Legislator Case Law & Legislation
B19860046305 DK

Bekendtgørelse om uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1986 463 Historic

Kapitel 1

Uddannelsesrådets opgaver

Bekendtgørelse 1986 463 Historic

§ 1. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne er rådgivende for arbejdsministeren i overordnede og principielle spørgsmål, der vedrører arbejdsmarkedsuddannelserne med henblik på at sikre en koordineret udvikling mellem de forskellige uddannelsesområder.

Uddannelses- og bevillingsbehov

Bekendtgørelse 1986 463 Historic

§ 2. Uddannelsesrådet skal mindst en gang om året afgive en indstilling til arbejdsministeren om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Indstillingen skal indeholde forslag til fordeling og prioritering af bevillingen på uddannelsesområder. Indstillingen skal endvidere indeholde mulighed for at dække nye uddannelsesbehov, der opstår pludseligt i løbet af året.

Stk. 2. Indstillingen skal foreligge et år forud for finansårets begyndelse.

Stk. 3. Uddannelsesrådet skal i øvrigt afgive indstilling til arbejdsministeren ved ændringer i bevillingsbehovet til arbejdsmarkedsuddannelserne generelt eller til de enkelte uddannelsesområder.

Bekendtgørelse 1986 463 Historic

§ 3. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne skal løbende orientere uddannelsesrådet om væsentlige spørgsmål vedrørende udnyttelse af den samlede bevilling til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Udtalelser om regelfastsættelse

Bekendtgørelse 1986 463 Historic

§ 4. Efter anmodning fra arbejdsministeren eller direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne efter ministerens bemyndigelse skal uddannelsesrådet afgive udtalelse om fastsættelse af regler om følgende

1) Statslån, statstilskud, forskud og tilskudsberettigede udgifter til specialarbejderuddannelsen, efteruddannelsen, arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper og erhvervsforberedende uddannelse.

2) Virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud.

3) Adgang til uddannelserne, herunder regler om depositum.

4) Iværksættelse af arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper, jfr. lovens kapitel V.

5) Omskoling og støtte til omskoling herunder om arbejdsformidlingens medvirken.

6) Kurser, der mod betaling kan iværksættes for offentlige myndigheder, for offentlige eller private institutioner og virksomheder, samt for organisationer.

7) Andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger, herunder undersøgelser af uddannelsesbehov og forsøgs- og udviklingsarbejder, som det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at iværksætte efter lovens øvrige bestemmelser.

Rådets eget initiativ

Bekendtgørelse 1986 463 Historic

§ 5. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til arbejdsministeren om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Uddannelsesrådet skal behandle udtalelser fra et eller flere uddannelsesudvalg, hvis uddannelsesrådet finder, at udtalelsen rejser spørgsmål af generel eller principiel betydning for et andet uddannelsesområde eller arbejdsmarkedsuddannelserne som helhed.

Stk. 3. Uddannelsesrådet kan indhente udtalelse fra uddannelsesudvalgene før det afgiver indstilling eller udtalelse til arbejdsministeren, eller hvis rådet i øvrigt mener, at et spørgsmål har betydning for det pågældende uddannelsesområde.

Bekendtgørelse 1986 463 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Arbejdsministeriet, den 11. juli 1986

HENNING DYREMOSE

/Leif Chr. Hansen

Bekendtgørelse 1986 463 Historic

Bekendtgørelse om uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne

I henhold til § 5 i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser fastsættes efter forhandling med Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →