Bestemmelser om internationale lufthavne/flyvepladser
Statutory Text (2 Articles)
Bestemmelser om internationale lufthavne/flyvepladser
I medfør af § 83, stk. 1, § 149, stk. 8, og § 153, stk. 2, i lov om luftfart, jfr. lovbekendtgørelse nr. 381 af 10. juni 1969, som ændret ved lov nr. 94 af 29. marts 1972 og senest ved lov nr. 261 af 8. juni 1983, fastsætter luftfartsdirektoratet herved efter bemyndigelse fra ministeriet for offentlige arbejder følgende
1. Gyldighedsområde
Denne BL gælder for flyvning med motordrevne luftfartøjer til og fra dansk område, herunder for flyvning til og fra havanlæg, der befinder sig på dansk kontinentalsokkelsområde.
2. Generelt
Ved flyvning til udlandet fra dansk område og ved flyvning fra udlandet til dansk område, jfr. pkt. 1, må kun benyttes de internationale lufthavne/flyvepladser, der er angivet i afsnit AGA 1-1 i AIP DANMARK og AIP GRØNLAND og FÆRØERNE. Dette gælder dog ikke for luftfartøjer, der nødlander.
3. Dispensation
3.1 Luftfartsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at private flyvepladser benyttes ved flyvning til og fra dansk område. I så fald skal den private flyveplads være godkendt som toldlufthavn.
3.2 Luftfartsdirektoratet kan, for så vidt angår flyvning med søluftfartøjer, i særlige tilfælde dispensere fra pkt. 2.
4. Straf
Overtrædelse af pkt. 2 eller af en tilladelse udstedt i medfør af pkt. 3 straffes i henhold til luftfartslovens § 149, stk. 8, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
5. Ikrafttrædelse
Denne BL træder i kraft den 1. oktober 1984.
V. K. H. Eggers
/ M. Dambæk
Ingen