Tillæg 2 Bygningsreglement 1982
Statutory Text (3 Articles)
Kapitel 10
10.2.4, stk. 3
ændret affattelse
Centralvarmekedler, der forsynes med oliebrændere eller gasblæseluftbrændere, og hvis indfyrede effekt er mellem 60-120 kW, skal være godkendt af boligministeriet. Det samme gælder oliebrændere, der anvendes i forbindelse med disse kedler. Bestemmelsen gælder også ved udskiftninger i bestående bebyggelse.
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.
Ændringen træder i kraft den 15. december 1984.
Boligministeriet, byggestyrelsen, den 27. september 1984.
Yderligere eksemplarer af dette tillæg kan købes hos
Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20,
1260 København K.
Bemærkninger til tillæg 2
Ifølge EF-direktiv 78/170 EØF, som ændret den 10. december 1982 (82/885/EØF) om ydelsen i varmeproducerede anlæg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger m.v., er Danmark forpligtet til at etablere en kontrolordning med varmeproducerende anlæg enten på fabrikationsstadiet eller ved installationen.
For kedler og oliebrændere med en indfyret effekt under 60 kW er der allerede etableret en godkendelsesordning i medfør af BR-82, kap. 10.2.2., stk. 3 og 4. For kedler med en indfyret effekt over 120 kW ændres bekendtgørelse nr. 479 af 19. november 1980 om kontrolmåling, justering og rensning af større oliefyringsanlæg mv., således at den eksisterende varmekonsulentordning udvides til at omfatte en kontrol af anlæggets energiøkonomi på installationsstadiet.
For kedler med en indfyret effekt mellem 60-120 kW har byggestyrelsen fundet, at direktivet mest hensigtsmæssigt kan opfyldes ved en udvidelse af den eksisterende godkendelsesordning.
Da direktivet kræver, at ydelsen i det varmeproducerende anlæg sikres ved en kontrol, har direktivet nødvendiggjort, at godkendelsesordningen for oliebrændere med en indfyret effekt mellem 60-120 kW genindføres.
3. Kontor, j.nr. 722-26-78.
Tillæg 2 Bygningsreglement 1982
I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer
Ingen