Tillæg 5 bygningsreglement 1982

Kapitel 4

4.4.1

tilføjes nyt stk. 6

»Stk. 6. I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal de beskæftigedes cykler og lignende befordringsmidler i arbejdstiden kunne opbevares på hensigtsmæssig måde, hvis ikke de stedlige forhold umuliggør dette.«

4.4.2

nuværende stk. 4 erstattes af nyt stykke

»Stk. 4. Gulvet i arbejdsrum må ikke ligge mere end 1 m under det omgivende terræn. Kommunalbestyrelsen kan tillade lavere beliggenhed, når der træffes sådanne foranstaltninger, at der mindst opnås samme arbejdsmæssige og sundhedsmæssige forhold, som når gulvet ikke ligger mere end 1 m under terræn.«

I Stk. 5 og 9 udgår

»med arbejdstilsynets godkendelse«.

4.4.3

nuværende stk. 1 erstattes af nyt stykke

»Stk. 1. Hvor spiserum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal det placeres bekvemt i forhold til arbejdspladserne.«

Tilføjes nyt stk. 6

»Stk. 6. Spiserum skal forsynes med vask og kogeindretning.«

4.4.5

tilføjes nyt stk. 7

»Stk. 7. I baderum og rum med vaskeplads skal der udføres gulvafløb.«

4.4.6

nuværende stk. 1 erstattes af nyt stykke

»Stk. 1. Hvor omklædningsrum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal beliggenheden være bekvem i forhold til arbejdsstederne og i forhold til vaske- og baderum.«

Tilføjes nyt stk. 4

»Stk. 4. I omklædningsrum med vaskeindretninger skal der udføres gulvafløb.«

Ændringerne træder i kraft den 1. maj 1986.

Boligministeriet, byggestyrelsen, den 6. februar 1986.

Yderligere eksemplarer af dette tillæg kan købes hos Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K.

Bemærkninger til tillæg 5

Indledning og administrative forhold

Arbejsministeriet og boligministeriet er som resultat af arbejdet i udvalget for samordning og forenkling af administrationen af bygningsmyndighedernes og arbejdstilsynets byggesagsbehandling, som afgav beretning d. 16. august 1984, blevet enige om at forenkle bygningsmyndighedernes og arbejdstilsynets byggesagsbehandling af visse arter af erhvervsbyggerier.

I den anledning er der blevet udarbejdet en bekendtgørelse om forenkling af byggesagsbehandlingen for visse erhvervskategorier, arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 6. februar 1986, (bilag A til dette tillæg). I tilknytning til bekendtgørelsen er der udfærdiget en afgrænsningsaftale mellem boligministeriet og arbejdsministeriet af 6. februar 1986 om hvilke arter af erhvervsbyggerier, der skal byggesagsbehandles af kommunalbestyrelserne uden arbejdstilsynets medvirken, (bilag B til dette tillæg). Aftalen og tillægget indgår også som bilag til bekendtgørelsen.

Forenklingen går ud på, at kommunalbestyrelserne som bygningsmyndighed uden arbejdstilsynets medvirken skal byggesagsbehandle de erhvervsbyggerier, hvor arbejdets art har en afgørende indflydelse på bygningen eller dens indretning, se underbilag 1 til afgrænsningsaftalen, mens arbejdstilsynet som hidtil behandler byggerier, hvor arbejdsprocessen ofte vil have en afgørende indflydelse på de bygningsmæssige forhold samt byggerier, hvori der etableres arbejdsprocesser med særligt farligt arbejde.

De erhvervskategorier, som arbejdstilsynet ikke mere skal byggesagsbehandle, skal alene byggesagsbehandles efter byggelovens og bygningsreglementets bestemmelser. Dette indebærer, at behandling af ansøgninger om dispensation og klagesager også skal ske i medfør af byggelovens og bygningsreglementets bestemmelser.

De regler, som er blevet berørt af samordningen og forenklingen, har hidtil fremgået dels af bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer er forblevet i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (ikraftholdelsesbekendtgørelsen), dels af arbejdstilsynets publikation nr. 25 »Projektering af erhvervsbyggeri. Vejledning om arbejdstilsynets regler og praksis«.

Da bygningsreglementet allerede for en stor del indeholder bestemmelser, der er enslydende med ikraftholdelsesbekendtgørelsen og vejledning nr. 25, har det kun været nødvendigt at overføre få bestemmelser til bygningsreglementet, hvilket fremgår af dette tillæg, der indeholder de nødvendige ændringer og tilføjelser til bygningsreglementet.

Herefter skal byggesagsbehandlingen alene ske efter byggelovgivningen for så vidt angår de erhvervsbyggerier, hvor arbejdets art ikke har afgørende indflydelse på bygningen eller dens indretning, jf underbilag 1 til afgrænsningsaftalen (side 12-13).

finder kommunalbestyrelsen på grundlag af afgrænsningsaftalen, at en byggesag også skal behandles af arbejdstilsynet, skal bygherren eller dennes repræsentant oplyses herom.

Hvis kommunalbestyrelsen er i tvivl om, hvorvidt en sag også henhører under arbejdstilsynet, skal kommunalbestyrelsen rådføre sig med den lokale arbejdstilsynskreds. Såfremt der stadig skulle være tvivl, kan der rettes henvendelse til direktoratet for arbejdstilsynet og/eller byggestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen sikrer ved behandlingen af en byggesag, som efter bekendtgørelsen alene skal behandles af kommunalbestyrelsen, at virksomhedens sikkrhedsorganisation, såfremt der findes en sådan, bliver orienteret. Dette kan i praksis ske ved, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdsgiveren/bygherren fremsender kopi af byggetilladelsen til sikkerhedsorganisationen. Det er således fortsat arbejdsgiveren, der i medfør af arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 10. august 1978 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, har ansvaret for, at sikkerhedsorganisationen er blevet hørt, ligesom det fortsat er arbejdstilsynet, der fører tilsyn med bekendtgørelsens overholdelse.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere ved meddelelse af dispensation i disse byggesager orientere arbejdstilsynet om, at der er givet dispensation. Ved denne orientering sikres det, at arbejdstilsynet ved et eventuelt senere besøg på erhvevsvirksomheden i driftsperioden er bekendt med bygningens lovlige udførelse og indretning.

Bekendtgørelsen træder ifølge § 2, stk. 1, i kraft 1. maj 1986. Arbejdstilsynet skl imidlertid færdigbehandle de byggesager, som er modtaget i tilsynet før ikrafttrædelsesdatoen, og klager over afgørelser truffet af arbejdstilsynet skal færdigbehandles af direktoratet for arbejdstilsynet og arbejdsministeriet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Ad kap. 4.4.1, stk. 6

Kravet svarer til § 13, nr. 10 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse; jf lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juli 1968 med senere ændringer, som ikraftholdt ved bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (ikraftholdelsesbekendtgørelsen).

kap. 4.4.2, stk. 4: Ifølge det tidligere stk. 4, som nu udgår, kunne rumhøjden, i arbejdsrum, hvor der forekommer stærk udvikling af hede, fugtighed, støv, røg mv. eller forekommer giftige eller eksplosive luftarter, kræves forøget efter arbejdstilsynets bestemmelser.

Stykket udgår som følge af, at de særlige virksomheder, der omhandles i bestemmelsen, fortsat skal byggesagsbehandles i arbejdstilsynet.

Den nye bestemmelse svarer til § 13, nr. 3 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jf ikraftholdelsesbekendtgørelsen. Den ændrede formulering tilsigter ikke nogen realitetsændring blot en tydeliggørelse af, hvilke forhold der skal tages i betragtning ved tilladelse til gulv med lavere beliggenhed end 1 m under det omgivende terræn.

Ad kap. 4.4.2, stk. 5 og 9

De to bestemmelser stiller ikke længere krav om, at kommunalbestyrelsens tilladelse til fravigelse af krav om rumindhold og dagslystilgang skal godkendes af arbejdstilsynet.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at byggesagsbehandlingen af de almindelige byggesager vedrørende erhvervsbyggeri nu alene skal foretages af kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed.

Ad kap. 4.4.3, stk. 1

Den nye bestemmelse svarer til § 13, nr. 12 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse.

Afgørelsen af, om der skal stilles krav om indretning af spiserum, afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Spisning vil ofte kunne foregå i arbejdslokalet (kontor og tegnestuer) eller i baglokaler, der er af passende hygiejnisk standard og indrettet til formålet (butikker, banker).

Særskilt spiserum ved nybyggeri har været gængs praksis undtagen for helt små virksomheder. Arbejdstilsynet har støttet denne praksis.

For spiserum i kælderlokaler har arbejdstilsynet stillet de samme bygningsmæssige krav som til arbejdsrum, dvs. at rummet skulle være tørt, velisoleret, velventileret, velopvarmet og have god tilgang af dagslys.

Spiserum eller marketenteri fælles for flere virksomheder har været tilladt, når der var tale om beslægtede arbejdsformer f.eks. i forretnings- og kontorhuse.

Ad kap. 4.4.3, stk. 6

Den nye bestemmelse svarer til § 13, nr. 12 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse og den praksis som arbejdstilsynet har udøvet i medfør af bestemmelsen.

Ad kap. 4.4.5, stk. 7 og kap. 4.4.6, stk. 4

Bestemmelserne svarer til § 13, nr. 9 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jf ikrafttrædelsesbekendtgørelsen samt til bestemmelserne om vaskeindretninger i arbejdstilsynets publikation nr. 25 »Projektering af erhvervsbyggeri. Vejledning om arbejdstilsynets regler og praksis«.

Ad kap. 4.4.6, stk. 1

Den nye bestemmelse svarer til § 13, nr. 10 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse.

Afgørelsen af, om der skal stilles krav om omklædningsrum, afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

For de bygningskategorier, der overføres til bygningsreglementet, har arbejdstilsynet ikke stillet et ubetinget krav om omklædningsrum, medmindre der rent faktisk sker omklædning (fx fængsler og større køkkener).

Hvis der ikke sker egentlig omklædning, men skift af overtrækstøj (fx kitler) skal der være mulighed for at skifte ugenert, fx butikker, stormagasiner, hoteller, museer m.m.

Omklædningsrum skal indrettes til tøjopbevaring (fx skabe). For de fleste af de kategorier, der overføres, skal tøjet blot opbevares på hensigtsmæssig måde. Opbevaring i arbejdsrum må kun ske i skabe, medmindre der er tale om enkeltmandskontorer og opbevaring må normalt ikke finde sted i spiserum.

»Hensigtsmæssig måde« kan opfyldes på mange måder fx bøjlestang i større forrum til toiletter, garderobeskabe i gangarealer, knager i gangarealer m.m.

3. kontor, j.nr. 722-67-81

3. kontor, j.nr. 722-75-85

Tillæg 5 bygningsreglement 1982

I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer og tilføjelser