Bekendtgørelse om EF-direktiv om tilladeligt lydeffektniveau for tårnkraner
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på tårnkraner, som anvendes til arbejde på byggepladser og ved andet entreprenørarbejde.
Stk. 2. Ved tårnkran forstås i denne bekendtgørelse et motordrevet hejseredskab
- som i drift udgøres af et lodret tårn, hvis øverste del er udstyret med en kranudligger og evt. bagbro,
- som er udstyret med anordninger til at hejse og sænke frit hængende byrder og til at bevæge sådanne byrder vandret ved at forskyde dem i forhold til tårnet og/eller dreje og/eller flytte hele redskabet, og
- som kan afmonteres efter arbejdets udførelse.
§ 2. Uanset bestemmelsen i § 1 stk. 3 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 126 af 17.marts 1986 om EF-direktiv om fælles bestemmelser for entreprenørmateriel anses tårnkraner for omfattet af nævnte bekendtgørelses regler.
§ 3. De i § 1 stk. 2 definerede tårnkraner må kun markedsføres, såfremt de er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 126 af 17. marts 1986 om EF-direktiv om fælles bestemmelser for entreprenørmateriel.
§ 4. Tårnkraner skal, når de markedsføres, opfylde kravene i Rådets direktiv 84/534/EØF af 17. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladeligt lydeffektniveau for tårnkraner med senere ændringer.
§ 5. De organer, der er godkendt af direktøren for arbejdstilsynet i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 126 af 17. marts 1986 om EF-direktiv om fælles bestemmelser for entreprenørmateriel, udsteder en EØF-typeafprøvningsattest for enhver type tårnkran, hvis støjniveau ikke overstiger de grænser, der er fastsat i Rådets direktiv 84/534/EØF af 17. september 1984 med senere ændringer.
§ 6. EØF-typeafprøvningsattesten er gyldig i 5 år. Gyldigheden kan forlænges med 5 år, såfremt der ansøges herom i løbet af det sidste år inden udløbet af den første femårsperiode.
Stk. 2. Uanset reglerne i stk. 1 ophører gyldigheden af en EØF-typeafprøvningsattest den 26. september 1989, såfremt den er udstedt for en type tårnkraner, der ikke opfylder de krav om højst tilladeligt lydeffektniveau, der træder i kraft denne dato.
§ 7. Enhver tårnkran, som er fremstillet i overensstemmelse med den type, for hvilken der er udstedt EØF-typeafprøvningsattest, skal være forsynet med et synligt og varigt mærke til angivelse af det lydeffektniveau i dB(A)/1 pw, som garanteres af fabrikanten, samt mærket det græske bogstav epsilon (se direktivets bilag III).
§ 8. De organer, der er godkendt af direktøren for arbejdstilsynet i overensstemmelse med reglerne herom i rådets direktiv 84/532/EØF, foretager kontrol med produkternes overensstemmelse med den afprøvede type, så vidt muligt ved stikprøver.
§ 9. En afgørelse truffet af et godkendt organ kan indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 10. Overtrædelse af §§ 3 og 7 straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. marts 1986.
Arbejdsministeriet, den 17. marts 1986
HENNING DYREMOSE
/Henrik Grove
Bekendtgørelse om EF-direktiv om tilladeligt lydeffektniveau for tårnkraner
I medfør af §§ 46 og 84 i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø og under henvisning til Rådets direktiv 84/534/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladeligt lydeffektniveau for tårnkraner fastsættes
Ingen