Legislator Case Law & Legislation
B19861723005 DK

Bestemmelser om vejrminima under IFR-flyvning med flyvemaskiner

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1986 17230 Historic

Bestemmelser om vejrminima under IFR-flyvning med flyvemaskiner

I medfør af § 82 samt § 149, stk. 8 og 13, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, jf. bekendtgørelse nr. 171 af 28. april 1985, følgende

1. Referencedokumenter

Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 264 af 27. juni 1966 om driftsforskrifter for regelmæssig og ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 397 af 11. oktober 1967 om ændring af bekendtgørelse om driftsforskrifter for regelmæssig og ikke-regelmæssig, offentlig lufttrafik, herefter benævnt driftsforskrifterne.

2. Definitioner

AFIS (Aerodrome Flight Information Service) Flyveplads-flyveinformationstjeneste.

Banesynsvidde (Runway Visual Range) Den afstand, over hvilken en pilot i et luftfartøj på en banes centerlinie kan se enten banens markeringer eller de lys, der angiver baneretningen eller banens centerlinie.

Beslutningshøjde (Decision Altitude - DA eller Decision Height - DH) En for præcisionsindflyvning angivet højde over havet (DA) eller højde over jorden (DH), i hvilken afbrudt indflyvning skal påbegyndes, hvis den visuelle reference for at kunne fortsætte indflyvningen ikke er opnået.

Anm.: Højde over havet er angivet med reference til middelvandstand (MSL), og højde over jorden er angivet med reference til banetærsklens niveau.

Cirkling (Circling) En manøvre med visuel reference, som anvendes efter en instrumentindflyvning for at føre et luftfartøj i position til landing på en anden bane end den, til hvilken instrumentindflyvningen er blevet foretaget.

Forudbestemt punkt (Pre-determined Point - PDP) Et forudbestemt punkt, hvorfra flyvning kan fortsættes til enten destinations- eller alternativflyvepladsen. Punktet må ikke ligge mere end 1 times flyvning fra destinationsflyvepladsen.

Grænse for hindringsfrihed (Obstacle Clearance Limit - OCL) Den minimumshøjde over flyvepladsens niveau, under hvilken den foreskrevne hindringsfrihed ikke kan overholdes under indflyvning eller i tilfælde af afbrudt indflyvning.

Hindringsfri højde (Obstacle Clearance Altitude/ Height - OCA/OCH) Den laveste højde over havet (OCA) eller alternativt den laveste højde over det relevante banetærskel- eller lufthavnsniveau (OCH), fastsat i overensstemmelse med de pågældende kriterier for hindringsfrihed.

Ikke-præcisionsindflyvning (Non-precision Approach) En instrumentindflyvning, hvor der anvendes et eller flere radionavigationshjælpemidler, der kun giver løbende information om luftfartøjets laterale afvigelser fra den tilsigtede indflyvningslinie (NDB, VOR, SRE, ILS uden GP og lignende hjælpemidler).

Indikeret hastighed (Indicated Air Speed - IAS) Den hastighed, der aflæses på fartmåleren.

Instrumentindflyvningsprocedure (Instrument Approach Procedure) En serie forudbestemte manøvrer, som udføres under anvendelse af flyveinstrumenter. Manøvrerne er beskyttet mod hindringer fra anflyvningspunktet eller fra begyndelsen af en fastsat anflyvningsrute til et punkt, hvorfra landing kan udføres og i tilfælde af, at landing ikke udføres, til en position, hvor kriterierne for hindringsfrihed, venteflyvning eller strækflyvning gælder.

Kategori I operation (Category I Operation) En præcisionsindflyvning med en beslutningshøjde ikke lavere end 60 m (200 FT) over banetærsklens niveau. Banesynsvidden skal være mindst 550 m eller sigtbarheden mindst 800 m.

Mindste nedgangshøjde (Minimum Descent Altitude/Minimum-Descent Height - MDA/MDH) En fastsat højde for ikke-præcisionsindflyvning og cirkling. Den må kun underskrides, hvis fortsat indflyvning kan gennemføres med den krævede visuelle reference.

Præcisionsindflyvning (Precision Approach) En instrumentindflyvning, hvor der anvendes radiohjælpemidler, der giver løbende information om

1) et luftfartøjs laterale afvigelser fra den tilsigtede indflyvningslinie, og

2) dets vertikale afvigelser fra den tilsigtede glidebane (ILS eller PAR).

Sigtbarhed (Visibility) Den horisontale afstand, udtrykt i længdeenheder, i hvilken det afhængigt af atmosfæriske forhold er muligt om dagen at identificere iøjnefaldende, ubelyste genstande og om natten iøjnefaldende, belyste genstande.

Skydækkehøjde (Ceiling) Højden over jorden eller vandet af underkanten af det laveste skylag under 6.000 m (20.000 FT), der dækker mere end halvdelen af himlen.

Slutindflyvning (Final Approach) Den del af en instrumentindflyvningsprocedure, som begynder ved det angivne slutindflyvningspunkt, og som slutter ved et punkt i nærheden af flyvepladsen, fra hvilket landing kan foretages eller procedure for afbrudt indflyvning påbegyndes. Hvis der ikke er angivet et slutindflyvningspunkt, begynder slutindflyvningen

a) ved afslutningen af det sidste procedure- eller basedrej, eller

b) ved det punkt, hvor luftfartøjet begynder at følge den sidste kurs, som er angivet i indflyvningsproceduren

Slutindflyvningspunkt (Final Approach Fix/Final Approach Point FAF/FAP) Det punkt i en ikke- præcisionsindflyvning eller alternativt i en præcisionsindflyvning, hvorfra slutindflyvning påbegyndes.

Vertikal sigtbarhed (Vertical Visibility) Den vertikale afstand udtrykt i længdeenheder, i hvilken det afhængig af atmosfæriske forhold er muligt om dagen at identificere iøjnefaldende, ubelyste genstande og om natten at identificere iøjnefaldende, belyste genstande.

Anm.: Vertikal sigtbarhed angives kun, når himlen er skjult af tåge, nedbør mv., og det derfor er umuligt at identificere og afgive oplysninger om skyer.

Vat

Hastighed ved passage af landingstærskel (Speed at threshold), baseret på 1,3 gange stallingshastigheden i landingskonfiguration med maksimalt certificeret landingsvægt.

3. Anvendelsesområde

3.1 Denne BL gælder for IFR-flyvning med danske flyvemaskiner.

3.2 En flyvemaskine betragtes som dansk, når den er dansk registreret eller anvendes til erhvervsmæssig flyvning i henhold til en dansk driftstilladelse.

4. Generelt

4.1 Denne BL fastsætter planlægnings- og operationelle minima for start og landing med flyvemaskiner.

4.2 For præcisionsindflyvning gælder bestemmelserne for kategori I-operationer.

4.3 Før påbegyndelse af en flyvning skal luftfartøjschefen gøre sig bekendt med de procedurer, der kan komme til anvendelse ved start, landing og afbrudt indflyvning på de flyvepladser, der er nævnt i driftsflyveplanen. Luftfartøjschefen skal endvidere

a) bestemme planlægningsminima, jf. pkt. 5, samt

b) bestemme de operationelle minima, jf. pkt. 6, der skal gælde for påbegyndelse af de pågældende start- og indflyvningsprocedurer.

4.3.1 Minima fastsat i overensstemmelse med pkt. 4.3 må ikke være lavere end de minima, der måtte være fastsat af vedkommende luftfartsmyndighed.

4.3.2 Minima, der gælder for rute-, charter- og taxaflyvning, skal fastsættes af det pågældende luftfartsforetagende for enhver flyveplads, der anvendes i foretagendets virksomhed, jf. pkt. 4.3.

4.4 En instrumentindflyvningsprocedure må kun påbegyndes, hvis sigtbarheden eller banesynsvidden i sætningszonen er rapporteret lig med eller større end den værdi, der er fastsat i pkt. 4.3 b).

4.4.1 En instrumentindflyvning betragtes som påbegyndt, når flyvemaskinen passerer slutindflyvningspunktet (FAF/FAP) eller et tilsvarende punkt.

4.4.2 Hvis en flyvemaskine under instrumentindflyvningsproceduren har passeret FAF/FAP eller et tilsvarende punkt, og sigtbarheden/banesynsvidden derefter rapporteres lavere end den fastsatte mindsteværdi, kan indflyvning fortsættes og landing udføres, hvis luftfartøjschefen på beslutningshøjden eller ved mindste nedgangshøjde bedømmer, at en sikker landing kan udføres.

4.5 En cirklingsprocedure må kun påbegyndes, hvis

a) vertikalsigtbarhed/skydækkehøjde er rapporteret lig med eller større end den fastsatte MDH for cirkling, og

b) sigtbarheden er rapporteret lig med eller større end den værdi, der er fastsat i pkt. 6.2.3.2.

4.6 En visuel indflyvning må kun påbegyndes, hvis

a) sigtbarheden eller banesynsvidden er rapporteret lig med eller større end værdien i pkt. 6.2.4, og

b) luftfartøjschefen har flyvepladsen i sigte og kan opretholde visuel reference til terrænet.

4.7 Start og landing om natten må kun finde sted på baner udstyret med lysanlæg, der er offentliggjort i det pågældende lands AIP, eller opfylder de specifikationer, der er fastsat af vedkommende luftfartsmyndighed.

5. Planlægningsminima

5.1 En flyvning må kun påbegyndes, når de senest foreliggende meteorologiske oplysninger, jf. bilaget til denne BL, angiver, at sigtbarheden samt vertikalsigtbarheden/skydækkehøjden på destinationsflyvepladsen og mindst en af de i driftsflyveplanen opførte alternativflyvepladser ved beregnet ankomsttid vil være lig med eller bedre end de i pkt. 5.4 og 5.5 angivne værdier, beregnet for den indflyvningsprocedure, som planlægges anvendt.

5.2 Hvis vejret på destinationsflyvepladsen ved beregnet ankomsttid ikke opfylder værdierne i pkt. 5.4, må en flyvning kun påbegyndes, hvis driftsflyveplanen indeholder to alternativflyvepladser. Heraf skal den ene opfylde kravene i pkt. 5.4 og den anden kravene i pkt. 5.5.

5.3 Planlægges en flyvning med forudbestemt punkt (PDP), skal planlægningsminima for destinationsflyvepladsen opfylde kravene i pkt. 5.5.

5.4 Destinationsflyveplads

5.4.1 Sigtbarhed

5.4.1.1

Mindste sigtbarhed i meter ----------------------------------------- For baner udstyret med For andre baner højintensive banekant- og indflyvningslys un- der de forudsætninger, der er angivet i pkt. 5.4.3, og hvor ind- flyvningslysene er DH-MDH ----------------------------------------- af 900 me- af en læng- ters læng- de, der er de eller mindre end derover 900 m, men 420 m eller derover -------------------------------------------------------- 200 - 299 800* 1000 1200 300 - 399 1200 1400 1600 400 - 499 1600 1800 2200 500 - 599 2000 2200 2600 600 og højere 2400 2600 2800 * Dog 1000 m for flyvninger, der udføres i overensstemmelse med driftsforskrifterne (Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 264 af 27. juni 1966 om driftsforskrifter for regelmæssig og ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 397 af 11. oktober 1967 om ændring af bekendtgørelse om driftsforskrifter for regelmæssig og ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik), og hvor flyvebesætningen består af en pilot. 5.4.1.2 For cirkling fremgår minimum sigtbarhed af pkt. 6.2.3.2. 5.4.2 Vertikalsigtbarhed/skydækkehøjde 5.4.2.1 Mindste vertikalsigtbarhed/skydække- højde i FT ------------------------------------------ For baner udstyret med For andre baner DH-MDH højintensive banekant- og indflyvningslys un- der de forudsætninger, der er angivet i pkt. 5.4.3 -------------------------------------------------------- 200 - 299 100 200 300 - 399 200 300 400 - 499 300 400 500 - 599 400 500 600 og højere Som DH eller MDH afrundet nedad til nærmeste 100 FT

5.4.2.2 Ved cirkling skal skydækkehøjden mindst være lig med MDH fastsat for cirkling.

5.4.3 De indflyvningslys, der er nævnt i tabellerne i pkt. 5.4.1.1 og 5.4.2.1, skal være placeret direkte i banens forlængede centerlinie og være forsynede med tværbarre(r).

5.5 Alternativflyveplads

For alternativflyvepladser gælder værdierne i pkt. 5.4.1.1 og 5.4.2.1, med et tillæg på 1000 m respektive 300 FT.

6. Operationelle minima

6.1 Start

6.1.1 For start skal der fastsættes mindsteværdier for sigtbarhed eller banesynsvidde samt for vertikalsigtbarhed/skydækkehøjde. Disse værdier skal fastsættes under hensyntagen til de eksisterende visuelle hjælpemidler på vedkommende flyveplads og flyvemaskinens præstationsevne.

6.1.2 Minimum sigtbarhed og banesynsvidde fremgår af nedenstående tabel.

Flyvepladser med tårnkontroltjeneste eller AFIS Andre flyvepladser

-------------------------------------------------------------------

Kategori Banekant og centerlys Banekantlys ------------------------------------------------------------------- Sigtbarhed/ Sigtbarhed/ Sigtbarhed/ banesynsvidde banesyns- banesyns- vidde vidde ------------------------------------------------------------------- A 200 m 200 m B og C 200 m 300 m 600 m D 250 m 400 m

Retningslinier for inddeling af flyvemaskiner i kategorier findes under pkt. 7.

6.1.2.1 For start på flyvninger, der udføres i overensstemmelse med driftsforskrifterne, og hvor flyvebesætningen består af en pilot, skal værdien for sigtbarhed/banesynsviddde forøges med 200 m i forhold til, hvad der er foreskrevet i pkt. 6.1.2.

6.1.3 Vertikalsigtbarhed kan sættes lig med nul, hvis de opgivne præstationsoplysninger (performance information) for den pågældende flyvemaskine viser, at eventuelle hindringer i udflyvningssektoren gældende ved IFR-flyvninger kan overflyves med den krævede hindringsfrihed for den pågældende flyvemaskine. I modsat fald skal udflyvningen foregå VMC.

6.1.4 For flyvning med to-motorede flyvemaskiner, hvor flyvning udføres i medfør af driftsforskrifterne, gælder, at start udført fra en flyveplads, hvis aktuelle vejrforhold ligger under planlægningsværdierne for flyvepladsen anvendt som destinationsflyveplads, kun må finde sted, hvis der inden for en afstand, der svarer til 60 minutters flyvning med normal marchfart fra startstedet, findes en flyveplads, der opfylder forudsætningerne for at kunne anvendes som alternativflyveplads, jf. pkt. 5.5.

6.2 Landing

6.2.1 Præcisionsindflyvning

6.2.1.1 For præcisionsindflyvning skal der fastsættes mindsteværdi for sigtbarhed eller banesynsvidde samt beslutningshøjde (DA eller DH).

6.2.1.2 Minimum sigtbarhed og banesynsvidde fremgår af nedenstående tabel.

For baner udstyret med centerlinie- og

sætningszone- samt højintensive bane- For andre baner

kantlys

-------------------------------------------------------------

Kategori Sigtbarhed Banesynsvidde Sigtbar- Bane- hed synsvidde ------------------------------------------------------------- A B C D 800 m 550 m 800 m 750 m

Hvis autopiloten anvendes ned til beslutningshøjden, kan ovennævnte banesynsvidde på 550 m anvendes for baner, der er udstyret med højintensive banekantlys og enten centerlinie- eller sætningszonelys.

6.2.1.2.1 For præcisionsindflyvninger, der udføres i forbindelse med flyvninger i overensstemmelse med driftsforskrifterne og hvor flyvebesætningen består af en pilot, skal værdien for sigtbarhed/banesynsvidde forøges med 200 m i forhold til, hvad der er foreskrevet i pkt. 6.2.1.2.

6.2.1.3 DA/DH må ikke fastsættes lavere end den angivne grænse for hindringsfrihed (OCL) for det pågældende indflyvningshjælpemiddel eller den hindringsfri højde (OCA/H-værdi), der er angivet for den pågældende kategori af flyvemaskine. DH må dog ikke fastsættes lavere end 200 FT.

6.2.1.3.1 For præcisionsindflyvninger, der udføres i forbindelse med flyvninger i overensstemmelse med driftsforskrifterne og hvor flyvebesætningen består af en pilot, skal DA/DH-værdien forøges med 50 FT, i forhold til hvad der er foreskrevet i pkt. 6.2.1.3.

6.2.2 Ikke-præcisionsindflyvning

6.2.2.1 For ikke-præcisionsindflyvning skal der fastsættes mindsteværdi for sigtbarhed eller banesynsvidde samt værdi for mindste nedgangshøjde (MDA/MDH).

6.2.2.2 Minimum sigtbarhed og banesynsvidde fremgår af nedenstående tabel.

Kategori Sigtbarhed Banesynsvidde

------------------------------------------- A B C D 800 m 750 m

6.2.2.2.1 For ikke-præcisionsindflyvninger, der udføres i forbindelse med flyvninger i overensstemmelse med driftsforskrifterne og hvor flyvebesætningen består af en pilot, skal værdien for sigtbarhed/banesynsvidde forøges med 200 m i forhold til, hvad der er foreskrevet i pkt. 6.2.2.2.

6.2.2.3 MDA/MDH må ikke fastsættes lavere end den angivne OCL-værdi for det pågældende indflyvningshjælpemiddel eller den OCA/H-værdi, der er angivet for den pågældende kategori af flyvemaskine. MDH må dog ikke fastsættes lavere end værdierne i nedenstående tabel.

Landingshjælpemiddel ILS uden GP, VOR, SRE NDB-VDF ------------------------------------------------------------ MDH 250 FT 300 FT

6.2.2.3.1 For ikke-præcisionsindflyvninger, der udføres i forbindelse med flyvninger i overensstemmelse med driftsforskrifterne og hvor flyvebesætningen består af en pilot, skal MDA/MDH-værdien forøges med 50 FT i forhold til, hvad der er foreskrevet i pkt. 6.2.2.3.

6.2.3 Cirkling

6.2.3.1 For cirkling skal der fastsættes laveste værdi for sigtbarhed samt mindste nedgangshøjde (MDA/MDH).

6.2.3.2 Minimum sigtbarhed fremgår af nedenstående tabel.

Kategori Sigtbarhed ------------------------ A og B 1600 m C 2200 m D 2600 m 6.2.3.3 MDA/MDH må ikke fastsættes lavere end den publicerede

minimumscirklingshøjde for flyvepladsen (minimum circling height/altitude) eller den angivne OCA/H-værdi for den pågældende kategori af flyvemaskine. MDH må dog ikke fastsættes lavere end værdierne i nedenstående tabel.

Kategori MDH ------------------ A og B 350 FT C 450 FT D 550 FT

6.2.3.3.1 For cirkling i forbindelse med flyvninger, der udføres i overensstemmelse med driftsfor- skrifterne, og hvor luftfartøjschefen ikke opfylder kvalifikationskravene i driftsforskrifternes kap. 9, skal MDA/MDH-værdien forøges med 200 FT i forhold til, hvad der er foreskrevet i pkt. 6.2.3.3.

6.2.3.4 Mistes den visuelle reference til banen, banelyssystemerne eller de særligt specificerede cirklingshjælpemidler under cirklingsmanøvren, skal en på forhånd fastlagt procedure for afbrudt indflyvning påbegyndes.

6.2.3.4.1 Hvis den pågældende luftfartsmyndighed har fastsat eller godkendt særlige procedurer for cirkling og afbrudt indflyvning, skal disse følges.

6.2.4 Visuel indflyvning

Sigtbarheden eller banesynsvidden skal være mindst 800 m respektive 750 m.

7. Inddeling af flyvemaskiner i kategorier

Flyvemaskiner inddeles i kategorier efter følgende retningslinier

Kategori A

Vat mindre end 91 kts IAS.

Kategori B

Vat 91 kts eller mere, men mindre end 121 kts IAS.

Kategori C

Vat 121 kts eller mere, men mindre end 141 kts IAS.

Kategori D

Vat 141 kts eller mere, men mindre end 166 kts IAS.

8. Straf

8.1 Overtrædelse af bestemmelserne i denne BL straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

8.2 Overtrædelse af bestemmelserne, begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, straffes efter luftfartslovens § 149, stk. 13, med bøde.

9. Klageadgang

Afgørelser, truffet i medfør af denne BL, kan påklages til Ministeriet for Offentlige Arbejder.

10. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.

11. Ikrafttræden

11.1 Denne BL træder i kraft den 1. september 1986.

11.2 Samtidig ophæves BL 5-10, 2. udgave af 1. juli 1972.

V. K. H. Eggers

/ Chr. Mørup

Bilag til BL 5-10

Vejrminima

under IFR-indflyvning med flyvemaskiner

TAF = Flyvepladsudsigt

TREND = Landingsudsigt

GRADU = Gradvis ændring

RAPID = Hurtig ændring

TEND = Tendens

TEMPO = Midlertidige ændringer

INTER = Hyppige (kortvarige) ændringer

PROB = Mulige ændringer (sandsynlighed angives i %)

Planlægningsminima

Under henvisning til BL 5-10, pkt. 5, PLANLÆGNINGSMINIMA, bør de senest foreliggende meteorologiske oplysninger prioriteres på følgende måde

1. Generelt

1.1 Planlægning af flyvning baseres normalt på den senest foreliggende flyvepladsudsigt (TAF).

Foreligger der imidlertid en TREND-type landingsudsigt, erstatter denne inden for dens gyldighedsperiode den foreliggende flyvepladsudsigt.

1.2 Når der ikke foreligger en flyvepladsudsigt, anses flyvepladsen for at være under minima i planlægningsmæssig henseende.

Når flyvetiden ikke overstiger en time, kan planlægning af flyvning imidlertid baseres på aktuelle vejrmeldinger fra destinationsflyvepladsen.

Anm.: En sådan planlægning kræver en omhyggelig overvejelse af alle relevante data, såsom: Den generelle vejrsituation og dennes forventede udvikling, årstids- og døgnbestemte aspekter mv.

2. Anbefalet anvendelse af ændringsindikatorer i flyveplads- og landingsudsigter

2.1 GRADU eller RAPID (og TEND i TREND-type landingsudsigter) -

2.1.1 Forringelse

Når vejrforholdene forringes fra over eller lig med minima til forhold under minima, anses flyvepladsen for at være under minima fra

1) ændringsperiodens begyndelse,

2) tidspunktet for ændringens forventede indtræden, eller

3) fra landingsudsigtens begyndelsestidspunkt.

2.1.2 Forbedring

Når vejrforholdene forbedres fra under minima til forhold lig med eller over minima, anses flyvepladsen for at være under minima indtil

1) ændringsperiodens udløb,

2) tidspunktet for ændringens forventede indtræden, eller

3) fra landingsudsigtens udløb.

Anm.: Hvis flyvepladsudsigten (TAF) for destinationsflyvepladsen indicerer, at forholdene vil være under de anvendelige minima, medens aktuelle meldinger viser, at minima er opnået, eller det af TREND-type landingsudsigten fremgår, at minima vil være opnået ved det forventede ankomsttidspunkt, kan flyvepladsen anses for at være over minima, selv om der ikke er modtaget en ændret el- ler ny TAF.

2.2 Tempo og inter -

2.2.1 Forringelse

Ved forringelse af forhold fra over eller lig med minima til forhold under minima -

2.2.1.1 Vejr af bygetype

Hvis flyvepladsen er destination, kan den anses for at være over minima.

Anvendelse af flyvepladsen som alternativ bør så vidt muligt undgås og hvis dette er uigennemførligt, bør der medtages ekstra brændstofreserve.

2.2.1.2 Andre vejrtyper

Flyvepladsen anses for at være under minima i TEMPO eller INTER perioden.

2.2.2 Forbedring

Ved forbedring af forhold fra under minima til forhold lig med eller over minima anses flyvepladsen for at være under minima også i TEMPO eller INTER perioden.

2.3 PROB (inkl. PROB GRADU og PROB RAPID) -

2.3.1 Forringelse

Ved forringelse af forhold fra over eller lig med minima til forhold under minima

2.3.1.1 Vejr af bygetype

Som 2.2.1.1.

2.3.1.2 Andre vejrtyper

Ved PROB30 eller derover anses flyvepladsen for at være under minima i PROB perioden.

Ved PROB10 og PROB20 kan flyvepladsen som destination anses for at være over minima. Som alternativ bør den derimod anses for at være under minima.

2.3.2 Forbedring

Ved forbedring af forhold fra under minima til forhold lig med eller over minima, anses flyvepladsen for at være under minima også i PROB perioden.

2.4 PROB TEMPO og PROB INTER -

Ved planlægning kan der ses bort fra disse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →