Bestemmelser for svartilbage-anlæg til brug i forbindelse med 'lukkede' personsøgetjenester (on-site)
Statutory Text (2 Articles)
Bestemmelser for svartilbage-anlæg til brug i forbindelse med »lukkede« personsøgetjenester (on-site)
Oprettelse eller benyttelse af svartilbage-anlæg må kun finde sted efter en i hvert enkelt tilfælde indhentet tilladelse fra Post- og Telegrafvæsenet (P&T), Radioteknisk Tjeneste, Islands Brygge 83 C, 2300 København S. Tilladelse udstedes i henhold til bekendtgørelse om landmobile radiotjenester, og der opkræves en årlig afgift for hver sender og for hver modtager.
Til brug for svartilbage-anlæg er der indtil videre afsat følgende frekvenser: 146,0375 MHz 422,175 MHz 146,0625 MHz 422,525 MHz 161,0750 MHz 422,725 MHz 161,1750 MHz
P&T kan ikke påtage sig noget ansvar i forbindelse med forstyrrelser på nævnte frekvenser. Radioanlæggenes indretning og godkendelse samt mærkning
Anlæggene hos den enkelte bruger må kun være indrettet for den eller de frekvenser, som af P&T er anvist den pågældende.
Det benyttede udstyr skal i henhold til ovennævnte bekendtgørelse være godkendt af P&T. Når et udstyr ønskes afprøvet med henblik på godkendelse, rettes af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant skriftlig henvendelse herom til Radioteknisk Tjeneste, Islands Brygge 83 C, 2300 København S. Anmodningen skal indeholde oplysninger om anlæggets fabrikat samt typebetegnelse. Som bilag til anmodningen skal vedlægges diagrammer, beskrivelse samt tekniske specifikationer for udstyret.
Udstyr, der ønskes afprøvet, sendes til Radioteknisk Tjeneste, Islands Brygge 83 C, 2300 København S.
For afprøvningen, der foretages med henblik på godkendelse, opkræver P&T et gebyr pr. prøve, uanset afprøvningens resultat. Til beløbet lægges merværdiafgift.
For anlæg, der godkendes uden egentlig afprøvning, opkræves et af P&T fastsat gebyr. Til beløbet lægges merværdiafgift.
Udstyret skal være mærket med følgende oplysninger
1. Fabrikat 2. Typebetegnelse 3. Fabrikations- eller løbenummer.
Mærkningen skal være mekanisk solid og holdbar og kan f.eks. udføres ved gravering, prægning eller anvendelse af metalskilte. De nævnte oplysninger skal være således placeret på anlægget, at de er let synlige i forbindelse med kontrol. Før anlæg bringes ud på markedet, skal mærkningen være godkendt af Radioteknisk Tjeneste. Tekniske specifikationer Sendere Sendetype
Udstyret skal være indrettet for fasemodulation eller frekvensmodulation. Sendeeffekt
Maksimalt 50 milliwatt ERP. Frekvensafvigelse
Senderens frekvensafvigelse må ikke være større end nedenstående frekvenstolerancer.
+/- 2.0 kHz for anlæg i båndet 146 - 174 MHz. +/- 2,5 kHz for anlæg i båndet 422 - 470 MHz.
Frekvenssving
Det maksimalt tilladte frekvenssving er +/- 5 kHz. Udstrålet effekt i nabokanaler
Udstrålingen i nabokanaler (25 kHz kanaler) må højst være 0,2 mikrowatt. Uønsket udstråling
Uønsket udstråling på andre frekvenser end bærebølgefrekvensen og de sidebånd, der fremkommer ved normal modulation, må ikke overstige 0,25 mikrowatt i frekvensrådet 100 kHz - 1000 MHz og må ikke overstige 1 mikrowatt i frekvensområdet 1000 MHz - 4000 MHz. Den tilsvarende udstråling, når udstyret er i standby, må ikke overstige 2 nanowatt hhv. 20 nanowatt. Modtagere
Kravene i cirkulære »Tekniske bestemmelser for landmobilt VHF/UHF radiotelefonudstyr, oktober 1974« skal overholdes.
Det anbefales, at der anvendes et effektivt kodet toneopkaldssystem. Herved vil uønskede modtageroplukinger i mange tilfælde kunne undgås.
P&T forbeholder sig til enhver tid ret til at ændre ovennævnte bestemmelser, såfremt det på grundlag af indvundne erfaringer skønnes påkrævet.
Disse bestemmelser erstatter tilsvarende bestemmelser, marts 1982.
Ingen