Legislator Case Law & Legislation
B19850039405 DK

Bekendtgørelse om omprioritering af visse almennyttige boligafdelinger

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1985 394 Valid

§ 1. Realkreditinstituttet aftager selv de indeksobligationer, der udstedes i forbindelse med omprioritering efter lovens § 1 af nominallån, der er ydet af instituttet. Indeksobligationerne aftages til kurs 811/2. Ved udstedelsen anvendes indeksfaktoren på udstedelsestidspunktet.

Stk. 2. Instituttet må kun afhænde de i stk. 1 nævnte obligationer, hvis det kan ske til en køberkurs på mindst 87. Obligationerne vil dog uanset kursen kunne afhændes 5 år efter udstedelsen.

Bekendtgørelse 1985 394 Valid

§ 2. Restgælden på de i ejendommen indestående nominallån indfries ved, at boligafdelingen indleverer obligationer fra den serie, hvori lånet er effektueret. I det omfang disse obligationer ikke kan fremskaffes på normale markedsvilkår eller fra instituttets fondsbeholdning, kan obligationer, der opfylder de i stk. 4 nævnte krav, benyttes til at indfri den del af restgælden, som ikke kan indfries med obligationer fra den serie, hvori lånet er effektueret. Realkreditinstituttet leverer de obligationer, der skal anvendes ved indfrielsen.

Stk. 2. Indfrielseskursen beregnes ud fra en effektiv rente på 15,10 pct. p.a. Restløbetiden, der anvendes ved beregningen af indfrielseskursen, er restløbetiden på lånet på indfrielsestidspunktet. Kursen afrundes til nærmeste 1/4 kurspoint.

Stk. 3. Det kontante indfrielsesbeløb beregnes som kursværdien af restgælden på de bagved liggende obligationer, uanset om det eksisterende lån indfries mod indlevering af obligationer fra den serie, hvori lånet blev effektueret, eller mod indlevering af obligationer fra andre serier, jfr. stk. 4.

Stk. 4. Indfrielse med andre obligationer end obligationer fra den serie, hvori lånet er effektueret, forudsætter, at indtægterne fra disse obligationer, eller obligationer, som eventuelt senere træder i stedet for disse, skal svare til de indtægter, som instituttet ville have haft på de indfriede lån incl. bidrag i lånenes restløbetid. De årlige ydelsesindtægter kan dog afvige maksimalt 5 pct. fra de indtægter, incl. bidrag, som instituttet ville have haft på de indfriede lån i det pågældende år.

Bekendtgørelse 1985 394 Valid

§ 3. De i § 2, stk. 4, nævnte obligationer indgår i en pulje, der kan anvendes til opkøb af de bagved liggende obligationer.

Stk. 2. Puljens obligationer indgår sammen med pantsatte ejendomme og reservefonde i det grundlag, der tjener som sikkerhed for instituttets forpligtelser over for obligationsejerne, og træder i stedet for de ejendomme, som ved indfrielsen af nominallånene er udgået af sikkerhedsgrundlaget.

Stk. 3. Der opbygges reserver i sædvanligt omfang for de serier, hvori indfrielse har fundet sted med andre obligationer.

Bekendtgørelse 1985 394 Valid

§ 4. De obligationer, der indgår i puljen efter § 3, skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra instituttets øvrige aktiver. Instituttet skal hvert år i en note til regnskabet vise en opgørelse over de lån, der er indfriet med obligationer fra andre serier eller aldersklasser end de, hvori lånene er effektueret. Opgørelsen skal indeholde følgende oplysninger

1. Indtægterne fra puljeobligationerne i det pågældende år samt forventede samlede indtægter til udamortisationen af de bagved liggende obligationer.

2. Udgifterne i det pågældende år til bidrag, renter og udtrækning af de obligationer, hvori lånene er effektueret, samt de forventede samlede udgifter til bidrag, renter og udtrækning af de cirkulerende obligationer indtil disses udamortisation.

3. Afvigelser i henhold til § 2, stk. 4.

Stk. 2. Instituttets revisor skal optage bemærkning i revisionsprotokollen om de i stk. 1 nævnte forhold.

Bekendtgørelse 1985 394 Valid

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Boligstyrelsen, den 27. august 1985

BIRTHE LEHMANN

/Lars Østergaard

Bekendtgørelse 1985 394 Valid

Bekendtgørelse om omprioritering af visse almennyttige boligafdelinger

I medfør af § 2, stk. 5 og 6, § 6 stk. 2, og § 7, stk. 3, i lov nr. 248 af 6. juni 1985 om omprioritering m m. af visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →