Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af politivedtægten for København
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I justitsministeriets bekendtgørelse nr. 430 af 21. november 1967 af politivedtægten for København, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 138 af 29. marts 1978, foretages følgende ændringer
1. I § 19, stk. 4, indsættes efter ordet motorbåde ordene: og for brætsejlads
2. I § 38, stk. 3, indsættes som 2 pkt.: Det samme gælder ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og som efter indhentet udtalelse fra magistraten er godkendt af politidirektøren for nærmere afgrænsede private eller offentlige araler på veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jfr. § 3, stk. 1.
3. Efter § 41, stk. 3, indsættes som stk. 4 og 5
Stk. 4. Al gadehandel - dog undtaget salg fra anvist fast stade samt salg ved omførsel af aviser, ugeblade og tidsskrifter - er forbudt inden for området begrænset af og omfattende gaderne: Nordre Toldbod, Esplanaden, Grønningen, Øster Voldgade, Nørre Voldgade, Jarmers Plads, H. C. Andersens Boulevard og havnekajen herfra til Nordre Toldbod. Endvidere er Vesterbrogade fra Rådhuspladsen til Værnedamsvej omfattet af forbudet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan - med politiets samtykke - ved en bekendtgørelse tillade gadehandel på nærmere angivne arealer inden for forbudsområdet.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Justitsministeriet, den 30. april 1986
Erik Ninn-Hansen
/ C. C. Duus
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af politivedtægten for København
Ingen