Legislator Case Law & Legislation
B19850035105 DK

Bekendtgørelse om udstedelse af sønæringsbeviser, om sønæringsbevisers gyldighed, om særlige uddannelseskrav til personel i tankskibe og om supplerende uddannelseskrav for radioekspedienter

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1985 351 Historic

§ 2. Søfarende, der antages til tjeneste i stilling, hvor bevis som skibsradiotelegrafist, sønæringsbevis som omhandlet i lovens §§ 2-15 eller sønæringsbevis, der ligestilles hermed, er foreskrevet, skal være i besiddelse af gyldigt bevis.

Bekendtgørelse 1985 351 Historic

§ 3. De i § 2 omhandlede sønæringsbeviser er kun gyldige, såfremt indehaveren

a) dokumenterer at have gjort tjeneste i søgående skibe som henholdsvis navigatør, maskin- eller radioofficer i mindst 1 år indenfor de forudgående 5 år, eller

b) ved attest udfærdiget af direktøren for søfartsuddannelsen dokumenterer, at bevisets gyldighed er opretholdt.

Stk. 2. Gyldighedsattest som omhandlet stk. 1, pkt. b, udfærdiges efter regler foreskrevet af industriministeren til søfarende, der

a) har udført arbejde, som har tilknytning til arten og graden af det bevis, der indehaves, og som kan ligestilles med den i stk. 1, pkt. a, krævede tjeneste, eller

b) består en prøve, hvis indhold og omfang fastsættes af direktøren for søfartsuddannelsen under hensyn til pågældendes eksamensår, fartstid og sidste udmønstring, eller

c) med tilfredsstillende resultat gennemgår et eller flere godkendte kurser efter direktøren for søfartsuddannelsens nærmere bestemmelse, eller

d) har gjort godkendt tjeneste i søgående skibe som navigatør eller maskinofficer i overtallig stilling, eller som maskinofficer i lavere stilling end den, der svarer til hans bevis, i mindst 3 måneder umiddelbart forinden tiltrædelse af den stilling, hvortil han er berettiget i kraft af sit bevis.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 anses beviser udstedt før bekendtgørelsens ikrafttræden at være gyldige indtil 28. april 1989, og beviser udstedt senere end bekendtgørelsens ikrafttræden anses at være gyldige i de første 5 år efter udstedelsen.

Bekendtgørelse 1985 351 Historic

§ 4. I olie-, kemikalie- og gastankskibe skal førere, overstyrmænd, maskinchefer, 1. maskinmestre og enhver anden person (herunder pumpemand) med direkte ansvar for lastning, losning og kontrol med ladningen under rejsen eller for arbejde med ladningen have erhvervet relevant erfaring ved tjeneste i passende stilling i et olie-, kemikalie- eller gastankskib i mindst 3 måneder, samt have gennemgået et af direktøren for søfartsuddannelsen godkendt specialkursus i sådanne transporter eller gennemgået tilsvarende godkendt uddannelse og have erhvervet bevis eller anden dokumentation herfor.

Stk. 2. Indtil den 28. april 1986 kan en søfarende, der i mindst 1 år indenfor de forudgående 5 år har gjort tjeneste i passende stilling om bord i et olie-, kemikalie- eller gastankskib, af direktøren for søfartsuddannelsen få udfærdiget bevis, der berettiger til fortsat tjeneste som omhandlet i stk. 1.

Bekendtgørelse 1985 351 Historic

§ 5. Omfanget af den for erhvervelse af bevis som skibsradiotelegrafist og skibsradiotelefonist foreskrevne sikkerhedsuddannelse fastsættes af direktøren for søfartsuddannelsen under nøje hensyn til bevisets art og til bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978, med tilhørende resolutioner.

Bekendtgørelse 1985 351 Historic

Bekendtgørelse om udstedelse af sønæringsbeviser, om sønæringsbevisers gyldighed, om særlige uddannelseskrav til personel i tankskibe og om supplerende uddannelseskrav for radioekspedienter

I medfør af sønæringslov nr. 240 af 6. juni 1985 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →