Forskrifter for bygning og udstyr m.v. for mindre erhvervsfartøjer (* 1)

Bilag 2

Fiskeskibe under 12 meter i største længde

Lanternerne skal mindst være typegodkendte, mærket NP

Dagsignaler tillades i halv størrelse (30 cm) sorte

Ankerkugle og kurv eller dobbeltkegle

Effektivt lydsignal f.eks. mundhorn

Lanternebrædder/recesser skal være matsorte

(jfr.'Skibstilsynets Meddelelser' nr. 380)

Bilag 3

Fiskeskibe på 12 meter eller derover, men under 20 meter i største længde

Lanternerne skal være forsynet med certifikat, mindst klasse »B«

Dagsignaler tillades i halv størrelse (30 cm) sorte

Ankerkugle og kurv eller dobbeltkegle

Fløjte og klokke, jfr. 1972 søvejsreglerne

Lanternebrædder/recesser skal være matsorte

(jfr. »Skibstilsynets Meddelelser« nr. 380)

Bilag 4-1

Maskinanlæg

GIV AGT

Vær forsigtig med ild og elektricitet.

Olieholdig tvist og klude kan selvantænde og skal opbevares i lukkede stålbeholdere med hængslet låg.

Vær forsigtig ved svejsning og skærebrænding.

Tobaksrygning og brug af ild er forbudt, når der åbnes for motorer, tanke el.lign.

Hold maskinanlæg fri for lækager.

Udluft straks grundigt i rum, hvor der er spildt brændbare letantændelige væsker.

STATENS SKIBSTYLSYN

Bilag 4-2

Bilag 4-3

Gasanlæg

Giv agt

Flaskegas er TUNGERE END LUFT og vil søge mod dørken.

Udsivet gas er EKSPLOSIONSFARLIG.

Luk altid VENTILEN PÅ GASBEHOLDEREN straks efter brugen.

Ved udskiftning af gasbeholdere skal den frakoblede beholders VENTIL LUKKES.

Hætten skal FORBLIVE på gasbeholderen, indtil denne tilsluttes anlægget og skal sættes på beholderen straks efter frakobling.

Ethvert gasforbrugende apparat skal være forsynet med TÆNDBLUSSIKRING.

Ethvert gasforbrugende apparat med tilbehør skal være GODKENDT af Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP). Ovne til rumopvarmning skal desuden være TYPEGODKENDT af direktoratet for statens skibstilsyn.

Installation af og ombygning af bestående gasanlæg skal i alle skibe og fartøjer uanset størrelse og art udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 7. august 1970 om flaskegasanlæg i skibe og skal i tilsynspligtige skibe være BESIGTIGET OG GODKENDT af statens skibstilsyn, før anlægget tages i brug.

STATENS SKIBSTILSYN

Bilag 4-4

+++FIGUR++

Bilag 4-5

Trykflasker fjernes ved brand

Bilag 4-6

Giftige og kvælende luftarter

1. det er forbudt at gå ned, før målinger er foretaget.

2. Sikkerhedssele og livline skal benytttes.

3. Der skal være vagt ved lugen.

Bilag 5

Skiltet udføres i metal med indgraveret eller indhugget tekst med en størrelse på 7 x 10 cm og en udformning som angivet herunder

Dette fartøj tilhører en type, som er godkendt af Statens Skibstilsyn

Fabrikat

Typebetegnelse

Byggenummer og -år

Dimensioner

Max. motor kW/HK

Bilag 6

Fabrikantens navn

med eller uden bomærke

Typecertifikat for erhvervsfartøj

Hermed bekræftes, at nedennævnte fartøj er typegodkendt som et »heldækket«/»åbent« fiskefartøj/lastfartøj af

Statens skibstilsyn

i henhold til gældende »Forskrifter for Bygning af mindre Erhvervsfartøjer og i henhold til

Direktoratets skrivelse af .............................. Typebetegnelse: ......................................... Byggenummer: ..........................Byggeår: ......... Hoveddimensioner: Længde overalt .....................m Største bredde .....................m Dybde midtskibs ....................m Max. motoreffekt: ................... kW/hk

Det attesteres,

at nævnte fartøj indgår i en serie, der er bygget efter samme tegninger og specifikationer og i samme udførelse og kvalitet som den prototype, der er blevet godkendt og afprøvet i henhold til de givne betingelser samt de regler, der var gældende på godkendelsesdatoen.

Udfærdiget efter bemyndigelse fra Statens Skibstilsyn

................. den ........... ......................... (underskrift og stempel)

Udfyldes med blokbogstaver eller maskinskrift

Forskrifter for bygning og udstyr m.v. for mindre erhvervsfartøjer (* 1)

Forord

De efterfølgende forskrifter for bygning og udstyr m.v. for mindre

erhvervsfartøjer er udfærdiget i medfør af industriministeriets

bekendtgørelse af 5. august 1980 om fastsættelse af tekniske

forskrifter om skibes bygning og udstyr m.v. Bekendtgørelsen er

udfærdiget i medfør af § 11, stk. 2, i lov af 12. marts 1980 om

skibes sikkerhed m.v.

1. Reglerne gælder for de i afsnit 1, anvendelsesområde, angivne fartøjer, såfremt deres køl er lagt eller de er på et tilsvarende byggestade på eller efter den 1. september 1984.

2. For fartøjer, der er bygget før den 1. september 1984, men som efter denne dato underkastes ombygning herunder motorudskiftning, finder reglerne anvendelse på den del af fartøjet, der er berørt af ombygningen.

3. Reglerne træder i kraft den 1. september 1984. For de under pkt. 1 og 2 nævnte fartøjer bortfalder samtidig, medmindre andet er udtrykkeligt bestemt, regler udfærdiget i medfør af lov om tilsyn med skibe eller lov om skibes sikkerhed m.v.

4. Overtrædelse af reglerne kan i medfør af § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v. straffes med bøde eller hæfte.

DIREKTORATET FOR STATENS SKIBSTILSYN

APRIL 1984

Indholdsfortegnelse

AFSNIT SIDE

1 Anvendelsesområde 7 2 Definitioner m.v. 8 3 Syn og prøver 9-10 4 Måling 11 5 Stabilitet 12-14 6 Indretning og opholdsrum 15-17 7 Generelle bestemmelser for arrangement m.v. 18-22 8 Bestemmelser for »heldækkede« fartøjer 23-26 9 Bestemmelser for »åbne« fartøjer 27 10 Ankerudrustning m.v. 28-29 11 Fremdrivningsmaskineri 30-34 12 Motorrumsinstallationer 35-44 13 El-installationer 45-48 14 Gas-installationer 49-53 15 Brandslukning 54 16 Rumopvarmning 55-72 17 Advarselsskilte 73 18 Motorinstallationer m.v. i åbne fartøjer 74 19 Fartsområde og udrustning i Danmark 75-77 20 Fartsområde og udrustning i Grønland 78-80 21 Fartsområde og udrustning på Færøerne 81-83 22 Skibspapirer og opslag 84 23 Godkendelse af GRP-fartøjer 85-86 24 Halvfabrikata i GRP 87 25 GRP-fartøjer bygget i udlandet 88 26 Konstruktion af GRP-fartøjer 89-92 27 Konstruktion af stålfartøjer 93-97 28 Konstruktion af aluminiumsfartøjer 98-99 29 Konstruktion af træfartøjer 100-103 30 Konstruktion af ferrocement-fartøjer 104 Bilag 1: Skibsmedicinkiste nr. 1 og 2 105-111 Bilag 2: Lanterneplacering i fartøjer under 12,0 m 112 Bilag 3: Lanterneplacering i fartøjer over 12,0 m, men under 20,0 m 113 Bilag 4: Advarselsskilte 114-119 Bilag 5: Typegodkendelses-skilt 120 Bilag 6: Typegodkendelses-certifikat 121 1. Anvendelsesområde 1.10 Nærværende forskrifter omfatter alle såvel »heldækkede« som »åbne« fartøjer, der har en størrelse, der ligger inden for en af af de efterfølgende grænser: 1. 5 GT og derover, men under 20 GT 2. 5 BRT og derover, men under 20 BRT 3. Loa x B (angivet i meter) på 20 og derover, men under 20 GT med undtagelse af: a) passagerfartøjer b) lystfartøjer c) udlejningsfartøjer d) skibe, der anvendes som uddannelsesskibe, socialpædagogiske projekter, lejrskoleskibe, klubskibe eller til lignende særlige formål, som ikke er egentlig passagersejlads (rutesejlads o.l.) 1.11 Fartøjer, der ikke er passagerfartøjer, men som regelmæssigt anvendes til sejlads med passagerer, samt lods- og redningsfartøjer, der har en størrelse, der ligger inden for en af de ovennævnte grænser, omfattes ligeledes af nærværende forskrifter, men skal desuden opfylde de særlige bestemmelser, der er gældende for disse typer.

2. Definitioner

2.10 Som »heldækket« fartøj betragtes ethvert fartøj, der over vandlinien ved dybeste nedlastning er forsynet med et gennemgående vandtæt dæk med forsvarlige, vejrtætte lukkemidler for alle åbninger. 2.11 Som »åbent« fartøj betragtes ethvert fartøj, som ikke er »heldækket« ifølge pkt. 2.10. 2.12 Loa: Fartøjets længde overalt i m, excl. evt. fenderliste, bovspryd og udvendigt ror. B: Fartøjets største bredde i m, excl. evt. fenderliste. D: Fartøjets sidehøjde midtskibs i borde fra underkant dæk til inderkant køl eller spundingslinie i m. d: Fartøjets dybgang midtskibs fra dybeste lastevandlinie til inderkant køl eller spundingslinie i m. V: Fartøjets største hastighed i knob. GRP: Glasfiberarmeret polyester. GT: Bruttotonnage. BRT: Bruttoregistertonnage. Godkendt: Godkendt af statens skibstilsyn.

3. Syn og prøver

3.10 Syn 3.11 I medfør af industriministeriets bekendtgørelse af 26. juni 1981 om syn og certifikater m.v., §3, § 8, stk. 1, og § 11, er de af nærværende forskrifter omfattede fartøjer synspligtige. 3.12 Ethvert fartøj skal, forinden det går i fart enten som nybygget eller som indkøbt fra udlandet, være godkendt af skibstilsynet efter forud afholdt 1. hovedsyn. Fartøjet skal ved samme lejlighed tonnagemåles. 3.13 Ethvert fartøj, der har fået udskiftet hovedmotoren eller som har gennemgået en ombygning, der medfører ændringer i de i fartøjets målebrev anførte kendingsmål eller væsentlige ændringer i fartøjets indretning, skal underkastes syn. 3.14 Lastfartøjer, som anvendes til særlige formål, eller hvis fartsområde omfatter sejlads uden for indskrænket fart eller uden for lokal fart ved Færøerne eller Grønland, skal underkastes hovedsyn med mellemrum af højst 48 måneder regnet fra sidste hovedsyn. 3.15 Fiskefartøjer, hvis fartsområde omfatter sejlads uden for indskrænket fart eller uden for lokal fart ved Færøerne eller Grønland, skal underkastes hovedsyn med mellemrum af højst 48 måneder regnet fra sidste hovedsyn. 3.16 Det påhviler ejeren, resp. værftet, at anmelde fartøjet til syn og evt. måling hos det stedlige skibstilsyn. 3.20 Prøver 3.21 I forbindelse med afholdelse af 1. hovedsyn skal der i overværelse af statens skibstilsyn afholdes en krængningsprøve, resp. rulleprøve, jfr. afsnit 6. 3.22 Såfremt statens skibstilsyn i forbindelse med afholdelse af 1. hovedsyn skønner det nødvendigt, skal der afholdes en prøvetur med det fuldt færdige fartøj for at konstatere, om fartøjet har tilfredsstillende manøvre- og søegenskaber. 3.23 Tanke, der indgår i skrogkonstruktionen samt separate tanke, skal prøves med den maksimale trykhøjde, tanken udsættes for, dog ikke under 0,25 bar. Som prøvemedium skal benyttes ferskvand eller den væske, tanken er bestemt for. I særlige tilfælde kan benyttes luft og sæbevand, men dog kun efter aftale i hvert enkelt tilfælde med det stedlige skibstilsyn. 3.24 Vejrtætte lukkemidler, som ikke trykprøves, skal sprøjteprøves med en vandstråle og forefindes vandtætte. Strålerørets indvendige diameter skal være 12,5 mm og trykket skal mindst være 0,25 bar. Strålerøret skal holdes i en afstand af maksimalt 1,5 m fra den tætning, der prøves. 4. Måling 4.10 Tonnagemåling foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i industriministeriets bekendtgørelse nr. 358 af 28. juni 1982 om måling af mindre skibe. 4.11 På heldækkede fartøjer måles dybden på halv længde fra oversiden af dækket i borde til ydersiden af klædningen ved kølen. 4.12 På åbne fartøjer måles dybden på halv længde fra essingens overside til ydersiden af klædningen ved kølen.

5. Stabilitet

5.10 Erhvervsfartøjer, der er omhandlet af disse bestemmelser, med undtagelse af fiskefartøjer, skal opfylde bestemmelserne i »Skibstilsynets Meddelelser« nr. 305. 5.11 Fiskefartøjer, der er omhandlet af disse bestemmelser, skal opfylde »Skibstilsynets Retningslinier for Kontrol med Fiskeskibes Stabilitet«. 5.12 Som ækvivalens til de under pkt. 5.11 nævnte stabilitetsundersøgelser kan direktoratet tillade, at stabilitetsundersøgelsen udføres på basis af »Dynamometermetoden«, der i praksis udføres som anført i det efterfølgende: 1) Skibets deplacement (W) skal bestemmes på en autoriseret brovægt eller ved anvendelse af kran og et dynamometer med kalibreringsattest. 2) En lodsnor eller lignende instrument opsættes til bestemmelse af krængningsvinklerne. 3) En kranwire eller lignende med et indskudt dynometer med kalibreringsattest fastgøres til skibet, således at det er muligt at krænge skibet op til 40 grader. Den til krængningen anvendte kraft - p - aflæses ved vinklerne 5 - 10 - 15 - 20 - 25 - 30 - 35 - 40 grader eller indstrømningsvinklen, hvis denne er mindre end 40 grader. 4) De fra krængningen resulterende GZ-værdier beregnes efter følgende formel: GZ = (p x a)/(W - p)m hvor a er afstanden fra skibets tilnærmede tyngdepunkt til trækwiren målt vinkelret på denne. GZ-kurven optegnes. Arealet under GZ-kurven skal, for at stabiliteten kan anses for at være tilfredsstillende, opfylde kriterierne i »Retningslinier for fiskeskibes stabilitet«. 5) Prøven skal udføres under skibstilsynets kontrol og resultaterne skal indføres i det dertil beregnede rapportskema. Se fig.

Stabilitetsundersøgelse ved dynamometermetoden for fiskeskibe mindre

end 20 brt

Lpp = Skibets navn: Bm = Journal nr.: dm = L af lodsnor: W = Vejrforhold

Forsøget skal foretages med let skib inkl. fiskeredskaber med min.

bunker og uden fri overflade

Forsøget skal foretages ved krængninger på ca.

5 - 10 - 15 - 20 - 25 - 30 - 40 grader eller op til

indstrømningsvinklen, hvis denne er mindre end 40 grader

------------------------------------------------------------ GZ Udslag tg fi Forsøg p a p x a W - p GZ b b:I fi ------------------------------------------------------------ 1 2 3 4 5 6 7 GZ = (p x a)/(W - p) (meter) GM = ((GZ ved ca. 5 grader)/5) x 57,3 = meter

5.13 Udover ovenstående må fartøjer, hvorpå der er monteret laste-

og losseudstyr, ikke krænge mere end 10 grader med den maksimale arbejdsbelastning i udstyret, når dette er i den mest ugunstige position. 6. Indretning og opholdsrum 6.10 Styrehus 6.11 Fra styrepladsen skal der være fornødent udsyn forefter og til siderne, og fra styrehuset skal der være fornødent udsyn agterefter. Ved indretningen af et skib skal det sikres, at der i fuldt udrustede skibe med fulde tanke og ingen last om bord på inderkant af vinduerne i styrehuset,kan trækkes en vandret linie, der går fri af overkant af bak eller overkant af bølgebryder på bak, hvis sådan er monteret. Styrehusvinduerne skal være mindst 55 cm høje og skal mindst dække området mellem 1,35 m og 1,90 m over dørken. Fra styrepladsen må der ikke forekomme blinde vinkler i udsynet forefter, opefter eller til siderne, bortset fra sådanne, som fremkommer af alm. master, luftrør, rækværk o.l. 6.12 Arrangementet i styrehuset skal udføres i overensstemmelse med følgende retningslinier: Instrumenter, reguleringshåndtag, kontrollamper m.v. skal placeres, så bedst mulig betjeningsfunktion og oversigt opnås. Indretningsdetaljer skal udføres i refleksfrit materiale på manøvrepult og i synsfeldt. Den frie højde skal i almindelighed være mindst 1,98 m. 6.13 Ved styrepladsens udformning og udrustning skal der tages hensyn til magnetkompassets krav til en tilstrækkelig afstand til magnetisk materiale. I styrehuse med lidt plads bør kompasset placeres på taget. Kompassets placering og belysning skal sikre en god aflæsning fra styrepladsen såvel om dagen som om natten. I stålfartøjer skal magnetkompasset placeres i fartøjets centerlinie. 6.20 Kabys 6.21 Såfremt der er installeret et kogeapparat med åben ild, skal alle flader, herunder også bordpladen og den niche, hvori apparatet evt. står, inden for en afstand af 300 mm horisontalt og 500 mm vertikalt fra brænderhovedet være af ikke-brændbart materiale. Andre materialer, herunder en evt. overfladebelægning, kan accepteres, såfremt det over for skibstilsynet dokumenteres, at materialet opfylder følgende brandtekniske forudsætninger: a) Der skal foreligge dokumentation for, at materialet har et oxygenindex på mindst 21,bestemt ved prøvemetode ASTM, D.2863. b) Prøven skal være udført af et anerkendt prøvelabotorium. c) Materialets frie overflade skal være uigennemtrængeligt for oliestænk og oliedamp eller skal afdækkes med et ubrændbart materiale med samme egenskaber. 6.22 I området inden for en afstand af 200 mm horisontalt og 350 mm vertikalt fra brænderhovedet må ingen materialer forefindes. 6.30 Nødudgange 6.31 Fra hvert opholdsrum skal der normalt findes mindst 2 udgange.Mindre rum kan dog efter vurdering godkendes med kun 1 udgang, såfremt denne ikke kan blokeres ved brand i maskinrum, pantry eller lignende. 6.32 Udgangene skal være placeret så langt fra hinanden som muligt og have en sådan udformning, at de er anvendelige i en nødsituation. 6.33 Den ene af udgangene kan arrangeres gennem en luge/dør eller koøje/vindue, hvortil der stilles følgende krav. 1. Nødudgangen skal føre til frit dæk og den skal være forsynet med tydelig påmærkning. 2. Nødudgangen skal have en fri lysning på min. 450x450 mm og for koøjer 450mm i diameter. 3. Nødudgangen skal let og ubesværet kunne åbnes indefra uden brug af nøgle eller værktøj. Udefra skal nødudgangen ligeledes kunne åbnes, dog kan det godkendes, at der benyttes nøgleløst håndtag eller lignende, der placeres i umiddelbar nærhed af nødudgangen. Nødudgangen må ikke være forsynet med låseanordning. 4. Hvis adgangen fra apteringen til nødudgangen foregår gennem seperate rum (styremaskinrum, kammer eller lign.), må døre til sådanne rum ikke kunne aflåses, medmindre de er udstyret med sparkelem, som kan fjernes i flugtretningen. 5. Der skal monteres nødvendige lejdere, trin og håndbøjler for at lette adgangen til og igennem nødudgangen. 6.40 Ventilation 6.41 Opholdsrum skal være ventileret således, at der er såvel tilstrækkelig tilførsel som afgang af luft, når døre, koøjer, vinduer og lignende er lukkede. 6.42 Ventilationsåbninger for såvel tilgang som afgang af luft skal placeres, så rummet bliver vel ventileret. Hætten for tilgangen skal i det fri placeres således, at der ikke er risiko for indsugning af skadelige røggasser. Ved naturlig ventilation skal kanalerne være så korte som muligt med et minimum af bøjninger. 6.43 Rum, beregnet for brandfarlige, ætsende eller ildelugtende materialer, skal ventileres særskilt fra det øvrige ventilationssystem. 6.44 Ethvert rum, der er indrettet for ophold af besætning, skal kunne ventileres. 6.45 Ved naturlig ventilation skal gennemstrømningsarealet i såvel tilgangs- som afgangskanalerne være på mindst 7,5 kvcm for hver siddeplads i rummet. 6.46 Hvor der ikke arrangeres naturlig ventilation, skal der installeres mekanisk, hvor luftmængden skal svare til et luftskift på 6 gange pr. time. Ventilationssystemet skal kunne reguleres. Til- og afgangskanalerne skal være så store, at lufthastigheden i kanalerne ikke oversigter 6 m/sec. 6.47 Såfremt der forefindes kogeplade, skal der over denne findes aftræk til fri luft. Kanalen skal i det fri være forsynet med aftrækshætte. 6.48 Fra toiletrum skal der være seperat ventilation med udsugning til det fri. 6.49 Hvor fiskefartøjer anvendes til fangst af industrifisk, skal bestemmelserne i Arbejdsministeriets publikationer nr. 28/1970 og 5/1972 samt »Skibstilsynets Meddelelser« nr. 379 opfyldes. Skilt skal opsættes i lastluge, jfr. bilag 4-6. 6.50 Opholdsrum i fiskefartøjer på 15 GT og derover 6.51 Fiskefartøjer på 15 GT og derover skal opfylde bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 247 af 3. juni 1971 om skibsmandskabets opholdsrum m.v. i fiskeskibe. 7. Generelle bestemmelser for arrangement m.v. 7.10 Styrearrangement 7.11 Fartøjet skal have et egnet styrearrangement,som skal sikre en støt og pålidelig manøvrering med den maksimale motoreffekt, som fartøjet bliver godkendt til. 7.12 Styrearrangementet skal være beskyttet imod berøring med andre faste, bevægelige eller varme dele på fartøjet. 7.13 Såfremt der anvendes ratstyring, skal arrangementet være sådant udført, at der opnås fuldt udslag fra borde til borde ved mindst 2 og højst 5 omdrejninger af rattet, samtidig med, at rorudslaget ikke pludseligt ændres, dersom rattet slippes under fart. 7.14 Arrangementet skal være forsynet med passende rorstop, som begrænser rorudslaget til ca. 35 grader til hver side. 7.15 Ved fjernstyring skal der forefindes midler, der let og hurtigt kan tilkobles rorstammen, således at der opnås en sikker nødstyring, når fartøjet mindst holder manøvrefart. 7.16 Nødstyringsplads under dæk kan accepteres, såfremt der er indstalleret et egnet kommunikationssystem til frit dæk. 7.17 På fartøjer med 2 propeller kræves ikke nødstyring, såfremt det ved en manøvreprøve godtgøres, at fartøjet kan manøvreres sikkert med propellerne. 7.18 På fartøjer,hvor hovedstyrearrangementet består af 2 af hinanden uafhængige systemer, af hvilke det ene ikke er afhængigt affartøjets kraftforsyning, kræves ikke nødstyring. 7.20 Propeller 7.21 Afstanden imellem propellerens bladtip og vandoveroverfladen må ikke være mindre end 10% af propellerens diameter i en hvilken som helst kondition. 7.22 I fartøjer med dobbelt propelleranlæg skal afstanden imellem propellerakslerne være mindst 1.5 gange propellerdiameteren. 7.23 Afstanden fra propelleren til de omgivende konstruktioner skal mindst være som angivet på skitsen.

++

hvor a = 0,10xD b = 0,10xD c = 0,15xD (gælder også afstand til akselbærere) d = 0,03xD Ved propelleromdrejninger på 1000 o/min. og derover skal »b« mindst være på 0,24xD. Ved omdrejninger imellem 600 og 1000 o/min. interpoleres imellem 0,10xD og 0,20xD. Ved propelleromdrejninger under 600 o/min. kan en reduktion af »b« tillades, dog aldrig til mindre end 0,05xD. 7.30 Rorarrangement 7.31 Ror med beslag, rorstamme, koblinger m.v. skal have den fornødne styrke, og der skal udføres nødvendige afstivninger og forstærkninger, hvor der anbringes gennemføringer og beslag. 7.32 Roret skal være forsvarligt sikret mod at kunne løfte sig, og bolte i rorkoblinger m.v. skal sikres, så boltene ikke løsner sig ved vibrationer etc. 7.33 Rorstammens pakdåse skal i almindelighed anbringes mindst 350 mm over dybeste vandlinie. Rorlejets, resp. hællejets, længde skal være mindst 20% større end diameteren af rorstamme, resp. tap. Såfremt aftanden mellem rorlejet og kvadranten overstiger 6 gange diameteren af rorstamme, skal der anbringes et topleje. 7.40 Rorstamme 7.41 Totaltrykket ved beregning af rorstammens diameter er P = 104 x A x (V i anden) hvor A = Rorareal i kvm V = Fartøjets største hastighedi knob 7.42 Ved et konventionelt ror med hæl- og hækleje er rorstammens vridningsmoment M = (PxS)/4 + (P/2) x kvadratroden af (S + 2x(R i anden)) 7.43 Ved spaderor skal rorstammen dimensioneres for et kombineret vridnings- og bøjningsmoment M = (PxS)/2 + P/S x kvadratroden af ((S i anden) + 2x(R i anden)) 7.44 Ved begge typer ror er R = afstand i mm fra rorets trykcenter til rorstammens centrum målt vinkelret på rorstammen S = afstand i mm fra rorarealets geometriske tyngdepunkt til rorlejets underkant delta = stålets flydegrænse i N/kvmm Trykcentret for pladeror og profilror ligger på helholdsvis 80% og 70% af den geometriske tyngdepunktafstand regnet fra rorets forreste kant. 7.45 Rorstammens diameter skal mindst være: dv = 1,75 x den tredie rod af ((3xM)/sigma) mm, minimum 25 mm 7.46 Rorstamme af rør skal dimensioneres i henhold til følgende formel: dv = den tredie rod af (((d1 i fjerde) -(d2 i fjerde))/d1) hvor dv = regeldiameter for massiv rorstamme i mm d1 = rørets udvendige diameter i mm d2 = rørets indvendige diameter i mm 7.47 Rorstammens diameter ved kvadrant eller rorpind skal mindst være: dk = 0,8xdv, minimum 20 mm hvor dv = rorstammens diameter i mm 7.48 Rortappens diameter dt eksklusive eventuel foring skal mindst være: dt = 0,7 d, minimum 18,0 mm 7.50 Ror 7.51 Ror udført som enkelt- eller dobbeltpladeror i stål eller aluminium skal have en gennemgående rorstamme, som mindst skal have en diameter som rortappen. Et andet arrangement kan dog accepteres, såfremt det er af en tilsvarende styrke. 7.52 Roret skal have en top- og bundweb samt evt. vandrette webbe med en afstand, der i almindelighed ikke må overstige 600 mm, for at opnå en tilstrækkelig stiv konstruktion. Topwebbens tykkelse skal mindst have samme tykkelse som rorkoblingen. 7.53 Ved dobbeltpladeror skal sideplader og evt. øvrige webbe have en tykkelse på mindst: td = 3 + 0,2 Loa mm 7.54 Ved enkeltpladeror skal rorbladet og evt. øvrige webbe have en tykkelse på mindst: te = 2,2xtd mm 7.55 Ved ror udført af træ skal rorbladet udføres af eg, og det skal have en tykkelse på mindst: tt= 7,3xte Ved træror skal rorstamme og -tap tildannes med en smedet gaffel af forsvarlige dimensioner. Hvis gaflen er påsvejst rorstamme og -hæl, skal svejsningen udføres med passende skærpning og svejsedimensionering. 7.56 Boltediameteren i rorkoblingen skal mindst være: db = (0,65xdv)/kvadratroden af n hvor dv = rorstammens diameter imm n = antallet af bolte, minimum 4 7.57 Koblingsboltenes delingsradius skal ikke være mindre end rorstammens diameter. 7.58 Rorkoblingens tykkelse samt bredden uden for boltehullet skal ikke være mindre end db. 7.60 Skansebeklædning m.v. 7.61 Åbent dæk beregnet til opholdsplads for besætning skal være omgivet af skanseklædning, fast gelænder eller sceptre med strækwire. Dette gælder også på en evt. bak og andre steder, hvortil det er nødvendigt at have adgang. Gelænder eller sceptre kan være nedtagelige på steder,hvor det er nødvendigt for fartøjets drift. 7.62 Højden af skanseklædning, gelænder eller septre skal mindst være 750 mm. 7.63 Gelænder eller strækwire må ikke have en større åbning end 230 mm under den nederste ribbe eller strækwire og en større indbyrdes åbning mellem de øvrige ribber eller strækwire end 330 mm. 7.64 Åbne fartøjer, der anvendes til bundgarnsfiskeri, kan efter en vurdering i hver enkelt tilfælde få reduceret højden. 7.70 Gribelister m.v. 7.71 Der skal anbringes passende gribelister på styrehus og ruf, og hvor det i øvrigt findes påkrævet. 7.72 På arbejdsdæk m.v. samt på udsatte dæk, hvortil det er nødvendigt at have adgang, skal dækket gøres skridsikkert ved hjælp af skridmønster el.lign. 7.80 Fortøjningsbeslag 7.81 Ethvert fartøj skal have egnede klamper, pullerter eller beslag til at kunne ankre og fortøje forsvarligt, og skal være forsynet med mindst 1 stk. beslag for og 2 stk. agter med gennemgående bolte af korrosionsbestandigt materiale. Der skal anbringes solide underlagsskiver med en diameter på mindst 3 gange boltediameteren under møtrikkerne og disse skal være sikret. 7.82 Der skal udføres en forsvarlig forstærkning af det område, hvor beslagene skal fastgøres. 7.83 Hvert beslag skal sammen med sin befæstigelse kunne optage et horisontalt træk på mindst: P = 4,3 x Loa minus 5,4 kN 7.84 Klamper og pullerter m.v. skal have en sådan størrelse, at det er muligt at lægge mindst 4 tørner af fartøjets ankertov resp. fortøjning, iflg. punkt 10.40, under tværpinden på klampen eller den øverste udspringende kant på pullerten. 7.90 Hejsemidler og lossegrej 7.91 Hejsemidler og lossegrej skal dimensioneres med en passende sikkerhedsfaktor, med en fornøden styrke, være af en hensigtsmæssig konstruktion og holdes i en forsvarlig stand, jfr. arbejdsministeriets bekendtgørelse af 18. maj 1965 om regulativ for lastning og losning af skibe. 7.92 Det færdige arrangement skal prøves med arbejdsbelastningen forøget med 25% 7.93 Arbejdsbelastningen skal angives på bommen og må ikke være større, end at fartøjets stabilitet er tilstrækkelig, jfr. pkt. 5.12. 7.94 Prøven skal udføres med hængende last og alle bevægelser, der udføres under normal håndtering af bomarrangementet, skal afprøves. 8. Bestemmelser for »heldækkede« fartøjer 8.10 Skodder 8.11 Lastrum og motorrum skal være adskilt fra de øvrige rum i fartøjet ved vandtætte skodder. 8.12 Vandtætte skodder kan udstyres med vandtætte døre og/eller dæksler, som skal være forsynet med tilfredsstillende lukkeanordninger, og som skal have samme styrke som det skod, hvori de er anbragt. 8.13 Styremaskine, tankarrangement og lign., der er placeret i last- eller storesrum, skal være afskærmet med egnede skodder. 8.14 Hvor rør og elektriske kabler er ført igennem et vandtæt skod, skal gennemføringen være af en sådan beskaffenhed, at skoddets vandtætte integritet opretholdes. 8.20 Dam 8.21 Dersom fartøjet er forsynet med dam, skal damtragt, -dæk og -skodder have samme styrke som skroget, og damtragten skal være ført vandtæt til dækket. 8.22 Overkant af damtragten skal have en højde på mindst 300 mm over vandlinien ved dybeste nedlastning. 8.30 Luger 8.31 Lugekarme og -dæksler m.v. skal have samme styrke som dækket. 8.32 Karme til luger skal have en højde over dækket på mindst 380 mm. 8.33 Lugerne skal være vandtætte og skal de åbnes i søen, skal de være hængslede og kunne sikres i åben stilling. 8.34 For at en luge kan betragtes som vandtæt, kræves følgende: - lugedækslet skal være forsynet med mindst 2 hængselbeslag, - lugen skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud, - tilspændinger skal anbringes med en indbyrdes afstand på maksimalt 600 mm og med maksimalt 300 mm fra lugehjørner. 8.35 Såfremt lugekarmens højde er lig med eller større end lønningens, dog mindst 380 mm, kræves kun vejrtætte hængslede lugedæksler sikret med 2 stk. tilspændinger. 8.36 Kravet til lugekarmhøjde kan mindskes eller helt bortfalde, hvis samtlige efterfølgende betingelser er opfyldt: - lugen skal ikke åbnes til søs, - lugen skal være forsynet med pakninger i nødvendigt omfang, som skal trykke på en passende anlægsflade, - tilspændingerne skal være af en permanent karakter og skal være monteret med en indbyrdes afstand på højst 300 mm. 8.37 Kravene i pkt. 8.36 kan dog bortfalde, såfremt luger til mindre rum under dæk har form og størrelse som isdæksler, og det kan tillades, at disse ikke er forsynet med hængsler og tilspændinger. Dækslerne skal dog kunne lukkes vandtæt og, når de er aftaget, være sikrede med kæde eller lign., så de hurtigt kan genanbringes. 8.40 Døre 8.41 Åbninger fra åbent dæk til styrehus, nedgangskappe eller lign., hvorfra der er adgang til lukkede rum under dæk, skal forsynes med vejrtætte døre, der ikke må åbne indad. 8.42 For at en dør kan betragtes som vejrtæt, kræves følgende: - døren skal være afstivet i en sådan grad, at den har samme styrke som det skod, den sidder i, - døren skal være hængslet og kunne sikres i åben stilling, - døren skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud, - døren skal være forsynet med mindst 2 tilspændinger, der skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider af skoddet. 8.43 Tærskelhøjden under døre til rum, hvorfra der er adgang til rum under dæk, skal mindst være 380 mm. 8.44 Tærskel, der kan nedfældes, skal kunne sikres, når den er slået op og de skal opfylde samme konstruktive krav som for døre. 8.45 Døre må ikke konstrueres således at de i deres helhed dækker en nedfældelig tærskel. 8.46 Åbninger fra åbent dæk til lastrum, motorrum, lukaf'er o.l. rum under dæk skal beskyttes af luger, nedgangskappe eller hus. 8.50 Vinduer 8.51 Vinduer til rum under dæk og til rum, hvorfra der er adgang til rum under dæk, skal være monteret i fast ramme, eller på en sådan måde, at indtrykning af glasset forhindres. Gummiprofiler med overlappende læber vil kun kunne godkendes i særlige tilfælde. 8.52 Vinduer i front og sider af dækshuse og overbygninger skal have de i kolonne 1 i tabellen angivne tykkelser. Vinduer i dæk og luger, som kan udsættes for punktbelastninger, skal have de i kolonne 2 i tabellen angivne tykkelser. Tykkelserne er angivet i mm for hærdet glas i fast ramme. Højde el. længde 300 400 500 600 1 2 1 2 1 2 1 2 Bredde --------------------------------------------------------------------- 300 5 5 5 5 5 6 5 7 400 5 5 5 6 6 7 6 8 500 5 6 6 7 7 8 7 10 600 5 7 6 8 7 10 8 10 700 6 7 7 8 8 10 8 10 800 6 7 8 9 900 6 8 8 9 1000 6 8 8 10 8.53 Vinduer i skrogsiden må ikke have en større bredde og højde end 300 x 200 mm. De skal monteres sådan, at glasset er trukket mindst 20 mm inden for skrogsiden og skal mindst have en tykkelse på 6 mm. 8.54 Vinduer i skrogsiden skal indvendig være forsynet med hængslet blændklap. 8.55 Frontvinduer i styrehus og overbygninger må ikke være større end 550 x 700 mm. 8.56 Anvendes andet end hærdet glas, skal tykkelsen øges med 20% i forhold til ovennævnte krav. 8.57 Vinduer med farvet glas samt vinduer af akrylplast eller lignende materialer kan kun tillades på steder, hvor man ikke er afhængig af god sigt. 8.60 Ventilationsåbninger 8.61 Ventilationsåbninger skal være konstrueret og placeret sådan, at der ikke sker vandindtrængning i fartøjet ved overbrydende sø. 8.62 Ventilationsåbninger må ikke komme under vand ved en krængning op til 70 grader. 8.70 Luftrør 8.71 Luftrør skal placeres således, at de ikke udsættes for overlast ved fartøjets drift. 8.72 Luftrør skal være forsynet med svanehals eller kontraventil, så overbrydende sø ikke trænger ned i tanke m.v. 8.73 Luftrør skal føres op til underkant lønning, dog mindst 450 mm over dæk. 8.80 Lænseporte 8.81 Såfremt der forefindes åbent dæk med en fast skanseklædning, skal der i denne anbringes et passende antal lænseporte, der i hver side mindst skal have eet samlet areal i henhold til efterfølgende formel: A = 0,02(a x h - v) kvm hvor A = samlet areal af lænseporte i hver side i kvm. a = dækkets areal i kvm. h = skanseklædningens højde i m v = volumen af eventuelle luger, dækshuse og lign. op til skanseklædningshøjde i kbm 8.82 Såfremt fartøjer er forsynet med dam, og der er passende drænering hertil, kan kravet til lænseportarealet reduceres. Lænseportene må ikke kunne skalkes, men kan forsynes med udvendige tophængslede lemme og evt. indvendige tremmer. Disse arrangementer må dog ikke resultere i en væsentlig reduktion af det effektive lænseportareal. 8.83 Større lænseportåbninger skal være forsynet med ribber med en maksimal indbyrdes afstand på 330 mm, dog maksimalt 230 mm mellem dæk og den underste ribbe. 8.84 Såfremt fartøjet er forsynet med et lukket shelter over dækket, hvortil der er porte eller luger, som det er nødvendigt at have åbne i søen i forbindelse med fiskeri eller lign., og hvori der ikke er monteret lænseporte, skal fartøjet forsynes med et afløbssystem som angivet i »Skibstilsynets Meddelelser«. 8.90 Paunarrangement 8.91 Såfremt der på dækket monteres et paun-arrangement, skal det udføres således, at der mellem skanseklædningen og det langskibs paunskod, som står længst i borde, er en tilstrækkelig afstand til, at der sikres en fri og uhindret tilstrømning af vandet til lænseportene. 9. Bestemmelser for »åbne« fartøjer 9.10 Dam 9.11 Dersom fartøjet er forsynet med dam, skal damtragt, -dæk og -skodder have samme styrke som skroget og overkant af damtragten skal have en højde på mindst 300 mm over vandlinien ved dybeste nedlastning. 9.20 Tærskelhøjde 9.21 Det tilrådes, at tærskelhøjden til evt. styrehus, nedgangskappe eller lignende, hvorfra der er adgang til lukkede rum, mindst er 380 mm, og at dørene til disse rum ikke åbner indad. 9.30 Luftrør 9.31. Luftrør skal udmunde udvendig på klædning så højt som muligt og være beskyttet imod mekanisk overlast. 9.40 Dørk 9.41 Dørken må ikke placeres så højt, at dette får en skadelig indflydelse på fartøjets stabilitet. 9.42 Såfremt dørken er gjort mere eller mindre tæt, skal der fra denne, i hver side af fartøjet, være afløb ført til bunden, hvorfra lænsningen skal foregå. 9.43 Afløbene skal mindst have et samlet tværsnitareal som angivet i punkt 8.81. 9.44 Der skal være gode adgangsforhold til lænsepumpens sugestuds. 9.45 For at undgå, at regnvand løber ned i bunden af fartøjet igennem afløbene, kan disse placeres maksimalt 25 mm over dørken, som vist på figuren.

10. Ankerudrustning m.v. 10.10 Generelt 10.11 Fartøjet skal udrustes med en ankerudrustning mindst af en størrelse som angivet i de efterfølgende kurver og arrangeret på en sådan måde, at det er muligt at ankre hurtigt og sikkert. 10.20 Anker 10.21 Ankervægten kan opdeles i 2 stk. ankre, hvoraf det ene dog skal have en vægt på mindst 2/3 af det angivne. 10.22 Den anførte ankervægt er baseret på traditionelle ankertyper. 10.23 Fartøjer med uforholdsmæssig stor overbygning eller rigning skal forsynes med sværere ankergrejer, der forøges med op til 20% i forhold til det angivne. 10.24 Såfremt ankeret er af en speciel type med stor holdeevne, kan ankervægten reduceres med op til 25%. 10.30 Kædeforfang 10.31 Fartøjet skal udrustet med mindst 1 stk. kædeforfang af en længde og dimension som angivet. 10.40 Ankertov og fortøjninger 10.41 Fartøjet skal udrustes med mindst 1 stk. ankertov og 3 stk. fortøjninger af en længde og med en brudstyrke som angivet. 10.50 Forøgelse af ankervægt 10.51 I fartøjer, der får tildelt fartsområdet »Indskrænket fart samt fart i Nordsøen m.v.«, jfr. pkt. 19.15, skal ankervægten forøges med 20% i forhold til de efterfølgende kurver. 10.52 I fartøjer, der får tildelt fartsområder ved Grønland, skal ankervægten forøges med 30% og længden af kædeforfanget med 100% i forhold til de efterfølgende kurver.

11.Fremdrivningsmaskineri

11.10 Generelle bestemmelser 11.11 Motorrum, motorinstallationer, brændselsolieinstallationer og trykbeholdere m.v. skal være forsvarligt konstrueret og sikret. 11.12 De tekniske installationer skal være overskuelige, tilgængelige for pasning og vedligeholdelse og skal være udført under hensyn til sikkerheden og sundhedstilstanden for de ombordværende personer. 11.20 Motorrum 11.21 Fremdrivningsmaskineriet skal installeres i et særskilt motorrum eller motorkasse, jfr. pkt. 8.10 og afsnit 18. 11.22 Der må ikke anbringes vinduer eller anden form for lysningsglas i skibssiden i motorcasinger eller i dæk over motorrum. 11.23 Rummet skal være forsynet med kunstig belysning. 11.30 Fremdrivningsmotor 11.31 Motoren skal være af en til fremdrivning af skibe egnet type. Motoren skal være forsynet med mærkeplade, der angiver fabrikant, typebetegnelse og fabrikantens produktionsnummer. 11.32 Gear skal være konstrueret til den pågældende fremdrivningsmotor og skal være dimensioneret til motorens maksimale drejningsmoment ved alle ydelser. 11.33 Anlæg, der anvender brændselsolie med et flammepunkt under 60 grader må i almindelighed ikke installeres. 11.34 Ved fremdrivningsmaskineri, hvor den samlede motorydelse overstiger 368 kW eller mere, skal der monteres en separat dreven reservesmøreoliepumpe for såvel hovedmotor som for evt, gear. 11.35 Ved motoreffekter på 368 kW etc. eller derover, skal mindst 1 kølevandspumpe være separat drevet. Ved et ferskvandskølesystem kan reservepumper udelades, såfremt der forefindes en reserveforbindelse fra saltvandssystemet. 11.36 Motorophæng skal udføres i henhold til motorleverandørens forskrifter. Hvor der anvendes elastisk ophængning af fremdrivningsmotorer, skal propellerakslen være længere end 40 x diameteren af akslen, såfremt elastisk akselkobling udelades. Elastiske koblinger skal være således konstruerede, at nøddrift er mulig 11.40 Propeller og propelleraksler 11.41 Propellerakselsystemer, der ikke er klassede, skal dimensioneres i henhold til de efterfølgende punkter. 11.42 Propelleraksler skal dimensioneres i henhold til motorleverandørens forskrifter, dog skal akseldiameteren mindst være: P Dp = 30 x kubikrod --- hvor h Dp = akseldiameteren i mm. P = Maskineriets maksimale effekt i kW. h = Propellerens omdrejningstal pr. sekund. 11.43 Materialet til propelleraksler skal have en brudspænding på mindst 440 N/kvmm. Anvendes et materiale med en større brudspænding sigma end 440 N/kvmm kan diameteren korrigeres med følgende faktor 600 f = kubikrod ----------- sigma + 160 11.44 Ved hule aksler, hvor huldiameteren overstiger 0,4 x yderdiameteren, skal akseldiameteren forøges, således at modstandsmomentet ikke bliver mindre end for massive aksler. 11.45 Vægtykkelsen i aksellejer skal mindst være: Dp + 230 t1 = -------- mm 32 og længden skal mindst være 3 x Dp. 11.46 Akselbæreren skal ved fartøjets bund have et modstandsmoment på mindst: l x Dp W = ----------- kbcm 112 x sigma Hvor l = længden af akselbæreren i mm. Ved propellerakslen skal akselbærerens modstandsmoment mindst være 0,6 x W kbcm. 11.47 Ved anlæg, hvor propellernes omdrejninger pr. minut ved motorens maksimale kontinuerlige ydelse er på 600 eller derover, skal følgende være opfyldt: 1. Afstanden imellem aksellejerne skal være i overensstemmelse med det efterfølgende kurveblad. 2. Propelleren skal afbalanceres statisk og skal opfylde kravet i ISO Recommendation R 484 for klasse »S«. 3. Hvor propellerens omdrejninger pr. minut er på 1000 eller derover, skal propelleren desuden afbalanceres dynamisk, idet summen af påvirkningerne umiddelbart på hver side af propelleren ikke må overstige »g« for klasse »S« i den nævnte ISO Recommendation. Statens skibstilsyn vil dog kunne acceptere andre metoder, der kan godtgøre, at den dynamiske balance er tilfredsstillende. 4. Statens skibstilsyn vil i specielle tilfælde, såsom lette konstruktioner, lange akselsystemer, særlige propellerudformninger, specielt udformet agterskib etc. kræve, at der udføres torsionssvingningsberegninger for motor og /eller gear samt bøjesvingningsberegning for propellerakslen.

11.50 Instrumentering 11.51 Ved styrepladsen skal der være instrumenter, som viser fremdrivningsmaskineriets smøreolietryk, kølevandstemperatur og en kontrolanordning for batteriladning. 11.60 Afskærmning 11.61 Alle bevægende dele, herunder koblinger på skrueaksler, skal afskærmes på betryggende måde. 11.62 Svinghjul skal være afskærmet samt sikret mod at slynge lastvand ud i rummet. 11.63 Alle for berøring udsatte varme dele skal være skærmet og/eller isoleret. 11.70 Dørk i motorrum 11.71 Eventuelle dørplader i motorrum skal være af stål eller letmetal med skridsikker overflade og skal ligge fast og sikret. 11.80 Isolering 11.81 Overflader med en temperatur over 65 grader C skal være isolerede eller afskærmede. 11.82 Trykolierør og slanger skal afskærmes mod motorens varme dele og mod den elektriske installation. 11.83 Isolering af motorrum resp. motorkasse mod varme og/ellerstøj skal udføres med materialer, som i alle tilfælde skal opfylde følgende brandtekniske forudsætninger: a) der skal foreligge dokumentation for, at materialet har et oxygenindex på mindst 21, bestemt ved prøvemetode ASTM, D.2863. b) Prøven skal være udført af et anerkendt prøvelaboratorium. c) Materialets frie overflade skal være uigennemtrængeligt for oliestænk og oliedamp eller skal afdækkes med et ubrændbart materiale med samme egenskaber. 11.90 Ventilation af motorrum 11.91 Ventilationsåbninger skal være forsynet med lukkemidler, der kan betjenes uden for motorrummet. Lukkemidlerne skal kunne fastholdes i såvel åben som lukket stilling. 11.92 Ventilationsindtag skal være placeret og udformet således, at der ikke kan forekomme indtrængen af vand. 11.93 Ventilationssystemet skal bestå af mindst 2 ventilationskanaler, hensigtsmæssigt placeret med en dimension, der sikrer en tilstrækkelig luftfornyelse og en passende temperatur overalt i motorrummet. Mindst en af ventilationskanalerne skal på et hensigtsmæssigt sted være ført til bunden af motorrummet. 11.94 Ved naturlig ventilation skal kanalerne være så korte som muligt og fremføres uden unødvendige bøjninger. 11.95 Såfremt det samlede tværsnitsareal af såvel indsugnings- som udsugningskanalerne er i overensstemmelse med de efterfølgende værdier, anses lufttilførslen til motorrummet for at være tilstrækkelig: a) Mellemtryksmotorer 10 kvcm/kW b) Dieselmotorer 7 kvcm/kW 11.96 Såfremt motorfabrikanten foreskriver et større tværsnitsareal i kanalerne skal dennes forskrifter følges. 11.97 Ved mekanisk ventilation skal ventilatoren have den fornødne kapacitet i henhold til motorfabrikantens installationsforskrifter og indblæsningskanalen så stort et tværsnitsareal, at lufthastigheden ikke bliver større end 6 m/sec. 11.98 Ventilatorerne skal kunne standses fra et tilgængeligt sted for motorrummet. 12. Motorrumsinstallationer 12.10 Startsystem 12.11 Alle motorer skal være således indrettet, at igangsætning kan ske på betryggende måde. 12.12 Benyttes håndsving til igangsætning, skal dette være selvudløsende eller på anden måde betryggende indrettet. 12.13 Hvor trykluft anvendes til igangsætning, skal der forefindes 2 af hinanden uafhængige trykluftpumper, idet en manuel pumpe kan accepteres som den ene mulighed. Enhver kompressor skal være forsynet med sikkerhedsventil. Kompressorens indsugning skal anbringes således, at indsugning af olieholdig luft begrænses. 12.14 Hvor igangsætning af fremdrivningsmotor udelukkende sker ved elektrisk energi, skal der findes mindst 2 af hinanden uafhængige akkumulatorbatterier, der hurtigt og let via et fast arrangement (omskiftelige kabler tillades ikke) kan tilsluttes såvel start- som ladearrangementet, og som hver især er i stand til uden fornyet opladning at levere energi til de i det efterfølgende nævnte antal starter. 12.15 Ethvert startbatteri skal kunne oplades fuldstændigt i løbet af 6 timer. Anvendes et startbatteri til andre formål, skal batterikapaciteten øges tilsvarende, og startsystemets ledningsnet skal holdes fuldstændigt adskilt fra andre strømkredse. 12.16 I skibe, hvor fremdrivningsretningen ændres ved gangskiftning af fremdrivningsmaskineriet, skal der forefindes energi til mindst 12 igangsætninger af hver fremdrivningsmotor uden tilførsel af ny energi. 12.17 Er motoren ikke gangskiftelig, d.v.s. hvor der anvendes revers eller vendbare propellerblade, behøver den opsamlede energi ved trykluftstart kun at være tilstrækkelig til 6 igangsætninger. 12.18 Ved elektrisk start skal hvert af de 2 af hinanden uafhængige batterier have tilstrækkelig kapacitet til 6 igangsætninger. Batterikapaciteten skal fordobles i fartøjer, der får tildelt fartsområder ved Grønland. 12.19 Elektriske startsystemer skal være udført som isoleret 2-ledersystem og skal desuden opfylde bestemmelserne i afsnit 13. 12.20 Trykluftbeholdere 12.21 Trykluft skal være opsamlet i en eller flere dertil indrettede trykluftbeholdere, der skal være fremstillet af trukne stålrør eller af dampkedelplade (certifikatplade) og samlet ved svejsning. Sådanne beholdere skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner opfylde de af direktoratet fastsatte eller anerkendte regler, dog skal godstykkelsen mindst være 5 mm. 12.22 På enhver beholder skal arbejdstrykket, prøvetrykket, fabrikantens eller leverandørens navn, beholderens byggeår samt løbenummer eller andet mærke, hvorved beholderens identitet kan godtgøres, være angivet på solid og iøjnefaldende måde, enten ved indhugning i selve beholderen eller på en til denne befæstet metalplade. 12.23 Beholderne skal være fast anbragt og tilgængelige for udvendigt eftersyn i hele deres udstrækning. De skal som hovedregel være forsynet med afspærringsventil, bundaftapningshane eller -ventil, trykmåler og fornødne renseåbninger og skal desuden være forsynet med sikkerhedsventil eller smelteprop. 12.24 1. Sikkerhedsventiler skal have tilstrækkelig størrelse til at hindre en overskridelse af det for beholderen fastsatte arbejdstryk og må i intet tilfælde have en diameter under 10 mm. Sikkerhedsventilen kan være anbragt på beholderens tilgangsledning eller på kompressoren og kan være fælles for flere beholdere med samme tryk. Enhver beholder, hvis forbindelse med sikkerhedsventilen kan afbrydes ved mellemliggende afspærringsmidler, skal være forsynet med smeltepropper, der smelter ved en temperatur af ikke over 100 grader C. 2. Hvor skibstilsynet finder, at den i trykluftbeholderne opsamlede luftmængde i forhold til rummets størrelse vil medføre særlig risiko i tilfælde af brand, skal såvel smeltepropper som sikkerhedsventiler monteret på beholderne være omsluttet af et tilstrækkeligt dimensioneret afblæsningsrør, der er ført til frit dæk. 3. Sikkerhedsventiler kan udelades, hvor opladning af beholderne kun sker ved trykluft fra motorcylindre, hvori kompressionstrykket ikke overstiger 15 bar. Sådanne trykluftbeholdere skal dog være forsynet med smeltepropper som omhandlet i 1. 12.25 Aftapning af fortætningsvand og olie skal kunne ske fra beholderens laveste sted. 12.26 Arbejdstrykket skal på trykmåleren være angivet ved en rød streg, og inddelingen skal være fortsat mindst 25% af arbejdstrykket ud over dette. 12.27 Beholdere med en indvendig diameter over 150 mm skal være forsynet med renseåbninger af en sådan størrelse, at rensning og indvendigt eftersyn kan foretages på betryggende måde. Sådanne renseåbninger må i intet tilfælde have mindre diameter end 75 mm. Er beholderens længde 2,5 m eller derover, skal den, medmindre der er forsynet med mandehul, have en renseåbning i hver ende. 12.28 Undersøgelse og trykprøver af trykbeholdere. 1. Alle nye trykbeholdere til opbevaring af atmosfærisk luft eller andre luftarter under tryk skal trykprøves så vidt muligt inden anbringelsen om bord. 2. Trykbeholdere, der ikke er tilgængelige for en betryggende indvendig besigtigelse, skal underkastet periodisk trykprøve HVERT FEMTE ÅR, ligesom det til fremstilling, overføring samt opbevaring af trykluft hørende materiel i øvrigt trykprøves, såfremt det ved eftersynet viser sig at være i en sådan tilstand, at den fortsatte brug skønnes at være forbundet med fare. 3. Prøvetrykket skal være 1,3 gange arbejdstrykket ved såvel første som ved efterfølgende trykprøver. På beholderen skal arbejdstrykket, prøvetrykket, fabrikantens eller leverandørens navn, beholderens byggeår samt løbenummer eller andet mærke, hvorved beholderens identitet kan godtgøres, være angivet på solid og iøjnefaldende måde, enten ved indhugning i selve beholderen eller på en til denne fæstet metalplade. 4. Statens skibstilsyns trykprøve eller undersøgelse kan bortfalde, for så vidt der foreligger attest fra et godkendt firma eller fra en godkendt person om, at den omhandlede trykprøve eller undersøgelse er foretaget med tilfredsstillende resultat. 12.30 Trykluftledninger 12.31 Trykluftledninger skal være udført af stål- eller kobberrør. Hvor opladning sker ved trykrøgluft skal længden af laderørsledningen mellem motorcylinder og beholder være mindst 1,5 m. 12.32 Afspærringsventiler på trykluftledninger fra beholdere til gangskiftelige fremdrivingsmotorers igangsætningsventiler skal være let tilgængelige. 12.33 På steder, hvor det godtgøres at være nødvendigt, kan skibstilsynet tillade korte slangeforbindelser af godkendt materiale anvendt. 12.40 Brændstoftanke 12.41 Brændstoftanke skal være forsynet med fornødne skvalpeplader og indvendige afstivninger. Tanke på 50 l og derover skal desuden være forsynet med fornødne rensedæksler min. fi 150 mm. Tanke på 1500 l og derover skal være forsynet med mandedæksler. Det anbefales, at tankene gøres høje og smalle for at undgå for store frie overflader og for at undgå, at olien ved fartøjets rulninger forsvinder fra sugestudsen. 12.42 Brændstoftanke skal trykprøves til mindst det tryk, de under brugen udsættes for, dog mindst 0,25 Bar for løse tanke, jfr. pkt. 3.23. Trykprøvning af løse brændstoftanke kan foretages af autoriserede personer eller firmaer, jfr.'Skibstilsynets godkendelsesbog'. 12.43 Løse brændstoftanke af stål, rustfrit stål, aluminium samt indbyggede tanke af GRP, hvor styrkemæssige hensyn ikke kræver større tykkelser, skal med hensyn til dimensioner og materialer mindst være i overensstemmelse med værdierne i det efterfølgende skema: Størrelse Løse tanke Tanktop og tankside af ind- byggede tanke Dokumenteret Dokumenteret Søvands Glasfiber- Stål Rustfrit stål bestandigt armeret 37-2 SIS 2353. Aluminium Polyester GRP AISI 316 L 0- 49 l 1,5 mm 0,8 mm 4 mm 4 mm 50- 99 l 3 mm 0,8 mm 4 mm 4 mm 100-199 l 3 mm 1,0 mm 4 mm 4 mm 200-999 l 5 mm 3 mm 6 mm 5 mm 1000 og 5 mm 4 mm 7 mm 5 mm derov. 12.44 Løse brændstoftanke af stål, rustfrit stål og aluminium skal være udført som fuldsvejste konstruktioner, idet kantsvejsning ikke kan accepteres. Eksempelvis som vist på følgende skitser, hvor eksempel 1 og 2 kan tillades, medens 3 ikke må anvendes og 4 kun med den anførte begrænsning.

12.45 Brændstoftanke af aluminium skal være af søvandsbestandigt materiale med klassecertifikat eller af tilsvarende kvalitet. Aluminiumstanke skal installeres uden for motorrum og rum, der anvendes til opbevaring af maling eller tilsvarende stores. Dog tillades tanke, der indgår i skibets dobbeltbund, installeret i motorrummet. Placeres aluminiumstanke op til rum med varmeudviklende installationer, skal separationsskoddet isoleres med mindst 15 mm hård mineraluld med en olietæt ubrændbar inddækning. 12.46 Fast indbyggede brændstoftanke af glasfiberarmeret polyester kan accepteres, såfremt disse er bundtanke eller »ikke bundtanke«, idet overkanten af sidstnævnte type ikke må ligge over vandlinien. Ved en ikke-bundtank forstås i denne forbindelse en tank, der indgår i skibets konstruktion og har karakter som sidetank eller lign. Ved en bundtank forstås en i bunden af skibet fast indbygget tank, hvis topbegrænsing ikke har recesser,der overstiger 100 mm i dybden, og som i siderne begrænses af skibets sideklædning samt enderne af det pågældende rums endeskodder. Såfremt der forefindes ikke-bundtanke i maskinrummet, skal disse udvendigt isoleres på de dele, som ikke afgrænses af en skibsside. Isoleringen skal være udført med 15 mm hård mineraluldsplade, som skal afdækkes vand- og olietæt med glasfiberarmeret polyester af en maksimal tykkelse på 2 mm. Ikke-bundtanke anbragt uden for maskinrum skal isoleres på samme måde, såfremt de ved deres placering nær kabys, oliefyringsinstallation eller lignende kan blive udsat for ydre varmepåvirkning af tilsvarende karakter, som hvis de var anbragt i et maskinrum. 12.47 Brændstoftanke skal have påfyldningsrør og udluftningsrør af passende stor dimension ført til frit dæk, og således anbragt, at vand ikke kan trænge ned i tankene. Fylderør skal slutte tæt til dækket og indrettes, så evt. oliespild under fyldning ikke kan løbe til fartøjets indre. Fylderør og udluftningsrør skal have samme diameter, dog skal udluftningsrør have en indvendig diameter på mindst 38 mm for tanke over 200 l og mindst 12 mm for tanke derunder. Interne ledninger imellem brændstoftanke kan tillades. 12.48 Hver tank skal kunne pejles.Påfyldningsrøret kan også benyttes som pejlerør. Der skal være anbragt en stødplade under pejlerør. Luftrør, pejlerør og fylderør skal være påmærket ved deres udmunding på dækket. 12.49 Pejlearrangement, der har forbindelse til tanken under dennes top, skal forsynes med selvlukkende ventil af stål eller andet godkendt materiale. Standrør må ikke anvendes, medmindre de er typegodkendt. 12.50 Brændstofsystem 12.51 Haner og ventiler anbragt på brændstoftanke skal være af stål eller andet godkendt materiale. Haner og ventiler skal være forsynet med tilgængelig betjeningsnøgle eler håndhjul. 12.52 Olieledninger fra brændstoftanke, der i tilfælde af lækage kan udtømme olie, skal være forsynet med en direkte på tanken anbragt hane eller ventil, som i tilfælde af brand kan lukkes fra et let tilgængeligt sted over dæk. Fjerntræk, hvori der indgår kabler med en indvendig kunststofbelægning, tillades ikke. 12.53 Brændstofledninger skal være udført af stål- eller kobberrør. Samlingerne skal være udført enten som svejste samlinger, flangesamlinger samlet med egnede af skibstilsynet accepterede fittings eller med hårdlodning, d.v.s. lodning udført ved en arbejdstemperatur på 450 grader C eller derover. Rør med en diameter på 50 mm og derover må ikke samles med gevindfittings eller gevindflanger. 12.54 Korte typegodkendte slangeforbindelser kan anvendes, når de er forsvarligt monteret på lange studse fastgjort med 2 stk. rustfri spændebånd i hver ende eller fastgjort med forskruninger indbygget i slangen. 1 stk. spændebånd kan dog accepteres, såfremt rørstudsen er forsynet med en krave. Slangeforbindelser skal være synligt oplagt i hele længden. 12.55 Filtre, vandudskillere og lignende, som ikke kan renses under motorens drift, skal være forsynet med by-pass mulighed. Filterarrangementer skal være indrettet således, at de ikke suges tomme, når afspærringsmidler på brændstoftanken lukkes. 12.56 Måleudstyr og lignende, som er indskudt i systemet, skal være forsynet med en by-pass mulighed. 12.57 Det skal overfor skibstilsynet påvises, at komponenter/dele, som ikke er fremstillet af stål, er modstandsdygtige overfor brand. Dele af måleudstyr, filtre og udskillere kan evt. udføres af aluminium, forudsat at dette er af en sej kortspåndet type og med tykvægget gods, samt har et smeltepunkt på ikke under 400 grader C. 12.58 Elektrisk udstyr monteret på brændstofsystemet, og som ved lækage eller på gennemføringer eller andre steder kan komme i forbindelse med brændstoffet, skal være af eksplosionssikker udførelse. 12.59 Brændstofrør skal være oplagt eller skærmet, således at en eventuel lækage ikke kan forårsage, at olie drypper på varme dele. 12.60 Udstødssystem 12.61 Hver motor skal have et separat udstødssystem, som skal føres så direkte som muligt til fri luft. 12.62 Rørføringen skal være udført af solide stålrør, oplagt således, at ekspansion kan finde sted uden at skadelige spændinger opstår, og uden at røret skades på grund af vibrationer. 12.63 Ved mellemtryksmotor med vandkølet lyddæmper kan udstødsrøret være fremstillet af en kobberlegering. 12.64 Ved flangesamlinger må kun anvendes pakning beregnet for udstødsrør. Udstødsrør, der er placeret, hvor henstuvning af fiskekasser, net eller lignende normalt finder sted, skal forsynes med skærm, der sikrer 10 cm fri luft om røret. 12.65 Udstødsrør skal føres gennem dæk/ruf på en forsvarlig måde, så opvarmning og antændelse af det omkringliggende materiale ikke kan forekomme. 12.66 Isolation må ikke være olieabsorberende. 12.67 Består motorens udstødssystem af slanger, skal disse være vandkølede og af godkendt type. Der skal være alarm for svigt på denne vandkøling. 12.68 Udstødssystemet skal være udført således, at der ikke kan ske vandfyldning af motor eller fartøj. 12.69 Udmunder udstødet mindre end 300 mm over vandlinien ved dybeste nedlastning, skal røret/slangen være forsynet med en let tilgængelig afspærringsventil anbragt direkte på skibssiden. 12.70 Kølevandssystem og søforbindelser 12.71 Kølevandspumpen skal kunne suge fra mindst to af hinanden uafhængige søforbindelser. 12.72 Alle rør, der har forbindelse til søen under dybeste vandlinie samt rør til udenbords kølespiraler, skal være af stål, kobber eller andet godkendt materiale og skal være forsynet med let tilgængelige afspærringsmidler monteret direkte på skibssiden. Eventuelle fleksible slangeforbindelser skal være så korte som muligt, være synlige i hele deres længde og være af en godkendt type. Søforbindelser skal være af stål, bronze eller andet godkendt, sejt materiale. 12.73 Søforbindelser skal være forsynet med fastsiddende betjeningsnøgle eller håndhjul. Forbindelserne skal være tilgængelige (evt. ført op gennem dørken) og forsynet med indikator, der viser åben/lukket. 12.74 Søforbindelser med dæksel, der er fastgjort til huset med gevind, skal være sikret mod, at dækslet kan løsne sig ved betjening. 12.75 Indgår der godkendte slangeforbindelser i rørsystemer med forbindelse til søen, skal der være installeret automatisk overvåging med vandstandsalarm i de pågældende rum. 12.76 Anvendes søvand til direkte køling af motor og/eller udstødssystem, skal der enten monteres en udvendig rist i forbindelse med søvandsindtaget, eller der skal på kølevandsledningens tilgangsside monteres et filter, der kan renses uden anvendelse af værktøj. 12.77 Filterhuset skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Støbejern eller lignende materiale må ikke anvendes. 12.78 Der skal anbringes en afspærrelig kontraventil på skibssiden, hvor kølevandsafgangen er ført overbord. Denne ventil kan udelades, såfremt afgangsrøret er ført i en sløjfe på mindst 0,5 m op over dybeste vandlinie. 12.80 Lænsesystem 12.81 Der skal være mulighed for lænsning med en fast monteret dækshåndlænsepumpe fra vandtætte rum. For mindre vandtætte rum, f.eks. de i borde liggende damdæk, kan dræn til et tilstødende vandtæt rum tillades, såfremt drænet er forsynet med en afspærrelig kontraventil. 12.82 Evt.løse håndtag skal ophænges nær ved dækspumpen. 12.83 En dækspumpe kan benyttes til to sammenstødende rum ved omskiftning med en hane betjent fra dækket eller styrehus. 12.84 Samtlige rør skal være af stål, kobber eller godkendt fleksibel slange. Sugerør skal være forsynet med sugekurv, som dog kan udelades, når der anvendes membranpumper, der hurtigt kan åbnes og lukkes. Fleksible slanger må ikke anvendes i forbindelse med et kombineret lænse- og spulesystem. 12.85 Pumperne skal være modstandsdygtige over for mekanisk overlast, og ventiler, membran m.v. må ikke være af naturgummi, hvor pumperne lænser fra maskinrum eller andet olieholdigt lastvand. 12.86 Håndlænsemidlers kapacitet skal i almindelighed ikke være mindre end angivet i efterfølgende tabel: Liter pr. slagfrekvens Loa i meter Menbranpumpe Stempelpume - 7,99 0,5 0,7 8,00 - 9,99 0,7 1,0 10,00 - 0,9 1,25 12.87 I fartøjer med en længde overalt på 12,0 m og derover skal der udover de hånddrevne lænsemidler forefindes en mekanisk dreven lænsepumpe med en kapacitet på ikke under 10 kbm/h. Pumpen skal suge direkte fra maskinrummet via en separat sugeledning eller over en ventilkasse forsynet med kontraventiler. 12.88 Udbygges lænsesystemet til et kombineret lænse/spulesystem, skal systemet være udført således, at der ikke ved fejlbetjening eller på anden måde kan sendes lænsevand ud i systemet. Der skal være truffet forholdsregler imod, at der kan strømme vand ind i skibet gennem lænse- samt lænse/spulesystemer, jfr. de efterfølgende principskitser. 12.89 Udbygges lænsesystemet med en automatisk el-dreven pumpe, kan denne tilsluttes det primære lænsesystem, forudsat at rørføringen består af stål- eller kobberrør, og afgangsrøret er forsynet med en kontraventil. Pumpen skal tilsluttes en separat akkumulator eller skibets lysnet. Installationen skal være forsvarligt sikret i elektrisk henseende. Principskitser for lænse- og spulesystemer

Kombineret lænse- og spulesystem

1. Samtlige sugerør skal være forsynet med kontraventil. 2. Kontraventil »A« skal monteres, medmindre trevejshane monteres. 3. Ved lænsesystemer skal ligeledes alle sugerør være forsynet med kontraventil.

13. El-installationer

13.10 Generelt 13.11 Fordelingstavler skal være udført af flammesikkert materiale. 13.12 Fordelingstavlen må ikke anbringes i fartøjets bund eller i forbindelse med rum, hvor batterier eller gasflasker er installeret. 13.13 Det elektriske system skal udføres som et 2-leder isoleret system. Skrog, maskin/motordele o.lign. må ikke anvendes til tilbageledning. For fremdrivningsmotor med en effekt mindre end 100 kW tillades relæ, således at motoren anvendes som leder i startøjeblikket i overensstemmelse med efterfølgende principdiagram.

13.14 Undtaget fra bestemmelsen i punkt 13.13 er kun systemer og anlæg til katodisk beskyttelse af skibsskroget. 13.20 El-kabler 13.21 Ledere i den faste installation skal have så stort et tværsnit, at spændingsfaldet i det enkelte kabel ikke overstiger 6%, dog skal tværsnittet mindst være 1.5 kvmm. 13.22 Alle ledere i isolerede ledninger skal være af kobber og i overensstemmelse med IEC.s standarder eller af en type, der er godkendt af et af de anerkendte klassifikationsselskaber. 13.23 Kabel og ledninger skal oplægges således, at de ikke er udsat for en større påvirkning, mekanisk og/eller miljømæssig end højst nødvendigt. Hvor det er nødvendigt, skal kablerne beskyttes imod de forekommende påvirkninger. 13.24 Kabelgennemføringer i dæk eller vandtætte skoddder skal være vandtætte, d.v.s. modsvare IP 67. 13.25 Til opsætning af elektrisk materiel på yderskrog og vandtætte skodder må der ikke anvendes gennemgående skruer og bolte. Ligeledes må der til opsætningen ikke anvendes udstyr, der giver anledning til galvanisk tæring. 13.30 El-tavler og kapsling 13.31 Fordelingstavlen skal være opdelt i grupper, der er forsynet med afbrydere og sikringer for hver udgående strømkreds. Enpolede afbrydere kan accepteres. Afbrydere og sikringer skal dimensioneres efter strømkredsens maksimale belastning og varmeudvikling. Dimensioneringen kan foretages efter stærkstrømsreglementet eller i overensstemmelse med efterfølgende tabel. 13.32 Tabel for belastning og sikring af kabler, når omgivelsestemperaturen er 15 grader C lavere end kablernes temperaturklasse. Leder- Kontinuerlig Maks. sikring til Maks. sikring til kort- tværsnit belastning overbelastnings- slutningsbeskyttelse beskyttelse (ved videregående mindste lednings- tværsnit) --------------------------------------------------------------------- kvmm A A A --------------------------------------------------------------------- 1,5 9 10 20 2,5 12 16 35 4 16 20 35 6 21 25 63 10 28 35 100 16 37 50 160 25 49 63 200 35 60 80 315 50 76 100 400 13.33 Pinolsikringer samt sikringer med automatisk tilkobling må ikke anvendes. 13.34 Forsyningskablet mellem akkumulator og fordelingstavle skal være sikret så tæt ved akkumulatoren som muligt. 13.35 Udrustningen i forskellige rum skal med hensyn til kapsling som minimum opfylde kravene i efterfølgende oversigt. 13.36 Er driftspændingen over 50 V, skal kapslingen på alle elektriske maskiner og apparater, der ikke er dobbeltisolerede, være forsynet med en beskyttende jordforbindelse forbundet til en jordplade af kobber på skibsskroget med et areal på mindst 0,2 kvm. Pladen må ikke anvendes til evt. radioanlæg.

13.40 Akkumulatorer 13,41 Akkumulatorer for såvel start som belysning skal være placeret så højt som muligt i syrefaste bakker på et velventileret, tørt og hensigtmæssigt sted. 13.42 Kan akkumulatorerne afgive mere end 5 kWh, skal de være anbragt i en tæt kasse/aflukke med ventilation til frit dæk. Ved naturlig ventilation skal der være kanaler for såvel lufttilgang som afgang, og disse skal have et tværsnitsareal, der ikke må være mindre end anført i efterfølgende tabel, hvor P = I x U. I = den maksimale tilladelige ladestrøm i amp. U = driftspændingen i volt.

13.43 Såfremt ladeeffekten P er mindre end eller er lig med 3000 Watt skal der forefindes mekanisk ventilation af en størrelse på mindst Q = 110 x f x n hvor Q = 1 luft pr. time f = 1/4 x den maksimalt tilladelige ladestrøm n = samlede antal celler i akkumulatorbatterierne 13.50 Lanternetavle 13.51 Der skal i styrehuset installeres en kontroltavle for lanterne med hørlig eller synlig indikering, der skal træde i funktion, såfremt en eller flere af lanternerne slukkes. Denne indikering skal kunne høres eller være synlig fra styrepladsen. Såfremt man fra styrepladsen kan overvåge alle lanterner, kan den visuelle indikering undlades. 13.52 Kontroltavlen skal være forsynet med sikring og 2-polet afbryder for hver lanterne. Endvidere skal den være forsynet med omskifter tilsluttet en ekstra fødeledning fra fordelingstavlen. 13.53 Ved enhver nyinstallation eller efter en større reparation skal der udføres en isolationsmåling af en af statens skibstilsyn autoriseret person eller firma. 13.60 Landtilslutning 13.61 Ved tilslutning fra land til skibets elektriske system med spændinger større end 50 volt, skal tilslutningen være elektrisk adskilt fra skibets el-system. 13.62 Som landtilslutningskabel skal der anvendes et egnet kraftigt gummikabel. Tilslutningen skal monteres på et hensigtsmæssigt sted og beskyttes imod stænk og vejrlig. Tilslutning i skibet må ikke foretages ved brug af en stikprop på tilslutningskablet (hanstik). 13.63 Apparat for landtilsluting skal indeholde tilslutning til landanlæggets beskyttelsesjord. 13.64 Det skal ved apparatet for landtilslutningen være angivet, hvilken strømart og spænding, der må tilføres anlægget. 14. Gasinstallationer. 14.10 Generelt 14.11 Gasinstallationer skal udføres i henhold til bekendtgørelse af 7. august 1970 om flaskegasanlæg i skibe. 14.12 Nedennævnte fortolkninger til denne bekendtgørelse er udformet med henblik på installationer i mindre erhvervsfartøjer. 14.20 Gasflasker og -apparater 14.21 Gasflasker skal opbevares fastspændt i opretstående stilling på frit dæk eller i velventileret kssse eller skab med afløb fra bunden. Kasse eller skab skal være anbragt over vandlinien og være tæt imod skibets indre. Gasflaskekassen/skabet skal udvendig være forsynet med skilt: »Trykflasker fjernes ved brand«. 14.22 Reguleringsudstyr, gasforbrugende apparater med tilbehør, slanger m.v. skal være typegodkendt af Danmarks Gasmateriel Prøvning og være DG-mærkede. 14.23 De gasforbrugende apparater skal være forsynet med et let synligt DG-godkendelsesmærke samt kodenummer, der i henhold til DG's fabrikantfortegnelse angiver indehaveren af godkendelsen. 14.24 Anlæg til rumopvarmning skal endvidere være typegodkendt af direktoratet. 14.25 Installation af anlæg til belysning, opvarmning, køleskabe og vandvarmere m.v. må kun finde sted efter tilladelse fra direktoratet og på de af direktoratet i hvert enkelt tilfælde fastsatte vilkår. 14.26 Gasforbrugende apparater skal være forsynet med tændsikring. 14.27 Gasforbrugende apparater skal være fastmonterede og tilsluttet med fast, spændingsfri rørforbindelse. Herfra kan undtages gaskøleskabe, koge- og stegeapparater med kardansk ophængning, som tillades forbundet med godkendt installationsslange. 14.28 Gasforbrugende apparater incl. eventuelle aftræksrør skal installeres i nøje overensstemmelse med den af DGP godkendte instalationsvejledning. Hvor der kræves aftræk, skal der være seperat aftræk fra hvert apparat. 14.29 Lavtryksregulatorer skal have et afgangstryk på 30 +4,5/-3,0 mbar. Forbindelsen fra lavtryksregulator til den faste rørinstallation skal ske med en DG godkendt regulatorslange. 14.30 Rørinstallationer 14.31 Installationen skal udføres af sømløse kobberrør eller rustfrie stålrør. 14.32 Rustfrie rør med en udvendig diameter mindre end 12 mm skal have en godstykkelse på min. 0.5 mm. Såfremt rørets udvendige diameter er 12 mm eller derover, skal det have en godstykkelse på min. 2 mm. 14.33 Anvendes kobberrør skal rørsamlinger ske ved brug af: a) Trækfast kompressionsfittings (ved bløde rør skal der anvendes støttering). b) Udkravningsfittings. c) Kapillarloddefittings. Anvendes rustfrie stålrør: a) Trækfast kompressionsfittings af klemringstypen. b) Kapillarloddefittings. 14.34 Der skal anbringes afspærringsventiler foran hvert gasforbrugende apparat. 14.40 Ventilation og opslag 14.41 Rum, hvori der anvendes gas, skal være velventilerede. 14.42 I rum, hvor der anvendes gas, skal der på iøjnefaldende sted være anbragt opslag fra statens skibstilsyn om, hvilke forsigtighedsregler der skal iagttages, jfr. bilag 4-3. 14.50 Afprøvning og tilsyn 14.51 Forinden en gasinstallation tages i brug efter installation eller efter ombygning af bestående gasanlæg, skal installationen afprøves efter nærværende forskrifter samt være besigtiget og godkendt af statens skibstilsyn. 14.52 Afprøvning af lavtryksinstallationer. Denne forskrift omhandler to afprøvninger: a) installationen før apparatet tilsluttes b) den komplette installation 1. Afprøvning af installationen før tilslutning af apparatet. Brug luft som afprøvningsmedium. Tilstop eller luk alle åbne punkter i systemet med undtagelse af en, som bruges til at tilføre luft og måling ved hjælp af U-rør eller bobledetektor. 1.1. U-rørs metoden. Apparatet som består af et messing-T med to haner og slangespids, som vist på figur 1, forbindes til målestudsen på apparatet. Forbind U-røret til en af slangespidserne med en gummislange og en cykelpumpe eller lign. til den anden alangespids gennem en eet-vejsventil. a) åben hane a og b b) fyld systemet med luft indtil U-røret viser 45 mbar c) luk for hane a d) lad systemet stå i 5 min. for at skabe temperaturudjævning e) noter U-rørs visningen f) luk for hane b g) lad systemet stå i 5 min. h) åben hane b og noter U-rørs visningen. Aflæsningen skal være det samme som under e). Hvis trykket er faldet, skal hele systemet undersøges for at lokalisere lækagen. Den normalt anvendte metode er at holde systemet under tryk og påsmøre sæbevand på alle samlinger, indtil lækagen er fundet. Enhver defekt samling eller fitting skal repareres eller udskiftes, og afprøvningen fra g) til h) skal gentages indtil installationen er tæt. 1.2. Bobledetektor metoden. Forbind dedektoren på fig. 2 til installationen. Tilfør luft under konstant tryk til installationen. I starten gennem hovedhanen i detektoren. Når installationen er fyldt op, åbnes hanerne til og fra bobledetektoren, og hovedhanen lukkes. Boblerne gennem detektoren tælles. Installationen betragtes som tæt, hvis lækraten ikke overskrider 85 kbcm/time målt over en periode på 1 min., 6 bobler/min gennem detektoren er normalt = 85 kbcm/time, men dette skal afprøves, inden detektoren tages i brug. 2. Afprøvning af den komplette installation. Efter at den ovenstående test har vist, at installationen er tæt, kobles apparatet og gasflasker til systemet. Proceduren er som følger: 1) Sikre at alle apparathaner er lukkede. 2) Åben for gasforsyningen. 3) Åben en hane skiftevis på hvert apparat. Tøm systemet for luft, idet man sørger for at holde en flamme så tæt på den udstrømmende luft/gasblanding, at denne antændes, når blandingen er rig nok. Luk derefter hanen. 4) Kontroller at trykregulatoren opererer ved det rigtige tryk ved at åbne hane b. 5) Luk flaskeventilen og åben en apparathane, indtil der observeres et tryktab på ca. 0,5 mbar, hvorefter hanen lukkes. 6) Lad systemet stå i 5 min. for at skabe temperaturudjævning. 7) Noter U-rørsvisningen. 8) Luk for hane b. 9) Vent i 5 min. Åben hane b og noter U-rørsvisningen. Hvis visningen er det samme som under 7), er systemet tæt. Hvis ikke, skal hele systemet undersøges for at lokalisere lækagen.

15. Brandslukning

15.10 Brandslukningsudstyr 15.11 Der skal til brug i motorrummet forefindes mindst 1 godkendt ABC-ildslukker på mindst 6 kg. I fartøjer med lukket motorrum skal denne være ophængt ved nedgangen til motorrummet. 15,12 I fartøjer med lukaf skal der desuden forefindes 1 godkendt ABC-ildslukker på mindst 6 kg, anbragt umiddelbart inden for indgangen. 15.13 I fartøjer, hvor lukaf og styrehus er adskilt, f.eks. lukaf i forskibet og styrehus agter, skal der forefindes 1 godkendt ABC-ildslukker på mindst 6 kg, anbragt umiddelbart inden for hver indgang. 15.14 I fartøjer med lukkede motorrum kan det accepteres, at der installeres et fast brandslukningsanlæg i motorrummet. Såfremt dette er tilfældet, er det dog en forudsætning, at anlægget er et godkendt HALON 1301 brandsluknings- og brandmelderanlæg. 16. Rumopvarmning 16.100 Generelle bestemmelser 16.110 Ethvert varmeaggregat skal være udført af egnede og veldimensionerede materialer samt være forsynet med solide beslag for fastgørelse. 16.111 Aggregatet skal kunne fungere effektivt ved hældninger på 15 grader fra vandret plan. 16.112 Ethvert varmeaggregat skal have en let tilgængelig, holdbar og forsvarligt fastgjort mærkeplade, som tydeligt angiver: Fabrikat samt importør Typebetegnelse Fabrikationsår og løbenummer Maksimal varmeydelse, samt evt. Prøvningstryk 16.113 Elektriske komponenter skal opfylde DEMKO's bestemmelser eller tilsvarende udenlandske bestemmelser. 16.114 Anlæg med elektriske komponenter skal kunne afbrydes uden for rummet, hvori de er placeret. Dette gælder dog ikke cirkulationspumper for varmt vand. 16.115 Gasforbrugende apparater skal være godkendt af Danmarks Gasmateriel Prøvning og mærket i overensstemmelse hermed. 16.116 Til ethvert varmeaggregat skal der medfølge en installations-og betjeningsvejledning på dansk, og for skibe hjemmehørende i Grønland tillige på grønlandsk. 16.117 Opstilleren af enkeltkomponenter eller af hele anlæg skal afprøve anlæggets funktion ved idriftsætning. 16.118 Rum, hvor forbrændingsvarmeaggregater er opstillet, skal ud over den luft, der er nødvendig til forbrændingen, være ventilerede, jfr. pkt. 6.40 og pkt. 6.50. 16.119 Alle aftræksrør fra oliefyrede aggregater skal føres særskilt til frit dæk, og udmundingen skal holdes fri af overbygninger m.v. Varmeudvidelser skal kunne optages i rørets øverste del. Rørets indvendige tværtsnitsareal må på intet sted være mindre end aggregatets tilslutningsstuds, ligesom røret skal være forsynet med renselemme i et sådant omfang, at en fuldstændig rensning kan foretages. Såfremt der befinder sig brændbart materiale indenfor en afstand af 1000 mm horizontalt og 500 mm vertikalt fra aggregatet eller aftræksrøret, skal dette afskærmes med ubrændbart materiale. Er afstandene mindre end henholdsvis 600 mm og 300 mm, skal brandisoleringen udføres som angivet på skitserne eller på tilsvarende sikker måde. Aftræksrør for olieovne, henholdsvis olieovne med central varmeindsats (pkt. 16.240 og 16.250) skal være udført som isoleret rør.Hvor der anvendes præisolerede rør, skal der foreligge en godkendelse fra boligministeriet, idet dog inderrørets godstykkelse ikke må være mindre end 2 mm. Principielle isoleringsmetoder og gennemføringer er vist på skitse 16.119, side 64 og 65. 16.200 Oliefyrinstallationer 16.210 Alm. bestemmelser. 16.211 Oliefyrsaggregater skal være forsynet med studs for tilslutning af aftræksrør. 16.212 Forbrændingsrummet skal være forsynet med automatisk trykaflastning, f.eks. selvlukkende dæksel. Aflastningsarealet skal være mindst 50 kvcm/kg olie, aggregatet kan forbrænde pr. time. 16.213 Oliefyringsaggregater med komponenter skal være opstillet på et underlag af stål, der skal række mindst 200 mm ud fra aggregatets omkreds. 16.214 I maskinrum skal aggregatet placeres i en olietæt bakke med mindst 50 mm høj kant. Bakken skal være forsynet med afløbsrør, der har mindst samme indvendige diameter som føderørets, dog aldrig under 15 mm. Rørledningen skal føres til en dræntank (beholder). 16.215 Såfremt den normale udgang fra et rum går gennem et andet, hvor oliefyrsaggregatet er opstillet, skal førstnævnte rum være forsynet med nødopgang. 16.216 Systemer med vandcirkulation skal være frostsikret i perioder, hvor temperaturer under 0 grader C kan påregnes. 16.220 Brændselsolietanke. 16.221 Brændselsolietanke skal være fremstillet af stål eller kobber og skal med hensyn til konstruktion, indretning, opstilling og trykprøvning opfylde gældende bestemmelser for brændstoftanke, jfr. pkt. 12.40. 16.222 Brændselsolietanke skal placeres i maskinrum eller på frit dæk, dog tillades en enkelt tank med et rumindhold på indtil 20 liter opstillet i samme rum som aggregatet, når den vandrette afstand mellem tank og aggregat er mindst 1 meter, eller når tanken er beskyttet mod aggregatets strålevarme ved anbringelse af en ubrændbar, fast monteret afskærmming. 16.223 Tanke placeret i maskinrum må kun kunne fyldes fra frit dæk. 16.224 Rørledninger fra tanke, bortset fra luftrør, skal være forsynet med afspærringsmiddel, som kan lukkes fra et sikkert sted. 16.230 Brændselsolieledninger, brændselsoliefilter, smeltesikringsventiler m.v. 16.231 Brændselsolieledninger skal udføres enten i stål eller kobber, være fast oplagt samt beskyttet mod mekanisk overlast. Tinlodning må ikke anvendes til eventuelle rørsamlinger. 16.232 Så tæt på aggregatets forbrændingskammer som muligt skal der i brændselsolieledningen være indskudt en smeltesikringsventil. Denne skal afbryde for oliestrømmen, såfremt udenomstemperaturen overstiger 80 grader C. Endvidere skal et vanddræningsfilter anbringes mellem brændselsolietanken og regulator eller oliefyr. Såfremt returledningen fra et automatisk oliefyr er tilsluttet tanken på en måde, der gør det muligt, at tanken udtømmes igennem den, skal den også være forsynet med en smeltesikring. I rørledning mellem smeltesikringsventil og regulator eller oliefyr tillades anvendt en kort, godkendt (typegodkendt af direktoratet) slange. Såfremt filtret er anbragt i samme rum som varmeaggregatet, skal filtret placeres mellem smeltesikringsventil og regulator eller oliefyr. 16.240 Detailforskrifter for ildovne Ved ildovne forstås ovne, hvori forbrændning af olien sker uden forstøvning og uden anvendelse af kunstigt træk, og hvor det anvendte brændstof har et flammepunkt, der ikke er lavere end 43 grader C. 16.241 Udover bestemmelser i pkt. 16.210 skal installation af olieovne udføres i henhold til følgende bestemmelser: 16.242 Olieovne skal være udstyret med en godkendt regulator, udført med overløbsrør. Regulatoren skal være påmærket størst tilladelige oliemængde. Denne må ikke overstige den for ovnen størst tilladelige indfyringsmængde. 16.243 Regulatoren skal være tydelig påmærket med den største tilladte statiske trykhøjde, den må udsættes for. 16.244 Rum, hvori olieovne opstilles, skal ventileres på passende måde med såvel til- som afgang. For lufttilførsel til olieovne, opstillet uden for maskinrum og i rum uden tilknytning til maskinrum gælder, at ventilationsarrangementet skal være udført, så hensigtmæssig ventilation opnås. Ved naturlig ventilation skal det totale fri gennemstrømningsareal for lufttilgang beregnes som: Fmin = (30 p + 50q) kvcm hvor p = antal personer, rummet er beregnet til, q = kilogram forbrændt olie pr. time. Fmin må ikke være under 100 kvcm. 16.245 Lufttilførsel til olieovne opstillet i maskinrum eller i rum med forbindelse til maskinrum skal, såfremt olieovnen ønskes i drift samtidig med fremdrivningsmaskineriet eller hjælpemotor(er), være forsynet med separat lufttilførsel. Ved evt. undertryk i rummet må motoren ikke kunne suge luft og forbrændingsgasser gennem ovnen. 16.246 Såfremt ovnen ikke ønskes i drift samtidig med fremdrivnings- eller hjælpemaskineri, kan ovennævnte separate lufttilførsel udelades, og anlægget skal i stedet sikres mekanisk eller elektrisk imod samtidig drift med maskineriet. 16.250 Detailforskrifter for olieovne med centralvarmeindsats Ved olieovne med centralvarmeindsats forstås olieovne som angivet i pkt. 16.240 med indbygget varmespiral i forbindelse med eksterne varmeflader. 16.251 Olieovne med centralvarmeindsats skal, udover at følge de for olieovne givne bestemmelser, jfr. pkt. 16.240, være forsynet med en for anlægget passende åben ekspansionstank, vandpåfyldningsstuds og overkogssikring, se skitse 16.251, side 66. 16.252 Centralvarmeindsatsen skal være udført i kobberrør og være trykprøvet af fabrikanten med mindst 1,5 gange drifttrykket, dog mindst et overtryk på 1,5 bar. 16.253 Vand skal kunne påfyldes under ovnens drift. Ekspansionstanken, der skal være fremstillet af mindst 3 mm stålplade, skal kunne renses. Den skal være forsynet med udluftnings- og overløbsrør med ikke under 20 mm lysning. Røret må ikke udmunde i opholdsrum. 16.254 Ekspansionstanke med membran må ikke anvendes i forbindelse med olieovne. 16.255 Ovnen skal på fremløbsrøret uafspærreligt fra centralvarmeindsatsen være forsynet med en føler for overkogssikring, der skal afbryde olieførslen ved en fremløbstemperatur på 90 grader. Genoptagelse af fyringen må først finde sted efter manuel tilbagestilling. 16.300 Centralvarmekedler til flydende brændsel Herved forstås kedler, hvori cirkulationsvandet til eksterne varmeflader bliver opvarmet til ikke over kogepunktet ved hjælp af påmonteret forstøvningsfyr. 16.310 Generelt 16.311 Kun aggregater med kunstigt træk og indrettet for automatisk drift tillades installeret. 16.312 Aggregatet må i apteringsafsnittet kun opstilles i kabysser. 16.313 Kedler skal være forsynet med driftstermostat og en af denne uafhængig overkogssikring, der senest skal afbryde fyringen ved en fremløbstemperatur på 100 grader C. Kun manuel tilbagestilling accepteres. 16.314 Er overkogssikringen indrettet for en ydre servokraft (elektricitet, trykluft o.lign.), skal fyringen automatisk afbrydes, når servokraften svigter (hvilestrømsprincippet). 16.315 Kedlen skal være forsynet med flammekontrol samt udstyr, der sikrer tilstrækkelig ventilering af fyrrummet forud for første og evt. senere tændingsforsøg. Sikkerhedstiderne skal opfylde forskriften i Dansk Standard - DS 2137. 16.316 Enhver kedel skal have et termometer med let aflæselig skala, der går til mindst 120 grader C. Temperaturen skal måles ved kedeltoppen. 16.317 Kedlen skal være udstyret med en vandsøjlemåler. Anlæggets højeste vandstand skal være tydelig markeret med rødt. Kræves ikke for anlæg med membranekspansionstank. 16.318 Oliefyrets brændselsoliesystem skal være udført med returløb. Fremløbet skal være forsynet med magnetventil, der er koblet med sikringsudstyret nævnt under punkterne 16.350. 16.320 Ledninger 16.321 Fra toppen af enhver kedel skal en stadig stigende sikkerhedsledning stå i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren. Sikkerhedsledninger fre flere kedler må forenes til en fælles streng. 16.322 Den indvendige diameter på sikkerhedsledninger, der udmunder på frit dæk, må aldrig være mindre end 22 mm. Skitse 16.322, side 67 og 68, viser dimensioneringen af sikkerhedsledninger. 16.323 Sikkerhedsledninger tillades udført som vist på skitse 16.323, side 69. 16.324 Sikkerhedsledninger, der ikke nedføres til særskilt rum, skal udmunde synligt og farefrit under dørk i det rum, hvor kedlen er opstillet og i nærheden af påfyldningsstedet. Føres sikkerhedsledningen til udmunding over dæk eller til særskilt rum, skal der forefindes en Ø 20 mm meldeledning, som skal udmunde synligt og farefrit under dørk i nærheden af påfyldningsstedet. 16.325 Nedføres en sikkerhedsledning, skal den på sit højeste punkt have et Ø 25 mm rør som hævertbryder. 16.326 Nedførte ledninger skal have stadigt fald og ved udmundingen være afskåret uden gevind. Udmundingen skal placeres således, at udstrømmende varmt vand eller damp ikke medfører fare for personskade. 16.327 Vandpåfyldning må ikke ske direkte fra skibets ferskvandssystem. 16.330 Ekspansionsbeholdere, generelt 16.331 Ethvert centralvarmeanlæg skal have en eller flere ekspansionsbeholdere, hvis samlede rumfang er tilstrækkeligt stort til at optage vandets varmeudvidelse under normale driftsforhold. 16.332 Rørforbindelsen mellem ekspansionsbeholderen og det øvrige anlæg skal dimensioneres som anvist på skitse 16.332, side 70, dog må den indvendige diameter på rør, der løber i det fri, aldrig være mindre end 25 mm. 16.340 Åbne ekspansionsbeholdere 16.341 Åbne ekspansionsbeholdere skal være fremstillet af stålplade. Beholdere skal være fast anbragt og forsynet med afluftningsrør af ikke mindre end 25 mm lysning og skal have renseåbninger af en sådan størrelse, at rensning og indvendigt eftersyn kan foretages på betryggende måde. 16.350 Ekspansionsbeholdere med membran Herved forstås anlæg beregnet til en maksimal varmeydelse på ikke over 50 M.cal/h og et resulterende tryk i kedler, der ikke overstiger 2,5 bar, samt at den statiske trykhøjde på ekspansionsbeholderen ikke overstiger 15 m VS. 16.351 Kedlens vandrum skal være forsynet med mindst to sikkerhedsventiler, der hver som minimum skal have 20 mm lysning, og som skal være beregnet for det højeste tryk, anlægget kan blive udsat for. Sikkerhedsventilerne skal være mærket med: Fabrikat. Type. Åbningstryk. Afblæsningsevne. 16.352 Sikkerhedsventilernes afblæsningsrør skal have mindst samme lysning som tilgangsrøret og skal udmunde synligt og farefrit under dørk, afskåret uden gevind. Hvis rørlængden overstiger 3 meter, skal lysningen vælges en dimension større end tilgangsrøret. Det skal dokumenteres, at ekspansionsbeholderen er dimensioneret i henhold til gældende danske bestemmelser eller tilsvarende udenlandske bestemmelser for trykbeholdere. Beholderen skal være mærket med: Fabrikat og leverandør. Total rumindhold i liter. Prøvningstryk i bar. Fortryk i bar. 16.353 Beholderens rumfang og luftpudens tryk skal afpasses således, at anlæggets vandudvidelse ved opvarmning fra 10 grader C til den tilstand i anlægget, hvor overkogssikringen afbryder fyringen, kan optages i beholderen, uden at sikkerhedsventilernes åbningstryk overskrides. Beholderens fortryk (fyldningstryk) i bar skal mindst være lig med en tiendedel af dens lodrette afstand i meter fra anlæggets højeste punkt. 16.354 Beholderen skal anbringes i samme rum som kedlen. Den skal være sådan anbragt og tilsluttet, at dens temperatur ikke kan overstige 100 grader C. 16.355 Ekspansionsbeholderens rumindhold VE kan beregnes af følgende formel: VE = (0,07t - 2,5)(P + 1)/100 (P - p) X V liter hvor t = temperaturen i grader C, når overkogningssikringen afbryder fyringen P = sikkerhedsventilens åbningstryk i bar p = ekspansionsbeholderens fortryk i bar V = anlæggets totale vandindhold i liter 16.356 Vandrummet skal kunne udluftes. Der skal være ventiler for tømning af vand og udluftning fra vandrummet. 16.357 Anlægget skal på vandsiden være forsynet med vandmangelsikring, som afbryder fyringen ved for lav vandstand (for lavt tryk). 16.358 Mellem kedel og ekspansionsbeholder skal der være en ekspansionsledning, som skal dimensioneres som anvist på skitse 16.332, side 70. 16.359 Kedlen skal have en trykmåler, som skal vise fra 0 til 3 bar og højst 5 bar. Der skal være rødt mærke ved sikkerhedsventilerne åbningstryk. Skitse 16.350, side 71, viser skematisk opbygning af oliefyret kedel aggregat med membranekspansionsbeholder. 16.360 Andre ekspansionsbeholdere 16.361 Indgår ekspansionsbeholdere i anlæg, der ikke kan henregnes under punkt 16.340 og 16.350, skal disse godkendes af direktoratet i hvert enkelt tilfælde. 16.400 Kabyskomfurer og -ovne 16.410 Generelt 16.411 Komfurer og ovne til madlavning skal følge de i de øvrige afsnit gældende relevante bestemmelser. 15.500 Gasfyrede installationer 16.510 Generelt 16.511 Gasfyrede installationer skal opfylde bekendtgørelse nr. 372 af 7. august 1970 om flaskegasanlæg i skibe. 16.600 Elopvarmning 16.610 Generelt 16.611 Aggregater til elektrisk rumopvarmning skal opfylde DEMCO's bestemmelser eller tilsvarende udenlandske bestemmelser. Installationerne skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 13. 16.612 Elvarmeovne skal være typegodkendt og skal i øvrigt være indkapslet i perforeret stålbeskyttelseskappe, der er udformet, så nedfaldende genstande automatisk glider ud af varmezonen. Strålevarmeaggregater må ikke anvendes. Installationen skal udføres i nøje overensstemmelse med den godkendte installationsvejledning.Størst tilladelige spænding er 250 volt, og aggregatet skal udstyres med beskyttelsesleder (»jordledning«). 16.613 Anvendes elektrisk opvarmning ved cirkulationsvand, skal anlægget som hovedregel udstyres som andre centralvarmeanlæg, jfr. pkt. 16.200 og 16.300. Derudover skal anlægget være godkendt, og installationen skal udføres i overensstemmelse med den godkendte installationsvejledning. Størst tilladelige spænding er 250 volt, og aggregatet skal udstyres med beskyttelsesleder (»jordledning«). 16.700 Luftkonditionering, varmluftanlæg 16.710 Luftkonditioneringsanlæg 16.711 Ved luftkonditioneringsanlæg forstås anlæg, der i en kombination af ventilation, opvarmning/afkøling og befugtning/tørring tilfører luft af en ønsket kondition. 16.720 Dimensionering og konstruktion 16.721 Luftkonditioneringsanlæg skal være dimensioneret således, at det ved 35 grader C og 70% relativ fugtighed ude kan opretholde 29 grader C og ca.50% relativ fugtighed inde. Der må ikke benyttes mere end 50% returluft. 16.722 Anlæggets kølemaskineri og luftkølere skal være dimensionerede til ved 28 grader C og 80% relativ fugtighed ude at opretholde 24 grader C og ca. 50% relativ fugtighed inde. Disse konditioner skal kunne opnås med de krævede friskluftmængder. 16.723 Ventilations- og luftkonditioneringsanlæg skal være forsynet med passende filtre ved luftindtag og være indrettet under hensyntagen til de særlige forhold, der er karakteristiske for drift til søs og må ikke forårsage generende støj eller vibrationer. 16.724 Ventilationskanalerne skal være udført af ubrændbart materiale. Opvarmningsenhederne i luftkonditioneringsanlægget skal opfylde øvrige bestemmelser i disse forskrifter. 16.725 Kølemaskineriet i luftkonditioneringsanlægget skal opfylde bestemmelserne i §§ 66-74 i bekendtgørelse nr. 387 af 7. juli 1969 om forskrifter for maskinanlæg m.v. i skibe. 16.726 Størst tilladelige elektriske spænding på varmeaggregater anbragt i apteringen er 250 volt. 16.730 Varmluftanlæg 16.731 Ved varmluftsaggregater forstås ventilationsudstyr, der er indrettet således, at luftkanalen omslutter brændkammeret i et forstøvningsfyr, således at varmen fra forbrændingsgasserne overføres til ventilationsluften. 16.732 Kun dieselolie må anvendes som brændstof. 16.733 Aggregatet skal være indrettet således, at trykket i den del af luftkanalen, der omslutter forbrændingskammeret, altid er større end trykket i forbrændingskammeret. Aggregatet skal endvidere være indrettet således, at det automatisk stopper, såfremt ventilationsblæseren stopper. Aggregatet skal være forsynet med flammekontrol og overophedningssikring og må ikke være tilsluttet skibets startbatterier. 16.734 Ventilationskanalerne skal udføres af stål eller andet ubrændbart materiale. 16.735 Aftræksrøret skal i almindelighed udføres i henhold til pkt. 16.119 og i øvrigt efter aftale med skibstilsynet i de enkelte tilfælde. Aftræksrør, der går gennem skibssiden, skal være anbragt på en sådan måde, at vand ikke ad den vej kan trænge ind i aggregatet, og der skal direkte på yderklædningen være anbragt en overbordsventil, der kan betjenes fra dækket. 16.736 Aggregater, der er forsynet med centralvarmeindsats, skal opfylde bestemmelserne i pkt. 16.200 og 16.300. 16.737 Ved betjeningskontakter skal der være placeret en letforståelig betjeningsvejledning, der bl.a. skal oplyse, at brændstoftilførsel og antænding, herunder genantændingsforsøg, ikke må finde sted, før der er sket en forsvarlig ventilation af forbrændingskammeret. 16.738 Anlæggene skal være forsynet med flammekontrol samt udstyr, der sikrer tilstrækkelig ventilation af fyrrummet før første og evt. senere tændingsforsøg. Sikkerhedstiderne skal opfylde Dansk Standard nr. 2137. 16.800 Øvrige opvarmningstyper 16.810 Generelle bestemmelser 16.811 Ovne uden aftræk til det fri, f.eks. katalysatorovne, må ikke anvendes om bord i skibe. 16.812 Anvendelse af dampanlæg, hedtolieanlæg, anlæg til fast brændsel og affaldsforbrændingsanlæg til rumopvarmning i skibe skal godkendes af direktoratet i hvert enkelt tilfælde. 16.813 Opvarmningsanlæg ved hjælp af motorkølevand er underkastet relevante bestemmelser om centralvarmeanlæg. Anvendes fælles ekspansionstank, skal sikring mod utilsigtet afspærring af ekspansionsledning forhindres. Installationen kan udføres som angivet på skitse 16.813, side 72.

Skitse 16.119

Brandisolering omkring varmeaggregater såsom kogeapparater, varmeovne

etc. placeret på brændbar dørk eller bordplade op ad brændbart skod

Aftræksrørs dæksgennemføring

Skitse 16.251

Olieovn med centralvarmeindsats

Skitse 16.322

Dimensionering af sikkerhedsledning for åbne anlæg

Varmeydelse angivet i Mcal/h

Ved et afblæsningstryk P på 10 m vandsøjle (1 bar overtryk) bestemmes

sikkerhedsledningens dimension ved tabel 1.

I denne er

L = Sikkerhedsledningens samlede længde i meter, d.v.s hele strækningen langs rørene fra kedeltop gennem eventuel ekspansionsbeholder og videre til udføring over tag eller udmunding af nedført sikkerhedsledning. L må aldring være større end 200 m. Q = Den varmeydelse som er anført på kedlens mærkeplade i Mcal/h. For elopvarmede kedler ganges mærkepladens effektangivelse i Mcal/h med 0,63. Den således fremkomne værdi anvendes som Q i tabellen. Hvor flere kedler er tilsluttet fælles sikkerhedsledning er Q disse kedlers samlede ydelse. Hvis anlægget er mekanisk fyret og udstyret med termostat og overkogningssikring som beskrevet i pkt. 3.2.2, er Q summen af de to største kedlers varmeydelser.

For mellemliggende værdier kan der interpoleres i tabellen.

Afblæsningstrykket P kan vælges frit inden for normens gyldigheds

område, d.v.s. det må ikke overstige 65 m vandsøjle for mekanisk

fyrede og 10 m vandsøjle for håndfyrede kedler.

Hvis afblæsningstrykket er højere end 10 m vandsøjle, kan Q ganges

med den nedenfor angivne, til det valgte tryk svarende, faktor

P i meter vandsøjle 20 30 40 50 60 65 faktor 0,63 0,48 0,39 0,33 0,29 0,27

Den herved fundne værdi anvendes som Q i den efterfølgende tabel

Skitse 16.322 Sikkerhedledningens dimension ved afblæsningstrykket P

= 10 meter vandsøjle (1 bar).

Skitse 16.323

Skitse 16.332

Dimensionering af ekspansionsledning

Varmeydelse angivet i Mcal/h

Ekspansionsledningens dimension for optagelse af den rene

vandekspansion vil fremgå af nedenstående tabel.

I denne er

L = Ekspansionsledningens samlede længde i meter, d.v.s hele strækningen langs rørene fra kedel til ekspansionsbeholder. Q = Den varmeydelse som er anført på kedlens mærkeplade i Mcal/h. For elopvarmede kedler ganges mærkepladens effektangivelse i Mcal/h med 0,63. Den således fremkomne værdi anvendes som Q i tabellen. Hvor flere kedler er tilsluttet fælles ekspansionsledning er Q disse kedlers samlede ydelse. Tabel 3 Ekspansionsledningens L = længde i meter dimension (middelsvære gevindrør) 55 100 200 Nominel Mindste Mindste diameter lysning i tværsnit i Q I Mcal/h mm kbcm 20 21,6*) 3,7 1000 690 500 25 27,2 5,8 1620 1150 780 32 35,9 10,1 3370 2340 1620 40 39,3 12,2 5400 3750 2600 50 51,2 20,6 10900 7500 5300 65 68,8 37,2 22200 15600 10900 80 80,8 51,3 34400 24300 16800

For mellemliggende værdier kan der interpoleres i tabellen.

*) For kobberrør 19,5 mm.

Skitse 16.350

Centralvarmeanlæg ved membranekspansionsbeholder

Skitse 16.813

Motorkølevand og centralvarmevand til samme ekspansionstank

Hanerne skal være således konstrueret, at kun de viste

gennemstrømningsretninger kan etableres.

17. Advarselsskilte

17.10 Følgende advarselsskilte skal opsættes: 17.11 Ved nedgang til motorrum: »GIV AGT MASKINANLÆG« 17.12 I rum, hvor der anvendes gasforbrugende apparater: »GIV AGT - GASANLÆG« 17.13 På døre eller lemme til henholdsvis rum eller kasser for opbevaring af trykflasker, herunder gasflasker: »GIV AGT - Trykflasker fjernes ved brand« 17.20 Kopi af de ovennævnte skilte er vist bilag 4. 18. Maskinanlæg m.v. i »åbne« fartøjer Maskinanlæg m.v. i åbne fartøjer skal opfylde de foranstående bestemmelser i afsnit 11 til 17 i den udstrækning, hvor disse kan bringes til anvendelse på denne type fartøjer. De efterfølgende bestemmelser i afsnit 18 skal dog altid opfyldes. 18.10 Motorkasse 18.11 Motoren skal være omgivet af en motorkasse, som er modstandsdygtig over for brand og udformet således, at motoren sikres den fornødne lufttilførsel. 18.20 Udstyrssystem 18.21 Udstødssystemet skal udføres således, at røggassen bortledes fra fartøjets indre. Opstående udstødsrør skal være ført mindst 50 cm op over essingen. 18.30 Brandslukning 18.31 Der skal forefindes mindst 1 godkendt ABC-ildslukker på mindst 6 kg. 19. Fartsområder og udrustning i Danmark 19.10 Fartsområder Fartsområder tildeles individuelt efter følgende grundprincipper: 19.11 Åbne fartøjer samt heldækkede fartøjer: »Fart inden for 2 sømil fra nærmeste kyst inden for linierne Skagen-Vinga, Falsterbo-Darsserort samt langs Jyllands vestkyst og ved Bornholm«. 19.12 Åbne fartøjer: »Fart inden for 10 sømil fra nærmeste kyst inden for linierne Skagen-Vinga, Falsterbo-Darsserort samt langs Jyllands vestkyst og ved Bornholm«. 19.13 Heldækkede fartøjer mellem 5 GT og ca. 10 GT: »Fart inden for linierne Skagen-Vinga, Falsterbo-Darsserort samt inden for 30 sømil af kysten langs Jyllands vestkyst og ved Bornholm«. 19.14 Heldækkede fartøjer mellem ca. 10 GT og 19 GT: »Fart inden for linierne øst for 6 grader østlig længde i Nordsøen og syd for 58 grader nordlig bredde i Østersøen«. 19.15 Heldækkede fartøjer mellem 19 GT og 19,99 GT: »Fart i Østersøen, Nordsøen og Den engelske Kanal øst for linien Start Point - Cape de la Hague og de mellemliggende farvande samt ved Orkneyøerne, Shetlandsøerne, Færøerne og på Færø Banke«. 19.16 Udrustning i Danmark 5 ts mindre end eller er lig med GT mindre end 20 ts

20. Fartsområder og udrustning i Grønland

20.10 Fartsområder Fartsområder tildeles individuelt efter følgende grundprincipper: 20.11 Åbne fartøjer og heldækkede fartøjer mellem 5 GT og ca. 10 GT: »Fjordsejlads, sejlads inden for de yderste skær (basislinien)» eller (for heldækkede fartøjer): »Lokal fart ved Vestgrønland inden for 10 sømil af de yderste skær (basislinien) i området Kap Cort Adeler på Østkysten til Djævelens Tommelfinger ved Upernavik.« 20.12 Heldækkede fartøjer mellem ca. 10 GT og GT: »Lokal fart ved Vestgrønland inden for 30 sømil af de yderste skær (basislinien) i området Kap Cort Adeler på Østkysten til Djævelens Tommelfinger ved Upernavik«. 20.13 Heldækkede fartøjer mellem ca. 15 GT og 20 GT bør kun i særlige tilfælde tildeles: »Fart ved Vestgrønland inden for 100 sømil af de yderste skær (basislinien) i området Kap Cort Adeler på Østkysten til Djævelens Tommelfinger ved Upernavik«. 20.14 Udrustning i Grønland 5 ts mindre end eller lig med GT mindre end 20 ts

21. Fartsområde og udrustning på Færøerne

21.10 Fartsområder Fartsområder tildeles individuelt efter følgende grundprincipper. 21.11 Åbne fartøjer: »Lokal fart ved Færøerne inden for 10 sømil fra nærmeste kyst«. 21.12 Heldækkede fartøjer mellem 5 brt og ca. 10 brt: »Lokal fart ved færøerne inden for 20 sømil fra nærmeste kyst«. 21.13 Heldækkede fartøjer mellem ca. 10 brt og 19 brt: »Fart ved Færøerne inden for 60 sømil fra nærmeste kyst«. 21.14 Heldækkede fartøjer mellem 19 brt og 19.99 brt: »Fart ved Færøerne inden for 120 sømil samt Island i perioden 1. maj til 1. oktober«. 21.15 Udrustning på Færøerne 5 ts mindre end eller er lig med GT mindre end 20 ts

22. Skibspapir og opslag

22.10 Skibspapirer, der skal forefindes om bord: Bemærkninger Nationalitetsbevis Målebrev Tilsynsbog for skibe under 20 tons brutto Tilladelse til oprettelse og Hvis radiostation (VHF, drift af radiostation mellembølge m.v.) forefindes Register over losse- og Hvis losse/lastemidler lastemidler forefindes Deviationstabel Årlig deviationsundersøgelse 22.20 Opslag, der skal være opsat om bord: Bemærkninger Anvisning i rednings- Visende ombordværende type bælternes brug Anvisning i gummi- Hvis gummiredningsflåde redningsflådens brug forefindens »Giv agt - Gasanlæg« Hvis gasanlæg forefindes se bilag 4-3 og 4-4 »Giv agt - Maskinanlæg« Se bilag 4-1 og 4-2 »Trykflasker - Anbringes, hvor trykflasker fjernes ved Brand« forefindes. Se bilag 4-5 »Giv agt - Giftfare« Anbringes i lastluge, hvor industrufisk forefindes i lasten. Se bilag 4-6 23. Godkendelse af GRP-fartøjer 23.10 Typegodkendelse 23.11 Erhvervsfartøjer, der har en størrelse som angivet i pkt. 1.10 og som bygges i Danmark af glasfiberarmeret polyester, GRP, skal være typegodkendte. 23.12 Denne typegodkendelse omfatter konstruktionen af fartøjets skrog og dæk med tilhørende skodder, bundstokke, spanter, fundamenter og andre nødvendige afstivninger samt evt. overbygninger, dækshuse og luger m.v. Godkendelsen af det første eksemplar af hver type, prototypegodkendelsen, omfatter dog det fuldt færdige fartøj, der med alle detaljer skal opfylde bestemmelserne i nærværende forskrifter. 23.20 Tegningsgodkendelse 23.21 Forinden bygningen af en ny type erhvervsfartøj af GRP påbegyndes, skal der for direktoratets godkendelse fremsendes følgende tegninger og beregninger i 3 eksemplarer: Generalarrangement Profil og dæksplan Middelspant Motorfundament og dettes forbindelser til skroget Detailtegning af samling mellem dæk og skrog Detailtegning af evt. kølbolte Rorarrangement Beskrivelse bl.a. med angivelse af den maksimale motoreffekt i kW/HK og omdrejninger for den motor, der tænkes anvendt. Disse tegninger m.v. skal på fyldestgørende måde vise fartøjets konstruktion, materialedimensioner og arrangement, og skal godtgøre, at fartøjet opfylder bestemmelserne i nærværende forskrifter. 23.30 Prototypegodkendelser 23.31 Forinden en serieproduktion af fartøjet igangsætttes, skal prototypen være godkendt, hvilket indebærer, at statens skibstilsyn på basis af de godkendte tegninger underkaster den en løbende kontrol under bygningen, herunder en evt. vejning af det færdigstøbte skrog, foretager afsluttende syn og tonnagemåling, samt underkaster den prøver, jfr. pkt. 3.20. Såfremt resultatet af de anførte syn og prøver opfylder nærværende forskrifter, kan fartøjet typegodkendes af statens skibstilsyn. 23.40 Kontrol af produktionen 23.41 Den efterfølgende produktion af det typegodkendte erhvervsfartøj vil blive kontrolleret ved en stikprøvevis kontrol af statens skibstilsyn, som derfor til enhver tid skal have uhindret adgang til produktionslokalerne. Efter færdiggørelsen af hvert fartøj, der er omfattet af typegodkendelsen, tilkaldes statens skibstilsyn for måling og afholdelse af 1. hovedsyn, hvorunder fartøjet tillige får tildelt sit fartsområde, jfr. pkt. 3.10. 23.50 Certifikat og påmærkning 23.51 I forbindelse med det afsluttende syn udsteder fabrikanten efter bemyndigelse af direktoratet for statens skibstilsyn et certifikat med en tekst som angivet i bilag 6, der skal medfølge fartøjet, og hvoraf en kopi skal opbevares hos fabrikanten, ligesom fabrikanten på et af statens skibstilsyn angivet sted anbringer et metalskilt med en tekst som angivet i bilag 5. 23.60 Opretholdelse af typegodkendelse 23.61 Typegodkendelsen af et dansk fabrikeret erhvervsfartøj vil være gældende, sålænge hvert eksemplar nøje udføres i overensstemmelse med de givne betingelser. En hvilken som helst ændring skal meddeles statens skibstilsyn, som vil afgøre, om der skal kræves en ny godkendelse. Typegodkendelsen vil dog til enhver tid kunne tilbagekaldes, for så vidt forholdene efter direktoratets skøn giver anledning dertil. 23.70 Offentliggørelse 23.71 Typegodkendelsen af hver enkelt dansk fabrikeret type erhvervsfartøj vil blive offentliggjort i »Skibstilsynets Meddelelser« og samlet i Skibstilsynets Godkendelsesbog, som begge forhandles af Iver C. Weilbach og Co., Toldbodgade 35, 1253 København K, tlf. 01-13 59 27. 24. Halvfabrikata i GRP 24.10 Godkendelse 24.11 Fartøjer, der ikke færdiggøres på byggeværftet eller som hos fabrikanten selv bliver færdigbygget i afvigende varianter i forhold til det allerede typegodkendte fartøj, kan efter ønske opnå en »skrog-godkendelse« efter stort set samme retningslinier som angivet i det foranstående. 24.20 Definition 24.21 Med halvfabrikata menes i denne forbindelse færdigproduceret skrog, forsvarligt afstivet og monteret med nødvendige spanter, fundamenter og lign. forstærkninger, således at bådens styrke ikke er afhængig af yderligere indlaminering. 24.30 Mærkning 24.31 Fartøjer, der har opnået en »skrog-godkendelse« skal, forinden de forlader værkstedet som halvfbrikata, at fabrikanten forsynes med skilt og certifikat, der skal godtgøre, at skrogkonstruktionen opfylder de i »skrog-godkendelsen« stillede betingelser. 24.40 Færdigmontering 24.41 Såfremt der i forbindelse med færdiggørelsen af »skroget« foretages indlaminering af f.eks. skodder eller andre væsentlige styrkeelemanter, skal dette foretages på et af statens sikibstilsyn godkendt værksted. 24.50 Syn m.v. 24.51 Efter færdigmontering skal fartøjet anmeldes til syn og måling m.v., jfr. afsnit 3. 25. GRP-fartøjer bygget i udlandet 25.10 Godkendelse 25.11 Hvor produktionen foregår i udlandet, skal fartøjets skrogkonstruktion m.v. være godkendt af den nationale skibstilsynsmyndighed eller af et anerkendt klassifikationsselskab, der som attesttation herfor skal påmærke hvert eksemplar med et skilt og udstede et certifikat, der skal medfølge fartøjet. 25.20 Syn m.v. 25.21 Syn m.v. af hvert fartøj skal udføres som anført under afsnit 3. Såfremt fartøjet indføres som halvfabrikat, skal det, udover at opfylde kravene i pkt. 24.10, anmeldes af værftet/ejeren til statens skibstilsyn, som skal føre tilsyn med fartøjet i resten af byggeperioden samt udføre afsluttende syn, som anført under afsnit 3. 26. Konstruktion af GRP-fartøjer Mindre erhvervsfartøjer, der her i landet bygges af glasfiberarmeret polyester, GRP, skal med hensyn til materiale, konstruktion, styrke og materialedimensioner bygges i overensstemmelse med et af de anerkendte klassifikationsselsskabers regler for disse fartøjer samt i henhold til statens skibstilsyns »Vejledning for bygning af både af glasfiberarmeret polyester« på et af statens skibstilsyn godkendt værksted. GRP-fartøjer kan dog konstrueres og dimensioneres i overensstemmelse med efterfølgende punkter i dette afsnit: 26.10 Køl 26.11 Køllaminatets tykkelse skal opretholdes inden for en afstand fra kølen på mindst: b = 30 x Loa mm idet b måles som følger

26.12 Køllaminatets tykkelse skal inden for den angivne bredde mindst være: tk = 4,5 + Loa + 0,1 V 26.20 Bundklædning 26.21 Bundlaminatet skal føres op til den største af følgende højder: 0,15 x D over køl eller spundingslinie, eller til dybeste lastevandlinie. 26.22 Bundlaminatets tykkelse skal inden for den angivne bredde mindst være: tb = 5,0 + 0,5 Loa + 0,06 V mm Tykkelsesforskellen mellem tilstødende laminater skal aftrappes over en bredde på mindst 40 x tykkelsesforskellen. 26.23 Der skal anbringes bundstokke med en højde over køl, resp, spundingslinie, på mindst: hb = (B/3 + d) x 100 x S mm min. 100 mm hvor S = bundstokafstand i m. og med en indbyrdes afstand på højst 1000 mm. 26.24 Såfremt ballast er indstøbt i polyester med en forsvarlig forbindelse til bund og køl op til en højde som angivet for bundstokke, og såfremt ballasten er overstøbt, kan bundstokke udelades inden for det pågældende område. 26.25 Såfremt siderne i den uunderstøttede bundklædning overstiger 1,0 m, skal der i almindelighed anbringes bundspanter med et modstandsmoment på mindst: W = 25 x s x 1 i anden kbcm, hvor s = spanteafstanden i m l = længde i m af det uunderstøttede spant. 26.30 Sideklædning 26.31 Sidelaminatets tykkelse skal mindst være: ts = 3,6 + 0,5 Loa mm 26.32 Såfremt siderne i den uunderstøttede sideklædning overstiger 1,0 m, skal der i almindelighed anbringes spanter med et modstandsmoment på mindst: W = 20 x s x 1 i anden kbcm, hvor s = spanteafstanden i m l = længden i m af det uunderstøttede spant. 26.33 Såfremt krumningsradien i bund- eller sideklædning er mindre end 20 gange bundlaminatets tykkelse i henhold til pkt. 26.22, skal laminattykkelsen tc i en bredde på mindst 100 mm på hver side mindst være: tc = 3,0 + 0,7 Loa + 0,06 V dog ikke mindre end aktuel bundlaminattykkelse. 26.40 Stævn m.v. 26.41 Laminattykkelsen i forstævn skal have en tykkelse på mindst: tst = 4,5 + Loa mm 26.42 Laminattykkelsen skal opretholdes inden for en afstand fra stævnen på mindst: b = 30 x Loa mm 26.43 I fartøjer med agterspejl skal spejlet dimensioneres som sidelaminat. 26.50 Dæk 25.51 Laminattykkelsen i dæk skal have en tykkelse på mindst: td = (7,5 + 0,4 x Loa) x s mm hvor s = bjælkeafstanden i m. 26.52 Der skal i almindelighed anbringes dæksbjælker med en afstand på max. 1000 mm og med et modstandsmoment på midten af bjælken på mindst: W = 5,5 x s (1 + 1) i anden kbcm hvor s = bjælkeafstand i m l = længden i m af den uunderstøttede bjælke. 26.60 Skodder 26.61 Skodder skal have den fornødne styrke til at modstå det vandtryk, der kan opstå, når et af de afgrænsede rum er fyldt med vand. Anvendes krydsfiner skal dette være af marinekvalitet, jfr. pkt. 26.91 og mindst have en tykkelse som angivet nedenfor, overlamineret på begge sider med mindst 2 x 450 g/kvm glasfibermåtter. tskod = 12 mm for fartøjer med Loa mindre end eller lig med 7,0 m tskod = 22 mm for fartøjer med Loa større end eller lig med 12,0 m Tykkelsen af skodder i fartøjer med Loa mellem 7,0 og 12,0 m findes ved interpolation imellem de angivne værdier. Skodder af andet materiale kan tillades, såfremt de har en tilsvarende styrke. 26.62 Hvor siderne i den uunderstøttede del af skoddet overstiger 1000 mm, skal der i almindelighed anbringes stag med et modstandsmoment på mindst: W = 10 x s x 1 i anden kbcm hvor s = stagafstand i m l = længden i m af det uunderstøttede stag. 26.70 Overbygninger og dækhuse 26.71 Overbygninger skal dimensioneres som sideklædning. 26.72 Dækshuse på »heldækkede« fartøjer skal dimensioneres som dæk. 26.80 Motorfundamenter 26.81 Motorfundamenter skal være forsvarligt dimensioneret, så de kan optage propellerens træk- og trykkræfter. 26.82 Motorfundamentets langskibs dragere skal mindst have samme styrke som bundstokkene og en tilstrækkelig længde foran og agten for motoren. Dragerne skal afsluttes imod tværskibs bundstok, skod eller lignende forstærkning. Fundamentet skal have en kraftig tværskibs afstivning, hvilken skal have en jævn overgang til skroget. 26.83 Motorfundament af GRP skal forsynes med stålindlæg ved fundamentsboltene. 26.90 Sandwich-laminat 26.91 Som kærnemateriale må kun anvendes materialer, der er godkendt til dette formål af et anerkendt klassifikationsselskab. Finer skal være af marinekvalitet i h. t. B.S. 1088-1966, B.S. 4079-1966 eller i h.t. en tilsvarende specifikation. Homogent træ må ikke indlamineres. 26.92 Skumkærner med åbne celler i overfladen skal normalt påføres polyester, før det lægges mod vådt laminat. Det våde laminat skal være armeret med mindst 450 g/kvm på plane flader og 900 g/kvm på krumme flader. 26.93 Forholdet imellem tykkelserne af det tyndeste og det tykkeste skallaminat skal normalt ikke være mindre end 0,75. 26.94 Tykkelsen af yderlaminatet i køl, stævn, bund og side skal normalt ikke være mindre end 65% af kravet for laminattykkelser i enkeltskalskonstruktioner. 26.95 I dæk skal yderlaminatet mindst være: ty = 2,0 + 0,1 Loa mm. 27. Konstruktion af stålfartøjer Mindre erhvervsfartøjer, der bygges af stål, skal med hensyn til komstruktion, styrke og materialedimensioner bygges i overensstemmelse med et af de anerkendte klassifikationsselskabers regler for disse fartøjer. Fartøjer, der bygges i udlandet, vil kunne godkendes, såfremt de er forsynet med klassecertifikat eller et certifikat fra den nationale skibstilsynsmyndighed. Fartøjer, der bygges her i landet, kan dog konstrueres i overensstemmelse med efterfølgende regler og under tilsyn af statens skibstilsyn, jfr. pkt. 27.20. 27.10 Tegningsgodkendelse 27.11 Såfremt fartøjet bygges som uklasset, skal der, forinden bygningen af fartøjet påbegyndes, fremsendes følgende tegninger m.v. i 3 eksemplarer til det stedlige skibstilsyn for godkendelse: Generalarrangement Profil og dæksplan Middelspant incl. skodder Motorfundament og dettes forbindelser til skroget Rorarrangement Stævnerørsarrangement Beskrivelse bl.a med angivelse af den maksimale motoreffekt i kW/HK og omdrejninger for den motor, der tænkes anvendt Disse tegninger m.v. skal på fyldestgørende måde vise fartøjets konstruktion, materialedimensioner og arrangement, og skal godtgøre, at fartøjet opfylder bestemmelserne i nærværende forskrifter. 27.20 Dimensionering Erhvervsfartøjer af stål med en længde op til 15,0 m, der bygges her i landet, kan dog, i stedet for at anvende et klassifikationsselskabs regler, konstrueres i overensstemmelse med de efterfølgende punkter og de i tabellen pkt. 27.60 angivne minimumsdimensioner. 27.21 Materialedimensioner for fartøjer med en Loa imellem 8,0 m og 15,0 m fås ved direkte interpolation imellem værdierne i tabellen. 27.30 Materiale 27.31 Alt stålmateriale skal være stål med klassecertifikat eller af tilsvarende kvalitet. 27.40 Svejsning 27.41 »a-mål« må ikke være mindre end angivet i den efterfølgende tabel: Pladetykkelse t a i mm mindre end 4,0 2,0 4,0-6,5 2,5 6,5-8,0 3,0

27.42 Ved svejsning af de forskellige konstruktioner skal følgende svejsetype anvendes: Bjælkeknæ og andre understøtninger Klædning Bundstokke Kontinuerlig Køl og stævn svejsning Skodder Fundament for maskineri og udrustning Kølsvin Spanter Afbrudt Skodafstivninger svejs Ved skodder kan det accepteres, at svejsningen mod klædning udgøres som kontinuerlig på den ene side og som afbrudt svejs på den anden side. Ved øvrige konstruktionsdele, hvor der ikke er krav om kontinuerlig svejs, kan afbrudt svejs benyttes. 27.43 Ved afbrudt svejs bestemmes svejselængde og deling i henhold til følgende tabel: t mm 1 mm e mm 3-4,5 50 100 5-6,5 65 130 7-8,5 75 150 hvor t = pladetykkelse l = svejselængde e = deling

27.44 Afstivninger der passerer vandtætte delinger: Såfremt svejsninger og forbindelser ved gennemgående elementer, der passerer vandtætte delinger, ikke er udført korrekt, er der stor risiko for lækage. For at sikre vandtætheden ved gennemgående afstivninger, der er kæde eller zig-zag svejst, skal svejsningen lukkes med et udkap i afstivningen, eller med en kort fuld gennembrændt svejsning på begge sider af den vandtætte deling, (skod, dæk, bundstok) som vist på skitsen.

Svejsning af pladekraver: Tankdæk (f.eks. højtanke, krængnings- og trimtanke): Kraver svejses fra begge sider. Hvor det af pladshensyn ikke er muligt at svejse fra bagsiden, skærpes kraven mod profil og klædning. Styrkedæk: Hvor spanter føres igennem styrkedæk svejses kraverne fra begge sider. Dæk i øvrigt: Kraver svejses kun ovenfra. Hvor webspanter går igennem dæk, svejses kraver fra begge sider. Skodder: V.T.skodder (incl. V.T. bundstokke): Alle pladekraver svejses fra begge sider. Hvor skodder danner bæring for bjælker (skodder erstatter girder eller web) svejses kraver fra begge sider. Lette skodder incl. overbygninger, dækshuse: Kraverne svejses kun fra monteringssiden. Hvor webspanter og dragere går igennem skodderne skal pladekraverne svejses fra begge sider. (Skodderne erstatter da kæntreknæ). 27.50 Isforstærkning 27.51 Skrogkonstruktionen i erhvervsfartøjer af stål, der får tildelt et fartsområde ved Grønland, skal forstærkes svarende til »isklasse C« hos klassifikationsselskabet Det norske Veritas. 27.60 Dimensioneringstabel for stålfartøjer

28. Konstruktion af aluminiumsfartøjer

Mindre erhvervsfartøjer, der bygges af aluminium, skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner bygges i overensstemmelse med et af de anerkendte klassifikationsselskabers regler for disse fartøjer. Fartøjer, der bygges i udlandet, vil kun kunne godkendes, såfremt de er forsynet med klassecertifikat eller et certifikat fra den nationale skibstilsynsmyndighed. Fartøjer, der bygges her i landet, kan dog konstrueres i overensstemmelse med efterfølgende regler og under tilsyn af statens skibstilsyn, jfr. pkt. 28.20. 28.10 Tegningsgodkendelse 28.11 Såfremt fartøjet bygges som uklasset, skal der, forinden bygningen af fartøjet påbegyndes, fremsendes følgende tegninger m.v. i 3 eksemplarer til det stedlige skibstilsyn for godkendelse: Generalarrangement Profil og dæksplan Middelspant incl. skodder Motorfundament og dettes forbindelser til skroget Rorarrangement Stævnrørsarrangement Beskrivelse bl.a. med angivelse af den maksimale motoreffekt i kW/HK og omdrejninger for den motor, der tænkes anvendt Disse tegninger m.v. skal på fyldestgørende måde vise fartøjets konstruktion, materialedimensioner og arrangement, og skal godtgøre, at fartøjet opfylder bestemmelserne i nærværende forskrifter. 28.20 Dimensionering Erhvervsfartøjer af aluminium med en længde op til 15,0 m, der bygges her i landet, kan dog, i stedet for at anvende et klassifikationsselskabs regler, konstrueres i overensstemmelse med de efterfølgende punkter og de i tabellen pkt. 28.60 angivne minimumsdimensioner. 28.21 Materialedimensioner for fartøjer med en Loa imellem 8,0 m og 15,0 m fås ved direkte interpolation imellem værdierne i tabellen. 28.30 Materiale 28.31 Alt aluminiumsmateriale skal være søvandsbestandigt aluminium med klassecertifikat eller af tilsvarende kvalitet. 28.40 Svejsning 28.41 Svejsninger skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 27.40. 28.50 Sejlads i isfyldt farvand På grund af aluminium-materialets specielle egenskaber vil erhvervsfartøjer, bygget af aluminium, ikke kunne få tildelt fartsområder ved Grønland. 28.60 Dimensioneringstabel for aluminiumsfartøjer

29. Konstruktion af træfartøjer

Mindre erhvervsfartøjer, der bygges af træ, skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner bygges i overensstemmelse med et af de anerkendte klassifikationsselskabers regler for disse fartøjer. Fartøjer, der bygges i udlandet, vil kun kunne godkendes, såfremt de er forsynet med klassecertifikat eller et certifikat fra den nationale skibstilsynsmyndighed. Fartøjer, der bygges her i landet, kan dog bygges i henhold til handelsministeriets tidligere gældende bekendtgørelse af 8. oktober 1947, idet rordimensioner dog skal fastsættes som angivet under pkt. 7.20, 7,30 og 7.40. For de helt små træfartøjer, som ikke er omfattet af den forannævnte bekendtgørelse, vil den traditionsmæssige konstruktion og dimensionering af de danskbyggede fiskejoller blive lagt til grund for bedømmelsen af det enkelte fartøj. 29.10 Materialegodkendelse 29.11 Såfremt fartøjet bygges som uklasset, skal der, forinden bygningen af fartøjet påbegyndes, fremsendes et byggeskema, jfr. pkt. 29.30, i udfyldt stand til det stedlige skibstilsyn for godkendelse. 29.20 Isforhudning m.v. Erhvervsfartøjer af træ, der får tildelt et fartsområde ved Grønland, skal have påsat stævnskinne, stævnsko og isforhudning m.v. 29.21 Stævnskinne Til beskyttelse af forstævn påsættes i dennes fulde bredde en stålskinne fra top af stævn til ca. 1 meter agten for samling mellem køl og stævn. Skinnen fastgøres til stævnen med stuvbolte eller skibsspiger. 29.22 Stævnsko Til forstærkning af forstævnen påsættes en stævnsko ved påboltning af sideplader på stævn og svejsning af disse til ovennævnte stævnskinne. Dimensionering af stævnskinne og sideplader retter sig efter skibets størrelse og anvendelse m.v. For at beskytte kalfatringen i spundingsnoten påsættes skinne af halvrundjern eller ishuden føres henover spundingen. 29.23 Ishud Ishudsplader påsættes fra for til agter rundt hele fartøjet fra 500 mm over til 500 mm under lastet vandlinie samt i en kile fra agterkant stævnsko ved køl til ishudshælte ved forreste lastrumsskod. Ishud kan udføres af: sort eller galvaniseret jernplade aluminiumsplade kobber eller sømetalplade som vil være acceptabelt, når det er påsat i passende omfang og tykkelse og forsvarligt hæftet til yderklædningen med galvaniserede skibsspigre med en længde på ca. 3/4 x klædningstykkelsen. Ishud af aluminium og kobber må intet sted berøre jern eller metal. 29.24 Isbånd Fartøjer med et fartsområde, hvor der er risiko for særlig kraftig isgang, skal have klædningen yderligere beskyttet med isbånd. Disse påsættes som fladjern eller plade med undersænkede skibsspigre nærmest vinkelret på stævn og indbyrdes forbundet med hæftesvejsning i området over og under lastet vandlinie. 29.30 Byggeskema for træfartøjer

Værftets navn....................Hjemsted............................

Bygge nr...............Køber.........................................

Længde i dækket indvendig mellem stævne..............................

Største bredde udvendig på spanterne.................................

Dybden fra spundingens underkant til overkant dæksbjælke i borde.....

Omtrentlig tonnage...................................................

Motorens effekt i kW.................................................

Dimensionstal........................................................

Materialedimensioner m.v.

Materialer Dimensioner Antal stk. Bemærkning Køl Forstævn Agterstævn Bundstok Tømmerafstand Indtømmet V.L. Luftmellemrum

Indtømmet skandæk

Kølsvin

skandæk

Vaterbord

Bjælkevæger

Sætgang

Dæksbjælker

Kimmingsvæger

Barkholt

Sider

Kimming

Bund

Kølplanke

Garnering

Dæksplanker

Træknæ

Jernknæ

Lugekarm

Dæksler

Skærstokke

Bougbånd

Agterbånd

Damdæksvæger

Damdæk

Damdæksbjælker

Damskodder

Bundstok

Tømmer ved damdæk Tømmerafstand Forboltning(bolte og spigre) Dimension Antal

Bolte Spigre

Køl og Kølsvin

Spantetømmer

Dæksvæger

Kimmingsvæger

Vaterbord

Barkholt

Sider

Kimming

Bund

Kølplanke

Garnering

Træknæ

Jernknæ

For- og agterbånd

Damdæk

Damdæksvæger

Damskod

Damtragt

30. Konstruktion af ferrocement-fartøjer Mindre erhvervsfartøjer, der bygges af ferrocement, skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensionering bygges i overensstemmelse med et af de anerkendte klassifikationsselskabers regler for disse fartøjer. Fartøjer, der bygges i udlandet, vil kun kunne godkendes, såfremt de er forsynet med klassecertifikat eller certifikat fra den nationale skibstilsynsmyndighed. 30.10 Tegningsgodkendelse 30.11 Såfremt fartøjet bygges som uklasset, skal der, forinden bygningen af fartøjet påbegyndes, fremsendes følgende tegninger m.v. i 3 eksemplarer til det stedlige skibstilsyn for godkendelse. Generalarrangement Profil og dæksplan Middelspant incl. skodder Motorfundament og dettes forbindelser til skroget Rorarrangement Stævnrørsarrangement Materialebeskrivelse og -prøvning, jfr. pkt. 30.20 Angivelse af den maksimale motoreffekt i kW/HK og omdrejninger for den motor, det tænkes anvendt Disse tegninger m.v. skal på fyldestgørende måde vise fartøjets konstruktion, materialedimensioner og arrangement, og skal godtgøre, at fartøjet opfylder bestemmelserne i nærværende forskrifter. 30.20 Materialeprøvning 30.21 Data for det aktuelle laminat, fundet gennem en materialeprøvning udført af et anerkendt prøvelaboratorium, skal indsendes sammen med tegningsmaterialet. 30.22 Materialeprøvningen skal dokumentere, at de anvendte materialer og det færdige laminat har den foreskrevne styrke i de givne dimensioner. Følgende værdier skal oplyses: Brudstyrke ved bøjning Brudstyrke ved træk Trykstyrke Revnespænding ved bøjning Revnespænding ved træk

Bilag 1-1

Fortegnelse over indholdet af Skibsmedicinkisterne nr. 1 og 2

(jfr. handelsministeriets bekendtgørelse af 31. juli 1974 med ændring af 28. juli 1975 om skibes forsyning med lægemidler m.v.)

I. Lægemidler

Medicinkiste nr. Medicinens navn Pakning 1 2 --------------------------------------------------------------------- Acetylsalicylsyre tabletter 500 mg 50 stk. 1 2 Tablets of Acetylsalicylic Acid 0,5 g Benzalkonopløsning 0,1% 100 g 1 0 Solution of Benzalkonium Cloride 0,1% 300 g 0 1 w/w Benzalkonsalve 0,5% tube a 1 1 Ointment of Benzalkonium (benzalkonium 30 ml Cloride 500 mg, Macrogol 3000 38 g, Macrogol 400 55,5 g, Water 6 g) Benzin, renset 200 ml 1 1 Benzinum medicinale Ph.Nord.63 Light Petroleum Etiketter (selvklæbende) nogle ark 1 1 Flamazine creme 50 g 1 1 creme 1% Jod sprit 5% 30 ml 1 2 Solution of iodine 5% (Iodine 5 g, Potassium Iodide 3.5 g, Water 8.5 g Alcohol 93% w/w 83 g) Kamfer, tyk liniment 100 ml 0 1 Kloramfenikol øjendråber 0,5% 10 ml 0 1 Cloramphenicol Ophtalmic solution 0.5% Kodein tabletter 25 mg 25 stk. 0 1 Tablets of Codeine Phosphate 25 mg Kodifen tabletter 50 stk. 0 1 Tablets containing: Codeine Phosphate 10 mg, Acetylsalicylic Acid 0.25 g, Phenacetin 0.25 g and Heavy Magnesium Oxide 25 mg Koffinautin tabletter 25 stk. 0 1 Tablets containing:Diphenhydramine Hydrochloride 50 mg and Caffeine 50 mg Kulgranulat og natriumsulfat 10 g + 30 g 1 1 Granules of Charcoal and Powdered Sodium Sulphate Magnesium Sulfate 200 g 1 1 Magnesium Sulphate Natriumbikarbonat 250 g 1 1 Natrii bicarbonas Ph.Nord.63 Sodium bicarbonate Noskapin tabletter 25 mg 25 stk. 0 1 Tablets of Narcotine Hydrocloride 25 mg Obs. 10 stk. 0 1 Opiumtabletter signeres alene med oplysning om indholdet pr. tablet. 1 tablet indeholder: Medicinsk opium Ph.Nord.63 50 mg Tablets of Powdered Opium 50 mg Pectyl brystdråber 100 ml 0 2 Specielt dansk præparat, der vanskeligt kan fremstilles i udlandet. Kan erstattes af Kodeintabletter Obs. 10 ampuller 0 1 Petidin injektionsvæske 50 mg/ml a 2 ml Injektion of Pethidine Hydrocloride 5% w/v Poser (plast) 1 bundt 1 1 Bags Ricinusolie 100 g 0 1 Castor Oil Salicylvaselin 2% tube a 55 ml 0 1 Salicylic Acid 2 g, Yellow Soft ml Paraffin 98 g Svovl pasta 2% salveæske 0 1 Precipitated Sulphur 2 g, Liquid 50 g Paraffin 0.8 g, Zinc Oxide 37.6 g, Yellow Soft Paraffin 59.6 g Tanddråber 10 g 0 1 signeres med oplysning om sammensætning samt »Tanddråber« Mentol 10 g Kloralhydrat 10 g Cincain 1 g Menthol 10 g, Chloral Hydrate 10 G, Cinchocaine 1 g Vaselin, steriliseret tube a 25 g 1 2 Vaselinum Sterilisatum DD 63 Yellow Soft Paraffin sterilised Vismut tabletter 500 mg 20 stk. 0 1 Tablets of Bismuth Salicylate 0,5 g II. Forbindstoffer og sygeplejeartikler Bilag 1-2 Benævnelse Medicinkiste nr. Størrelse 1 2 --------------------------------------------------------------------- Fingerhætter, læder 2 3 Finger-stalls Flonelsbind 5 m x 7 0 1 Flannel Bandages cm Forbinding, steril nr. I 2 3 Forbinding, steril nr. II 1 2 Gazebind om muligt sterile 5 m x 8 2 3 Gauze-bandages cm Gazebind om muligt sterile 5 m x 5 2 3 Gauze-bandages cm Gazebind om muligt sterile 5 m x 3 2 3 Gauze-bandages cm Gazekompresser, sterile, 10 cm x 10 cm pakke 0 1 (8 lag) a 10 stk. Gauze-sponges Idealbind 5 m løst 1 1 Elastic Bandage mål x 8 cm Lægetermometer 0 1 Clinical Thermometer Medicinmåleglas 1 1 Graduated Medicine Glass Mitella, trekantet armklæde 1 1 Arm Sling Pipette med gummihætte 2 2 Eye dropper with Rubbercap Plaster, hæfte-, ikke vandskyende ca. 5 m 0 1 (Tensoplast 1001 eller lign. plaster) x 2,5 cm Tensoplast Sikkerhedsnåle (rustfri) æske a 1 1 Safety pins ca. 12 stk. nr. 4 Sårplaster i afpassede stykker 1 2 Tenso plast 4554 (Doctors set el.lign.) Tenso plast (Doctors set) Vat, syge-, og plisseret pakning 1 2 Absorbent Cotton-wool a 50 g Vat, steril 5 g 4 4 Sterilized Absorbent Cotton-wool Øjenbadeglas 1 1 Eye-bath III. Instrumenter Bilag 1-3 Medicinkiste nr. Benævnelse Størrelse 1 2 --------------------------------------------------------------------- Injektionssprøjter, engangs (plastic) 2 ml 0 10 type Record m. kanyle Hypodermic Syringes (disposable) Pincet, kirugisk (hagepincet) ca. 13 cm 0 1 Dressing Forceps Pincet, splint (Feilchenfeldt) ca. 11 cm 1 1 Splitter Forceps Saks, kirurgisk, spids/stump ca. 13 cm 1 1 Scissors, Straight, Pointed/Blunt

Note: Medicinkisterne skal underkastes eftersyn mindst en gang årligt med henblik på supplering samt udskiftning.

Fartøjer hjemmehørende på Færøerne skal forsynes med lægemidler som anført i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 390 af 2. december 1968 »Bekendtgørelse om færøske skibes forsyning med lægemidler«.

Fartøjer hjemmehørende på Grønland skal forsynes med lægemidler som foreskrevet af rigombudsmanden på Grønland. Indtil sådanne forskrifter træder i kraft, skal fartøjerne udrustes efter reglerne gældende for danske fartøjer.

Bilag 1-4

Supplement til medicinkiste nr. 2 samt vejledning i anvendelse heraf (Kopi af vejledning skal forefindes om bord)

Vejledning i anvendelse af antibiotika (penicillin- og tetracyklintabletter) om bord i visse skibe

Ifølge handelsministeriets bekendtgørelse af 31. juli 1974 skal fiskeskibe, der driver fiskeri i Nordsøen vest for linien 6 grader østlig længde, i Den engelske Kanal, i Østersøen nord for 58 grader nordlig bredde samt langs Norges vestkyst øst for 0 grader længde og syd for 70 grader nordlig bredde være forsynet med medicinkiste 2 suppleret med antibiotika (penicillin- og tetracyklintabletter) , jfr. omstående bilag til nærværende vejledning.

Det samme gælder skibe, der i henhold til deres normale fartsområde skal være forsynet med medicinkiste 1 eller 2, men for hvilke der er meddelt tilladelse til en enkelt rejse medllem Syd-Danmark og Grønland.

Hovedreglen for anvendelse af antibiotika om bord i skibe er, at penicillin- respektive tetracyklintabletter kun bør gives i sådanne sygdomstilfælde, hvor det skønnes betænkeligt eller farligt at udsætte påbegyndelsen af antibiotika-behandling, til skibet anløber havn med læge.

Sådanne sværere sygdomstilfælde kan være lungebetændelse, bronchitis med feber, svær halsbetændelse, sårbetændelse, betændelse under huden (f.eks. buldne fingre), eller læsioner med større åbne sår for at modvirke, at der går betændelse i sårene. Det må derimod bestemt frarådes at behandle lettere sygdomstilfælde, f.eks. lettere halstilfælde, forkølelser eller lettere bronchitis med antibiotika, uden at læge er rådspurgt pr. radio. Dette gælder også behandling af kønssygdom (gonorre), idet ukyndig iværksættelse af utilstrækkelig behandling kan være farlig derved, at eventuel samtidig syfilis-infektion maskeres.

Årsagen til, at man bør være tilbageholdende med hensyn til iværksættelse af behandling af de lettere sygdomstilfælde er, at en del mennesker ved gentagen brug af penicillin udvikler en overfølsomhed for stoffet. Overfølsomheden kan ved fornyet indgift af penicillin ved injektion eller som tabletter føre til den farlige tilstand: Penicillinchok.

Hver gang det overvejes at påbegynde en behandling med penicillin, må den, der skal behandles, først udspørges, om han tidligere har fået penicillin, og om han har kunnet tåle en sådan behandling, eller om der under behandling har været symptomer af samme art som omtalt i det følgende.

Hvis der har været symptomer som åndedrætsbesvær, astma, hoste, hudkløe ect., eller hvis pågældende lider af overfølsomhed, allergi (høfeber, astma), bør man undlade at give penicillin, og hvis behandling med antibiotika skønnes nødvendig, må man i stedet bruge et andet antibiotikum - tetracyklintabletter.

Hvis et menneske i tilslutning til en penicillintabletbehandling reagerer med åndedrætsbesvær, eventuelt astma eller hoste, blåfarvning af læber og ansigt, svimmelhed eller hudkløe, eller i værste fald falder bevidstløs om i chok, bør der straks indsprøjtes 1 ampul a 0,5 ml adrenalininjektionsvæske dybt direkte i en muskel.

Brugsanvisning

Vepicombintabletter a 500.000 i.e. gives i de tilfælde, hvor penicillinbehandling anses for påkrævet. Der gives 2 tabletter 3 gange daglig, f.eks. i tilslutning til hovedmåltiderne.

I de tilfælde, hvor penicillinbehandling anses for påkrævet, men den syge kan oplyse, at han ikke tåler penicillin eller på anden måde er overfølsom (allergisk), anvendes tetracyklintabletter a 250 mg i stedet for vepicombintabletter. Der gives 1 tetracyklintablet 4 gange om dagen.

Hvis tilfælde af penicillinoverfølsomhed skulle opstå under penicillinbehandling - selv om den syge ikke har kunnet oplyse om tidligere overfølsomhed (allergi) for penicillin eller anden overfølsomhed - skal der som ovenfor anført gives en indsprøjtning af adrenalininjektionsvæske, 1 ampul (0,5 ml) på udsiden af låret i muskel.

Tvivlsspørgsmål vedrørende behandlingen med antibiotika bør afgøres af læge, f.eks. ved henvendelse til Radio Medical (Lægeråd pr. radio).

Denne vejledning træder i stedet for sundhedsstyrelsens vejledning i anvendelse af antibiotika (Penicillin- og tetracyklintabletter) om bord i visse fiskeskibe af 22. september 1969.

Sundhedsstyrelsen, den 24. juni 1975.

Skibe, der har et af de i indledningen til omstående vejledning

nævnte fartsområder, skal som supplement til medicinkiste 2

medføre: I. VEPICOMBINTABLETTER a 500.000 i.e.: 3 pakninger a 18 stk. Tablettae vepicombini 500.000 i.e. DAK 63. Tablets containing: Phenoxymethylpenicillin 0,155 g, Phenozymethylpenicillin Potaseium 0,170 g equivalent to approx. 500.000 i.e. Phenoxymethylpenicillin. II. TETRACYKLINTABLETTER a 250 mg: 2 pakninger a 16 stk. Tablettae tetracyclini 250 mg. PH, Nord. 63 Tablets of Tetracycline Hydrochloride 250 mg. III. ADRENALININJEKTIONSVÆSKE 0,1%: 5 ampuller a 0,5 ml Injectabile adrenalini 0,1%, Ph. Nord. 63 1 mg/ml adrenalinbase Injection of Adrenaline (containing 1,82 mg Adrenaline Acid Tartrate equivalent to 1 mg Adrenaline per ml.). IV. INJEKTIONSSPRØJTER, engangs, (plastik) (Type Record) a 2 ml MED KANYLE 5 stk. Hypodermic Syringes (disposable). V. Et eksemplar af sundhedsstyrelsens Vejledning i anvendelse af antibiotika i visse skibe.