Legislator Case Law & Legislation
B19860084905 DK

Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 3 for Storstrøms Amtskommune om godtgørelse til kvindelige elever, der vælger nyt efg-basisår

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1986 849 Historic

§ 1. Undervisningsministeriet har den 11. december 1986 godkendt frikommuneregulativ nr. 3 for Storstrøms Amtskommune om godtgørelse til kvindelige elever, der vælger nyt efg-basisår.

Bekendtgørelse 1986 849 Historic

§ 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser gælder i Storstrøms Amtskommune

1) Amtskommunen kan årligt efter ansøgning udbetale en godtgørelse til indtil 25 kvindelige elever, der har gennemgået et efg-basisår inden for handels- og kontorområdet, og som ikke inden 6 måneder efter afslutningen af dette basisår har opnået en praktikplads inden for deres fagområde.

2) Godtgørelse kan kun opnås af kvinder, der har gennemgået basisår på et uddannelsessted beliggende i Storstrøms Amtskommune eller på Haslev Tekniske Skole eller på Køge Tekniske Skole, og som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse har bopæl i amtskommunen. Godtgørelsens udbetaling betinges af elevens optagelse på et nyt basisår inden for et af følgende fag: Jern og metal, bygge og anlæg samt landtransport. Det nye basisår skal gennemføres på et uddannelsessted, som ligger i Storstrøms Amtskommune, eller på Haslev Tekniske Skole eller på Køge Tekniske Skole, eller for landtransportliniens vedkommende på Landtransportskolen i Avedøre.

3) Godtgørelsens størrelse fastsættes af amtsrådet for et år ad gangen.

4) Godtgørelsen udbetales månedsvis bagud og modtages, sålænge eleven følger undervisningen på det nye basisår. Ansøgning om godtgørelse må indgives, inden det nye basisår påbegyndes.

Bekendtgørelse 1986 849 Historic

§ 3. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. januar 1987 og bortfalder den 31. december 1989.

Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som amtsrådets mødedagsordener, jfr. § 9, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Undervisningsministeriet den 11. december 1986

P.M.V.

E.B.

BIRGITTE AMMITZBØLL

Bekendtgørelse 1986 849 Historic

Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 3 for Storstrøms Amtskommune om godtgørelse til kvindelige elever, der vælger nyt efg-basisår

I henhold til § 5, stk. 3, i lov nr. 309 af 4. juni 1986 om frikommuner meddeles

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →