Legislator Case Law & Legislation
B19846027812 DK

Måleteknisk direktiv. Typegodkendelse af måleudstyr. Retningslinier vedr. dispensation (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Direktiv 1984 60278 Historic

Måleteknisk direktiv. Typegodkendelse af måleudstyr. Retningslinier vedr. dispensation (* 1)

0. INDLEDNING

Formålet med måletekniske direktiver (MDIR) for legalt måleudstyr er at fastsætte krav til funktion og målenøjagtighed samt at angive konstruktionskrav, der kan sikre, at funktion og nøjagtighed opretholdes i et rimeligt tidsinterval (pålidelighed).

Det tilstræbes, at de måletekniske direktiver er baseret på den på udstedelsestidspunktet kendte og gennemprøvede teknologi.

Statens Metrologiråd ønsker at bidrage til den tekniske udvikling, og de måletekniske direktiver vil derfor blive revideret i takt med udviklingen. Statens Metrologiråd er tillige indstillet på at godkende måleudstyr på grundlag af en dispensation fra gældende krav i de tilfælde, hvor der er tale om måleudstyr, der opererer efter nye måleprincipper, nye målemetoder og/eller har andre konstruktive udformninger end forudsat i pågældende MDIR.

1. FORMÅL

Formålet med dette måletekniske direktiv er at beskrive fremgangsmåden ved ansøgning om dispensation for måleudstyr fra et gældende MDIR.

2. OMFANG

Dispensationsansøgninger vil normalt gennemgå to faser inden en endelig godkendelse af et måleudstyr kan meddeles.

Første fase består i en vurdering af ansøgers fremsendte dokumentation or udstyrets funktion, nøjagtighed og pålidelighed i relation til kravene i det måletekniske direktiv.

Anden fase omfatter den egentlige prøvning med henblik på typegodkendelse. Denne foretages ud fra resultatet af første fase.

Dette direktiv omfatter hovedsagelig de forhold, der vedrører den første fase af proceduren, idet anden fase vil være direkte afhængig af resultatet fra første fase og af det MDIR, fra hvilket der søges om dispensation.

3. TIDSBEGRÆNSNING M.V.

Metrologirådet vil i hvert enkelt tilfælde fastsætte tidsrummet i hvilket en dispensation skal være gældende og eventuelle vilkår herfor (f.eks. krav om produktionskontrol).

4. HOVEDKRAV

4.1. En dispensation tager sit udgangspunkt i et gældende måleteknisk direktiv.

4.2. Der kan kun meddeles dispensation for måleudstyr, for hvilket ansøger kan dokumentere, at gældende MDIR kan opfyldes f.s.v. angår funktionskrav og krav til målenøjagtighed.

Det skal tillige sandsynliggøres, at den konstruktive udformning af udstyret sikrer, at funktion og nøjagtighed svarer til udstyr, der er godkendt i henhold til det pågældende MDIR (d.v.s. udstyret skal have samme eller bedre pålidelighed).

4.3. Der vil ikke kunne meddeles tilladelse til EØF-mærkning på dispensaton i.h.t. dette MDIR.

5. ANSØGNINSPROCEDURE (1. FASE).

5.1. Ansøgning og tilhørende dokumentation indsendes til Teknologistyrelsen.

5.2. Dokumentation for, at udstyret opfylder krav til funktion, nøjagtighed og pålidelighed skal være baseret på afprøvninger foretaget af alment anerkendte laboratorier, for eksempel universitetslaboratorier, teknologiske serviceinstitutter, STP-autoriserede laboratorier eller anerkendte udenlandske prøvningsanstalter.

5.3. Teknologistyrelsen kan foranledige, at dokumentationsmaterialet vurderes af særlig sagkyndige, udpeget af Statens Metrologiråd og/eller at et laboratorium foretager en undersøgelse af måleudstyret i relation til dokumentationsmaterialet.

Ansøgeren kan inden arbejdet igangsættes få et overslag over de forventede omkostninger samt navnene på de personer, der er udpeget som særlig sagkyndige og/eller navnet på laboratoriet.

Da omkostningerne i forbindelse med vurdering og/eller undersøgelse påhviler ansøgeren skal denne inden arbejdet iværksættes indbetale et a'contobeløb, der fastsættes af Teknologistyrelsen.

5.4. Som særlig sagkyndige udpeges personer med specielt kendskab til de måletekniske principper på det pågældende område. Der påhviler særlig sagkyndige tavshedspligt med hensyn til det, som de erfarer under sagsbehandlingen.

Ansøgeren kan anmode om fornyet udpegning af særlig sagkyndige, såfremt ansøger kan sandsynliggøre at en/flere af de udpegede særlig sagkyndige har kommercielle interesser i sagen eller på anden måde ikke er uvildige.

5.5. Ansøger har pligt til at meddele Teknologistyrelsen oplysninger, som er nødvendige for de særlig sagkyndiges/laboratoriets vurdering.

6. PRØVNING MED HENBLIK PÅ TYPEGODKENDELSE (2. FASE)

På grundlag af de særlig sagkyndiges vurdering og evt. laboratorieundersøgelser samt dokumentation fremsendt af ansøger, træffes afgørelse om, hvorvidt typegodkendelses- og førstegangsverifikationarbejde kan iværksættes, herunder de eventuelle vilkår herfor. (Fase 2 af dispensationsproceduren).

7. DISPENSATIONER PÅ OMRÅDE, HVOR DER ER OFFENTLIGT TILSYN

Indenfor områder med offentligt tilsyn vil det indgå i vurderingen af dispensationsansøgningen, hvilken indflydelse en evt. dispensation vil have på tilsynsvirksomheden. Der kan ikke forventes dispensation for måleudstyr, der vil forøge statens udgifter til tilsyn.

8. IKRAFTTRÆDEN

Dette måletekniske direktiv træder i kraft den 02.04.1984.

Peder C. Beyer

/Jørgen Kaavee

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →