Legislator Case Law & Legislation
B19860091605 DK

Bekendtgørelse om indførselskontrol med fisk og fiskevarer

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1986 916 Historic

§ 1. Enhver importør af

a) fisk, saltet, i saltlage, tørret eller røget, toldpos. 03.02., pakket i enheder med et indhold af højst 5 kg,

b) krebsdyr og bløddyr, med eller uden skal, ferske (levende eller døde), kølede, frosne, saltede, i saltlage eller tørrede; krebsdyr med skal, kogt i vand, toldpos. 03.03.,

c) tilberedt eller konserveret fisk (herunder kaviar og kaviarerstatning), toldpos. 16.04., pakket i enheder med et indhold af højst 5 kg,

d) tilberedte eller konserverede krebsdyr og bløddyr, toldpos. 16.05.,

skal til Fiskeriministeriets Industritilsyn fremsende anmeldelse om et importeret partis størrelse, art og oprindelse, eventuelt ved indsendelse af ordrekopi, proformafaktura eller kopifaktura samt oplysning om tidspunkt og sted for partiets forventede ankomst.

Stk. 2. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er varer til privat brug samt varer, der tilføres provianteringsvirksomheder og de af toldlovens (lovbekendtgørelse nr. 659 af 15. december 1982 med senere ændringer) § 80 omfattede kiosker.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte anmeldelse skal, første gang den pågældende vare importeres til Danmark, være bilagt prøve af den for varen anvendte etikette eller lignende.

Stk. 4. Ved fortsatte køb af varen skal der ved anmeldelse henvises til det registreringsnummer, som varen er tildelt ved den første import, og som af Industritilsynet er meddelt importøren.

Bekendtgørelse 1986 916 Historic

§ 2. De i § 1, stk. 1, anførte varer må ikke fortoldes, før Fiskeriministeriets Industritilsyn har meddelt importøren tilladelse hertil, og Toldvæsenet påser, at en sådan fortoldningstilladelse foreligger.

Stk. 2. Straks efter Toldvæsenets påtegning tilbagesender importøren fortoldningstilladelsen til Fiskeriministeriets Industritilsyn. Ikke udnyttede fortoldningstilladelser skal straks efter gyldighedsperiodens udløb tilbagesendes til Fiskeriministeriets Industritilsyn.

Bekendtgørelse 1986 916 Historic

§ 3. Enhver importør af fisk, frosset, ex toldpos. 03.01., skal straks efter varens modtagelse fremsende anmeldelse til Fiskeriministeriets Industritilsyn om det importerede partis størrelse, art og oprindelse.

Bekendtgørelse 1986 916 Historic

§ 4. Ved indførsel i Danmark ad søvejen af fisk, fersk (død), kølet, ex toldpos. 03.01., skal importøren snarest muligt efter det indførte partis ankomst til bestemmelsesstedet afgive anmeldelse herom til Fiskerikontrollen med henblik på fremstilling af partiet for Fiskerikontrollen. Anmeldelsen skal finde sted inden for Fiskerikontrollens normale åbningstid.

Stk. 2. Undtaget fra kravet i stk. 1 er fisk, der er fanget fra udenlandske fiskerfartøjer og af disse landes direkte fra søen her i landet.

Stk. 3. Endvidere gælder kravet ikke ved transporter, der er omfattet af Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 549 af 19. december 1976 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 369 af 22. juni 1977, medmindre Toldvæsenet som led i kontrollen med overholdelse af nævnte bekendtgørelse giver pålæg om partiets fremstilling for Fiskerikontrollen på bestemmelsesstedet.

Bekendtgørelse 1986 916 Historic

§ 5. Ved import af østers finder de i Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 104 af 22. marts 1984 om kontrol med østers fastsatte bestemmelser anvendelse.

Bekendtgørelse 1986 916 Historic

§ 6. Overtrædelse af § 1, stk. 1, 3 og 4, § 3 samt § 4, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte.

Bekendtgørelse 1986 916 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 385 af 17. juni 1986 om indførselskontrol med fisk og fiskevarer ophæves.

FISKERIMINISTERIET, DEN 16. DECEMBER 1986

LARS P. GAMMELGAARD

/Lars B. F. Poulsen

Bekendtgørelse 1986 916 Historic

Bekendtgørelse om indførselskontrol med fisk og fiskevarer

I medfør af § 17, jf. § 23, og § 28 i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 383 af 17. juni 1986, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →