Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner 0 INDLEDNING

Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner 0 INDLEDNING

1 KONTOOPBYGNING 1.0 Oversigt over kontoplanen 1.1 Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner 1.2 »Dranst« 1.3 Ejerforhold og omkostningssted 1.4 Gruppering 1.5 Standardarter 1.6 Sammenhænge mellem kontoplandele

2 KONTOPLAN

3 KONTERINGSREGLER 3.0 Hovedkonto 0 3.1 Hovedkonto 1 3.2 Hovedkonto 2 3.3 Hovedkonto 3 3.4 Hovedkonto 4 3.5 Hovedkonto 5 3.6 Hovedkonto 6 3.7 Hovedkonto 7 3.8 Hovedkonto 8 3.9 Hovedkonto 9 3.10 Kontoskitser 3.11 Moms

4 OVERSIGT

5 BEMÆRKNINGER

6 PROCEDURER 6.1 Budgetlægning 6.2 Regnskabsaflæggelse 6.3 Bevillingsafgivelse

7 LOVGIVNING 7.1 Uddrag af lov om kommunernes styrelse

9 FØLGESKRIVELSER

Nærværende bestemmelser om budgetlægning og regnskabsaflæggelse er fastsat af indenrigsministeriet i henhold til de kommunale styrelseslove m.v. og gælder for samtlige kommuner og amtskommuner, Københavns og Frederiksberg kommuner og Hovedstadsrådet.

Bestemmelserne, der ikke bekendtgøres i lovtidende, men udsendes af indenrigsministeriet til de omhandlede kommunalbestyrelser, amtsråd med flere træder i steder for »Autoriseret kontoplan for kommuner og amtskommuner« samt »Konteringsregler og autoriserede oversigter m.v. for kommuner og amtskommuner«.

0 INDLEDNING

Indenrigsministeren nedsatte den 5. september 1974 et budget- og regnskabsråd, som med hjemmel i § 54, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, og med udgangspunkt i betænkning nr. 722, 1974, om det fremtidige budget- og regnskabssystem i kommuner og amtskommuner skulle have til opgave at afgive indstilling til indenrigsministeriet om etablering og vedligeholdelse af et budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner.

På denne baggrund blev der fra og med regnskabsåret 1977 indført et nyt budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner, jfr. »Autoriseret kontoplan for kommuner og amtskommuner« og »Konteringsregler og autoriserede oversigt m.v. for kommuner og amtskommuner« pr. 5. januar 1976, som nærværende budget- og regnskabssystem afløser fra og med regnskabsåret 1982. Budget- og regnskabssystemet er blevet løbende revideret og vil fremdeles blive løbende revideret ved udsendelse af rettelsesblade fra indenrigsministeriet. Af rettelsesblade vil ikrafttrædelsestidspunktet fremgå.

Det kommunale budget- og regnskabssystem kan i henhold til lovgivningen siges at have 3 hovedopgaver

1 DEN FINANSIELLE OPGAVE

Ifølge § 40, stk. 1, 1. pkt. i lov om kommunernes styrelse afgiver årsbudgettet i den form, hvori det endeligt er vedtaget af kommunalbestyrelsen den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning.

Et kommunalt budget løser således ikke - som en privat virksomheds budget - en overskudsopgave, men tager sigte på at give en samlet oversigt over de kommende års aktiviteter og deres finansiering. Det centrale indhold i den finansielle opgave er således, at kommunens mange udgiftskrævende aktiviteter vedtages under eet ud fra en helhedsvurdering af samtlige udgiftsønsker over for hinanden og over for de indtægtsmuligheder, der foreligger, således at likviditetsmæssige vanskeligheder undgås.

2 DEN BEVILLINGSMÆSSIGE OPGAVE

Ifølge § 40, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse afgiver de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, jfr. § 28, stk. 2, den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Endvidere fremgår det af samme lovs § 40, stk. 2, 1. pkt., at bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan således ikke bortdelegere bevillingsmyndigheden, men der er intet til hinder for, at der tillægges udvalg dispositionsbeføjeler inden for en bevilling. Vedtagelsen af årsbudgettet indebærer således, at kommunalbestyrelsen bemyndiger økonomiudvalget og de stående udvalg til i overensstemmelse med de beløbsmæssige og materielle forudsætninger for de givne bevillinger, jfr. her afsnit 6.3., at afholde udgifter til de i budgettet angivne formål og at oppebære de i budgettet anførte indtægter.

Bevillingsopgaven kan siges at have nogle delopgaver. 1) Ressourcefordelingsopgaven, som har til formål at fordele de til rådighed stående ressourcer på den politisk mest ønskværdige måde. 2) Delegeringsopgaven, som tilsigter, at give udvalg og administration en så præcis som mulig information om, hvilke mål kommunalbestyrelsen ønsker realiseret samt at give oplysning om, hvilke ressourcer, der står til rådighed. 3) Effektiviseringsopgaven, hvormed menes, at de ønskede mål skal opnås med mindst mulig ressourceindsats. 4) Kontrolopgaven, som har til formål at kontrollere målopfyldelsen for de nævnte 3 opgaver.

3 DEN OPLYSNINGSMÆSSIGE OPGAVE

Ifølge § 39 og § 45, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse skal det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige budgetoverslag, samt det endeligt godkendte regnskab være tilgængeligt for kommunens borgere, og der skal offentliggøres en kort redegørelse for indhold af årsbudgettet og budgetoverslagene.

Budgetter og regnskaber er således ikke blot en kilde til information for kommunens politikere og administration, men har også en oplysningsmæssig opgave over for borgerne. Hertil kommer, at budgetter og regnskaber har en informationsopgave over for de centrale myndigheder, andre kommuner, kommunens leverandører, ansatte og andre, der kan have interesse i at kende kommunens forhold.

FOR AT TILGODESE FORANSTÅENDE OPGAVER, ER DER I FØRNÆVNTE BETÆNKNING OPRIDSET NOGLE HOVEDPRINCIPPER, SOM BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEMET BØR OPBYGGES PÅ

A TOTALBUDGET OG TOTALREGNSKAB

Budget og regnskab skal omfatte samtlige driftsposter og anlægsposter samt kapitalbevægelser, som vedrører pågældende regnskabsår. Dette skyldes, at det kun på denne måde vil være muligt at opnå det overblik over sammenhængende mellem hovedposterne, der er nødvendige af hensyn til den økonomiske styring af den kommunale virksomhed.

B CENTRALISATIONSPRINCIPPET

Samtlige udgifter finansieres under eet af samtlige indtægter. Prioriteringen vil følgelig ikke være bundet af, at visse indtægter kun kan anvendes til bestemte formål.

C FLERÅRSBUDGET

Princippet indebærer, som betegnelsen siger, at der skal udarbejdes budgetter for en flerårig periode. Dette er væsentlig af hensyn til vurderingen af de langsigtede virkninger, som beslutningerne i årsbudgettet er udtryk for, f.eks. med henblik på vurderingen af konsekvenserne af anlægsaktiviteten.

D ENSARTET KONTOPLAN

Selv om en fælles kontoplan for samtlige kommuner og amtskommuner indebærer nogle ulemper, opvejes disse langt af fordelene, fordi en fælles kontoplan vil forbedre mulighederne for at belyse de økonomiske forhold i den kommunale sektor og dermed i den offentlige sektor som helhed. Dette er ikke mindst af værdi for budgetsamarbejdet mellem kommunerne og staten.

E KLARHEDSPRINCIPPET

Det er naturligvis væsentligt, at budgetter og regnskaber optræder så klart og overskueligt som muligt. Endvidere forstås der ved dette princip, at posteringer opgøres på grundlag af konstaterbare overførsler fra eet aktivitetsområde til et andet. Vilkårlige (arbitære) fordelinger må således ikke forekomme i selve regnskabssystemet, men kan forekomme på bilag uden for regnskabssystemet.

F BRUTTOPOSTERINGSPRINCIPPET

Dette vil sige, at udgifter og indtægter opføres og specificeres hver for sig. Princippet gør det muligt mere hensigtsmæssigt end ved nettoposteringsprincippet at foretage en bevillingsstyring, samt opgøre det kommunale ressourceforbrug og klarlægge finansieringskilderne.

BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEMET BESTÅR AF FØLGENDE HOVEDBESTANDDELE

1 Kontoplan med tilhørende konteringsregler

2 Oversigter

3 Bemærkninger

KONTOPLAN MED TILHØRENDE KONTERINGSREGLER

Kontoplanen (afsnit 2) udgør det grundlag, hvorpå den beløbsmæssige registrering foregår. Til kontoplanen er knyttet et sæt konteringsregler (afsnit 3), som angiver retningslinierne for anvendelsen af kontoplanen ved budgetteringen og regnskabsføringen.

OVERSIGTER

Oversigterne (afsnit 4) er den centrale del af budget- og regnskabssystemet. De løser hver for sig afgrænsede opgaver. Bortset fra, at oversigterne kan opdeles i oversigter, som vedrører budgetlægningen, og oversigter, som vedrører regnskabsaflæggelsen, kan der også ske en opsplitning i oversigter, som udelukkende baseres på beløbsmæssige registreringer i kontoplanen, og oversigter, som både baseres på beløbsmæssige registreringer i kontoplanen og på andre oplysninger. En stor del af oversigterne er obligatoriske, hvilket vil sige, at de enten skal indsendes til offentlige myndigheder eller forelægges kommunalbestyrelsen.

BEMÆRKNINGER

Bemærkningerne (afsnit 5) omfatter de nødvendige tekstmæssige oplysninger til uddybning af oversigternes indhold. Bemærkningerne opdeles i et generelt afsnit, som omhandler hovedforudsætningerne for henholdsvis budget og regnskab, og et specielt afsnit, som behandler enkelt dele af oversigterne.

Ingen