Tekniske bestemmelser for privatradioanlæg (27 MHz). Målemetoder og specifikationer m.m.

Tekniske bestemmelser for privatradioanlæg (27 MHz). Målemetoder og specifikationer m.m.

INDLEDNING

Nærværende bestemmelser er udfærdiget i henhold til ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse om privatradioanlæg.

Bestemmelserne indeholder de minimumskrav, som et privatradioanlæg skal opfylde for at kunne godkendes af post- og telegrafvæsenet til brug i privatradiobåndet (26,960 MHz - 27,410 MHz).

Bestemmelserne er baseret på CEPT (Conference of European Postal and Telecommunications administrations) rekommandation T/R 20-02.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Side

1. Oplysninger vedr. afprøvning, godkendelse og gebyr . 4 1.1 Anmodning om afprøvning............................. 4 1.2 Indlevering af anlæg til afprøvning................. 4 1.3 Valg af anlæg til afprøvning........................ 5 1.4 Enkeltkanal-anlæg................................... 5 1.5 Flerkanal-anlæg..................................... 5 1.6 Godkendelse......................................... 5 1.7 Gebyr for afprøvning................................ 6 1.8 Mærkning af anlæg................................... 6 2. Almindelige krav til anlægget ...................... 7 2.1 Frekvensområde...................................... 7 2.2 Bærebølgefrekvenser og kanalnumre................... 7 2.3 Kanalafstand........................................ 8 2.4 Flerkanal-anlæg..................................... 8 2.5 Modulationstype..................................... 8 2.6 Udgangseffekt....................................... 8 2.7 Syntese- og PLL-systemer............................ 8 2.8 Anlæg med fast monteret antenne..................... 8 3. Afprøvningsbetingelser ............................. 9 3.1 Normale og særlige afprøvningsbetingelser........... 9 3.2 Spændingsforsyning.................................. 9 3.3 Normale afprøvningsbetingelser...................... 9 3.4 Særlige afprøvningsbetingelser...................... 10 3.5 Temperaturprøver.................................... 11 3.6 Prøvesignaler på modtagerens indgang................ 11 3.7 Modtagerens squelch-kredsløb........................ 11 3.8 Modtagerens nominelle LF-udgangseffekt.............. 11 3.9 Standard modulation................................. 12 3.10 Kunstantenne........................................ 12 3.11 »Test-jig«.......................................... 12 4. Sender ............................................. 13 4.1 Frekvensafvigelse................................... 13 4.2 Bærebølgeeffekt..................................... 13 4.3 Nabokanaleffekt..................................... 14 4.4 Uønsket udstråling.................................. 16 5. Modtager ........................................... 17 5.1 Følsomhed........................................... 17 5.2 Nabokanalselektivitet............................... 18 5.3 Selektivitet overfor uønskede signaler.............. 19 5.4 Intermodulationsselektivitet........................ 20 5.5 Uønsket udstråling fra modtageren................... 20 Bilag 1. Måling af anlæg med fast monteret antenne ...... 21 Bilag 2. Krav til måleudstyrets nøjagtighed ............. 23

OPLYSNINGER VEDR. AFPRØVNING, GODKENDELSE OG GEBYR

1.1 Anmodning om afprøvning.

Når et anlæg ønskes afprøvet med henblik på godkendelse, skal en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant rette skriftlig henvendelse herom til

Post- og telegrafvæsenet

Radioteknisk tjeneste

Islands Brygge 83 C, 4. sal

2300 København S

Tlf. 01 - 54 47 96

Anmodningsformularen, som kan rekvireres på ovennævnte adresse, skal indeholde oplysninger om anlæggets fabrikat og typebetegnelse samt være ledsaget af de for afprøvningen nødvendige specifikationer bl.a.

- Kanalafstand

- Antal kanaler

- Driftspænding

- Sendeeffekt (nominel)

- LF-udgangseffekt (nominel)

- Højttalerimpedans

Anmodningen bør endvidere forsynes med oplysning om, hvem der er teknisk sagsbehandler hos rekvirenten.

Anmodningen om afprøvning skal være ledsaget af en komplet teknisk beskrivelse af anlægget, bl.a. indeholdende diagrammer og styklister.

Endvidere skal der medsendes en målerapport med måleresultater omfattende alle de i bestemmelserne beskrevne målinger. Har rekvirenten under sine målinger set sig nødsaget til at anvende målemetoder eller målebetingelser, der ikke er helt identiske med nærværende bestemmelser, skal målerapporten indeholde de nødvendige oplysninger herom. Post- og telegrafvæsenet (P&T) afgør herefter, om en sådan målerapport kan godtages.

Målerapporter og beskrivelser, der indleveres i forbindelse med typeafprøvning af anlæg, er P&T's ejendom.

1.2 Indlevering af anlæg til afprøvning.

Anlæg, som ønskes afprøvet, indleveres til

Post- og telegrafvæsenet

Radioteknisk tjeneste

Islands Brygge 83 C, 4. sal

2300 København S

Al transport af anlæg til og fra radioteknisk tjeneste påhviler rekvirenten.

P&T kan forlange, at rekvirenten opstiller, tilslutter og klargør anlægget til afprøvning.

1.3 Valg af anlæg til afprøvning.

Rekvirenten skal normalt stille et eksemplar taget fra produktionen til rådighed for afprøvningen. Hvis typegodkendelsen gives på grundlag af målinger på en prototype, skal de tilsvarende produktionseksemplarer i enhver henseende være identiske med det afprøvede eksemplar.

1.4 Enkeltkanal-anlæg.

Rekvirenten kan vælge en hvilken som helst af kanalerne inden for udstyrets specificerede frekvensområde til afprøvning. P&T forbeholder sig dog ret til at forlange udstyr for afprøvning på andre kanaler inden for udstyrets frekvensområde, hvis man skønner, at særlige omstændigheder gør det ønskeligt.

1.5 Flerkanal-anlæg.

Typegodkendelsesmålingerne behøver normalt kun at blive foretaget på op til 3 kanaler, idet de 3 kanaler vælges med een nær den nedre grænse, een omtrent i midten og een nær den øvre grænse af det frekvensområde inden for hvilket, der kan skiftes kanaler. P&T forbeholder sig dog ret til at forlange udstyr for afprøvning på andre kanaler inden for udstyrets frekvensområde, hvis man skønner, at særlige omstændigheder gør sig gældende.

1.6 Godkendelse.

Godkendelse kan efter P&T's afgørelse, i hvert enkelt tilfælde, gives enten som en typegodkendelse eller som en godkendelse af enkelteksemplar.

Alle anlæg af godkendt type skal opfylde nærværende bestemmelser, og en typegodkendelse forudsætter, at samtlige fremstillede anlæg af typen både med hensyn til strømskemaer, komponenter og montering, er identiske med det afprøvede.

Anlæg, der i radiomæssig og anden væsentlig henseende ikke er identiske, må ikke have samme typebetegnelse. Foretages der ændringer, må der gives ny typebetegnelse, hvilket normalt vil medføre krav om ny afprøvning. P&T forbeholder sig ret til ved skøn at afgøre, om anlæg er identiske i henhold til ovenstående, og om ny afprøvning er nødvendig.

Det er en forudsætning for opretholdelse af en typegodkendelse, at P&T med henblik på kontrolmålinger på et hvilket som helst tidspunkt uhindret kan udvælge eksemplarer af vedkommende anlægstype fra lager hos fabrikant eller importør, eventuelt forhandler. Såfremt det herved eller på anden måde konstateres, at anlæggene ikke opfylder de gældende bestemmelser, eller såfremt godkendelsens vilkår i øvrigt tilsidesættes, kan godkendelsen annulleres, både for allerede ibrugtagne anlæg og ikke ibrugtagne anlæg af vedkommende type.

Givne godkendelser kan annulleres.

1.7 Gebyr for afprøvning.

For afprøvningen, der foretages med henblik på godkendelse, opkræver P&T et gebyr pr. prøve, uanset afprøvningens resultat. Til gebyret lægges moms.

For anlæg, der godkendes uden egentlig afprøvning, opkræves et af P&T fastsat gebyr. Til gebyret lægges moms.

1.8 Mærkning af anlæg.

Udstyret skal være mærket med følgende oplysninger

1. Fabrikat

2. Typebetegnelse

3. Fabrikations- eller løbenummer

4. P&T's tilladelsesnummer

Mærkningen skal være mekanisk solid og holdbar og kan f.eks. udføres ved gravering, prægning eller anvendelse af metalskilte.

De nævnte oplysninger skal være således placeret på anlægget, at de er let synlige i forbindelse med kontrol. Før anlægget bringes ud på markedet, skal mærkningen være godkendt af radioteknisk tjeneste.

ALMINDELIGE KRAV TIL ANLÆGGET

2.1 Frekvensområde.

Frekvensområdet for privatradioanlæg er 26,960 - 27,410 MHz.

2.2 Bærebølgefrekvenser og kanalnumre.

Følgende bærebølgefrekvenser er til rådighed

Bærebølgefrekvens Kanal nr. Bærebølgefrekvens Kanal nr. 26,965 MHz. 1 27,215 MHz. 21 26,975 MHz. 2 27,225 MHz. 22 26,985 MHz. 3 27,235 MHz. 24 27,005 MHz. 4 27,245 MHz. 25 27,015 MHz. 5 27,255 MHz. 23 27,025 MHz. 6 27,265 MHz. 26 27,035 MHz. 7 27,275 MHz. 27 27,055 MHz. 8 27,285 MHz. 28 27,065 MHz. 9 27,295 MHz. 29 27,075 MHz. 10 27,305 MHz. 30 27,085 MHz. 11 27,315 MHz. 31 27,105 MHz. 12 27,325 MHz. 32 27,115 MHz. 13 27,335 MHz. 33 27,125 MHz. 14 27,345 MHz. 34 27,135 MHz. 15 27,355 MHz. 35 27,155 MHz. 16 27,365 MHz. 36 27,165 MHz. 17 27,375 MHz. 37 27,175 MHz. 18 27,385 MHz. 38 27,185 MHz. 19 27,395 MHz. 39 27,205 MHz. 20 27,405 MHz. 40

2.3 Kanalafstand.

Kanalafstanden er 10 kHz.

2.4 Flerkanal-anlæg.

Anlæg med flere kanaler må anvendes forudsat, at de kun er konstrueret til de tilladte kanaler. Der skal drages omsorg for, at sådanne anlægs kanalantal (frekvensområde) ikke kan udvides ved et simpelt indgreb af brugeren, f.eks. må den fysiske og elektriske opbygning af kanalvælger-kredsløbet kun tillade sending og modtagning på de tilladte frekvenser (kanaler).

Hvis anlæggets frekvens styres af et syntese- og/eller PLL-kredsløb, må tilfældige forsøg på styring af disse kredsløb kun resultere i frekvensindstilling på tilladte kanaler.

Sendefrekvensen skal frembringes med et enkelt krystal. I anlæg med PLL- eller syntese-systemer er dette krystal samtidig referencekrystal.

2.5 Modulationstype.

Anlægget må kun være indrettet for sendetype F3E (frekvensmoduleret telefoni) eller G3E (fasemoduleret telefoni). Kortvarige udsendelser af tonesignaler for selektivt opkald m.v. er dog tilladt.

2.6 Udgangseffekt.

Anlægget skal være konstrueret på en sådan måde, at senderens udgangseffekt ikke kan øges ved et »simpelt« indgreb af brugeren.

2.7 Syntese- og PLL-systemer.

Hvis sendefrekvensen styres af et syntese- og/eller PLL-kredsløb, må senderen ikke kunne »tastes«, medens der skiftes frekvens.

2.8 Anlæg med fast monteret antenne.

Nærværende bestemmelser gælder både for anlæg med stik til ekstern antenne samt anlæg med fast monteret antenne (integreret ant.).

I denne bestemmelse er en fast monteret antenne defineret som en antenne, der er konstrueret til at sidde permanent på anlægget uden brug af stik og/eller antennekabel.

I tilfælde af anlæg, der er konstrueret med fast monteret antenne samt tilslutningsmulighed for ekstern antenne, skal anlægget overholde bestemmelserne for anlæg med ekstern antenne. Endvidere skal kravene til senderens udstrålede bærebølgeeffekt, nabokanaleffekt og uønskede udstråling samt modtagerens uønskede udstråling, overholdes ifølge bestemmelserne for anlæg med fast monteret antenne.

AFPRØVNINGSBETINGELSER.

3.1 Normale og særlige afprøvningsbetingelser.

Typeafprøvningsmålinger skal foretages under normale samt, hvor det er nævnt, under særlige afprøvningsbetingelser (pkt. 3.3 til 3.5).

3.2 Spændingsforsyning.

Under typegodkendelsesmålingerne forsynes udstyret fra en udvendig spændingskilde, der kan levere forsyningsspændinger som beskrevet i pkt. 3.3.2 og 3.4.2. Spændingsforsyningens indre impedans skal være så lav, at dens indflydelse på måleresultaterne er uden betydning.

Forsyningsspændingen måles på udstyrets indgangsklemmer.

Hvis udstyret er monteret med fast forbundet fødekabel, måles forsyningsspændingen, hvor dette kabel er tilsluttet udstyret.

Ved udstyr for indbyggede batterier tilsluttes spændingskilden så tæt som muligt ved batteriklemmerne.

Under afprøvningen holdes forsyningsspændingen inden for +/-3% af spændingen ved målingens påbegyndelse.

Fabrikanten opgiver hvilken eller hvilke nominelle forsyningsspændinger, udstyret er beregnet for.

3.3 NORMALE AFPRØVNINGSBETINGELSER.

3.3.1 Normal temperatur og fugtighed.

Afprøvning under normale afprøvningsbetingelser foretages i et almindeligt laboratorium under særlig kontrol af temperatur og fugtighed d.v.s. ved temperaturer mellem +15 grader C og +35 grader C og relative fugtigheder mellem 20% og 75%.

3.3.2 Forsyningsspændinger ved afprøvning under normale afprøvningsbetingelser.

3.3.2.1 Forsyning fra nettet.

Ved afprøvning under normale betingelser tilføres udstyr, som er beregnet for tilslutning til det almindelige forsyningsnet, en forsyningsspænding lig forsyningsnettets nominelle spænding og med frekvensen 50 +/- 1 Hz.

3.3.2.2 Blyakkumulatorer med laderegulering for anvendelse i motorkøretøjer.

Hvor radioudstyret er beregnet til brug i forbindelse med de sædvanlige i motorkøretøjer anvendte blyakkumulatorer med reguleret ladeaggregat, anvendes under afprøvningen en forsyningsspænding på 1,1 gange batteriets nominelle spænding (6 Volt, 12 Volt etc.).

3.3.2.3 Andre forsyningsspændinger.

For udstyr, der benytter andre typer spændingsforsyninger end ovennævnte, f.eks. primærbatterier (ikke-genopladelige batterier), opgives afprøvningsspændingen af fabrikanten.

3.4 SÆRLIGE AFPRØVNINGSBETINGELSER.

3.4.1 Temperaturer ved afprøvning under særlige betingelser.

Ved afprøvning under særlige betingelser foretages målingerne i overensstemmelse med pkt. 3.5 ved temperaturerne -10 grader C og +55 grader C.

3.4.2 Forsyningsspænding ved afprøvning under særlige betingelser. 3.4.2.1 Forsyning fra nettet.

Forsyningsspændingerne for udstyr, der er beregnet for tilslutning til det normale forsyningsnet, vil ved afprøvninger under særlige betingelser være forsyningsnettets nominelle spænding +/-10%, med frekvensen 50 +/- 1 Hz.

3.4.2.2 Blyakkumulatorer med laderegulering for anvendelse i motorkøretøjer.

Hvor radioudstyret er beregnet til brug i forbindelse med de sædvanlige i motorkøretøjer anvendte blyakkumulatorer med reguleret ladeaggregat, anvendes ved afprøvningen under særlige betingelser en forsyningsspænding på 1,3 og 0,9 gange den nominelle forsyningsspænding (6 Volt, 12 Volt etc.).

3.4.2.3 Andre forsyningsspændinger.

For udstyr, der benytter andre typer spændingsforsyninger end ovennævnte, f.eks. primærbatterier (ikke-genopladelige batterier), vil forsyningsspændingen ved afprøvning under særlige afprøvningsbetingelser være

1. For almindelige tør-batterier og lithium-batterier: 0,85 gange den nominelle batterispænding.

2. For kviksølv-batterier: 0,9 gange den nominelle batterispænding.

3. For andre typer batterier: Opgives minimum-spændingen af fabrikanten.

3.5 TEMPERATURPRØVER.

3.5.1 Fremgangsmåde.

Før hver afprøvning påbegyndes, sørges for, at udstyret er i termisk ligevægt ved den ønskede temperatur i klimakammeret, idet den termiske ligevægt sikres opnået enten gennem konstatering ved måling eller ved, at der forløber mindst 1 time, før afprøvningen indledes. Udstyret holdes afbrudt, indtil den termiske ligevægt er opnået.

Når afprøvningen foretages ved høj temperatur, skal senderen være »tastet« i 1 minut, efterfulgt af 4 minutter i stilling »modtage«, hvorefter udstyret skal overholde de specificerede krav.

Under afprøvning ved lav temperatur skal udstyret efter opnåelse af termisk ligevægt tændes i stilling »modtage« i 1 minut, hvorefter de specificerede krav til udstyret skal kunne overholdes.

3.6 Prøvesignaler på modtagerens indgang.

Signalgeneratorerne, der leverer prøvesignaler til modtagerens indgang, tilsluttes på en sådan måde, at impedansen set fra modtagerindgangen er 50 ohm, uanset om modtageren påtrykkes eet eller flere signaler samtidigt.

Størrelsen af signalet eller signalerne, der påtrykkes modtageren under afprøvningen, udtrykkes ved den elektromotoriske kraft (emk), der er på det sted, hvor modtageren tilsluttes.

Effekten af ethvert intermodulationsprodukt og støj, som genereres i signalgeneratorerne, skal være ubetydelig.

Statisk amplitudemodulation, som måtte genereres af signalgeneratorerne, skal ligeledes være ubetydelig.

3.7 Modtagerens squelch-kredsløb.

Modtagerens squelch-kredsløb sættes ud af funktion under godkendelsesmålingerne.

3.8 Modtagerens nominelle LF-udgangseffekt.

Modtagerens nominelle LF-udgangseffekt, som er opgivet af fabrikanten, skal være den maksimale effekt for hvilken, alle krav i disse bestemmelser kan overholdes.

LF-udgangseffekten skal måles med standard modulation (pkt. 3.9), og udgangen belastes med en rent ohmsk belastning svarende til den impedans, udstyret er konstrueret til. Denne impedans skal ligeledes opgives af fabrikanten.

3.9 Standard modulation.

Ved standard modulation forstås modulation med et 1000 Hz sinus-formet signal af en sådan størrelse, at det frembringer et frekvenssving på +/- 1,0 kHz.

3.10 Kunstantenne.

Afprøvningen af senderen foretages med en kunstantenne tilsluttet udstyrets antenneklemmer. Kunstantennen består af en rent ohmsk, afskærmet belastning på 50 ohm.

3.11 »Test-jig«.

For anlæg uden tilslutningsmulighed for ekstern antenne kan det kræves, at fabrikanten leverer en »test-jig« passende til anlægget til brug ved de relative målinger, som skal foretages på det indsendte anlæg.

»Test-jiggen« skal indeholde en 50 ohms antennetilslutning i anlæggets nominelle frekvensområde.

»Test-jiggen« skal endvidere være forsynet med tilslutningsmulighed for mikrofon samt ekstern spændingsforsyning.

Specifikationerne for »test-jiggen« under normale og særlige afprøvningsbetingelser skal godkendes af P&T.

De specifikationer, som har interesse for P&T, er

a. Koblingstabet må ikke være større end 30 dB.

b. Koblingstabet må ikke variere mere end højst 2 dB i hele frekvensområdet.

c. Koblingsanordningen må ikke indeholde ulineære komponenter.

P&T har lov til at benytte sin egen »test-jig«.

SENDER.

4.1 Frekvensafvigelse.

4.1.1 Definition.

Senderens frekvensafvigelse er differensen mellem den målte bærebølgefrekvens og dennes nominelle værdi.

4.1.2 Målemetode.

Bærebølgefrekvensen måles med senderen umoduleret og tilsluttet en kunstantenne (pkt. 3.10).

Målingerne foretages under normale afprøvningsbetingelser (pkt. 3.3) samt under særlige afprøvningsbetingelser (pkt. 3.4).

4.1.3 Krav

Senderens frekvensafvigelse må ikke være større end +/- 0,6 kHz. fra nominel frekvens under såvel normale som særlige afprøvningsbetingelser.

4.2 Bærebølgeeffekt.

4.2.1 Definition.

Bærebølgeeffekten er effekten, den umodulerede sender afgiver til kunstantennen (pkt. 3.10).

Bærebølgeeffektens nominelle værdi er maksimalværdien af senderens udgangseffekt uden modulation, hvor alle krav i nærværende tekniske bestemmelser er opfyldt. Den nominelle bærebølgeeffekt opgives af fabrikanten.

4.2.2 Målemetode.

Senderen forbindes til en kunstantenne, og den afsatte effekt i denne måles. Målingen foretages under normale afprøvningsbetingelser (pkt. 3.3) samt under særlige afprøvningsbetingelser (pkt. 3.4).

Bærebølgeeffekten fra anlæg uden tilslutningsmulighed for ekstern antenne måles som anført i bilag 1 (pkt. B1.1).

4.2.3 Krav.

Senderens bærebølgeeffekt må ikke overstige 4,0 Watt.

4.3 Nabokanaleffekt.

4.3.1 Definition.

Nabokanaleffekten er den del af senderens totale udgangseffekt, der under nærmere definerede modulationsforhold falder i gennemgangsområdet for en modtager specificeret efter systemet og afstemt til en af nabokanalerne. Nabokanaleffekten er summen af middeleffekten frembragt af modulation og effektbidrag hidrørende fra brum og støj fra senderen.

4.3.2 Målemetode.

Nabokanaleffekten måles med en effektmålemodtager, der opfylder betingelserne i pkt. 4.3.4. Senderudgangen forbindes til effektmålemodtagerens indgang via et dæmpningsled og evt. et impedanstilpasningsled således, at der er impedanstilpasning til senderudgangen og således, at indgangsniveauet på effektmålemodtageren er passende. Senderen moduleres med et signal på frekvensen 1250 Hz og et niveau, der er 20 dB højere end det, der bevirker et frekvenssving på +/- 1,0 kHz.

Effektmålemodtageren afstemmes til senderens nominelfrekvens og finjusteres til maksimum udslag på det tilsluttede voltmeter. Det variable dæmpningsled indstilles således, at man får en aflæsning på modtageren, der er ca. 5 dB over dens eget støjniveau. Indstillingen af det variable dæmpningsled noteres.

Effektmålemodtageren skal nu justeres væk fra bærebølgefrekvensen således, at målemodtagerens 6 dB-punkt nærmest senderen (se fig. 1) bliver lokaliseret 5,75 kHz fra senderens nominelfrekvens. Det variable dæmpningsled indstilles således, at samme modtagervisning som tidligere opnås.

Differensen mellem det variable dæmpningsleds indstilling ved måling i henholdsvis centerkanalen og nabokanalen er da forholdet i dB mellem bærebølgeeffekten og nabokanaleffekten. Nabokanaleffekten er herved bestemt, idet bærebølgeeffekten er kendt (pkt. 4.2). Målingerne gentages for den anden nabokanal.

Nabokanaleffekten for anlæg uden tilslutningsmulighed for ekstern antenne måles som anført i bilag 1 (pkt. B1.2).

4.3.3 Krav.

Nabokanaleffekten må ikke overstige 20 myW.

4.3.4 Specifikation for målemodtageren.

Målingerne foretages med en effektmålemodtager, som opfylder følgende krav

Effektmålemodtageren skal bestå af en blander, et krystalfilter, et variabelt dæmpningsled, en forstærker og et effektivværdivisende voltmeter, alt forbundet i serie, samt lokaloscillator. Lokaloscillatoren kan evt. bestå af en signalgenerator.

Ud fra en frekvensafstand på 10 kHz fra senderens nominelle frekvens skal filterets båndbredde være følgende

Nærmest sender Fjernest sender D1 ( 2 dB) båndbredde 3,00 kHz + 1,35 3,00 kHz +/- 2 D2 ( 6 dB) båndbredde 4,25 kHz +/- 0,10 4,25 kHz +/- 2 D3 (26 dB) båndbredde 5,50 kHz - 1,35 5,50 kHz +/- 2 D4 (90 dB) båndbredde 9,50 kHz - 5,35 9,50 kHz +2/-6

Dæmpningsleddet skal have et variationsområde på mindst 80 dB i 1 dB's spring. Variationsområde på 90 dB eller mere anbefales dog af hensyn til opfyldelse af fremtidige krav.

Fejlen på dæmpningsleddets kalibrering må ikke være større end +/- 0,5 dB.

Forstærkerens støjtal må ikke være større end 4 dB, og dens amplitudefrekvenskarakteristik må ikke variere mere end 1 dB inden for krystalfilterets 6 dB båndbredde.

Krystalfilterets dæmpning uden for den 90 dB båndbredde, der er foreskrevet i tabellen ovenfor, skal være større end eller lig med 90 dB.

Voltmeterets udslag skal være bestemt af effektivværdien af signaler med en topfaktor på op til 10. Det er ikke nødvendigt, at voltmeteret er kalibreret.

Måleudstyret skal være således, at nøjagtigheden af effektmålingerne er bedre end 1,5 dB, selv om modtagerens indgangsniveau hæves til 100 dB over det mindst målelige signal.

Lokaloscillatorens støjniveau i forhold til dens signalniveau må ikke være større end -60 dB i et bånd, der er 8,5 kHz bredt og centreret omkring en frekvens 10 kHz fra bærebølgen.

4.4 Uønsket udstråling.

4.4.1 Definition.

Uønsket udstråling er udstråling på andre frekvenser end bærebølgefrekvensen og de sidebånd, der fremkommer ved normal modulation.

4.4.2 Målemetode.

Uønsket udstråling over antenneklemmerne måles med den umodulerede sender forbundet til en kunstantenne som specificeret i pkt. 3.10. Der måles over frekvensområdet 100 kHz til 2000 MHz, undtagen i den anvendte kanal og dennes nabokanaler. Måling af de enkelte uønskede signaler foretages med en selektiv målemodtager eller en spektrumanalysator.

Målingerne gentages med senderen moduleret til standard modulation.

Uønsket udstråling fra anlæg uden tilslutningsmulighed for ekstern antenne måles som anført i bilag 1 (pkt. B1.3.)

4.4.3 Krav.

Effekten af de enkelte uønskede signaler må ikke på nogen frekvens overstige 4 nW i frekvensbåndene

41 MHz - 68 MHz 87,5 MHz - 118 MHz 162 MHz - 230 MHz 470 MHz - 862 MHz

Effekten af uønsket udstråling på andre frekvenser end de ovenfor nævnte må ikke overstige 0,25 myW på frekvenser under 1000 MHz og 1 myW på frekvenser over 1000 MHz.

Med senderen i »stand by« må effekten af uønsket udstråling på frekvenser under 1000 MHz ikke overstige 2 nW og på frekvenser over 1000 MHz ikke overstige 20 nW.

MODTAGER.

5.1 Følsomhed.

5.1.1 Definition.

Ved modtagerens følsomhed forstås her det mindste signalniveau (emk) på modtagerens indgang, der ved modtagerens nominelle frekvens og med standard modulation af signalet vil frembringe en LF-udgangseffekt på mindst 50% af den nominelle udgangseffekt (pkt. 3.8) og et SND/ND* (signal-støjforhold SINAD) på 20 dB, målt på modtagerens udgang gennem et psophometrisk filter (CCITT Rec. P53A.).

Note. Det 1 kHz bånd-stop filter, som anvendes ved SND/ND målingerne, skal opfylde følgende krav

Dæmpningen af 1 kHz skal være mindst 40 dB, og dæmpningen af 2 kHz må ikke overskride 0,6 dB. Filterkarakteristikken må ikke overskride 0,6 dB i frekvensområderne 20 Hz - 500 Hz og 2 kHz - 4 kHz.

Uden modulation må filteret ikke dæmpe modtagerens LF-udgangseffekt (støj) mere end 1 dB.

*

S = Signal

N = Støj

D = Forvrængning

5.1.2 Målemetode.

Et signal på modtagerens nominelle frekvens med standard modulation (pkt. 3.9) påtrykkes modtagerens indgang. En modstandsbelastning samt en forvrængningsmåler med 1 kHz bånd-stop filter og et psophometrisk filter forbindes til modtagerens LF-udgang. Modtagerens volumenkontrol indstilles således, at modtagerens udgangseffekt er 50% af den nominelle udgangseffekt (pkt. 3.8).

Indgangssignalets størrelse ændres, indtil SND/ND er 20 dB samtidig med, at udgangseffekten fastholdes på 50% af modtagerens nominelle udgangseffekt.

Indgangssignalets størrelse er da modtagerens følsomhed.

5.1.3 Krav.

Følsomheden skal være bedre end eller lig med +6 dBmyW emk.

Anlæg uden tilslutningsmulighed for ekstern antenne er ikke underlagt dette krav.

5.2 Nabokanalselektivitet.

5.2.1. Definition.

Nabokanalselektiviteten er modtagerens evne til at modtage et ønsket moduleret signal uden at overskride en given forringelse, som skyldes tilstedeværelsen af et uønsket moduleret signal i en af nabokanalerne.

5.2.2 Målemetode.

De to signaler tilføres modtagerens indgang samtidig som omtalt i pkt. 3.6. Det ønskede signal skal ligge på modtagerens nominelle frekvens og moduleres til standard modulation (pkt. 3.9). Med det uønskede signal afbrudt, indstilles størrelsen af det ønskede signal til en værdi af +6 dBmyV emk. Det uønskede signal afstemmes til den øvre nabokanals centerfrekvens og moduleres med en 400 Hz tone til et frekvenssving på +/- 1,0 kHz.

Niveauet af det uønskede signal justeres, indtil SND/ND (pkt. 5.1) på det ønskede signal er reduceret til 14 dB (med psophometrisk filter).

Målingerne gentages med det uønskede signal afstemt til den nedre nabokanals centerfrekvens.

Nabokanalselektiviteten er da størrelsen af det mindste af de to uønskede signaler.

5.2.3 Krav.

Niveauet af det uønskede signal, som forårsager interferens, skal være mindst 60 dBmyV emk.

Anlæg uden tilslutningsmulighed for ekstern antenne er ikke underlagt dette krav.

5.3 Selektivitet overfor uønskede signaler (spurious response rejection).

5.3.1 Definition.

Selektivitet overfor uønskede signaler er en bestemmelse af modtagerens evne til at skelne mellem det ønskede modulerede signal på nominelfrekvensen og et uønsket signal på enhver anden frekvens, der måtte påvirke modtageren.

5.3.2 Målemetode.

De to signaler tilføres modtagerens indgang samtidig som omtalt i pkt. 3.6. Det ønskede signal skal ligge på modtagerens nominelle frekvens og moduleres til standard modulation (pkt. 3.9). Med det uønskede signal afbrudt indstilles størrelsen af det ønskede signal til en værdi af +6 dBmyV emk. Det uønskede signal moduleres med en 400 Hz tone til et frekvenssving på +/- 1,0 kHz.

Niveauet af det uønskede signal justeres til 76 dBmyV emk.

Frekvensen af det uønskede signal varieres over frekvensområdet 100 kHz - 2000 MHz. Ved enhver frekvens, hvor modtageren reagerer, ændres det uønskede signals størrelse, indtil SND/ND (pkt. 5.1) på det ønskede signal er reduceret til 14 dB (med psophometrisk filter).

Selektiviteten overfor uønskede signaler er da størrelsen af de uønskede signaler, der, som ovenfor nævnt, bevirker en reduktion af SND/ND.

5.3.3 Krav.

Niveauet af uønskede signaler, som bevirker en forringelse af signal- støj forholdet (SINAD) til 14 dB på alle frekvenser bortset fra nominelfrekvensen +/- 10 kHz, skal være mindst 60 dBmyV emk.

Anlæg uden tilslutningsmulighed for ekstern antenne er ikke underlagt dette krav.

5.4 Intermodulationsselektivitet.

5.4.1. Definition.

Intermodulationsselektivitet er et udtryk for modtagerens evne til at forhindre dannelsen af intermodulationsprodukter, frembragt af to eller flere uønskede signaler.

5.4.2 Målemetode.

To signalgeneratorer, A og B, forbindes til indgangen af modtageren som beskrevet i pkt. 3.6. Signalet fra signalgenerator A skal moduleres med standard modulation (pkt. 3.9) og indstilles til en frekvens, der er 20 kHz over (eller under) nominelfrekvensen. Signalgenerator B skal være umoduleret og indstilles til en frekvens, der er 10 kHz over (eller under) nominelfrekvensen.

Signalgeneratorernes udgangsspændinger, der holdes lige store, reguleres, indtil SND/ND (pkt. 5.1) er 20 dB (med psophometrisk filter).

Frekvensen fra signalgenerator A finjusteres, så den maksimale værdi af SND/ND opnås. Udgangsspændingen på de to signalgeneratorer efterjusteres, til SND/ND er 20 dB.

Intermodulationsselektiviteten er da udgangsspændingen (emk) på signalgeneratorerne.

5.4.3 Krav.

Niveauet af uønskede signaler, som forårsager intermodulation, skal være mindst 60 dBmyV emk.

Anlæg uden tilslutningsmulighed for ekstern antenne er ikke underlagt dette krav.

5.5 Uønsket udstråling fra modtageren.

5.5.1 Definition.

Al udstråling over antenneklemmerne eller fra den fast monterede antenne og fra kabinettet er, uanset frekvens, uønsket udstråling.

5.5.2 Målemetode.

Uønsket udstråling over antenneklemmerne måles med en målemodtager eller en spektrumanalysator forbundet til modtagerens antenneklemmer. Der måles over en impedans på 50 ohm i frekvensområdet 100 kHz - 2000 MHz.

Uønsket udstråling fra anlæg med fast monteret antenne måles som anført i bilag 1 (pkt. B1.3).

5.5.3 Krav.

Effekten af den uønskede udstråling fra modtageren må ikke overstige 2nW på frekvenser under 1000 MHz og 20 nW på frekvenser over 1000 MHz.

BILAG 1.

B1 UDSTRÅLlNG FRA ANLÆG MED FAST MONTERET ANTENNE.

B1.1 Senderens effektivt udstrålede effekt (ERP).

Som mål for senderens bærebølgeeffekt anvendes her den effekt, som skal tilføres en halvbølgedipol for at få samme feltstyrke i den retning, hvor feltstyrken fra senderen er størst under nærmere specificerede målebetingelser (pkt. B1.4).

B1.1.1 Krav.

Senderens effektivt udstrålede effekt må ikke overstige 4 Watt.

B1.2 Nabokanaleffekt

Nabokanaleffekten måles som beskrevet i pkt. 4.3.2 men med den forskel, at senderudgangen (den fast monterede antenne) kobles til målemodtageren ved hjælp af en antenne, der monteres på målemodtagerens indgang.

Resultatet af denne måling er derfor en relativ værdi, ud fra hvilken nabokanaleffekten kan beregnes, når bærebølgeeffekten (pkt. B1.1) er kendt (bærebølgeeffekt - målt dæmpning = nabokanaleffekt).

B1.2.1 Krav.

Nabokanaleffekten må ikke overskride en værdi af 20 myW.

B1.3 Uønsket udstråling.

Den uønskede udstråling fra senderen bestemmes som den udstråling, der med moduleret sender udsendes fra udstyret på frekvenser uden for den anvendte kanal og dennes nabokanaler.

Ved den uønskede udstråling fra anlægget forstås her al udstråling, som udsendes fra udstyret under modtagning.

B1.3.1 Krav.

Uønsket udstråling fra senderen, se pkt. 4.4.3, og fra modtageren, pkt. 5.5.3.

B1.4 Måleplads og måleopstilling.

Målepladsen skal være beliggende på et rimeligt plant areal. På målepladsen skal der findes et ledende jordnet med en diameter på mindst 5 meter, i hvis midtpunkt der anbringes en understøtning, hvorpå måleobjektet placeres. Understøtningen består af et plastrør fyldt med en saltvandsopløsning (9 g NaCl pr. liter vand). Plastrøret har en højde på 1,5 meter, og den inderste diameter skal være 10 +/- 0,5 cm. Den øverste ende af røret er lukket med en metalplade på 15 cm i diameter, og metalpladen er i kontakt med vandet. Målepladsen skal være så stor, at det er muligt i en afstand på 30 meter fra centeret af jordnettet at anbringe en måleantenne. Det skal sikres, at reflektioner fra uvedkommende genstande på målepladsen ikke generer målingerne.

B1.4.1 Måleantenne og målemodtager.

Måleantennen benyttes til at måle udstråling fra såvel udstyret under måling som fra substitutionsantennen.

Måleantennen, der skal kunne orienteres såvel vandret som lodret, anbringes på en mast, hvor dens højde over jordplanet kan varieres mellem 1 og 4 meter.

Målemodtageren behøver ikke at være absolut kalibreret, men skal være i stand til at måle relative signalniveauer.

B1.4.2 Substitutionsantennen.

Substitutionsantennen skal bestå af en halvbølgedipol afstemt til målefrekvensen. Dipolen placeres normalt således, at dens midtpunkt er sammenfaldende med det sted på måleobjektet, hvor antennen er forbundet til kabinettet.

Ved måling på 27 MHz og eventuelle andre frekvenser, hvor en sådan placering ikke er mulig, eller hvor afstanden mellem substitutionsantennens ydre ende og jorden ville blive mindre end 30 cm ved lodret polarisation, hæves den lodret polariserede substitutionsantenne dog således, at en afstand på 30 cm opnås.

Substitutionsantennen forbindes til en målesender under anvendelse af egnede impedanstilpasnings- og balanceringsled.

B1.4.3 Målemetode.

Under måling skal måleobjektet placeres på understøtningen med antennen lodret opad som omtalt under B1.4.

Senderen skal være umoduleret. Målemodtageren afstemmes til senderens frekvens, og måleantennen indstilles til vertikal polarisation. Ved variation af måleantennens højde mellem 1 og 4 meter opsøges den højde, hvor størst signal opnås.

Understøtningen og udstyret, hvorpå der måles, erstattes med den under pkt. B1.4.2 omtalte substitutionsantenne, og højden af modtageantennen varieres for igen at sikre maksimalt signal. Signalniveauet på substitutionsantennens klemmer justeres, indtil samme udslag som tidligere - subsidiært et udslag, der står i et kendt forhold til dette - opnås.

Den udstrålede effekt er da lig rådighedseffekten på substitutionsantennens klemmer og/eller rådighedseffekten korrigeret med ovennævnte kendte forhold.

BILAG 2.

B2 Krav til måleudstyrets nøjagtighed.

Tolerancer på måleudstyrets nøjagtighed er anført nedenfor

Jævnspænding +/- 3% Vekselspænding +/- 3% Vekselspænding frekvens +/- 0,5% LF spænding, effekt etc. +/- 0,5 dB LF frekvens +/- 1% LF generator støj + forvrængning 1% HF frekvens +/- 50 Hz HF spænding +/- 2 dB HF feltstyrke +/- 3 dB HF bærebølgeeffekt +/- 10% HF deviation +/- 5% Nabokanaleffekt +/- 3 dB Impedans af belastninger, kabler, stik, attenuatorer etc. +/- 5% Udgangsimpedans af signalgeneratorer og indgangsimpedans af målemodtagere +/- 10% Dæmpningsled +/- 0,5 dB Temperatur +/- 1 grader C Fugtighed +/- 5%

Ingen