Advokaters salærer ved overdragelse af fast ejendom
Statutory Text (1 Articles)
Advokaters salærer ved overdragelse af fast ejendom
Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 127 af 31. marts 1985 om begrænsning i stigninger i avancer og priser ændres bestemmelserne i monopoltilsynets bekendtgørelse nr. 8-84 af 28. december 1984 om advokaters medvirken ved overdragelse af fast ejendom på den nedenfor angivne måde, jfr. §§ 5 og 15, stk. 2, samt § 13
Ad bekendtgørelsens § 1, stk. 1
Ordlyden bliver således
»Advokater må i forbindelse med aftaler indgået i tiden 28. marts 1985 - 28. februar 1987 om medvirken ved berigtigelse af frivillige ejendomsoverdragelser højst beregne sig de nedenfor angivne salærer:»
Ad bekendtgørelsens § 1, stk. 2
De under punkterne a), b) og c) angivne regler for tillæg til de beregnede salærer ændres således
a. Enfamilieshuse, ejerlejligheder, grunde og sommerhuse: ...
Det således beregnede salær skal nedsættes med 10 pct. og kan derefter tillægges 25 pct.
b. Forretnings- og udlejningsejendomme: ...
Det således beregnede salær skal nedsættes med 10 pct. og kan derefter tillægges 9,5 pct.
c. Landbrugsejendomme: ...
Det således beregnede salær skal nedsættes med 10 pct. og kan derefter tillægges 33 pct.
Ad bekendtgørelsens §3
Bestemmelsen bortfalder.
Bekendtgørelsens øvrige bestemmelser ændres ikke.
Monopoltilsynet, den 15. april 1985.