Legislator Case Law & Legislation
B19850001805 DK

Bekendtgørelse om anvendelse af fodertyper ved opdræt af fisk i fersk- og saltvand

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1985 18 Historic

§ 1. Ved opdræt af fisk i fersk- og saltvand må alene anvendes fodertyper, der er omfattet af bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan ændre bekendtgørelsens bilag.

Bekendtgørelse 1985 18 Historic

§ 2. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde og på nærmere vilkår tillade, at bestemmelserne i § 1 fraviges, når dette sker som led i gennemførelsen af

1) specielle produktioner, der kræver andre fodertyper end de, der er omfattet af bilaget til denne bekendtgørelse,

2) forsøgsvirksomhed med andre fodertyper end de, der er omfattet af bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 indsendes til amtsrådet, der videresender sagen til miljøstyrelsen ledsaget af en erklæring.

Stk. 3. Miljøstyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 1985 18 Historic

§ 3. Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i § 1 eller overtræder vilkår i en tilladelse efter § 2, stk. 1.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 4. Udbyttet af en handling, der er strafbar efter denne bekendtgørelse, kan konfiskeres efter straffelovens bestemmelser herom.

Bekendtgørelse 1985 18 Historic

§ 4. Tilsyn med bekendtgørelsens overholdelse føres af den myndighed, der i medfør af reglerne i lov om miljøbeskyttelse fører tilsyn med brugenes drift.

Bekendtgørelse 1985 18 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1985.

Stk. 2. Hvor der inden bekendtgørelsens ikrafttræden lovligt er blevet iværksat en produktion af et kvantum sættefisk eller portionsfisk på grundlag af yngel, forfodret med andre fodertyper end de af bilaget omfattede, kan dette kvantum fisk færdiggøres med disse fodertyper.

Miljøministeriet, den 28. januar 1985

Christian Christensen

/ Erik Lindegaard

Bekendtgørelse 1985 18 Historic

Bilag

Liste over fodertyper

1. Tørfoder Ved tørfoder forstås: Tørre piller, flager eller lignende partikler, bestående af fiskemel og/ eller andre næringsstoffer, sammenholdt med et egnet bindemiddel. 2. Bløde piller Ved bløde piller forstås: Piller, der har et vandindhold på højst 40 pct., og hvis afgivelse i vand af stoffer, målt som tørstof, er af højst samme størrelse som tørfoder.

Bekendtgørelse 1985 18 Historic

Bekendtgørelse om anvendelse af fodertyper ved opdræt af fisk i fersk- og saltvand

I medfør af §§ 6, 45, stk. 3 og 4, og 83, stk. 3 og 5, i lov om miljøbeskyttelse jfr. lovbekendtgørelse nr. 663 af 16. december 1982, som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984, fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →