en IFR-flyvning eller for en kontrolleret VFR-flyvning, samt væsentlige ændringer til en flyveplan, afgivet for en ukontrolleret VFR-flyvning, skal snarest muligt rapporteres til vedkommende lufttrafiktjenesteenhed.

3.3.1.4.2 For enhver flyvning, for hvilken der er afgivet flyveplan, skal der snarest muligt efter start afgives en startmelding til vedkommende lufttrafiktjenesteenhed, medmindre andet er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen.

3.3.1.4.2.1 Inden for dansk område er afgivelse af sådan melding dog ufornøden efter start på en flyveplads, hvor lufttrafiktjeneste udøves, når det af radiokommunikation eller synlige signaler fremgår, at starten er observeret.

3.3.1.5 Afslutning af flyveplan

3.3.1.5.1 For enhver flyvning, for hvilken der er afgivet flyveplan, skal der snarest muligt efter landing afgives en ankomstmelding til vedkommende lufttrafiktjenesteenhed, medmindre andet er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen.

3.3.1.5.1.1 Inden for dansk område er afgivelse af sådan melding dog ufornøden efter landing på en flyveplads, hvor lufttrafiktjeneste udøves, når det af radiokommunikation eller synlige signaler fremgår, at landingen er observeret.

3.3.1.5.2 Når en afgivet flyveplan alene omfatter en anden del af en flyvning end den sidste del til bestemmelsesstedet, skal flyveplanen afsluttes gennem en melding til vedkommende lufttrafiktjenesteenhed, når det kræves af denne.

3.3.1.5.3 Når der ikke findes en lufttrafiktjenesteenhed på landingsstedet, skal ankomstmeldingen afgives til nærmeste lufttrafiktjenesteenhed snarest muligt efter landing.

Hvis det forudses, at en sådan ankomstmelding ikke vil være den pågældende lufttrafiktjenesteenhed i hænde senest 30 minutter efter det beregnede landingstidspunkt, skal det tidspunkt, på hvilket ankomstmeldingen senest kan forventes, angives i flyveplanen under punktet »andre oplysninger«.

3.3.1.5.4 Når det er kendt, at kommunikationsmidlerne på landingsstedet er utilstrækkelige, og andre midler til befordring af ankomstmelding efter landing savnes, skal meldingen, hvis det er muligt, umiddelbart før landing afgives pr. radio til en lufttrafiktjenesteenhed.

3.3.1.5.5 Ankomstmelding skal indeholde følgende oplysninger

a) Luftfartøjets identitetsbetegnelse.

b) Startsted.

c) Bestemmelsessted (kun hvis der ikke er tale om landing på bestemmelsesstedet).

d) Aktuelt landingssted.

e) Landingstidspunkt.

3.4 Signaler

3.4.1 Når der fra et luftfartøj observeres eller modtages et eller flere af de i BL 7-11 beskrevne signaler, skal der træffes de foranstaltninger, som signalet måtte kræve.

3.4.2 Når de i BL 7-11 omtalte signaler anvendes, skal de have den deri angivne betydning. De må kun anvendes til de formål, som er angivet i BL'en, og ingen andre signaler, der med sandsynlighed kan forveksles hermed, må anvendes.

3.5 Tidsangivelse

3.5.1 Tidsangivelsen UTC (Coordinated Universal Time) skal anvendes, og tiden skal angives i timer og minutter af et døgns 24 timer begyndende ved midnat.

3.5.2 Oplysninger om korrekt tid skal indhentes før påbegyndelse af en kontrolleret flyvning og på sådanne andre tidspunkter under en flyvning, som må anses for nødvendigt.

3.6 Flyvekontroltjeneste

3.6.1 Klareringer

3.6.1.1 En klarering skal indhentes, forinden en flyvning eller en del af en flyvning udføres som kontrolleret flyvning. Anmodning om en sådan klarering skal fremsættes ved afgivelse af en flyveplan til en flyvekontrolenhed.

Anm. 1: En flyveplan kan afgives for en del af en flyvning, f. eks. den del af en flyvning, for hvilken der ydes flyvekontroltjeneste. En klarering kan udstedes således, at den kun gælder for en del af flyveplanen. Dette vil være angivet ved en klareringsgrænse eller ved, at klareringen kun omhandler en bestemt manøvre, f. eks. kørsel, landing eller start.

Anm. 2: Hvis en fartøjschef finder en klarering utilfredsstillende, vil der på anmodning blive udstedt ændret klarering, hvis dette er muligt.

3.6.1.2 Når der anmodes om en klarering, som indebærer fortrinsret, skal en rapport, som nærmere redegør for nødvendigheden af en sådan fortrinsret, afgives, hvis det kræves af vedkommende flyvekontrolenhed.

3.6.1.3 Ændret klarering under flyvning

Hvis det før start kan forventes, at flyvningen, hvis brændstofbeholdningen tillader dette og ændret klarering modtages, vil fortsætte til et andet bestemmelsessted end det i flyveplanen angivne, skal lufttrafiktjenesten gøres opmærksom på dette, ved at der i flyveplanen tilføjes oplysninger om den ændrede flyvevej og det nye bestemmelsessted.

3.6.1.4 Et luftfartøj, som manøvrerer på en kontrolleret flyveplads, må ikke køre på manøvreområdet uden at have modtaget klarering fra kontroltårnet, og det skal følge de instruktioner, der gives af denne enhed.

3.6.2 Overholdelse af flyveplan

3.6.2.1 En fartøjschef, som udfører en kontrolleret flyvning, skal, bortset fra de i pkt. 3.6.2.2 og 3.6.2.4 nævnte tilfælde, overholde gældende flyveplan eller den del af den gældende flyveplan, der kommer i betragtning, medmindre en anmodning om ændring er fremsat og klarering modtaget fra vedkommende flyvekontrolenhed. Opstår der en kritisk situation, som nødvendiggør øjeblikkelig handling fra fartøjschefens side, skal vedkommende flyvekontrolenhed snarest muligt underrettes om den foretagne handling og årsagen hertil.

3.6.2.1.1 Medmindre vedkommende flyvekontrolenhed har givet klarering til andet, skal en fartøjschef under udførelse af en kontrolleret flyvning så vidt muligt

a) følge den angivne centerlinie, hvis flyvningen foregår ad en fastlagt ATS-rute, eller,

b) hvis en ATS-rute ikke følges, flyve direkte mellem de navigationshjælpemidler og/eller punkter, som angiver den anvendte rute.

3.6.2.1.2 For at følge bestemmelsen i pkt. 3.6.2.1.1 skal en fartøjschef, som flyver på et afsnit af en ATS-rute, defineret ved VOR/NDB-stationer, ændre sin primære navigationsreference fra det bagvedliggende hjælpemiddel til det nærmest foranliggende, når omstillingspunktet, hvor et sådant er fastsat, passeres, eller så nær dette, som det er operativt muligt.

3.6.2.1.3 Afvigelse fra kravet i pkt. 3.6.2.1.1 skal meddeles til vedkommende lufttrafiktjenesteenhed.

3.6.2.2 Utilsigtede ændringer

3.6.2.2.1 Hvis der på en kontrolleret flyvning utilsigtet afviges fra den gældende flyveplan, skal der tages følgende forholdsregler

a) Afvigelse fra flyvevej

Hvis luftfartøjet er afveget fra flyvevejen, skal der straks foretages kursændring for snarest muligt at bringe luftfartøjet tilbage til flyvevejen samtidig med at pågældende lufttrafiktjenesteenhed underrettes.

b) Ændringer af egenfart

Hvis den gennemsnitlige egenfart i marchhøjden mellem rapportpunkter varierer eller forventes at ville variere med +/- 5% eller mere af den egenfart, der er angivet i flyveplanen, skal pågældende lufttrafiktjenesteenhed underrettes.

c) Ændringer af beregnede tidspunkter

Hvis det beregnede tidspunkt over næste fastlagte rapportpunkt eller ved FIR-grænse eller på bestemmelsesstedet forventes at afvige mere end 3 minutter fra det, som er meddelt lufttrafiktjenesten, skal et revideret tidspunkt snarest muligt meddeles pågældende lufttrafiktjenesteenhed.

Statens Luftfartsvæsen kan, hvor stedlige forhold tilsiger det, fastsætte en anden periode end 3 minutter.

3.6.2.3 Tilsigtede ændringer

3.6.2.3.1 Anmodninger om ændring af en flyveplan skal indeholde følgende oplysninger

a) Ændring af marchhøjde

- Luftfartøjets identitetsbetegnelse.

- Begæret ny marchhøjde og marchfart i denne højde.

- Reviderede beregnede tidspunkter (når nødvendigt) for passage af efterfølgende FIR- grænser.

b) Ændring af flyvevej

i) Uforandret bestemmelsessted

- Luftfartøjets identitetsbetegnelse.

- Flyveregler.

- Beskrivelse af ny flyvevej indbefattet tilknyttede flyveplandata begyndende med positionen, hvorfra den ønskede ændring af flyvevej påbegyndes.

- Reviderede beregnede tidspunkter.

- Enhver anden oplysning af betydning.

ii) Ændret bestemmelsessted

- Luftfartøjets identitetsbetegnelse.

- Flyveregler.

- Beskrivelse af ændret flyvevej til dette bestemmelsessted indbefattet tilknyttede flyveplandata begyndende med positionen, hvorfra den ønskede ændring af flyvevej påbegyndes.

- Reviderede beregnede tidspunkter.

- Alternativ(e) flyveplads(er).

- Enhver anden oplysning af betydning.

3.6.2.4 Forværring i vejret til værdier lavere end VMC

3.6.2.4.1 Når det konstateres, at flyvning VMC i overensstemmelse med gældende flyveplan ikke vil være mulig, skal et luftfartøj, som udfører en kontrolleret VFR-flyvning

a) anmode om en ændret klarering, som sætter luftfartøjet i stand til at fortsætte VMC til bestemmelsesstedet eller til en alternativ flyveplads eller til at forlade pågældende luftrum,

b) hvis ingen klarering i overensstemmelse med a) kan opnås, fortsætte flyvningen VMC og underrette pågældende flyvekontrolenhed om de forholdsregler, der er taget, til enten at forlade det kontrollerede luftrum eller lande på nærmest beliggende, egnede flyveplads,

c) hvis flyvningen foregår inden for en kontrolzone, anmode om tilladelse til at fortsætte som speciel VFR-flyvning, eller

d) anmode om klarering til at flyve i overensstemmelse med instrumentflyvereglerne.

3.6.3 Positionsrapporter

3.6.3.1 Medmindre Statens Luftfartsvæsen har bestemt andet, eller særlig tilladelse er givet af pågældende lufttrafiktjenesteenhed, skal der ved en kontrolleret flyvning snarest muligt rapporteres til pågældende lufttrafiktjenesteenhed tidspunkt og højde ved passage af hvert fastlagt, obligatorisk rapportpunkt tillige med enhver anden krævet oplysning.

3.6.3.2 Positionsrapporter skal på tilsvarende måde afgives i tilknytning til yderligere punkter efter anmodning fra pågældende lufttrafiktjeneste- enhed. I mangel af fastlagte rapportpunkter skal positionsrapporter afgives med tidsintervaller fastsat af Statens Luftfartsvæsen eller angivet af pågældende lufttrafiktjenesteenhed.

3.6.4 Ophør af kontrol

Når et luftfartøj ophører med at udføre kontrolleret flyvning, enten fordi det forlader kontrolleret luftrum for at fortsætte i et område, hvor det ikke længere er underlagt flyvekontroltjeneste, eller fordi det lander uden for en kontrolleret flyveplads, skal pågældende flyvekontrolenhed snarest muligt underrettes herom.

3.6.5 Radioforbindelse

3.6.5.1 En fartøjschef, der udfører kontrolleret flyvning, skal opretholde uafbrudt lyttevagt på den foreskrevne radiofrekvens og efter behov etablere to-vejs radioforbindelse med pågældende flyvekontrolenhed, medmindre andet er tilladt af vedkommende flyvekontrolenhed for flyvepladstrafik på en kontrolleret flyveplads.

Anm. : Brug af SELCAL eller lignende automatiske signalanordninger opfylder kravet om opretholdelse af lyttevagt, når dette er anført i AIP.

3.6.5.2 Svigtende radioforbindelse

Hvis svigtende radioforbindelse udelukker overholdelse af pkt. 3.6.5.1, skal fartøjschefen efterkomme de forskrifter, der er indeholdt i BL 7-14, samt de af de følgende fremgangsmåder, der kan komme i betragtning. Fra et luftfartøj, som deltager i flyvepladstrafikken på en kontrolleret flyveplads, skal der desuden holdes udkig efter sådanne instruktioner, som måtte blive givet ved hjælp af lyssignaler.

3.6.5.2.1 Under visuelle vejrforhold skal fartøjschefen

a) fortsætte flyvningen under visuelle vejrforhold,

b) lande på nærmest beliggende, egnede flyveplads, uanset om radiokontakt er krævet, samt

c) hurtigst muligt melde landing til vedkommende flyvekontrolenhed.

3.6.5.2.2 Under instrumentvejrforhold, eller når vejrforholdene er således, at det ikke skønnes muligt at udføre flyvningen i overensstemmelse med pkt. 3.6.5.2.1, skal fartøjschefen

a) fortsætte flyvningen i overensstemmelse med gældende flyveplan til det for bestemmelsesstedet angivne navigationshjælpemiddel og, når det er påkrævet ifølge nedenstående b), vente over dette hjælpemiddel indtil påbegyndelse af nedgang,

b) påbegynde nedgang fra det under a) angivne navigationshjælpemiddel på det tidspunkt, der afviger mindst muligt fra det forventede indflyvningstidspunkt, som fartøjschefen sidst har modtaget og kvitteret for: hvis fartøjschefen ikke har modtaget og kvitteret for et forventet indflyvningstidspunkt, skal det under a) nævnte navigationshjælpemiddel forlades på et tidspunkt, der afviger mindst muligt fra det beregnede ankomsttidspunkt, som fremgår af den gældende flyveplan,

c) udføre en normal instrumentindflyvningsprocedure som foreskrevet for det pågældende navigationshjælpemiddel, samt

d) lande, hvis muligt, inden for 30 minutter efter det seneste af følgende tidspunkter

1) Det beregnede ankomsttidspunkt, som fremgår af den gældende flyveplan, eller

2) det forventede indflyvningstidspunkt, som der sidst er modtaget og kvitteret for.

3.7 Ulovlig handling

Fartøjschefen på et luftfartøj, som udsættes for ulovlig handling, skal, hvis luftfartøjet er udstyret med SSR-transponder, så vidt muligt indstille denne på mode A kode 7500, samt bestræbe sig på at underrette pågældende lufttrafiktjenesteenhed herom samt om enhver betydningsfuld omstændighed i tilknytning hertil og om enhver afvigelse fra gældende flyveplan, nødvendiggjort af omstændighederne, for derved at sætte lufttrafiktjenesteenheden i stand til at give luftfartøjet prioritet og begrænse muligheden for konflikt med andre luftfartøjer.

3.8 Interception

3.8.1 Fartøjschefen på et civilt luftfartøj skal, hvis luftfartøjet bliver interceptet, følge de fremgangsmåder, der er angivet i BL 7-11 og BL 7-12.

Anm. 1: Udtrykket »interception« omfatter ikke interception og eskortetjeneste, som udføres på anmodning fra et luftfartøj, som befinder sig i en nødsituation.

Anm. 2: Interception af civile luftfartøjer vil blive søgt undgået og vil kun blive foretaget som den sidste mulighed. Hvis interception af civile luftfartøjer er nødvendig, vil interceptionen blive udført i overensstemmelse med de i BL 7-11 og BL 7-12 beskrevne fremgangsmåder.

Kapitel 4 Visuelflyveregler

Kapitel 4

Visuelflyveregler

4.1 VFR-flyvning skal udføres på en sådan måde, at luftfartøjet flyver under sigtbarhedsforhold og i en afstand fra skyer, der ikke er mindre end værdierne i nedenstående skema, d.v.s. grænserne for visuelle vejrforhold (VMC).

Del af luftrum Flyve- Afstand fra skyer sigtbarhed

A. Inden for kontrolle- 8 km Vandret:1,5 km ret luftrum Lodret: 300 m (1000 FT) samt med jordsigt, med- mindre luftfartøjet er i stand til at overgå til IFR-flyvning.

B. Uden for kontrolleret luftrum 1. I flyvehøjder over 8 km Vandret: 1,5 km den højeste af Lodret: 300 m (1000 FT) følgende: 900 m samt med jordsigt, med- (3000 FT) over mindre luftfartøjet er i middelvandstanden stand til at overgå til eller 300 m IFR-flyvning (1000 FT) over terræn. 2. I flyvehøjder i 1,5 km* Klar af skyer og med eller under den hø- jordsigt jeste af følgende: 900 m (3000 FT) o- ver middelvand- standen eller 300 m (1000 FT) over ter- ræn

*Med helikoptere kan flyvning dog tillades med en flyvesigtbarhed på mindst

0,8 km under forudsætning af, at helikopteren opererer med en hastighed,

der giver tilstrækkelig mulighed for at observere anden trafik eller hindringer i tide til at undgå kollision.

4.1.1 Vedkommende flyvekontrolenhed kan inden for en kontrolzone tillade VFR-flyvning klar af skyer, med jordsigt og en flyvesigtbarhed på mindst 1,5 km.

4.1.1.1 For helikoptere kan sådan flyvning dog tillades udført med en flyvesigtbarhed på mindst 0,8 km under forudsætning af, at helikopteren opereres med en hastighed, der giver tilstrækkelig mulighed for at observere anden trafik eller hindringer i tide til at undgå kollision.

4.1.1.2 Tilladelse til VFR-flyvning på de angivne vilkår betegnes »speciel VFR-flyvning«.

4.1.2 Skyflyvning med svæveplan er tilladt, når det udføres i overensstemmelse med de i BL 7-7 fastsatte krav.

4.2 Medmindre klarering til speciel VFR-flyvning er indhentet fra vedkommende flyvekontrolenhed, må VFR-flyvning ikke finde sted inden for en kontrolzone, når

a) skydækkehøjden er mindre end 450 m (1500 FT), eller

b) sigtbarheden ved jorden er mindre end 8 km.

4.3 VFR-flyvning må ikke uden tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen udføres

a) over flyveniveau 200,

b) uden for de i BL 7-15 anførte perioder, herfra dog undtaget VFR-flyvning udført i overensstemmelse med de for VFR-NAT flyvning gældende krav, jf. BL 5-19 og BL 5-38, samt

c) ved supersonisk hastighed.

4.4 Medmindre der foreligger tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen må flyvning kun udføres

a) over tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder, beboede campingpladser samt områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft, i en højde af mindst 300 m (1000 FT) over den højeste hindring inden for en radius af 600 m fra luftfartøjet; nævnte flyvehøjde kan dog fraviges i det omfang, hvori det er nødvendigt ved start fra eller landing på en godkendt flyveplads, samt

b) over andre end de i a) nævnte områder i mindst 150 m (500 FT) over jorden eller vandet, dog at flyvning i lavere højde er tilladt i det omfang, hvori det er nødvendigt ved start eller landing.

Flyvning under broer, luftledninger eller lignende er ikke tilladt uden Statens Luftfartsvæsens særlige godkendelse.

4.5 Undtagen under stigning eller nedgang skal VFR-flyvning i større højder end

a) i Danmark gennemgangshøjden, samt

b) i Grønland 900 m (3000 FT) over jorden eller vandet (GND)

udføres i et flyveniveau, der bestemmes ud fra kursen som angivet i tabellen over marchhøjder i BL 7-13.

4.5.1 Fartøjschefer, der udfører VFR-flyvning inden for særligt angivne dele af kontrolleret luftrum, skal dog vælge IFR-marchhøjder som angivet i pkt. 5.2.2, bortset fra, at overensstemmelsen mellem højde og kurs ikke skal iagttages, når andet er angivet i klareringer eller foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen i AIP.

4.6 Fartøjschefer, der udfører VFR-flyvning, skal følge bestemmelserne i pkt. 3.6,

a) når de deltager i flyvepladstrafikken på kontrollerede flyvepladser,

b) når de udfører specielle VFR-flyvninger, eller

c) inden for særligt angivne dele af kontrolleret luftrum, når det er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen.

4.7 Når det er foreskrevet, skal en fartøjschef, som udfører VFR-flyvning uden for kontrolleret luftrum, men inden for eller ind i særligt angivne områder eller ad særligt angivne ruter, fastlagt af Statens Luftfartsvæsen, opretholde uafbrudt lyttevagt på den foreskrevne frekvens og rapportere sin position, hvis det kræves, til den lufttrafiktjenesteenhed, som yder flyveinformationstjeneste.

Anm. : Se anm. til pkt. 3.6.5.1.

4.8 En fartøjschef, som flyver i overensstemmelse med de visuelle flyveregler, og som ønsker at overgå til flyvning efter instrumentflyvereglerne, skal,

a) hvis en flyveplan tidligere er afgivet, meddele nødvendige ændringer til den gældende flyveplan, eller

b) afgive en flyveplan til pågældende lufttrafiktjenesteenhed og hvis i kontrolleret luftrum, indhente en klarering før påbegyndelse af IFR-flyvning.

Kapitel 5 Instrumentflyveregler

Kapitel 5

Instrumentflyveregler

5.1 Bestemmelser gældende for alle IFR-flyvninger

5.1.1 Luftfartøjsudstyr

Luftfartøjet skal være udstyret med passende instrumenter og med navigationsudstyr afpasset til den flyvevej, som skal følges.

5.1.2 Minimumsflyvehøjder

Medmindre det er nødvendigt i forbindelse med start eller landing, eller medmindre særlig tilladelse er givet af Statens Luftfartsvæsen, skal IFR-flyvning udføres i en flyvehøjde,

a) der er mindst 600 meter (2000 FT) over den højeste hindring beliggende inden for 8 km (5 NM) fra luftfartøjets beregnede position, ved flyvning over terræn eller bjergområder højere end 1800 meter (6000 FT), eller

b) der er mindst 300 meter (1000 FT) over den højeste hindring beliggende inden for 8 km (5 NM) fra luftfartøjets beregnede position, ved flyvning over andre terrænforhold end de under a) nævnte.

5.1.3 Overgang fra IFR-flyvning til VFR-flyvning

5.1.3.1 Et luftfartøj, som vælger at overgå fra flyvning efter instrumentflyvereglerne til flyvning efter visuelflyvereglerne, skal underrette pågældende lufttrafiktjenesteenhed om, at IFR- flyvningen er annulleret, samt meddele de ændringer, der skal gøres til den gældende flyveplan.

5.1.3.2 Et luftfartøj, som udfører IFR-flyvning, og som befinder sig under eller møder visuelle vejrforhold, skal vedblive at flyve i overensstemmelse med instrumentflyvereglerne, medmindre det antages, at flyvningen i længere tid vil kunne udføres under uafbrudte visuelle vejrforhold, og det er hensigten at udføre VFR-flyvning i sådant tidsrum.

5.2 Regler gældende for IFR-flyvninger inden for kontrolleret luftrum

5.2.1 IFR-flyvning skal udføres efter bestemmelserne i pkt. 3.6, når den udføres inden for kontrolleret luftrum.

5.2.2 Medmindre der er givet klarering til at anvende »cruise climb«-teknik mellem to flyvehøjder eller over en given flyvehøjde, skal en IFR-flyvning under vandret flyvning i kontrolleret luftrum udføres i en marchhøjde, der bestemmes ud fra kursen som angivet i tabellen over marchhøjder i BL 7-13.

Overensstemmelse mellem højde og kurs skal dog ikke iagttages, når andet er angivet i klareringer eller er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen i AIP.

5.3 Regler gældende for IFR-flyvninger uden for kontrolleret luftrum

5.3.1 Marchhøjder

En IFR-flyvning skal under vandret flyvning uden for kontrolleret luftrum udføres i en marchhøjde, der bestemmes ud fra kursen som angivet i tabellen over marchhøjder i BL 7-13.

5.3.2 Radioforbindelse

En fartøjschef, som udfører IFR-flyvning uden for kontrolleret luftrum, skal holde lyttevagt på pågældende radiofrekvens og, når det er nødvendigt eller foreskrevet, etablere to-vejs radioforbindelse med den lufttrafiktjenesteenhed, som yder flyveinformationstjeneste.

Anm. : Se anm. til pkt. 3.6.5.1

5.3.3 Positionsrapport

En fartøjschef, som udfører IFR-flyvning uden for kontrolleret luftrum, skal afgive positionsrapport som angivet i pkt. 3.6.3 for kontrolleret flyvning.

Kapitel 6 Straffebestemmelser

Kapitel 6

Straffebestemmelser

6.1 Ved lufttrafik inden for dansk område straffes overtrædelse af bestemmelserne i denne BL i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

6.2 Ved lufttrafik med danske luftfartøjer over fremmed stats territorium straffes overtrædelse af de internationale lufttrafikregler (ICAO Annex 2) med de afvigelser, som er fastsat af pågældende stat, i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

6.3 Ved lufttrafik med danske luftfartøjer over åbent hav og områder, hvor ingen stat hævder suverænitet, straffes overtrædelse af de internationale lufttrafikregler samt sådanne yderligere bestemmelser, som inden for hver flyveinformationsregion er fastsat af vedkommende ATS-myndighed, i medfør af § 149, stk. 8, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Kapitel 7 Dispensationsbestemmelser

Kapitel 7

Dispensationsbestemmelser

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.

Kapitel 8 Klageadgang

Kapitel 8

Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Ministeriet for Offentlige Arbejder.

Kapitel 9 Ikrafttrædelsesbestemmelser

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser

9.1 Denne BL træder i kraft den 20. november 1986.

9.2 Samtidig ophæves BL 7-1, 3. udgave, af 21. november 1985.

Chr. Mørup

fg

/ P. Knudsen

fg

Bestemmelser om lufttrafikregler

I medfør af § 51, § 82 og § 149, stk. 8, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, jf. bekendtgørelse nr. 93 af 8. marts 1982 om flyvesikringstjeneste, luftrumsorganisation, lufttrafikregler og luftfartsinformationstjeneste, § 13, følgende

Ingen