Bekendtgørelse om uddannelse af embedslæger

§ 1. For at kunne opnå ansættelse som embedslæge kræves, at ansøgeren har tilladelse til selvstændigt virke som læge eller ret til at betegne sig som alment praktiserende læge. Endvidere kræves, at ansøgeren enten

1) har opnået anerkendelse som speciallæge i samfundsmedicin/ administrativ medicin, eller

2) har gennemgået det teoretiske uddannelsesprogram, der udgør en del af speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin/ administrativ medicin, eller

3) har gennemgået det i bekendtgørelse nr. 581 af 14. november 1973 om uddannelse af embedslæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 374 af 1. juli 1977, omhandlede kursus i samfundsmedicin og bestået den i tilknytning til kurset afholdte eksamen.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan endvidere ansøgere, der har gennemgået en praktisk og teoretisk uddannelse, der efter sundhedsstyrelsens vurdering ganske kan ligestilles med de i stk. 1 nævnte uddannelser, opnå ansættelse som embedslæge.

§ 2. Bestået embedslægeeksamen efter den i kongelig anordning nr. 149 af 6. maj 1954 om specialkursus og eksamen for embedslæger nævnte ordning ligestilles med de i § 1, stk. 1, omhandlede uddannelser.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1985.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 581 af 14. november 1973 om uddannelse af embedslæger.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 3. APRIL 1985

BRITTA SCHALL HOLBERG

/Ebba Lund

Bekendtgørelse om uddannelse af embedslæger

I henhold til § 2, stk. 1, i lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. fastsættes

Ingen