Bekendtgørelse om beskyttelse af vraget DANNEBROGE i Køge bugt
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. På positionen 55 grader 29,53'N - 12 grader 30,17'Ø og i et område med radius 500 m omkring denne position må der ikke foretages dykning, opankring, råstofindvinding eller ændring af bundforholdene. Området fremgår af kortbilaget.
§ 2. Fredningsstyrelsen kan meddele dispensation på nærmere angivne vilkår fra bestemmelserne i § 1.
Stk. 2. Fredningsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 er endelige.
§ 3. Overtrædelser af bestemmelserne i § 1 og af vilkår meddelt efter § 2 straffes, jfr. naturfredningslovens § 66, stk. 2, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jfr. naturfredningslovens § 66, stk. 6.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. august 1986.
MILJØMINISTERIET, DEN 30. JULI 1986
CHRISTIAN CHRISTENSEN
/Peter Mehlbye
Kortbilag
Bekendtgørelse om beskyttelse af vraget DANNEBROGE i Køge bugt
I medfør af § 49, stk. 4, § 65 a og § 66, stk. 2 og 6 i bekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984 af lov om naturfredning fastsættes
Ingen