Legislator Case Law & Legislation
B19850017505 DK

Bekendtgørelse om opsporing og aflivning af nødstedt klovbærende vildt

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1985 175 Historic

§ 1. Opsporing og aflivning af nødstedt klovbærende vildt må kun foretages af den jagtberettigede, en person bemyndiget hertil af den jagtberettigede samt af hundeførere, der er antaget hertil af Landbrugsministeriets Vildtforvaltning, i det følgende kaldt Vildtforvaltningen, under anvendelse af særligt trænede hunde, schweisshunde.

Bekendtgørelse 1985 175 Historic

§ 2. Vildtforvaltningen antager og afskediger de i § 1 nævnte hundeførere efter indstilling fra et særligt udvalg, schweissregisterudvalget, der nedsættes af Vildtforvaltningen.

Stk. 2. Vildtforvaltningen fastsætter nærmere regler til gennemførelse af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse 1985 175 Historic

§ 3. Hundeførere har mod forevisning af behørig legitimation adgang med deres hund til områder, hvor de pågældende ikke har jagtret, når formålet er at opspore og aflive nødstedt klovbærende vildt. Hundeførere er berettiget til at medbringe jagtvåben.

Bekendtgørelse 1985 175 Historic

§ 4. Inden opsporing indledes, skal hundeføreren underrette politimesteren og så vidt muligt de grundejere og/eller jagtberettigede, der kan blive berørt af opsporingen, og disse skal holdes underrettet om forløbet af opsporingen.

Stk. 2. Når det nødstedte vildt er opsporet og aflivet, skal den jagtberettigede underrettes om, hvor vildtet findes med henblik på, at denne kan sætte sig i besiddelse af vildtet.

Bekendtgørelse 1985 175 Historic

§ 5. Overtrædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen straffes med bøde efter § 51, stk. 4, i lov om jagt og vildtforvaltning.

Stk. 2. Vildtforvaltningen kan uden varsel tilbagekalde legitimationskort udstedt efter denne bekendtgørelse, såfremt en hundefører overtræder de af Vildtforvaltningen fastsatte vilkår herfor.

Bekendtgørelse 1985 175 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. maj 1985.

Landbrugsministeriet, den 7. maj 1985

NIELS ANKER KOFOED

/J. Baunehøj Jørgensen

Bekendtgørelse 1985 175 Historic

Bekendtgørelse om opsporing og aflivning af nødstedt klovbærende vildt

Efter § 29 b i lov om jagt og vildtforvaltning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 57 af 11. februar 1983, (* 1) fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →