Legislator Case Law & Legislation
B19850021205 DK

Bekendtgørelse om sejlads gennem Farøbroerne

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1985 212 Historic

§ 1. Farøbroerne består af to broer, der forbinder henholdsvis Sjælland og Farø samt Farø og Falster.

Stk. 2. Sjælland-Farøbroen er en højbro, der hviler på 2 landpiller og 17 strømpiller. Broens to gennemsejlingsfag er beliggende i den nordlige ende af broen, og har begge en gennemsejlingsåbning på 40 m bredde og en fri højde på 20 m. Gennemsejlingsfagene er afmærket med fyr, der viser grønt lys på styrbord side og rødt lys på bagbord side i sejlretningen for indgående. Midt over gennemsejlingsfagene er anbragt et hvidt, fast lys.

Stk. 3. Farø-Falsterbroen er en skråstagsbro, der hviler på 2 landpiller og 15 strømpiller. Gennemsejlingsfaget er ophængt imellem niende og tiende pille regnet fra Farøsiden. Gennemsejlingsfaget har en fri bredde på 260 m og en fri højde på 26 m. Gennemsejlingsfaget er afmærket med fyr, der viser grønt lys på styrbord side og rødt lys på bagbord side i sejlretningen for indgående. Midt over gennemsejlingsfaget er anbragt et hvidt, fast lys.

Bekendtgørelse 1985 212 Historic

§ 2. Følgende bestemmelser gælder for passage af Sjælland-Farøbroen

a. Ved gennemsejling skal skibe, bortset fra mindre fartøjer, benytte de to afmærkede gennemsejlingsfag.

b. Det sydlige gennemsejlingsfag må kun benyttes af skibe for indgående (østlig kurs) og det nordlige gennemsejlingsfag må kun benyttes af skibe for udgående (vestlig kurs).

c. Et gennemsejlingsfag må kun passeres af et skib ad gangen.

Bekendtgørelse 1985 212 Historic

§ 3. Følgende bestemmelser gælder for passage af Farø-Falsterbroen

a. Ved gennemsejling skal skibe, bortset fra mindre fartøjer, benytte gennemsejlingsfaget.

Bekendtgørelse 1985 212 Historic

§ 4. Skibe skal, når de har passeret broerne, give modgående skibe tilstrækkeligt plads til at rette kursen ind mod det korrekte gennemsejlingsfag.

Stk. 2. Inden for en afstand af 500 m fra broerne er sejlads på tværs af farvandet ud for gennemsejlingsfagene forbudt.

Bekendtgørelse 1985 212 Historic

§ 5. Inden for et område, der strækker sig 500 m på hver side af broerne, må skibe, undtagen mindre skibe, der driver bundgarnsfiskeri, kun ankre, når det er strengt nødvendigt, f.eks. for at undgå påsejling af broerne.

Stk. 2. Inden for samme område er fiskeri med drivende eller slæbende redskaber forbudt, og andet fiskeri må kun udøves, således, at sejladsen gennem broerne ikke vanskeliggøres.

Bekendtgørelse 1985 212 Historic

§ 6. Fortøjning ved bropillerne er forbudt. Ligeledes er det forbudt at bestige broerne fra både eller fartøjer.

Bekendtgørelse 1985 212 Historic

§ 7. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse med bøde.

Bekendtgørelse 1985 212 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. juni 1985.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 7 af 10. januar 1985 om sejlads gennem Farøbroerne ophæves.

Industriministeriet, den 23. maj 1985

Ib Stetter

/ John Hessing

Bekendtgørelse 1985 212 Historic

Bekendtgørelse om sejlads gennem Farøbroerne

I medfør af § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. august 1965, fastsættes efter samråd med forsvarsministeriet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →