Bekendtgørelse om undersøgelse af foderstoffer for indhold af radioaktive stoffer
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Statens foderstofkontrol kan påbyde fabrikanter, importører og forhandlere af foderstoffer at underrette foderstofkontrollen om import af foderstoffer, samt råvarer til fremstilling heraf, fra eller med oprindelse i nærmere angivne landområder. Påbudene kan indeholde bestemmelse om, at de pågældende foderstoffer og råvarer skal undersøges for indhold af radioaktive stoffer, og at resultatet af undersøgelsen skal godkendes af foderstofkontrollen, før foderstofferne og råvarerne må anvendes til fabrikation eller bringes i handelen. De nødvendige udgifter til prøveudtagning og undersøgelser kan refunderes af foderstofkontrollen.
§ 2. Overtrædelse af påbud meddelt i henhold til § 1 straffes med bøde.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 224 af 5. maj 1986 om forbud mod import af foderstoffer fra Sovjetunionen, Polen, Rumænien, Bulgarien, Tjekoslovakiet og Ungarn.
Landbrugsministeriet, den 20. juni 1986
BRITTA SCHALL HOLBERG
/ G.Gantzel
Bekendtgørelse om undersøgelse af foderstoffer for indhold af radioaktive stoffer
I medfør af § 6 i lov nr. 340 af 26. juni 1975 om foderstoffer fastsættes følgende
Ingen