Legislator Case Law & Legislation
B19851000205 DK

Forskrifter for beskyttelsesforanstaltninger ved dæksmaskiner i fiskeskibe (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 1985 10002 Historic

Forskrifter for beskyttelsesforanstaltninger ved dæksmaskiner i fiskeskibe (* 1)

De efterfølgende forskrifter vedrørende beskyttelsesforanstaltninger ved dækmaskiner i fiskeskibe er udfærdiget i medfør af industriministeriets bekendtgørelse af 5. august 1980 om fastsættelse af tekniske forskrifter om skibes bygning og udstyr m.v. Bekendtgørelsen er udfærdiget i medfør af § 11, stk. 2, i lov af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v.

1. Anvendelsesområde

1.1 Forskrifterne gælder fuldt ud for nye skibe, dvs. fiskeskibe, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter 1. august 1985 eller som efter denne dato indføres fra udlandet.

1.2 Eksisterende fiskeskibe på 20 registertons brutto og derover, eller hvis bruttotonnage (GT) er 20 eller derover, skal opfylde forskrifterne ved det førstkommende periodiske hovedsyn efter 1. januar 1986.

1.3 Eksisterende fiskeskibe på 5 tons og derover, men under 20 registertons brutto, eller hvis bruttotonnage (GT) er 5 eller derover, men under 20, skal, såfremt de underkastes hovedsyn, opfylde forskrifterne ved det forstkommende hovedsyn efter 1. januar 1986, dog senest 1. januar 1990.

2. Dispensationer

2.1 I eksisterende skibe kan skibstilsynet tillade afvigelser fra kravene i punkterne 3.1, 3.2, 4.1, 5.1, 7.1, 9.1, 10.1, 11.1, 11.3, 11.4 og 13.1, såfremt det ikke anses for rimeligt eller praktisk fuldt ud at opfylde disse.

3. Afskærmning

3.1 Bevægelige dele, der kan frembyde fare, skal afskærmes i fornødent omfang.

3.2 Under hensyntagen til, at spillet og spilkoppens funktionsdygtighed ikke forringes, skal direktoratet for statens skibstilsyn afgøre, hvorvidt en hensigtsmæssig afskærmning af spilkopper kan etableres.

4. Skridsikring af dæk

4.1 Dæksarealer, som udgør arbejdssteder ved trawl- og vodspil samt nettromler, skal i passende udstrækning og på betryggende måde være skridsikret.

5. Betjeningsgreb

5.1 Spils betjeningsgreb skal være således anbragt, at den, der betjener spillene, har tilstrækkelig plads, ligesom der fra spil og nettromlers manøvrepladser (betjeningssteder) skal være fuldt udsyn over de pågældende spil og nettromlers arbejdsområder. Betjeningshåndtag skal automatisk returnere til neutral stilling, når de slippes, og være forsynet med låseudstyr, der forhindrer ukontrolleret igangsætning.

6. Bremser

6.1 Spil skal være udstyret med bremser, der effektivt er i stand til at fastholde byrden.

Bremser skal være forsynet med enkle og lettilgængelige justeringsanordninger. Enhver spiltromle, der kan frakobles spillets drivaksel, skal være forsynet med en bremse, der er uafhængig af drivakslen.

7. Overbelastning

7.1 Spil skal være forsynet med midler til at hindre overbelastning. Svigt i kraftforsyningen må ikke medføre ukontrolleret affiring af byrden.

8. Spoleanordninger

8.1 Hvor manuelt betjente spoleanordninger er installeret, skal disse kunne kobles fra, når spillet firer ud.

9. Vejviserblokke

9.1 Vejviserblokke skal være forsynet med sikkerhedsbøjle eller andre lige så effektive sikkerhedsforanstaltninger.

10. Trawlskovle

10.1 Der skal træffes forholdsregler til at hindre, at trawlskovle utilsigtet svinger indenbords, f.eks. ved opsætning af en eller flere flytbare beskyttelsesstænger ved galgerne.

10.2 Der skal forefindes passende midler til at fastholde trawlskovle under skift af wirer m.v.

11. Spil og spiltromler

11.1 Spil skal kunne reverseres.

11.2 Spiltromler skal være forsynet med passende midler til fastlåsning af tampen.

11.3 Hvor et spil kan betjenes fra mere end 2 steder, skal det ved hvert betjeningssted kunne ses, hvorfra spillet betjenes.

11.4 Spil skal udføres således, at den kraft, der er nødvendig for at betjene håndhjul, håndtag, omskifter, stænger og lignende, ikke overstiger 160 N (16 kp) og i de tilfælde, hvor fodtryk anvendes, ikke overstiger 320 N (32 kp).

12. Konstruktion og udformning

12.1 Enhver del af fiskegrejet, herunder wirer, kæder og lignende, skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå de forventede belastninger.

12.2 Alle dele, der indgår i hejsemidler og lignende udstyr, hvad enten disse er faststående eller bevægelige samt grej, der anvendes i forbindelse hermed, skal være af solid konstruktion, fremstillet af egnede materialer med tilstrækkelig styrke og uden fejl.

De skal være forsvarligt og passende fastgjort, understøttet eller ophængt under hensyntagen til de formål, hvortil de skal anvendes.

Der skal være let adgang til vedligeholdelse.

12.3 Reparation eller udskiftning af nogen del af det under pkt. 9.1, 12.1 og 12.2 nævnte udstyr må ikke medføre forringelse af den oprindelige styrke.

13. Nødstop

13.1 Hvor et fiskespil betjenes fra styrepladsen (styrehuset, broen) skal der på passende steder (f.eks. ved spillet og ved de øvrige faste arbejdssteder på dæk og i styrehus) forefindes nødstop.

14. Straffebestemmelser

14.1 Overtrædelse af forskrifterne kan i medfør af § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v. straffes med bøde eller hæfte.

15. Ikrafttræden

15.1 Forskrifterne træder i kraft den 1. august 1985.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →