Bekendtgørelse om statstilskud til konsulentvirksomhed

§ 1. Arbejdsmarkedets organisationer samt erhvervsorganisationer og

institutioner inden for industri, håndværk, anlægsvirksomhed,

transport, handel og omsætning i øvrigt, der til fremme af

effektiviteten i erhvervslivet og til fremme af eksporten ansætter

konsulenter, kan af statskassen opnå tilskud til delvis dækning af

udgifter til disses lønning og rejser.

Stk. 2. Efter forelæggelse for det i § 5 omhandlede udvalg afgør

industriministeren, om tilskud kan ydes til den ansøgte

konsulentvirksomhed.

§ 2. Ved konsulenter forstås i denne bekendtgørelse personer, der af

en af de i § 1 omhandlede organisationer eller institutioner er fast

antaget med den opgave at yde kollektiv og/eller individuel

vejledning, herunder undervisning og uddannelse, vedrørende

effektivitets- og/eller eksportfremmende foranstaltninger, og til

hvis virksomhed der ydes statstilskud i henhold til nærværende

regler.

Stk. 2. Der vil kunne fastsættes særlige krav med hensyn til alder,

teoretisk uddannelse og praktisk arbejde samt supplerende uddannelse

i ansættelsestiden for personer, der skal virke som konsulenter.

§ 3. Konsulenter må ikke under nogen form personligt have økonomisk

interesse i køb eller salg af produkter, materialer eller

tjenesteydelser inden for deres ansættelsesområde.

§ 4. Til delvis dækning af udgifterne ved aflønning af konsulenter

kan den ansættende organisation eller institution opnå et

statstilskud på 60 pct. af den udbetalte løn, dog kan tilskud til

aflønning af en konsulent fra 1. april 1986 at regne ikke overstige

93.672 kr. pr. år.

Det nævnte beløb reguleres een gang årligt med en procent, der

fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Stk. 2. Til dækning af udgifter i forbindelse med rejser og kørsel,

herunder diæter ved rejser uden for hjemstedet, kan der refunderes 50

pct. af udgiften beregnet efter regler godkendt af

Industriministeriet efter forhandling med Finansministeriet.

Stk. 3. Såfremt den ansættende organisation eller institution har

indtægter ved sin konsulentvirksomhed, kan tilskuddet ikke overstige

de samlede omkostninger ved konsulentvirksomheden med fradrag af

konsulenttjenestens indtægter.

§ 5. Industriministeren nedsætter et udvalg af særligt sagkyndige med

den opgave at yde bistand ved administrationen af konsulentordningen.

§ 6. Den daglige administration af konsulentordningen varetages af

Teknologistyrelsen.

§ 7. Ansøgning om tilskud til konsulentvirksomhed indsendes af

vedkommende organisation eller institution til Teknologistyrelsen.

Ved ansøgning anvendes særlige skemaer.

Stk. 2. Såfremt en konsulent fratræder sin stilling i løbet af året,

eller der i øvrigt sker ændringer i de forhold, hvorom der tidligere

er indsendt oplysninger, skal dette omgående meddeles til

Teknologistyrelsen.

Stk. 3. En gang årligt efter indkaldelse skal der af vedkommende

institution eller organisation til Teknologistyrelsen aflægges

beretning om den konsulentvirksomhed, hvortil der er ydet

statstilskud.

§ 8. Revideret regnskab indsendes til Teknologistyrelsen, der

fastsætter fristen for indsendelsen og nærmere regler for regnskabets

udarbejdelse og revision.

Stk. 2. Teknologistyrelsen er berettiget til hos tilskudsmodtagende

organisationer eller institutioner at indhente sådanne oplysninger,

som anses for at være af betydning til belysning af

konsulentvirksomheden og for godkendelse af regnskabet.

Stk. 3. Udbetaling af tilskud i henhold til nærværende regler finder

sted på grundlag af det af Teknologistyrelsen godkendte regnskab. Der

kan dog udbetales forskud på de i § 4, stk. 1, bevilgede tilskud for

indtil eet kvartal.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987. Samtidig

ophæves Industriministeriets bekendtgørelse nr. 251 af 9. juni 1980

om statstilskud til konsulentvirksomhed.

INDUSTRIMINISTERIET, DEN 12. DECEMBER 1986

NIELS WILHJELM

/Kaete W. Andreasen

Bekendtgørelse om statstilskud til konsulentvirksomhed

I medfør af § 6 i lov nr. 142 af 21. marts 1973 om teknologisk

service, som ændret ved lov nr. 90 af 13. marts 1985, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 30 af 28. januar 1986, bestemmes herved

følgende

Ingen