Legislator Case Law & Legislation
B19860089605 DK

Bekendtgørelse om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1986 896 Historic

§ 1. For ansøgning om optagelse af en farmaceutisk specialitet i specialitetsregistret betales en afgift på 19.400 kr. Afgiften omfatter een lægemiddelform i een styrke. For ansøgning om optagelse af yderligere lægemiddelformer eller styrker er afgiften 4.900 kr.

Stk. 2. For ansøgning om forlængelse af registrering af en farmaceutisk specialitet betales en afgift på 4.900 kr. Afgiften omfatter en farmaceutisk specialitet i alle lægemiddelformer og styrker.

Stk. 3. Afgiftsfri er

1) ansøgninger om ændring i lægemiddelformer af en tidligere registreret specialitet og

2) ansøgninger om optagelse af radioaktive farmaceutiske specialiteter.

Bekendtgørelse 1986 896 Historic

§ 2. For en registreret specialitet betales en årlig afgift på 2.900 kr. for hver lægemiddelform og styrke, der er registreret.

Stk. 2. For lægemidler, der er anmeldt til eksport, betales en årlig afgift på 2.900 kr. for hver lægemiddelform og styrke, der er anmeldt.

Stk. 3. Afgiftsfri er de specialiteter, der er nævnt i § 1, stk. 3, nr. 2.

Stk. 4. For lægemidler, der optages i specialitetsregistret eller anmeldes til eksport i løbet af årets første 9 måneder, betales afgift i henhold til stk. 1 eller stk. 2. For lægemidler, der optages i specialitetsregistret eller anmeldes til eksport i årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift for det pågældende år.

Bekendtgørelse 1986 896 Historic

§ 3. For ansøgning om tilladelse til virksomhed efter lægemiddellovens § 8, stk. 1, betales en afgift på 1.700 kr., såfremt virksomheden skal fremstille (herunder fordele, emballere, etikettere m.v.) lægemidler, ellers 900 kr.

Stk. 2. Foregår virksomheden på flere geografisk adskilte steder, betales afgift efter stk. 1 for hvert enkelt sted.

Stk. 3. Afgiftsfri er ansøgning om tilladelse til virksomhed med radioaktive lægemidler.

Bekendtgørelse 1986 896 Historic

§ 4. For virksomhed, der er godkendt efter lægemiddellovens § 8, stk. 1, betales en årlig afgift på 1.700 kr., såfremt virksomheden fremstiller (herunder fordeler, emballerer, etiketterer m.v.) lægemidler, ellers 900 kr.

Stk. 2. Foregår virksomheden på flere geografisk adskilte steder, betales årsafgift efter stk. 1 for hvert enkelt sted.

Stk. 3. Afgiftsfri er virksomhed med radioaktive lægemidler.

Stk. 4. For virksomheder, der godkendes i løbet af årets første 9 måneder, betales afgift i henhold til stk. 1. For virksomheder, der godkendes i årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift for det pågældende år.

Bekendtgørelse 1986 896 Historic

§ 5. Sundhedsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde fritage for betaling af afgifter.

Bekendtgørelse 1986 896 Historic

§ 6. Sundhedsstyrelsen meddeler fremgangsmåden ved indbetaling af afgifter. Afgifter efter § 2, stk. 1 og 2, og § 4, stk. 1, indbetales til Sundhedsstyrelsen senest 1 måned efter påkrav.

Bekendtgørelse 1986 896 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 631 af 17. december 1984 om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder ophæves.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 15. DECEMBER 1986

KNUD ENGGAARD

/J. Bartels Petersen

Bekendtgørelse 1986 896 Historic

Bekendtgørelse om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder

I henhold til § 10 og § 21, stk. 1, i lov om lægemidler, jfr. lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →