Legislator Case Law & Legislation
B19840066305 DK

Bekendtgørelse om kortlægning af og redegørelse for affaldsbortskaffelsen

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 1984 663 Historic

§ 1. Amtsrådet forestår efter reglerne i denne bekendtgørelse udarbejdelsen af en kortlægning af og en redegørelse for affaldsbortskaffelsen inden for amtskommunens område.

Stk. 2. I Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner, samt i Københavns og Frederiksberg kommuner, varetages amtsrådets opgaver efter denne bekendtgørelse af Hovedstadsrådet.

Kortlægning

Bekendtgørelse 1984 663 Historic

§ 2. Efter aftale med amtsrådet gennemfører kommunalbestyrelserne en kortlægning af affaldsbortskaffelsen i kommunen.

Bekendtgørelse 1984 663 Historic

§ 3. Amtsrådets kortlægning udarbejdes på grundlag af resultaterne af kommunalbestyrelsernes kortlægning. Amtsrådets kortlægning skal indeholde angivelse af

1) nuværende og fremtidige affaldsmængder, fordelt på affaldstyper, materialer og kilder,

2) indsamlings- og transportordninger i de enkelte kommuner, såvel eksisterende som planlagte, herunder genanvendelsesordninger. Der angives affaldsmængder, -typer og materialemængder. Der oplyses samtidig om ordningernes økonomi,

3) eksisterende og planlagte anlæg for behandling og genanvendelse af affald, deres placering, tilførte affaldsmængder, behandlingskapacitet samt anlæggenes forventede levetid. Anlæggenes betjeningsoplande angives samt planlagte eller forventede ændringer i disse. Der oplyses om anlæggenes økonomi, miljømæssige standard og deres påvirkning af det omgivende miljø.

4) eksisterende og planlagte anlæg og metoder for slutdisponering og genanvendelse af affald, deres placering, tilførte affaldsmængder, kapacitet og forventede levetid. Anlæggenes betjeningsoplande angives samt planlagte eller forventede ændringer i disse. Der oplyses om anlæggenes og metodernes økonomi, miljømæssige standard og påvirkning af det omgivende miljø, herunder risikoen for forurening af anvendelige grundvandsressourcer.

Bekendtgørelse 1984 663 Historic

§ 4. Resultaterne af amtsrådets kortlægning fremsendes til kommunalbestyrelsen og miljøstyrelsen.

Redegørelse

Bekendtgørelse 1984 663 Historic

§ 5. På grundlag af kortlægningen iværksætter amtsrådet efter aftale med kommunalbestyrelserne udarbejdelsen af en redegørelse for affaldsbortskaffelsen i kommunen.

Bekendtgørelse 1984 663 Historic

§ 6. Redegørelsen skal indeholde

1) en kildeopdelt prognose for de fremtidige affaldsmængder, -typer og materialer,

2) en analyse af konsekvenserne for affaldssystemets enkelte led, dets struktur og økonomi ved forskellige alternative forudsætninger om affaldets fordeling på bortskaffelsesmetoder. I de alternative forudsætninger skal grundlæggende indgå, at størst mulige materialemængder genanvendes, og at mindst mulige affaldsmængder deponeres. I analysen skal i øvrigt indgå en nærmere vurdering af risikoen for forurening af anvendelige grundvandsressourcer samt eventuelle nødvendige sikringsforanstaltninger,

3) målsætninger for affaldets fordeling på bortskaffelsesmetoder, retningslinier for en regional bortskaffelsesstruktur, herunder forudsætninger for etablering eller nedlæggelse af anlægskapacitet til behandling, genanvendelse og deponering,

4) en angivelse af målsætningens og bortskaffelsesstrukturens overensstemmelse med amtsrådets øvrige sektorplanlægning og regionplanlægningen,

5) en tidsfølgeplan for udarbejdelse af de kommunale affaldsplaner.

Bekendtgørelse 1984 663 Historic

§ 7. Redegørelsen for affaldsbortskaffelsen forhandles med kommunalbestyrelsen inden amtsrådets vedtagelse.

Bekendtgørelse 1984 663 Historic

§ 8. Amtsrådets redegørelse fremsendes til kommunalbestyrelserne og miljøministeren inden 1. januar 1987.

Stk. 2. Redegørelsen vedlægges en sammenfatning af amtsrådets forhandlinger med kommunalbestyrelserne.

Stk. 3. Det i stk. 1 og 2 nævnte materiale indgår i ministerens fastsættelse af retningslinier for den kommunale planlægning.

Revisions- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelse 1984 663 Historic

§ 9. Amtsrådet optager kortlægningen af og redegørelsen for affaldsbortskaffelsen til revision, såfremt der konstateres væsentlige ændringer i forudsætningerne for den vedtagne målsætning og bortskaffelsesstruktur.

Bekendtgørelse 1984 663 Historic

§ 10. Denne bekendtgørelse træder i kraft 1. januar 1985.

Miljøministeriet, den 20. december 1984

Christian Christensen

/ Erik Lindegaard

Bekendtgørelse 1984 663 Historic

Bekendtgørelse om kortlægning af og redegørelse for affaldsbortskaffelsen

I medfør af § 62, stk. 2, § 62 a, stk. 2, og § 62 c i lov om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 663 af 16. december 1982, fastsættes følgende

Myndigheder

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →