Legislator Case Law & Legislation
B19850400205 DK

Tillæg 4 bygningsreglement 1982

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 1 1.1, stk. 2, 1. punktum

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 1

1.1, stk. 2, 1. punktum

affattes således

»Reglementet finder anvendelse på de i byggelovens § 2 omhandlede byggearbejder mv., medmindre andet er bestemt i kap. 13 og med undtagelse af de i stk. 3 nævnte småhuse.«

Som nyt stk. 3 indføjes

»Reglementet gælder ikke for småhuse, dvs.

- huse med en bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende eenfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.),

- sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse og campinghytter samt

- garager, carporte, udhuse, drivhuse o.l. mindre bygninger og bebyggelser, som opføres i tilknytning til fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse eller sommerhuse.«

1.3

affattes således

»Kommunalbestyrelsen må ikke give byggetilladelse, før den har konstateret, at byggeriet ikke er i strid med følgende anden lovgivning: By- og landzonelov, kommuneplanlov, lov om sommerhuse og campering, naturfredningslov, bygningsfredningslov, skovlov, sandflugtslov, miljøbeskyttelseslov, vandforsyningslov, arbejdsmiljølov, lov om offentlige veje, privatvejslov, sanerings og byfornyelseslove, lov om midlertidig boligregulering, lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, lov om varmeforsyning og brandlov.«

1.6, stk. 5

udgår.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Bilag 2

Bilaget udgår.

Bestemmelserne i nærværende tillæg træder i kraft straks, medmindre der i de enkelte bestemmelser er fastsat en senere ikrafttrædelsesdato.

En sådan senere ikrafttrædelsesdato er fastsat i kap. 8 vedrørende ændring af tabellen side 116, kap. 10.4.5, stk. 1, og kap. 12.2, stk. 10.

Boligministeriet, byggestyrelsen, den 1. april 1985.

Yderligere eksemplarer af dette tillæg kan købes hos Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K.

Ad 1.1, stk. 2, 1. pkt. og 1.1, stk. 3

Ændringerne er en konsekvens af gennemførelsen af det samtidigt udsendte bygningsreglement for småhuse. »Småhuse« er afgrænset på samme måde som i bygningsreglement for småhuse. Ændringen medfører, at de bestemmelser i bygningsreglement 1982, som omhandler småhuse, udgår af reglementet.

Ad 1.3 og 1.6, stk. 5

Ændringerne vedr. kommunernes lovgennemgang er en konsekvens af den ved lov nr. 193 af 9. maj 1984 gennemførte ændring af lovens paragraf 16, stk. 3 som følge af håndhævelsesudvalgets betænkning nr. 981/1983. I 1.3. er herefter opregnet de love, som kommunerne skal gennemgå, inden byggetilladelse udstedes, for at konstatere, om byggearbejdet er i strid med den anførte lovgivning. Se tillige nedenfor om bilag 2.

Baggrunden for, at 1.6, stk. 5, udgår, er, at kommunernes lovgennemgang efter lovændringen skal ske inden udstedelse af byggetilladelse, og altså ikke længere evt. tillige før udstedelse af ibrugtagningstilladelse.

Ad 6.7.6

Både i bygningsreglement 1987 og i bygningsreglement for småhuse indføres nu regler om anvendelse af celleplast til isoleringsformål.

Baggrunden herfor er følgende

I de seneste år har interessen for anvendelse af celleplast til isoleringsformål, herunder specielt efterisolering, været stigende. Materialet har i mange år traditionelt været brugt til fx hulmursisolering, men de nye anvendelser går især på udførelse af isoleringssystemer til efterisolering af ydervægge, indvendigt såvel som udvendigt, og til efterisolering i tagkonstruktioner og etageadskillelser.

I begyndelsen af 1981 blev de første godkendelser af isoleringselementer med celleplast udstedt, og siden er der udstedt en række godkendelser af konstruktioner til udvendig og indvendig isolering af ydervægge.

Der har i denne forbindelse vist sig et behov for bestemmelser i bygningsreglementet, som dels fastslår, at isoleringsmaterialer skal være ubrændbare, og at anvendelsen af konstruktioner, hvori indgår celleplast, derfor i visse tilfælde kræver godkendelse og dels angiver, hvorledes celleplast kan anvendes uden, at der skal foreligge en godkendelse fra boligministeriet.

Med de nye bestemmelser indføres i bygningsreglementets kapitel 6 et nyt afsnit, 6.7.6 om anvendelsen af isoleringsmaterialer.

De nye bestemmelser fastslår som udgangspunkt, at isoleringsmaterialer til bygningsisolering skal være ubrændbare.

Konstruktioner - herunder isoleringssystemer - hvori der indgår brændbare isoleringsmaterialer som celleplast, kræver generelt en MK-godkendelse. Undtaget fra godkendelse er dog anvendelse af celleplast til varmeisolering anvendt på forskellige nærmere specificerede måder.

De i stk. 2 angivne anvendelser dækker almindelig praksis. Der angives ikke nogen umiddelbar mulighed for anvendelse af celleplast i hulrum i etageadskillelser eller i »svømmende gulvkonstruktioner«. Sådan anvendelse er henvist til særlig godkendelse.

I stk. 2 angives tillige, at celleplast kan anvendes uden MK-godkendelse til isolering i tagrum adskilt med mindst BD-bygningsdel 30 fra underliggende rum.

I stk. 3 angives betingelserne for at anvende celleplast til varmeisolering af ydervægge uden særlig MK-godkendelse. Det angives således, hvilke bygningskategorier celleplastisolering kan udføres i, bygningernes største højde, samt at sådan isolering ikke må anvendes i flugtveje. Endvidere angives, hvorledes isoleringen skal afdækkes på overfladen samt opdeles i felter. Det bemærkes, at bestemmelserne alene giver mulighed for udførelse af vægisolering uden MK-godkendelse, hvorimod loftsisolering kun kan udføres på grundlag af godkendte systemer.

De angivne bygningskategorier omfatter beboelsesbygninger med et etageareal indenfor håndstigeredningshøjden (max. 10,8 m fra terræn til underkant af redningsåbning i øverste udnyttede etage). Andre bygningskategorier, som ifølge bygningsreglementet tillades udført som beboelsesbygninger med hensyn til de brandmæssige forhold, omfattes også af bestemmelserne. For sådanne bygninger, som tillades udført som enfamiliehuse, henvises til bestemmelserne i bygningsreglement for småhuse.

Celleplasten kræves generelt afdækket på overfladen med mindst klasse 1 beklædning uanset hvilket overfladekrav, der i øvrigt stilles for den givne bygning ifølge bygningsreglementet. Der stilles til gengæld ikke særlige krav til celleplastens brandmæssige egenskaber. Beklædningen skal udføres i mekanisk fast forbindelse med vægkonstruktionen bagved isoleringen. Opdelingen med F-bygningsdel 30 kan udføres ved at erstatte celleplasten i et 100 mm bredt bælte med ubrændbart isoleringsmateriale, fx, mineraluld i pladeform.

Ad kapitel 8, tabellen side 116

For at indsnævre forskellen i kravet til isoleringsevnen for tunge og lette ydervægge, er k-værdien for de tunge ydervægge ændret fra 0,40 til 0,35. Byggestyrelsen vil fortsat følge udviklingen med henblik på at vurdere, om k-værdien på et senere tidspunkt bør yderligere nedsættes for de tunge ydervægge.

Ad 10.2.2, stk. 9 e og f

I bygningsreglement for småhuse er det fundet forsvarligt at lade afstandskravene til gulv udgå, idet ildstedet vil være omfattet af det generelle krav om, at varmeafgivelsen ikke må medføre temperaturer højere end 80 grader C på brædbare materialer. Der gennemføres herved samme ændring i 1982-bygningsreglementet.

Ad 10.2.2, stk. 11

Da der har været et behov for at kunne forsyne små lukkede ildsteder med håndbetjente røgspjæld, har byggestyrelsen fundet det forsvarligt at tillade sådanne spjæld, når spjældet ikke kan lukke helt, men sikrer et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 kvadratcentimeter.

Ad 10.2.4, stk. 10

Med udviklingen af blåflammebrændere og anvendelse af gasblæseluftblændere har det været nødvendigt at supplere den gældende bestemmelse med krav specielt for disse brændere.

Ad 10.4.5, stk. 1, 2, 3 og 4

Byggestyrelsen har besluttet at udelade bestemmelserne i 10.4.5., stk. 1, 2, 3 og 4 og i stedet stille krav om, at alle stålskorstene skal være godkendt af boligministeriet.

Ad 12.2, stk. 10

En tilsvarende bestemmelse er indført i bygningsreglement for småhuse for at opnå energibesparelse og for at muliggøre varmeforsyning fra flere forskellige forsyningskilder. Da de samme forhold gør sig gældende for andre bygningskategorier, indføres bestemmelsen derfor også i bygningsreglement 1982.

Ad 13.9.5, stk. 5

Den hidtidige frist på 4 uger for kommunalbestyrelsen til at gøre indsigelse nedsættes til 2 uger.

Herved bringes anmeldelsesordningen for landbrugets avls- og driftsbygninger i overensstemmelse med den anmeldelsesordning, der er indført for garager, carporte og andre lignende mindre bygninger på højst 50 kvadratmeter i bygningsreglement for småhuse.

Ad 13.9.5, stk. 6

Kommunalbestyrelsen har pligt til indenfor 2 ugers fristen at undersøge, om det anmeldte byggearbejde er i strid med den i bestemmelsen nævnte anden lovgivning.

Herved bringes anmeldelsesordningen for landbrugets avls- og driftsbygninger i overensstemmelse med anmeldelsesordningen for garager, carporte og lignende mindre bygninger i småhusreglementet.

Det er byggestyrelsens opfattelse, at retshåndhævelsen af den i bestemmelsen nævnte anden lovgivning herved vil blive styrket.

Kommunernes gennemgang af anden lovgivning må ske inden 2 ugers fristens udløb, og såfremt projektet findes stridende mod anden lovgivning, må kommunen inden 2 ugers fristens udløb gøre indsigelse imod, at byggeriet startes. Såfremt byggeriet alligevel påbegyndes, kan kommunen meddele påbud om standsning af byggearbejdet.

Ad bilag 2

Bilaget erstattes af byggestyrelsens vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager. Vejledningen vedrører såvel bygningsreglement 1982 som bygningsreglement for småhuse og indeholder en gennemgang af hvilke bestemmelser i de i 1.3. nævnte love, der er relevante i forbindelse med kommunernes lovgennemgang. Vejledningen indeholder tillige en orientering om adgangen til at udstede deltilladelser som lovfæstet ved den lov nr. 193 af 9. maj 1984 gennemførte ændring af paragraf 16, stk. 1, 3. pkt. Vejledningen udsendes særskilt til kommunerne.

3. Kontor j.nr. 722-44K-82

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 6 6.7

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 6

6.7

Tilføjelse af nyt afsnit

»6.7.6 Isoleringsmaterialer

Stk. 1. Isoleringsmaterialer skal være ubrændbare. Konstruktioner, hvori der indgår brændbare isoleringsmaterialer, kan dog anvendes, når de er godkendt af boligministeriet.

Stk. 2. Følgende konstruktioner, hvori indgår celleplast som varmeisolering, kan anvendes uden godkendelse

a. hule mure, terrændæk og krybekælderdæk,

b. tagkonstruktioner, hvor cellplast anvendes ovenpå konstruktioner, der er udført mindst som BD-bygningsdel 30.

Stk. 3. I beboelsesbygninger og andre bygninger, der kan opføres efter samme brandmæssige bestemmelser, kan ydervægge, som varmeisoleres indvendig eller udvendig med celleplast, udføres uden godkendelse, når højden fra terræn til underkant redningsåbning i øverste udnyttede etage ikke er mere end 10,8 m. Det er en betingelse, at

a. celleplasten er dækket med mindst klasse 1 beklædning,

b. celleplasten opdeles i felter af højst 50 kvadratmeter samt ud for etageadskillelser og brandcelleafgrænsende vægge. Opdelingen skal foretages med mindst F-bygningsdel 30 i tæt forbindelse med beklædningen.

Konstruktioner med celleplast må dog ikke anvendes på vægge i flugtveje.«

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 8 Tabellen side 116

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 8

Tabellen side 116

I tabellen ændres k-værdien for ydervægge med vægt over 100 kg/kvadratmeter, der begrænser rum, som forudsættes opvarmet til mindst 18 grader C, fra »0,40« til »0,35«.

Denne bestemmelse træder først i kraft den 1. april 1986.

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 10 10.2.2, stk. 9 e og f

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 10

10.2.2, stk. 9 e og f

Bestemmelserne udgår.

10.2.2, stk. 11

affattes således

»Små lukkede ildsteder kan forsynes med håndbetjente røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 kvadratcentimeter.«

10.2.4, stk. 10

affattes således: Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres.

Røgtabet må under drift ikke overstige 12%. Sodtallet må for oliebrændere ikke overstige 2. Røggassens kulmonoxidindhold (kulilte) må for gasblæseluftbrændere og blåflammebrændere ikke overstige 0,05%.

Indregulering skal også finde sted ved udskiftning.'

10.4.5, stk. 1, 2, 3 og 4

udgår.

Nyt stk. 1

affattes således

»Små stålskorstene skal være godkendt af boligministeriet.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 2-4.

Denne bestemmelse træder først i kraft den 1. april 1986 for de stålskorstene, som hidtil ikke har skullet godkendes.

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 12 Som nyt 12.2, stk. 10, indsættes

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 12

Som nyt 12.2, stk. 10, indsættes

»Varmeanlæg skal enten dimensioneres udfra en maksimal fremløbstemperatur på 60 grader C ved -12 grader C ude, eller anlægget skal være forberedt, så den samme virkning kan opnås uden væsentlige indgreb i huset og installationer.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

Denne bestemmelse træder i kraft den 1. januar 1987.

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 13 13.9.5, stk. 5.

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Kapitel 13

13.9.5, stk. 5.

I 1. punktum ændres »4 uger« til »2 uger«.

Som nyt stk. 6 indsættes

»Kommunalbestyrelsen skal undersøge, om det anmeldte byggearbejde er i strid med følgende anden lovgivning: By- og landzonelov, kommuneplanlov, lov om sommerhuse og campering, naturfredningslov, bygningsfredningslov, skovlov, sandflugtslov, miljøbeskyttelseslov, vandforsyningslov, arbejdsmiljølov, lov om offentlige veje, privatvejslov, lov om varmeforsyning og brandlov.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Tillæg 4 bygningsreglement 1982

I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer

Ændringsbekendtgørelse 1985 4002 Historic

Ingen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →