Legislator Case Law & Legislation
B19850031105 DK

Bekendtgørelse om godkendelse af udgrøftning og dræning

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1985 311 Valid

§ 1. Udgrøftning og dræning indenfor jordbrugserhvervet må ikke påbegyndes uden godkendelse efter § 3 i lov nr. 180 af 8. maj 1985 om okker inden for de afgrænsede områder af klasse I, II og III i den for miljøstyrelsen fra 1981 til 1983 i samarbejde med landbrugsministeriet m.fl. foretagne kortlægning af okkerpotentielle arealer i de jyske amtskommuner.

Stk. 2. Ved udgrøftning og dræning forstås enhver aktivitet herunder ændring, vedligeholdelse og reparation påbegyndt efter bekendtgørelsens ikrafttræden, hvorved grundvandsstanden sænkes i de i stk. 1 nævnte områder.

Stk. 3. Oplysninger om beliggenhed af de i stk. 1 nævnte områder kan fås hos amtsrådet.

Bekendtgørelse 1985 311 Valid

§ 2. Ansøgning om godkendelse indgives til amtsrådet i den amtskommune, hvor udgrøftning eller dræning agtes foretaget.

Stk. 2. Hvis ansøgningen vedrører vandløbsforholdene i kommunevandløb eller private vandløb, skal sagen forelægges for de berørte kommunalbestyrelser til udtalelse.

Stk. 3. Hvis ansøgningen vedrører vandløbsforholdene i flere amtskommuner, skal sagen forelægges for de berørte amtsråd til udtalelse.

Stk. 4. Uenighed mellem vandløbsmyndigheder afgøres af miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 1985 311 Valid

§ 3. Amtsrådet underretter miljøstyrelsen om afgørelser truffet efter § 3, stk. 2 og § 9, stk. 2-5 i lov om okker.

Bekendtgørelse 1985 311 Valid

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1985.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 642 af 19. december 1984 om midlertidige foranstaltninger til begrænsning af okkerforurening.

Miljøministeriet, den 26. juni 1985

Christian Christensen

/ Erik Lindegaard

Bekendtgørelse 1985 311 Valid

Bekendtgørelse om godkendelse af udgrøftning og dræning

I medfør af § 2, stk. 1, i lov nr. 180 af 8. maj 1985 om okker og § 6, stk. 2, i lov nr. 642 af 19. december 1984 om midlertidige foranstaltninger til begrænsning af okkerforurening fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →