Legislator Case Law & Legislation
B19860041505 DK

Bekendtgørelse om interventionskøb af korn

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1986 415 Historic

§ 1. Blød hvede, rug og byg er genstand for intervention her i landet i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordning for korn under forudsætning af, at kornet er høstet indenfor Det europæiske Fællesskabs område. Det er forbudt at afgive korn af anden oprindelse til intervention. Det er endvidere forbudt til intervention at levere korn iblandet bejdset sædekorn eller korn behandlet med proprionsyre samt tørret korn iblandet naturfugtigt korn.

Stk. 2. Udover de af Det europæiske økonomiske Fællesskab fastsatte betingelser for interventionskøb af korn skal de i §§ 2 og 3 anførte betingelser være opfyldt.

Bekendtgørelse 1986 415 Historic

§ 2. Enhver, der ønsker at levere korn til intervention, skal fremsætte tilbud til Landbrugsministeriet, EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K, på en blanket, der rekvireres hos direktoratet, og iøvrigt følge direktoratets anvisninger vedrørende levering. Direktoratet udsender vejledning om gældende bestemmelser for intervention.

Bekendtgørelse 1986 415 Historic

§ 3. Direktoratets køb af korn til intervention er bl.a. betinget af,

a) at det tilbudte parti er af ensartet kvalitet og omfatter mindst 500 tons,

b) at vandindholdet for så vidt angår blød hvede og byg ikke overstiger 15 pct., og for så vidt angår rug ikke overstiger 14 pct.,

c) at kornet ved tilbudets afgivelse til direktoratet henligger på et nærmere angivet lager.

Bekendtgørelse 1986 415 Historic

§ 4. EF-direktoratet bestemmer det sted, på hvilket kornet overtages, samt leveringsmåneden, hvorved forstås den kalendermåned, indenfor hvilken sælgeren skal holde kornet rede til overgivelse til det af direktoratet bestemte overtagelseslager. Direktoratet skal ved fastsættelse af leveringsmåneden i videst muligt omfang tage hensyn til den i tilbudet foreslåede kalendermåned.

Bekendtgørelse 1986 415 Historic

§ 5. Såfremt direktoratet efter tilbudets indhold skønner, at de i forannævnte markedsordning og i denne bekendtgørelse fastsatte betingelser for levering til intervention er til stede, udfærdiger direktoratet snarest muligt slutseddel med angivelse af overtagelsessted, leveringsmåned, kvalitetsbetinget interventionspris og eventuelle andre betingelser. I modsat fald skal afslag meddeles med begrundelse.

Stk. 2. Tilbudsgiveren skal inden 48 timer efter modtagelse af slutsedlen med genpart tilstille direktoratet genparten med påtegning om tiltrædelse. I modsat fald anses tilbudet for tilbagekaldt.

Bekendtgørelse 1986 415 Historic

§ 6. Det nærmere tidspunkt for levering af kornet skal aftales mellem sælgeren og den af EF-direktoratet anviste lagerholder.

Stk. 2. Uanset købelovens bestemmelser overgår risikoen for kornet først til direktoratet, respektive lagerholderen, når endelig overtagelse har fundet sted.

Stk. 3. Endelig overtagelse af kornet er betinget af, at kornet opfylder de fastsatte mindstekrav med hensyn til kvantitet og kvalitet. En autoriseret vejer og måler, som er godkendt af direktoratet, foretager på interventionsstedet kontrol af kornets vægt, lugt og farve. Han skal endvidere efter direktoratets instruks udtage og indsende prøve af kornet til Statsfrøkontrollen til brug ved konstatering af, om de øvrige kvalitetsbetingelser er opfyldt. Kontrollen med forekomsten af skadedyr udføres af Statens Skadedyrlaboratorium. Kontrollen af hvorvidt blød hvede opfylder de særlige minimumskrav til bageegnethed (almindelig og særlig god brødkornskvalitet) foretages dels af Statsfrøkontrollen, dels af laboratorier godkendt af direktoratet.

Stk. 4. Omkostningerne ved den autoriserede vejer og målers medvirken og omkostningerne ved Statsfrøkontrollens og Skadedyrlaboratoriets medvirken er sælger uvedkommende, bortset fra det i stk. 5 og 6 omhandlede tilfælde, hvor sælger skal betale omkostningerne. Omkostningerne ved henholdsvis de særlige brødhvede-tests (konstatering af proteinindholdet, dejtest, Hagberg-faldtalstest samt Zelenytest) og konstateringen af antallet af amylogramenheder i rug afholdes af sælger.

Stk. 5. I tilfælde af, at sælger eller førnævnte lagerholder ikke kan tiltræde den autoriserede vejer og målers bedømmelse af kornets lugt og farve, skal den pågældende vejer og måler udtage og indsende prøve af kornet til bedømmelse hos Københavns bedømmelses- og voldgiftsudvalg for korn- og foderstofhandelen. Omkostningerne ved forsendelse og undersøgelse af de omhandlede prøver skal efter påkrav betales af sælgeren, henholdsvis lagerholderen, dersom undersøgelsens samlede resultat medfører en afvisning af fremsatte protest. I tilfælde af, at sælger bestrider resultatet af Statsfrøkontrollens analyse, skal direktoratet lade foretage ny analyse af prøven hos Statsfrøkontrollen. Sidstnævnte gælder dog ikke vandindholdsresultatet. Det endelige resultat vil være gennemsnittet af de 2 prøver. Omkostningerne i forbindelse med den fornyede analyse afholdes af sælger.

Stk. 6. Kornet afvises, såfremt endelig overtagelse i medfør af stk. 3 og 5 ikke kan finde sted. Såfremt kornet afvises, skal sælgeren omgående for egen regning fjerne kornet og efter påkrav fra direktoratet godtgøre de omkostninger, der måtte være forbundet med kornets midlertidige indtagning og henliggen på interventionslageret.

Bekendtgørelse 1986 415 Historic

§ 7. Overtrædelse af § 6, stk. 6, straffes med bøde. Overtrædelse af § 1, stk. 1, straffes ligeledes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt, jfr. § 16 i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 487 af 13. september 1984.

Bekendtgørelse 1986 415 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1986.

Landbrugsministeriet, den 25. juni 1986

BRITTA SCHALL HOLBERG

/Mogens Kjørup

Bekendtgørelse 1986 415 Historic

Bekendtgørelse om interventionskøb af korn

I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 6, § 7 og § 16, stk. 6, i lov nr. 595 af 22. december 1972 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. jfr. lovbekendtgørelse nr. 487 af 13. september 1984, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →