Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner 5 BEMÆRKNINGER

Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner 5 BEMÆRKNINGER

5 BEMÆRKNINGER

Den tredie og sidste hovedbestandel i budget- og regnskabssystemet er bemærkningerne.

Bemærkningerne til sammendrag, bevillingsoversigt, regnskabsoversigt, specifikationer til budget/regnskab og til andre oversigter har til opgave at give kommunalbestyrelse/amtsråd og forvaltninger det fornødne baggrundsmateriale til en politisk og økonomisk bedømmelse af budgettets og regnskabets forudsætninger og indhold. Bemærkningerne kan opdeles i to hovedafsnit, et generelt og et specielt.

I bemærkningerne til SAMMENDRAG AF BUDGET meddeles oplysninger af mere oversigtlig og generel karakter, jfr. at sammendraget bl.a. skal tilgodese oplysningsvirksomheden over for borgerne.

Bemærkningerne til BEVILLINGSOVERSIGTEN har en bevillingsmæssig funktion, for så vidt som disse bemærkninger kan indeholde oplysninger om bevillingens materielle indhold, om eventuelle forbehold og betingelser for bevillingens udnyttelse og om mulighederne for omflytning af beløb inden for et givet udvalgsområde m.v.

Bemærkningerne til REGNSKABSOVERSIGTEN har først og fremmest til formål dels at belyse, hvorvidt og i hvilket omfang årsbudgettet er overholdt, dels at forklare eventuelle afvigelser mellem budget- og regnskabstal.

Bortset fra revisionsmæssigt betingede bemærkninger vil det være naturligt, at regnskabsbemærkningerne lægger op til en bedømmelse af målopfyldelsen af den kommunale virksomhed i den betragtede periode. Man kan i den forbindelse forestille sig, at der i regnskabsbemærkningerne indgår en økonomisk analyse af den stedfundne udgifts- og indtægtsudvikling.

5.1 BEMÆRKNINGERNES GENERELLE AFSNIT

Det generelle afsnit behandler hovedforudsætningerne for de forskellige oversigter.

I bemærkningerne til de oversigter, der indgår i BUDGETsituationen, redegøres der eksempelvis for planforudsætninger, for pris- og lønskøn, for det økonomiske spillerum og for prioriteringen.

For så vidt angår planforudsætningerne, vil det ikke i praksis være muligt at gennemføre en meningsfyldt flerårsbudgettering eller at anvende en sådan i forbindelse med den økonomiske styring af den kommunale virksomhed, medmindre flerårsbudgetteringen hviler på en egentlig økonomisk planlægning. Sammen med den såkaldte fysiske planlægning henføres den økonomiske planlægning ofte under kategorien sammenfattende planlægning, der er den planlægning, via hvilken kommunalbestyrelsen/amtsrådet koordinerer sektorplanlægningen eller de enkelte hovedprogrammer på hovedkontiene 0-6 med de økonomiske og politiske muligheder, jfr. hovedkonto 8.

Økonomisk planlægning opdeles almindeligvis i følgende prognoser og programmer m.v., der løbende (årligt) må ajourføres

1) Befolkningsprognoser (opdelt på et-års aldersklasser) og andre prognoser, som f.eks. prognoser over skatteindtægter, boligbehov skolelokalebehov o.lign.

2) bolig- og byggemodningsprogrammer m.v.,

3) programmer for kommunal/amtskommunal service, f.eks. for sociale institutioner og foranstaltninger, skoler, biblioteker, veje og stier, miljøforanstaltninger, sygehuse o.lignm.,

4) budgetoverslag (3 år) og eventuelle perspektivprognoser for anlægsvirksomheden (f.eks. 12 år).

Den tidshorisont, som kommuner og amtskommuner sædvanligvis anvender ved løsningen af delopgaverne 1-3, er længere end den periode på 4 år, som årsbudgettet og budgetoverslagene dækker. I relation til disse delopgaver forekommer det da rimeligt at anvende tidshorisonter på 12-15 år, idet f.eks. en stagnation i antallet af skolepligtige børn, der forventes at opstå 6-8 år ud i fremtiden, kan have afgørende indflydelse på kommunens skoledispositioner allerede i den periode, der dækkes af årsbudgettet og budgetoverslagene. Det må endvidere bemærkes, at delopgaverne i den økonomiske planlægning må udarbejdes på baggrund af og i stigende grad også samtidigt med sådanne fysiske planer som dispositionsplaner og andre arealanvendelsesplaner, hvor der regnes med tidshorisonter på 12-15 år.

De generelle bemærkninger til de oversigter, der skal foreligge ved årsbudgettets vedtagelse, kan derfor indeholde sådanne oplysninger, som ovenfor er nævnt som delopgaverne 1-3. De anførte befolkningsprognosetal m.v. indgår således blandt de hovedforudsætninger, på hvilke disse oversigter baseres, men befolkningsprognosen behøver ikke at blive trykt sammen med budgettet.

I de generelle bemærkninger, der kan knyttes til de oversigter, der skal foreligge ved REGNSKABETS aflæggelse, må såvel

- planlægningsforudsætningerne som

- de anvendte pris- og lønskøn sammenholdes med den faktiske udvikling.

I og med, at planlægningsforudsætningerne og de anvendte pris- og lønskøn sættes i relation til den faktiske udvikling, sammenholdes kommunalbestyrelsens/amtsrådets forventninger på tidspunktet for budgetvedtagelsen med nogle rent statistiske oplysninger. Der bør i grove træk redegøres for afvigelser og disses betydning for regnskabet.

Endvidere kan der i de generelle bemærkninger indgå

- en beretningsoversigt,

hvori regnskabet er opstillet i en form, der dels er mere summarisk, dels ikke fordrer regnskabsmæssig kunnen, og som derfor vil kunne løse en oplysningsopgave for borgerne.

5.2 BEMÆRKNINGERNES SPECIELLE AFSNIT

Det specielle afsnit bør indeholde en mere dybtgående redegørelse for de oversigter, der skal foreligge i budget-, henholdsvis regnskabssituationen. Det specielle afsnit indeholder således detailbemærkninger til de enkelte hovedfunktioner eller funktioner i sammendrag, bevilling- og regnskabsoversigterne, specifikationerne og de øvrige oversigter.

Særligt for så vidt angår funktion 4.01 SYGEHUSE, skal der i budgetsituationen redegøres for ajourføringen af sygehusplanens programdel, jfr. indenrigsministeriets cirkulære nr. 245 af 20. december 1978 om ændrede tidsfrister m.v. for indsendelse af sygehusplaner. I henhold til dette cirkulære skal sygehusplanens programdel årligt ajourføres i sammenhæng med den flerårige budgetlægning. Denne årlige ajourføring bør have karakter af en justering af det foregående års programdel. Der kan ved ajourføringen alene være tale om mindre tidsmæssige forskydninger af dispositioner og mindre ændringer i foranstaltninger etc. som følge af den konstaterede udvikling i det forløbne år af budgetmæssige bindinger samt af lignende forhold. Ajourføringen skal ske, således at der senest ved den endelige vedtagelse af årsbudgettet foreligger en ajourført programdel, som er i overensstemmelse med det flerårige budget.

I bemærkningerne skal gives en tekst- og talmæssig redegørelse for den ajourførte programdel. I den tekstmæssige del skal særligt fremhæves de ændringer som er foretaget i forhold til den senest foreliggende programdel. De kvantitative oplysninger skal som minimum omfatte det i nedenstående to oversigter indeholdte.

Oversigt over den faktiske og forventede aktivitet, personaleforbrug og drifts- og anlægsudgifter, specificeret for hvert sygehus. --------------------------------------------------------------------- Sygehus X Regnskab Budget Forventet Budget BO 1 BO 2 BO 3 1982*) 1983 regnskab 1984 1985 1986 1987 1983 --------------------------------------------------------------------- Gnst. antal nor- merede senge --------------------------------------------------------------------- Antal udskrevne og døde --------------------------------------------------------------------- Antal sengedage --------------------------------------------------------------------- Antal ambulante besøg --------------------------------------------------------------------- Gnst. antal fuld- tidsbeskæft. - læger - pleje- og be- handlingspers. - andet personale - personale i alt --------------------------------------------------------------------- Bruttodrifts- udgifter --------------------------------------------------------------------- Anlægsudgifter --------------------------------------------------------------------- *) Til illustration er nagivet de budget- og regnskabsår, der skal benyttes ved udarbejdelsen for 1984. OVERSIGT OVER ANDRE AMTSKOMMUNERS FAKTISKE OG FORVENTEDE BENYTTELSE AF EGNE SYGEHUSE OG AMTSKOMMUNENS FAKTISKE OG FORVENTEDE BENYTTELSE AF FREMMEDE SYGEHUSE SAMT DE HERMED FORBUNDNE INDTÆGTER OG UDGIFTER. --------------------------------------------------------------------- Sygehusvæsenet Regnskab Budget Forventet Budget BO 1 BO 2 BO 3 som helhed 1982*) 1983 regnskab 1984 1985 1986 1987 1983 --------------------------------------------------------------------- Andre amtskom- muners benyt- telse af egne sygehuse - antal ud- skrevne og døde - antal senge- dage - indtægter fra andre amts- kommuner og staten --------------------------------------------------------------------- Amtskommunens benyttelse af fremmede sygehuse - antal udskrevne og døde - antal sengedage - udgifter til fremmede sygehuse ---------------------------------------------------------------------

*) Til illustration er angivet de budget- og regnskabsår, der skal benyttes ved udarbejdelsen for 1984.

DE I OVERSIGTERNE ANVENDTE BEGREBER DEFINERES PÅ FØLGENDE MÅDE

GENNEMSNITLIGT ANTAL NORMEREDE SENGE

Det gennemsnitlige antal senge beregnet til stationær behandling af heldøgnspatienter incl. senge på akut modtagerafdeling, senge til intensiv behandling og kuvøser samt senge på neonatalafdelinger, men excl. vugger til nyfødte og senge på opvågningsafdelinger. Der foretages ikke fradrag for senge, der i kortvarige perioder ikke er disponible, f.eks. ved ferielukninger, hvorimod mere langvarige, men dog midlertidige lukninger, f.eks. ved ombygning, anføres i fornote.

ANTAL SENGEDAGE: Den samlede liggetid for holdøgnspatienter (jfr. overfor) incl. indlæggelsesdagen, men excl. udskrivelsesdagen - dog mindst 1 dag pr. indlæggelse.

ANTAL AMBULANTE BESØG: Det samlede antal patientbesøg (såvel akutte (skadestue) som ikke akutte) i ambulatorium tilknyttet et klinisk fagområde. Konsultationer ved centrallaboratorium eller røntgenafdeling skal ikke medtages. Et besøg kan omfatte flere undersøgelser. Der skal ikke medtages behandlinger hos fysioterapeut og ergoterapeut eller andre behandlinger, udført af paramedicinske personale. Tilsyn, hvorved forstås observation, undersøgelse eller behandling af en patient under stationær behandling, foretaget af en læge fra en anden afdeling end den, hvor patienten er indlagt, skal ikke medtages. Vedrørende definitioner af anvendte begreber henvises til rapport nr. 3 af juni 1975 fra koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering: »Definitioner af visse begreber inden for sygehussektoren«, der er udgivet af sundhedsstyrelsen.

GENNEMSNITLIGT ANTAL FULDTIDSBESKÆFTIGEDE: Personaletimeforbruget, incl. for afløsningspersonale m.v., omregnet til fuldtidsbeskæftigede efter gældende overenskomster m.v. Omregningen foretages efter samme princip, som anvendes i forbindelse med den obligatoriske personaleoversigt.

De enkelte grupper defineres i henhold til overenskomst således

Læger

- Overlæger

- Sygehuslæger

- 1. reservelæger/reservelæger (stud.vik.)

- Øvrige læger (incl. forskerstillinger)

Pleje- og behandlingspersonale

Sygeplejersker

- Forstanderinger og viceforstanderinder

- Oversygeplejersker

- Afdelingssygeplejersker

- Øvrige sygeplejersker (incl. 1. ass. og timelønnede)

- Sygeplejeelever

Personale med anden plejeuddannelse

- Sygehjælpere

- Plejere og plejersker

- Børneforsorgspædagoger af småbørnslinien

-

- Barneplejersker (1-årige)

- Sygehjælperelever

- Plejeelever

Personale med anden sundhedsfaglig uddannelse

- Jordemødre

- Lægesekretærer

- Laboranter

- Fysioterapeuter

- Ergoterapeuter

- Beksæftigelseshjælpere

- Radiografer

- Røntgenfotografer

- Fodterapeuter

- Andet uddannet personale

Andet personale uden sundhedsfaglig uddannelse (incl. faste vagter, men excl. rengøringspersonale og portører, som medregnes under andet personale).

Andre elever

Personale med ikke-lægelig akademisk eller tilsvarende uddannelse

- Tandlæger

- Psykologer

- Socialrådgivere

Andet personale

Akademisk uddannede

- Samfundsvidenskabeligt uddannede

- Civil- og akademiingeniører, teknikumingeniører

- Farmaceuter

- Handelshøjskoleuddannede

- Arkitekter

Kontoruddannet personale, herunder elever

Øvrige personale

Inddelingen følger i hovedsagen den i sundhedsstyrelsens personalestatistik anvendte. I sundhedsstyrelsens statistik er hovedgrupperne dog defineret ved deres funktion i sygehusvæsenet (pleje, behandling, hjælperafdeling), medens der her er tilstræbt en afgrænsning efter uddannelse. Forskellen er i praksis ikke stor.

BRUTTODRIFTSUDGIFTER: Samtlige driftsudgifter vedrørende sygehuset, men med fradrag af indtægter ved levering af ydelser til fremmede, f.eks. salg af kostportioner, lejeindtægter m.v. I bruttodriftsudgifterne medregnes ikke udgifter til indlæggelse m.v. på fremmede sygehuse.

INDTÆGTER FRA ANDRE AMTSKOMMUNER OG STATEN (ANDRE AMTSKOMMUNERS BENYTTELSE AF EGNE SYGEHUSE): Sygehusvæsenets indtægter fra staten (refusion og tilskud) og fra andre amtskommuner for indlæggeæse m.v. af patienter.

UDGIFTER TIL FREMMEDE SYGEHUSE(AMTSKOMMUNENS BENYTTELSE AF FREMMEDE SYGEHUSE): Sygehusevæsenets udgifter ved indlæggelse m.v. af patienter til staten, andre amtskommuner samt private institutioner.

De angivne aktivitetsoplysninger vedrørende andre amtskommuners benyttelse af egne sygehuse og amtskommunens bebyttelse af fremmede sygehuse skal omfatte både uafviselige patienter, der indlægges under midlertidigt ophold, og planlagte indlæggelser, ligesom de skal opgøres, uanset on der er tale om særlige udvekslingsaftaler m.v.

Eventuelle drifts- og anlægsudgifter på omkostningssted 01 Fællesudgifter og -indtægter, anføres på et særligt skema. Såfremt der i fællesudgifter indgår lønudgifter, anføres det til lønudgifterne svarende antal fuldtidsbeskæftigede ligeledes særskilt.

Ingen