Legislator Case Law & Legislation
B19860088405 DK

Bekendtgørelse om oprettelse af brugerråd i amtskommunerne og i Københavns og Frederiksberg kommuner

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1986 884 Historic

§ 1. I hver amtskommune nedsættes brugerråd, der er rådgivende for amtsrådet i sociale anliggender, der henhører under amtsrådet.

Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg kommuner nedsættes brugerråd, der er rådgivende for magistraten og kommunalbestyrelsen i de nævnte sociale anliggender. Reglerne i §§ 2-8 finder tilsvarende anvendelse for brugerrådene i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 3. Initiativet til nedsættelse af brugerrådene påhviler amtsrådene, Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse.

Bekendtgørelse 1986 884 Historic

§ 2. Brugerrådet består af indtil 7 medlemmer samt stedfortrædere. 3 medlemmer udpeges af De samvirkende Invalideorganisationer i amtskommunen. 2 medlemmer udpeges at amtsrådet efter forhandling med forældrerådene som repræsentanter for forældre til børn på henholdsvis dagog døgninstitutioner under amtskommunerne og 1 medlem udpeges af amtsrådet efter forhandling med beboerrådene som repræsentant for beboere på institutioner under amtskommunerne. Der kan yderligere af amtsrådet efter forhandling med brugergrupperne i amtskommunen udpeges 1 medlem som repræsentant for andre brugergrupper i amtskommunen. Ved amtsrådets udpegelse af medlemmer skal der drages omsorg for, at repræsentationen er så bred og dækkende som muligt.

Stk. 2. Amtsrådet skal sørge for at de repræsentanter der udpeges for de enkelte brugergrupper, har bopæl i amtskommunen, med mindre der er tale om repræsentanter for forældre til børn på lands- eller landsdelsdækkende institutioner.

Stk. 3. Medlemmer af amtsrådet kan ikke være medlemmer af brugerrådet.

Stk. 4. Brugerrådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer udpeges.

Bekendtgørelse 1986 884 Historic

§ 3. Det påhviler amtsrådet at informere brugerrådet om udviklingen i amtskommunen inden for det sociale område og inden for tilgrænsende områder, der har betydning for rådets virksomhed.

Bekendtgørelse 1986 884 Historic

§ 4. Brugerrådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter vedrørende sociale anliggender op til drøftelse og komme med forslag til initiativer herunder om samordning med andre områder inden for den amtskommunale forvaltning eller i amtets kommuner.

Bekendtgørelse 1986 884 Historic

§ 5. Amtsrådet kan forelægge alle spørgsmål af mere generel eller principiel karakter vedrørende sociale anliggender og samordning med tilgrænsende områder for Brugerrådet.

Bekendtgørelse 1986 884 Historic

§ 6. Brugerrådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager.

Stk. 2. Der påhviler brugerrådets medlemmer tavshedspligt i overensstemmelse med reglerne i borgerlig straffelov.

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Bekendtgørelse 1986 884 Historic

§ 7. Brugerrådet udpeger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden.

Stk. 2. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, et medlems eller amtsrådets initiativ.

Stk. 3. Amtsrådets orientering efter § 3 skal dog finde sted mindst 2 gange årligt.

Bekendtgørelse 1986 884 Historic

§ 8. Amtsrådet yder i fornødent omfang brugerrådet sekretariatsmæssig bistand.

Stk. 2. Amtsrådet afholder udgifterne ved brugerrådets virksomhed, herunder rejseudgifter og dagpenge m.v. til rådets medlemmer efter de for statens tjenestemænd gruppe A fastsatte regler. Amtsrådet kan afholde udgifter i forbindelse med deltagelse i kurser eller lignende.

Bekendtgørelse 1986 884 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 300 af 26. juni 1979 om oprettelse af brugerråd i amtskommunerne og i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Socialministeriet, den 11. december 1986

Mimi Stilling Jakobsen

/I. Langkilde

Bekendtgørelse 1986 884 Historic

Bekendtgørelse om oprettelse af brugerråd i amtskommunerne og i Københavns og Frederiksberg kommuner

I henhold til §§ 18 c og 19 a i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jfr. lovbekendtgørelse nr. 526 af 13. august 1986, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →