Legislator Case Law & Legislation
B19861717505 DK

Bestemmelser om nationalt VHF-telefonistcertifikat, dansk eller engelsk fraseologi

26 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (26)

Statutory Text (26 Articles)

Bekendtgørelse 1986 17175 Historic

Kapitel 17

6. Genudstedelse

Nationalt VHF-telefonistcertifikat, dansk eller engelsk fraseologi, genudstedes af Statens Luftfartsvæsen efter andragende på hertil autoriseret formular, når ansøgeren opfylder udstedelseskravene i denne BL.

7. Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL.

8. Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Ministeriet for Offentlige Arbejder.

9. Straf

Udøvelse af certifikatets rettighed, uden at de herfor fastsatte vilkår er opfyldte, straffes i medfør af luftfartsloven § 149, stk. 10, med bøde eller hæfte.

10. Ikrafttræden

Denne BL træder i kraft den 1. maj 1986.

V. K. H. Eggers

/ K. Helsø

Bekendtgørelse 1986 17175 Historic

Bestemmelser om nationalt VHF-telefonistcertifikat, dansk eller engelsk fraseologi

I medfør af § 73 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Ministeriet for Offentlige Arbejder, jf. bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 (BL 6-02), følgende

1. Referencedokumenter

1.1 Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 191 af 23. maj 1975 vedrørende luft- fartscertifikater (BL 6-02, seneste udgave, for tiden 1. udgave af 1. juli 1975).

1.2 Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 606 af 23. november 1982 vedrørende landmobile radiotjenester m.v.

1.3 Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 49 af 7. februar 1984 vedrørende radiostationer i skibe og luftfartøjer.

2. Udstedelse

2.1 Nationalt VHF-telefonistcertifikat, dansk eller engelsk fraseologi, udstedes af Statens Luftfartsvæsen efter andragende på hertil autoriseret formular, når ansøgeren opfylder udstedelseskravene i denne BL.

2.2 Certifikatet er gyldigt indtil 18 måneder, efter at ansættelse i den funktion, certifikatet er knyttet til, er ophørt.

3. Krav/rettighed

3.1 For

a) at kunne foretage radiokorrespondance inden for dansk område på frekvenser over 30 MHz fra en luftfartsstation eller fra luftfartøjsstationer under disses ophold på jorden, samt

b) at kunne foretage afprøvning af HF-radiokommunikationsudstyr fra en luftfartsstation og/eller fra luftfartøjsstationer under disses ophold på jorden, kræves nationalt VHF-telefonistcertifikat, dansk eller engelsk fraseologi.

3.2 Udøvelsen af certifikatets rettighed er betinget af,

a) at indehaveren er ansat i et luftfartsforetagende, eller på en flyveplads,

b) at indehaveren er bekendt med den korrekte betjening af det pågældende kommunikationsudstyr, samt

c) at indehaveren på hertil af Statens Luftfartsvæsen autoriseret formular har afgivet tavshedsløfte. Formularen indsendes til Statens Luftfartsvæsen.

3.3 For at kunne betjene VHF-luftfartsstationer, der udelukkende varetager et luftfartsforetagendes operationelle luftfartskorrespondance (»Operational Control Communications«), kræves ingen radiocertifice - ring.

4. Udstedelseskrav

4.1 Ansøgeren må ikke i medfør af BL 6-02 være udelukket fra at erhverve nationalt VHF-telefonistcertifikat, dansk eller engelsk fraseologi.

4.2 Ansøgeren skal være fyldt 16 år.

4.3 Ansøgeren må ikke have nedsat høreevne eller talefejl, der efter Statens Luftfartsvæsens skøn medfører, at den pågældende tjenste ikke kan udføres på betryggende måde. Ansøgeren må erklære sig villig til at gennemgå de af Statens Luftfartsvæsen i denne forbindelse krævede lægeundersøgelser.

4.4 Ansøgeren skal, efter indstilling fra en uddannelsesvirksomhed, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, ved en af Statens Luftfartsvæsen anordnet prøve, godtgøre at have erhvervet et tilfredsstillende kendskab til korrekt anvendelse af dansk eller engelsk fraseologi, samt til de emner, der er anført i uddannelsesplanen, pkt. 5.

4.5 Ved prøven skal ansøgeren godtgøre at have et sådant kendskab til dansk henholdsvis engelsk, at vedkommende kan udføre dansk- henholdsvis engelsksproget radiokommunikation, uden at denne nødvendigvis indeholder standardfraseologi.

4.6 Det er en forudsætning for beståelse af prøven, at ansøgeren har opnået karakteren »bestået« i de delprøver, der er nævnt nedenfor. Prøverne skal aflægges samlet. Prøve i forbindelse med certificering til en luftfartsstation består i

a) Simuleret flyvning udført efter driftsflyveplan.

b) Mundtlig overhøring i de emner, der er anført i uddannelsesplanen.

Prøve i forbindelse med certificering til en luftfartøjsstation består i

a) Simuleret kørsel med luftfartøj eller traktor på en større lufthavn efter bunden opgave.

b) Mundtlig overhøring i de emner, der er anført i uddannelsesplanen.

4.7 Prøven er ikke offentlig.

5. Uddannelsesplan

5.1 Luftfartens bevægelige tjeneste

telegramkategorier og prioritetsrækkefølge

tale- og mikrofonteknik

det fonetiske alfabet

afgivelse af tal

dansk eller engelsk standard fraseologi

dansk eller engelsk fraseologi i forbindelse med pejlinger

kaldesignaler for luftfartøjer

kaldesignaler for lufttrafiktjenesteenheder

oprettelse af radioforbindelse

rettelser og gentagelser

kvittering

svigtende radioforbindelse (COM-procedurer)

forsøgsudsendelser

læselighedsskala

nød- og ilsignaler (COM-procedurer).

5.2 Tekniske emner m.v.

Frekvens og bølgelængde

bølgetyper (N0N-A1A-A2A-A3E-)

radiobølgernes udbredelse i VHF/UHF-områderne

frekvensbeskyttelse

kanalafstand

squelch (støjspærring)

nødradioudstyr (herunder afprøvning samt rapportering af hørte

signaler)

5.3 Bekendtgørelse nr. 49 af 7. februar 1984 om radiostationer i

skibe og luftfartøjer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →