Bekendtgørelse om Kalvø vildtreservat(* 2)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1.
Vildtreservatet omfatter
a. Den del af Genner Bugt, der er beliggende sydvest for en ret linie fra skellet mellem matr. 777 og 601 Løjt-Kirkeby, Løjt og et punkt på kysten 60 meter sydvest for skellet mellem matr. nr. 360 og 69 Genner, Ø. Løgum.
b. Kalvø, matr. nr. 1, 2, 4, 7 og 8 Kalvø, Ø. Løgum samt vejdæmningen til Kalvø.
c. De landarealer, der grænser til det under a nævnte vandområde i en bredde af 50 meter, ved matr. nr. 434 Genner, Ø. Løgum dog højst til dæmningen langs sydøstsiden af Slibemøllens dam.
§ 2.
På det i § 1, litra a, nævnte vandområde er det forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage fugle.
stk. 2. På de i § 1. litra b og c, nævnte landområder er det forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage svømme- og vadefugle.
Stk. 3.
På det i § 1. litra a, nævnte vandområde er færdsel med ladt skydevåben forbudt.
§ 3.
På den del af det i § 1. litra a, nævnte vandområde, der er beliggende vest og syd for Kalvø, mod nord afgrænset af vejdæmningen og mod øst af en ret linie i sydlig retning fra det sydøstligste punkt på Kalvø til skellet mellem matr. nr. 15 og 905 Løjt-Kirkeby, Løjt er sejlads med motor- og sejldrevet fartøj samt brætsejlads (windsurfing) forbudt.
Stk. 2.
På den øvrige del af vildtreservatets vandområde nord og øst for Kalvø er sejlads med motordrevet fartøj forbudt med højere hastighed end 5 knob.
§ 4.
I bevoksninger med siv, tagrør og anden sumpvegetation er færdsel forbudt i perioden 1. april - 15. juli.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for ejere/brugere samt disses husstande og personale.
§ 5.
På de i § 1. litra b, nævnte områder på Kalvø er det forbudt at medbringe løsgående hunde.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for ejeres/brugeres anvendelse af hunde i forbindelse med jagtudøvelse, sammendrivning af kreaturer o.lign.
§ 6.
Det er forbudt at ødelægge og indsamle æg.
§ 7.
Landbrugsministeriets Vildtforvaltning kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 2-6 efter nærmere af Landbrugsministeriet fastsatte retningslinier.
§ 8.
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2-6 straffes i medfør af jagtlovens § 51, stk. 4. med bøde, for så vidt strengere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 9.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. sept. 1984 og gælder til og med den 14. sept. 1994.
Landbrugsministeriet, den 11. september 1984.
Niels Anker Kofoed
/J. Baunehøj Jørgensen
Bekendtgørelse om Kalvø vildtreservat(* 2)
Landbrugsministeriet fastsætter i medfør af § 35 i lov nr. 221 af 3. juni 1967 om jagt og vildtforvaltning som ændret ved lov nr. 294 af 9. juni 1982 (* 1) nedennævnte bestemmelser for Kalvø vildtreservat i Sønderjyllands amt.