Legislator Case Law & Legislation
B19840068005 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udførsel af levende kvæg og svin til stater, der er medlem af Det europæiske økonomiske Fællesskab

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1984 680 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 464 af 6. august 1973 om udførsel af levende kvæg og svin til stater, der er medlem af Det europæiske økonomiske Fællesskab, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Sundhedsattesten skal ved udførsel - bortset fra udførsel af dyr i jernbanevogne - forevises for grænsedyrlægen i Rødby eller Padborg.

Stk. 6. Veterinærdirektoratet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 5«.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

2. Efter § 2 indsættes

»§ 2 a. Ejer (bruger) af ethvert transportmiddel, der anvendes i forbindelse med udførsel af kvæg og svin, skal foranledige transportmidlet samt genstande, hvorved smitsomme sygdomme kan spredes, renset og desinficeret efter veterinærdirektoratets nærmere anvisning umiddelbart forinden eller i direkte forbindelse med passage af den dansk-tyske grænse i nordlig retning.

Stk. 2. Den foretagne rensning og desinfektion skal godkendes af grænsedyrlægen.

Stk. 3. Hvor rensning og desinfektion ikke foretages ved grænsestedet, skal der forelægges dokumentation for grænsedyrlægen for, at rensning og desinfektion er udført i overensstemmelse med de af veterinærdirektoratet nærmere givne anvisninger«.

3. § 11 affattes således

»§ 11. Overtrædelse af § 2, stk. 1, 2, 3, 5, 7 og 8, §§ 2a, 3, 4 og 5, § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1 og § 9 straffes med bøde«.

Ændringsbekendtgørelse 1984 680 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Landbrugsministeriet, den 28. december 1984

NIELS ANKER KOFOED

/Henrik Curtz

Ændringsbekendtgørelse 1984 680 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udførsel af levende kvæg og svin til stater, der er medlem af Det europæiske økonomiske Fællesskab

I medfør af § 3, stk. 2, og § 5 i lov nr. 131 af 13. april 1954 om udførsel og indførsel af levende dyr m.v., § 18 i lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene og § 16, stk. 3, i lov nr. 175 af 5. juni 1959 om tillæg til samme lov fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →