Legislator Case Law & Legislation
B19860018405 DK

Bekendtgørelse om TGE-virusinfektioner hos svin

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1986 184 Historic

§ 1. Overførbar gastro-enteritis hos svin, i det følgende benævnt TGE, skal anses for en mildere smitsom sygdom.

Smittede besætninger

Bekendtgørelse 1986 184 Historic

§ 2. Ejeren (brugeren) af en svinebesætning skal ved viden eller mistanke om, at TGE forekommer i besætningen, foretage anmeldelse herom til en dyrlæge.

Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1 skal ske, når der forekommer vandig, gullig eller gulliggrøn, ildelugtende diarre sammenfaldende med høj dødelighed hos smågrise, der er under 3 uger gamle.

Bekendtgørelse 1986 184 Historic

§ 3. Når en dyrlæge modtager anmeldelse om mistanke om smitte med TGE, jfr. § 2, skal dyrlægen snarest foretage en undersøgelse af besætningen med henblik på at konstatere, om noget dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen. Såfremt mistanken herefter ikke kan afvises, skal dyrlægen indsende fornødent materiale til undersøgelse på Statens veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, 4771 Kalvehave.

Stk. 2. Når dyrlægen har modtget meddelelse fra Statens veterinære Institut for Virusforskning om resultatet af den i stk. 1 anførte undersøgelse, underretter han ejeren (brugeren) om dette resultat.

Bekendtgørelse 1986 184 Historic

§ 4. En besætning skal anses som smittet med TGE, såfremt Statens veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, i materiale indsendt i henhold til § 3, stk. 1, har påvist TGE-virus.

Særlige bestemmelser

Bekendtgørelse 1986 184 Historic

§ 5. Svin fra en besætning, der er eller mistænkes for at være smittet med TGE, må kun flyttes fra ejendommen, såfremt de føres direkte til slagtning eller til en destruktionsanstalt.

Stk. 2. Svin må ikke indsættes i en besætning, der er eller mistænkes for at være smittet med TGE.

Bekendtgørelse 1986 184 Historic

§ 6. For at hindre smittespredning kan veterinærdirektoratet give særlige påbud til en besætning, der er eller mistænkes for at være smittet med TGE, om f.eks. opstaldning, fjernelse og transport af dyr, håndtering af kadavere, håndtering og udbringning af gylle, behandling og fjernelse af foder og halm, rottebekæmpelse på ejendommen samt rensning og desinfektion af stalde og tilhørende faciliteter.

Bekendtgørelse 1986 184 Historic

§ 7. Vaccination og serumbehandling mod TGE er forbudt.

Betaling, straf og ikrafttræden

Bekendtgørelse 1986 184 Historic

§ 8. Udgifterne ved udtagelse, indsendelse og undersøgelse af de i § 3, stk. 1 nævnte prøver betales af veterinærdirektoratet. Alle andre udgifter, som skal afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er det offentlige uvedkommende.

Bekendtgørelse 1986 184 Historic

§ 9. I medfør af § 18 i lov nr. 156 af 14. april 1920, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1, § 5 og § 7 eller de i henhold til denne bekendtgørelse givne forskrifter med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Bekendtgørelse 1986 184 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 39 af 14. februar 1985 om TGE-virusinfektioner hos svin.

Landbrugsministeriet, den 3. april 1986

BRITTA SCHALL HOLBERG

/Karsten Ruddy Pedersen

Bekendtgørelse 1986 184 Historic

Bekendtgørelse om TGE-virusinfektioner hos svin

I medfør af lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene og § 1 i lov nr. 188 af 1. maj 1923 om tillæg til nævnte lov fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →